Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Advertisements

Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Forvaltningsprocedure.
Cirkulær Økonomi som ny trend
Vandplanerne – den videre proces
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Orientering om Vandrammedirektivet
mulige reformstrategier
Generelt om straflempelse
Chefkonsulent Leif Knudsen,
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
EU Hvad er EU EU er en union som blev startet for at sikre at der ikke kom flere krige i Europa. EU har ændret sig meget siden det blev startet i 1952.
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Omkostninger ved reduktion af næringsstofbelastningen - nationalt og regionalt Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut og Berit Hasler, Danmarks.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
6. december 2012Lejre Vandråd Der bydes velkommen 19.05Leon Buhl fra Teknologisk Institut fortæller om tilbagestrømssikring 20.15Pause 20.35Westy.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan ATV Jord og Grundvands møde den 16. juni, 2009 Cand.oecon. Henning Thomsen,
Grøn Vækst og vandplaner
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Hvad vil vandrammedirektivet koste – for samfundet?
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Fremtidige tiltag til reduktion af DHG fra landbruget Ulla Blatt Bendtsen, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens.
Indtryk fra studietur til Holland og Tyskland Natura 2000 i andre EU-lande Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Social kapital som internationalt konkurrenceparameter – den danske model på virksomhedsplan FAOS-seminar 19. maj 2008 FAOS Sociologisk Institut Københavns.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
The Friends of Scouting in Europe. Hvem er Friends of Scouting (FOSE) i Europa? Flere end 400 enkeltpersoner, fra hele verden, som har givet en økonomisk.
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Danish Farm Design Building the future Dyrevelfærd Portugal, Spanien, Italien Bjarne Kornbek Pedersen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Velkommen Ekspertgruppemøde DANETV 3. marts 2009.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Vandområdeplaner og landbrugspakken
Ny målrettet regulering
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
VEJEN TIL #EP19dk.
Europa-Parlamentet – folkets stemme
Præsentationens transcript:

Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Indhold 1. Hvor langt er de andre nået ? 2. Økonomiske analyser halter 3. Holland og England som case 4. Tendenser i andre vandplaner i EU 5. Hvad kan vi lære ?

Oprindelig tidsplan 2007 : Væsentlige vandopgaver beskrives 2008 : Foreløbige vandplaner 2009 : Endelige vandplaner 2010 : Lokale handlingsplaner 2012 : Indsatsprogrammer 2015 : Målopfyldelse 2027 : Sidste frist for målopfyldelse

Væsentlige vandopgaver i EU  Significant water management issues (SWMI)  23 lande har afleveret i begyndelsen af 2009  De vigtigste kilder til diffus påvirkning : - Landbruget - Spredte bebyggelser  For punktkilder er det : - Rensningsanlæg og industri  Næringsstofpåvirkning er den vigtigste  SWMI dokumentation Utilstrækkelig: Belgien, Spanien, Litauen og Holland Mangler: Grækenland, Portugal, Luxemburg og Italien

Foreløbige vandplaner  Idag er der udkast til foreløbige vandplaner (dRBMP) fra ca. 20 lande (excl. DK)  Forskellige ambitioner (fra 10 til over 80% når målet i 2015)  Grundvand er tættere på god status end overfladevand  Der er mange virkemidler, men økonomien indgår ikke særlig tydeligt (vandpris, samlet omkostning og rangordning mangler)  Konsultationsproces typisk første halvår Kilde: Den Europæiske Vandkonference “Plunge into the debate” April WISE.

Konsultations proces om udkast til vandplaner – Juni 2009 RØD : Er ikke begyndt LILLA : Delvis begyndt BLUE : Er begyndt GRØN : Færdig

Konsultations proces om udkast til vandplaner – December 2009 RØD : Er ikke begyndt BLUE : Er begyndt LILLA : Delvis begyndt GRØN : Færdig DK bliver et blåt land den

Målopfyldelse i oplande i 2015 MålopfyldelseLande (baseret på oplande) Ca. 10%Tjekkoslovakiet Belgien 10 – 30%Tyskland, England og Holland (Danmark ??) 40 – 60%Frankrig, Irland, Spanien Over 70%Bulgarien Kilde: WISE, 2009.

