Turen går til fremtiden Erhvervsorienterede overgange – et koncept som styrker eleverne Fremtidens koncept.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Brobygning 9. og 10.klasse Efteråret 2011 UU Lolland-Falster.
Advertisements

Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Norrlandsgatan Stockholm Sverige Oxford Research.
VIRKSOMHEDSSPECIALE Why the struggle? Anne Mette Ravn Nielsen, cand. mag. i tværkulturelle studier (færdig forår 2015) - skriv.
Afprøvningspiloterne -Brugerinddragelse på Moesgaard Museum.
Styr på logistikken Kend din skoles årsplan Sammenhængende timer på linjen i skemaet OSO-forløb Deadlines for valg af uddannelsesønsker Kendskab til dine.
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
Indsæt foto: Klik på det lille fotoikon og vælg det ønskede foto i dialogboksen. Skift eksisterende foto: Klik på foto og brug derefter slettetasten til.
Skaleringer Progressionsmåling og dialogredskab. Skaleringer som dialogværktøj
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Oplæg ved Jacob Friis Kjærgaard Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative.
Erhvervsskolen Nordsjælland Carlsbergvej Hillerød tlf Erfaringer med forlagt undervisning i Australien på htx,
Velkommen til Nordregårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
FDF-PÆDAGOGIK. PROGRAM Hvorfor taler vi om en FDF-pædagogik Hvordan er temperaturen i kredsen? Anerkendende pædagogik er FDFsk Tips og tricks Undervejs:
Hvorfor er det vigtigt at have fokus på egne holdninger? Temadag Roskilde Handelsskole 3. Januar 2011 – Maj Eun Herløw og Jette Nyboe.
Projektpræsentation Filmprojekt Stil skarpt – og se dig selv tydeligere Jørgen Dan Pedersen.
Læring og it Spørgeteknik Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1.
Overgangsvejledning Hva’ taler vi om? Definitioner. Eksempler på udvalgte overgangsvejledninger. Udfordringer, lokalt og nationalt. Oplæg til work-shop.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
At føre logbog Ida Marie Rasmussen 2016.
handel, event og mediegrafik
Stxstudentereksamen.
STX Uddannelse.
Fordybelse i et projekt
Brobygning – EUD og efterskolerne
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Præsentation Flakkebjerg Efterskole. Hvad er det for et sted?
Børne- og Uddannelsesudvalget Assens kommune
Dagens program Du skal have kendskab til:
OSO opgaven på Midtjysk
At gøre karriere.
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Elevernes evaluering af grundforløbet
Det gode møde i folkeskolen
Unges uddannelsesvalg
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge?
Ung til Ung aftener 2016/17 Margrethe Tovgaard
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Centralforeningen for Stampersonel
UDDANNELSE OG JOB 8. klasse
Cecilia Marie Overgaard
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Dagens program Du skal have kendskab til:
En god start på lægelivet
Erfaringer fra virksomhedsbanken
Inklusion af mænd og drenge i uddannelse i Region Sjælland
SUCCES MED SALG 1.
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Hvad har Matador Mix med Masterfile at gøre?
Hvad er praksisnær undervisning?
Hvad er vigtigt for dig? Onsdag den 6. juni stiller sundhedsprofessionelle dette spørgsmål til patienter, beboere, klienter, brugere og borgere Den.
Ansøgning for dummies.
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Nyt fra ministeriet Billeddias
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Fra kanten til ”så dygtig som muligt”
Danmarks Vejlederforening
Hvordan kan man støtte sit barn i at blive skoleparat
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Livskvalitet Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med eller uden smøger, overvægt, inaktivitet….. Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med.
FÅ MEST UD AF DAGEN: UNDERVISNINGSMATERIALE (9. -10
Overgangsvejledning Hva’ taler vi om? Definitioner.
Sæt skub i EGU Konference den 24. februar 2010 Chefkonsulent Ann B
Præsentationens transcript:

turen går til fremtiden Erhvervsorienterede overgange – et koncept som styrker eleverne Fremtidens koncept

Erhvervsorienterede overgange - om samarbejde mellem efterskoler/erhvervsuddannelser/virksomheder Erfaringer fra et pilotprojekt: Industriprojektet

Flakkebjerg Efterskole, Sjælland Han Herred Ungdomsskolen, Nordjylland Dejbjerglund Efterskole, Vestjylland

Samarbejdspartnere: IPL-Group, Lem Vestas, Lem StokoPlast, Lem Tistrup Mejeri, Herning Sygehus (Røntgen afd.) Erhvervsuddannelserne i Skjern

De gode historier…

Efterskolens kendskab til virksomheden De konkrete forløb og enkelte læringsansvarlige Virksomhedens kultur og uddannelsessyn Skolens mål med undervisningen og praktikken Rammefaktorer på virksomheden; produkter og processer Formidlings- og undervisnings forudsætninger på virksomheden Efterskole-virksomheds-relationsmodellen

1) Samarbejde Lad ledelse, lærer, virksomhed og ungdomsuddannelse samarbejde og inspirere hinanden. Vær positivt interesseret i virksomhedens arbejdsgange, processer, produkter osv. En nysgerrig tilgang giver det bedste resultat.

