1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Agi Csonka, direktør Danmarks Evalueringsinstitut
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Skolereform august 2014………………
Måltidet – lyst og fællesskab
DELTAGELSE, REFLEKSION, CHANCELIGHED, OG RESSOURCE
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Læringsmiljøvurdering - dynamisk udvikling af pædagogiske læringsmiljøer Svendborg den 14. marts 2013.
Den inkluderende skole
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Lærerprofessionen.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Et fagligt løft af folkeskolen.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Konsultative praksisformer i PPR
- Værktøjer til strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder
Uddannelsesdebatten Nørre nissum Ole henrik hansen lektor phd Göteborgs universitet Utbildningsvetenskapliga fakulteten.
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
F REMTIDIGE OPGAVER FOR PÆDAGOGISKE KONSULENTER PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Faggruppeudvalget for pædagogiske konsulenter i FOA FOA - Pædagogiske konsulenter.
Program for læringsledelse Ved Birgit Lindberg, Sekretariats- og dagtilbudschef 12. januar 2016.
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Program for Læringsledelse Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Kan man evaluere leg? Anne Kjær Olsen Områdechef, EVA Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 Nyborg, 18. april 2012.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Svendborg Sløjfen Barnet I Centrum HVAD ER UDFORDRINGEN. Hvor vil du gerne hen. Udfordringer med et barn – børnegruppe – forældre – kollegaer.
Alternative pasningsformer Børn og Unge-udvalget 21. november 2012.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Hvilken professionalisering ønsker vi? Den upåagtede faglighed i vuggestuer Annegrethe Ahrenkiel, Birger Steen Nielsen, Camilla Schmidt, Finn Sommer og.
Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Afrunding ved Birgit Lindberg, dagtilbudschef.
Kærlighed i pædagogisk praksis 3 Markowitsch, H. J., & Welzer, H. (2005). Das autobiographische Gedächtnis : hirnorganische Grundlagen und biosoziale.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Måleredskaber i dagtilbud En guide til at vurdere og vælge redskaber til måling af læringsmiljøkvalitet i dagtilbud Juni 2017 Måleredskaber i dagtilbud.
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
Laboratorium for didaktik, dokumentation og planlægning
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Kompetenceudvikling – fokus på forberedelse og effekt
- Kom tættere på dit barns skolegang
Kollektiv kompetenseudvikling i danske barnehager – erfaringsbilleder
Den pædagogiske læreplan
- Kom tættere på dit barns skolegang
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
Evaluering af Billund Builds Nature Karin M. Villumsen, CoC Office
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Dagtilbudsreformen ”Stærke dagtilbud,- alle børn skal med i fællesskabet” Den styrkede pædagogiske læreplan Arbejdsgruppernes udkast til temabeskrivelser.
KLF - konference om chancelighed
Målformuleringer i et børneperspektiv
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Implementering af den styrkede pædagogiske læreplan på PAU
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Strategiske pejlemærker
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?

2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg

3 Dagtilbudsdelen i ca. tal Kommuner med dagtilbudsdel6 Dagtilbud (matrikler)175 Pædagogisk personale2700 Ledelse250 Pædagogiske konsulenter årige børn4500 Samlet antal fagprofessionelle3020 Samlet antal børn (0 – 6)31.000

4 Hvad?

5 Mål for dagtilbudsdelen i program for læringsledelse Formålet er at bedre alle børns trivsel, læring og udvikling At styre barnets læring mod et forudbestemt mål via lærings ledelse

6 Mål Målet er at fremme alle børns læring, udvikling og trivsel. Det er en ambition, at læreplanstemaerne bliver synlige i læringsarbejdet og projektet har som mål at skabe faglig basis for dette. I arbejdet med synliggørelsen er det et vigtigt fokus, at læringsarbejdet rettes ind efter børnenes udvikling og det de kan og ved. I forhold til dette fokus kan man tale om en udviklingspædagogik, der er baseret på målstyret, synlig læring og trivsel (Hansen, 2013).