Økonomiske analyser halter  Beskrivelse af nuværende vandpris  Analyse af hvordan vandpris dækker omkostninger (politiske overvejelser)  Overvejelser om dækning af ressource- omkostninger  Omkostninger ved virkemidler  Omkostningseffektiv rangordning af virkemidler  Sideeffekter og grænseovervejelser  Argumenter for disproportionale omkostninger (cost – benefit analyse)

Holland - Status  60 – 90% of vandløb, kanaler, søer m.m. har ikke god økologisk kvalitet idag  Meget af belastningen med næringsstoffer kommer fra andre lande  Kun 50% af de nationale kystvande når målet i  Reduktion på 16% (P) and 24% (N)  75% af tabet i 2027 vil stamme fra landbruget

Holland – Hvad gør de ? Økologisk kvalitetsparameter anvendes som måleparameter Flodbredder, fisketrapper m.m + genskabe naturlige vandforløb. Næringsstoftabet reduceres kun i begrænset omfang (vådområder + plantefilter) Yderligere tiltag er stop for brug af fosfor på fosformættede jorde. Effekten er begrænset på kort sigt (20-40 år). N tiltag i forhold til landbrug indgår ikke i større omfang % af investeringerne foregår

Holland – Hvad koster det ?  Omkostninger ialt 7,1 mia. € (2/3 er nitratdirektiv)  De årlige omkostninger er 390 million € fra 2007 til % betales af vandforsyning, 15% af kommuner og 15% af den nationale vandmyndighed.  Omkostninger for husholdninger stiger med 0,7% pr. år årligt fra 2007 til  Lave meromkostninger for landbruget  Indsats er nok ikke nok !

Storbritanien  Fokus er på 50% reduktion af P-tab, men mål nås ikke alle steder  Implementering sker via “Codes of Agricultural Good Practices” som vil nå 70% af målet.  Det er med under krydsoverensstemmelserne således at Enkeltbetalingen kan reduceres  Langt hovedparten af virkemidler er for at opfylde nitratdirektivet (fx lager)  Indkomsttab er ca kr. pr bedrift  Total omk. er 9 mia. kr.  Indsats er nok ikke nok !

Generelle tendenser i Vandplaner i EU Studerende har kigget på 8 områder i : - Irland, England, Skotland, Holland, Frankrig, Danmark, Donau og Sava

Foreløbig vurdering af udvalgte vandplaner i forhold til krav i ANNEX 7 EngSkotIrlHolRinenDanuDK Artikel 5 - Beskrivelse Ja DelvisJaDelvisJa Artikel 9 -Vandpris Delvis Delvis/ Nej DelvisDelvis / Nej Delvis/ Nej Artikel 11 - Virkemidler Delvis JaDelvis/ Nej JaNejJa Artikel 4 - Undtagelser Ja NejJaNej Artikel 14 -Offentlighed Ja DelvisJa Nej

Generelle tendenser i Vandplaner i EU Fokus i nord er vandkvalitet – I syd vandmængden Der er etableret samarbejde om de store floder (Rhinen og Donau) Analyser af pris på vand giver problemer - hvad må vand koste (rimelig pris og for hvem) ? For få analyser af omkostningseffektivitet En række lander vælger implementering i faser for at reducere omkostningerne Stor forskel I økonomiske analyser – skyldes måske kommissions tilbageholdenhed med at give klare retningslinjer

Konklusioner En del oplande har lang vej til målet og en del oplande håber på undtagelser også i 2027 Danmark er bagefter på en række punkter, men er lovgivningsmæssigt og finansieringsmæssigt nået langt. Mange gode eksempler på offentlighedens inddragelse og Danmark kan her lære af andre lande Øget involvering på EU niveau er vigtig

Se mere på