Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed

Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset input, man får mulighed for at øve sig på sproget og få feedback på, om éns hypoteser er rigtige. Man lægger mærke til gaps i sit intersprog. Sprog i kontekst

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed Hvad er det? ‘Opmærksomhed på sprog [er] en aktiv proces, hvor en sprogindlærer mere eller mindre intentionelt retter sin opmærksomhed mod sproget’ (Laursen & Holm (2010), fra reviewet) Opmærksomhed er nødvendig for at input bliver til intake og lagres i langtidshukommelsen (Svendsen-Pedersen, 2015)

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed Sproglig opmærksomhed kan rettes mod mange forskellige niveauer af sproget – både mikro-niveau og makro-niveau: Fx fra udtale og endelser (nutid/ datid, ental/ flertal) over sprogbrug (hvem er det passende at sige hvad til?) og sprogfunktioner (hvordan beder man om noget, hvordan argumenterer man) til forhold, der har med sprogets rolle som identitetsmarkør og sprogs indbyrdes statusforhold at gøre (hvorfor synes nogen, at det er positivt, når et barn vokser op som tosproget i dansk og engelsk, men mindre positivt, hvis det andet sprog er arabisk eller tyrkisk?)

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed Forskning viser, at hvis der ikke er eksplicit fokus på sprogets formside i fremmedsprogsundervisningen risikerer man, at elevernes sprog ‘fossiliserer’(stopper med at udvikle sig) (Haastrup, 2004, i reviewet) Årsagen er formodentligt, at man ikke har kognitive ressourcer til at koncentrere sig om indhold og form på samme tid. (Svendsen-Pedersen, 2005, i reviewet)

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed Men… … forskning viser også, at hvis undervisning i sprogets formside foregår adskilt fra sprogets betydning kan det ikke automatisk bruges, når man har brug for at kommunikere – man kommer ikke langt i Paris, fordi man kan sige ‘Je suis, tu es, il est’

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed Hvordan ser det ud? Sproglig opmærksomhed behøver ikke altid at være formuleret ‘korrekt’ med grammatiske termer: ‘Hvis man har en søn, og hvis man har mange søn, hedder det så ‘sønner’?’ Som sproglærer kan man gribe disse ‘teachable moments’ med stort udbytte for eleven, fordi man rammer deres ZNU. (Pige med dansk som andetsprog, 2. klasse i Holm og Laursen,2010)

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed Den historiske kontekst: 1.Væk fra en undervisning hvor grammatikken foregår isoleret: ‘Vi har altid grammatik om tirsdagen’ Grammatikken bliver her løsrevet fra den øvrige undervisning – fra konteksten, og eleverne vil ofte ikke kunne overføre viden fra ’grammatiktimen’ til deres brug af fremmedsproget i de øvrige timer, men de kan måske både remser og regler.

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed Hvorfor disse områder – den historiske kontekst: 2. Væk fra en undervisning hvor fokus udelukkende er på at eleverne får sagt en masse på fremmesproget Over fokusering på fluency og ingen opmærksomhed på accuracy. Eleverne kan sige – og måske skrive - en masse, men deres sproglige ‘accuracy’ (her forstået som accuracy på alle niveauer, d.v.s. fra mikro -> makro niveau) er ikke særlig stor – eller stor nok.

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed NU: Fokus på at elever ikke blot skal skal opfordres til at bruge sproget – at sige noget eller opfordres til at lære regler udenad. De skal OGSÅ blive bevidste om hvad de siger og på hvordan de bruger sproget– det vil nemlig give dem kommunikative kompetencer, som er målet med undervisning i fremmedsprog i folkeskolen.

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed Som lærere skal vi tilrettelægge en sprogundervisning som hjælper elever til at reflektere over sprog (alle sprog): -Hvordan hænger sprog sammen (strukturer) -Hvordan er sprog i fht hinanden (ens – forskellige?) -Hvordan de selv lærer sprog (sprogtilegnelsesstrategier) MEN Hvordan skabes sproglig opmærksomhed?

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed En lærer i fremmedsprog kan arbejde med sproglig opmærksomhed på flere måder. I arbejdet med tasks lægges der op til, at den sproglige opmærksomhed især ligger i efter-task-fasen. Man kan fx: tælle, hvor mange ord i en tekst, der refererer til en bestemt kategori. se hvor mange udtryk man har brugt i en kommunikativ aktivitet for at overbevise nogen. kategorisere substantiverne fra en aktivitet (efter endelser, efter betydning) samle sammensatte ord

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed Når læreren bliver bevidst om sproglig opmærksomhed lægges der op til en undervisning hvor der ‘reflekteres over sprog og sproglæring ved hjælp af aktiviteter, der skal få eleven til at opdage sproglige fænomener i kendte og ukendte sprog, at der dannes hypoteser om, hvordan sprog fungerer, og at eleverne anvender deres sproglige viden på tværs af sprogene’ (Danièle Moore, 2014, i reviewet)