7 Tre indsatser Målstyret: o Pædagogiske medarbejdere, dagtilbudsledere og -forvaltninger skal tilrettelægge arbejdet efter lærings- og kompetencemål o Det forudsætter ny professionel praksis på alle niveauer Forsknings- og datainformeret: o Den pædagogiske indsats skal baseres på forskningsbaseret viden om, hvad der virker bedst, hermed styrkes den professionelle dømmekraft, hvilket med Hattie’s ord ‘skaber et solidt grundlag for intelligent problemløsning’ o Indsatsen skal ske på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater i det enkelte dagtilbud Capacity Building: o Forandringen skal bæres af en omfattende kompetenceudvikling for alle, der er tilknyttet arbejdet med dagtilbud ( i hverdagspraksis) o Det forudsætter efteruddannelse og udvikling i tæt kobling til praksis

8 Hvad betyder det? Den pædagogiske praksis i dagtilbud er defineret af læringsmål, og begrebet synlig læring har vundet indpas overalt. Vores fælles ansvar er, at alle børn udvikler sig, lærer mest muligt og trives bedst muligt Derfor er vi alle sammen læringsledere: Medarbejdere og leder i dagtilbud leder læring, og det samme gør dagtilbudsledere og forvaltningsmedarbejdere (vi passer ikke ”bare” børn) Vi leder først og fremmest børns trivsel, udvikling og læring, men vi leder også medarbejderes og kollegers læring.

Kvalitet i dagtilbud Der er stor forskel på kvaliteten i dagtilbud, der ligner hinanden. Det der gør kvalitetsforskellen er: Dagtilbud, der samtænker omsorg og læring. Dagtilbud med godt uddannet personale. Varme interaktioner. Dagtilbud, hvor læring og social udvikling ses som komplementære størrelser – og lige vigtige. Dagtilbud, hvor der er et intentionelt læringsmiljø – vi ønsker at lære børnene noget. (Taggart et al, 2014)

LSP-kortlægningens spørgsmålsområder - i Program for læringsledelse Børn 4-5 år Trivsel, herunder oplevelse af inklusion, adfærd, relationer (voksen-barn, barn-barn), aktiviteter i dagtilbuddet, læring og leg. Primærpædagog Barnets sociale kompetencer, barnets motivation i forhold til aktiviteter som leg og pædagogiske tiltag, barnets læring og udvikling i forhold til sprog, motorik etc., forældresamarbejde. Medarbejdere Dagtilbudskultur, egen trivsel, samarbejde med kolleger og ledelse, relationer til børn, det fysiske miljø, egen pædagogisk praksis, barnets motivation og arbejdsindsats, forældresamarbejde- og inddragelse. Ledelse Egne opgaver og rolle i forhold til kerneopgaver som pædagogisk ledelse, arbejdsmiljø, kultur i dagtilbuddet, samarbejdskultur både i forhold til personale, forældre. Forældre Eget barns læring, udvikling og trivsel i dagtilbuddet, barnets eventuelle diagnoser og vanskeligheder, egen oplevelse af samarbejdet mellem dagtilbuddet og hjem, samt samarbejdet forældre imellem.

11 Planlægning og gennemførsel af strategier og tiltag efter en analyse handler også om didaktik

Didaktik Didaktikkens kerne er refleksion over valg af: 1.Hvad (indhold) 2.Hvordan (metode) og begrundelser 3.Hvorfor (formål) 4.Hvad indebærer det? 5.Hvad har børnene lært?(Hansen 2013)

13 At sætte sig mål Målstyret, reflekteret pædagogisk arbejde ift. læreplanerne At sætte sig mål for læring, udvikling og trivsel At sætte ord på læring At vurdere indsatsen i forhold til barnets læring, udvikling og trivsel

14 Synlig læring for børn Formulering af læringsmål sammen med børn giver mulighed for efterfølgende at give feedback Hatties feedback spørgsmål Hvad er mit mål? Hvor er jeg nu i forhold til målet Hvad er mine næste skridt? (Hattie 2009)