2) Opmærksomhed Vær lydhør overfor frustrationer og udfordringer undervejs i projektet. Vær klar til at støtte lærerne og evt. omlægge andre opgaver. At lave aftaler med virksomheder og ungdomsuddannelser tager meget tid.

3) Efterskolelivet Lad hverdagens rutiner køre, som de plejer, og få projekterne med virksomheder og ungdoms-uddannelser puttet ind i det almindelige skema, så vidt det er muligt.

4) Inddragelse Ved at inddrage flere lærere og mange elever, bliver det mere synligt i hverdagen, og eleverne bliver mere interesserede i de andres projekter, hvis de selv er deltagende. Inddrag også eleverne i valg af virksomhed, da det gør eleverne mere engagerede i projekterne.

5) Tovholder Lad efterskolen være tovholder i elevernes projekter med virksomhed og ungdomsuddannelser. Læreren kender eleverne og ved, hvad de har brug for at lære, og læreren har den pædagogiske tilgang, hvilket især er vigtigt i forhold til samarbejdet med små og mellemstore virksomheder.

Samarbejdet med virksomheden er det bedste ”Det fedeste var ude på virksomheden. Det virkede som om man rigtig arbejdede der, de snakkede til en som ligemænd. Man kunne høre, at de tog ens pointer til sig, lyttede til os. Man blev taget alvorligt, og kunne se at det man lavede kunne bruges til noget. Vi fik feedback, hvor de mente de kunne bruge det, det var virkelig sejt.” (Elev). Hvad har været det bedste ved at være med i Industriprojektet? ”Dejligt at det er undervisning på en anden måde med mere projektarbejde. At man selv får lov til at lave nogle ting - Det kan godt blive kedeligt med normal undervisning” (Elev) Samarbejdet med virksomheden er det bedste ifølge eleverne - det er fundamentalt anderledes end hvad de ellers oplever i skolen Over 2/3 dele oplever af have fået stort eller meget stort fagligt udbytte af både samarbejdet med virksomheden og uddannelsesinstitutionen N = 54

Elevers uddannelsesvalg ”Jeg fandt ud af at Htx eksisterer, Jeg havde aldrig hørt om det før, troede bare det var for en masse drenge. Men nu skal jeg så selv på htx. Jeg var sikker på, jeg skulle på handelsskolen inden. Så projektet var med til at omvende mig.” (Elev). Hverken elevernes tilfredshed eller faglige niveau hænger sammen med, hvorvidt deltagelsen har påvirket deres valg af uddannelse 2 ud af 54 elever har valgt EUX - Disse 2 udtrykker, at industriprojektet har påvirket deres uddannelsesvalg ”Før var jeg i tvivl om, hvad jeg gerne ville - det er jeg stadig, men nu har jeg været ude i virkeligheden og opleve jobmuligheder. Det har gjort mig klogere i forhold til mit kommende valg” (Elev). ”Jeg har længe vist, hvad jeg ville – industriprojektet har ikke haft betydning for det” (Elev). I hvor høj grad har Industriprojektet været med til at påvirke, hvad du skal efter efterskolen? ”Jeg vil gerne på DTU - før vidste jeg det ikke. Før tænkte jeg hhx, men industriprojektet klargjorde, at jeg skulle på htx. Jeg ville gerne være der før, men havde også tænkt jeg måske ville have en butik. Projektet har haft betydning, nu er jeg mere sikker.” (Elev). N = 54

Industrien som en mulighed? ”Jeg ved det virker mærkeligt, men nu har jeg set, hvordan der er ude på en industrivirksomhed, og der kunne jeg ikke forestille mig at arbejde som smed.” (Elev) De fagligt dygtigste elever er i højere grad dem, som er mere tilbøjelige til at vælge uddannelse eller karriere inden for industrien efter deltagelse Der er sammenhæng mellem elevernes bedre indsigt i industrivirksomheder og deres tilbøjelighed til at vælge uddannelse eller karriere inden for industrien Er du i dag mere eller mindre tilbøjelig til at vælge en uddannelse eller karriere inden for industrien, end før du deltog i Industriprojektet? ”Det har åbnet mine øjne for industriområdet. Tidligere har jeg været meget hooked på at blive politimand eller fysioterapeut – men hvis jeg ikke kan blive det og skal vælge noget andet, så kunne det godt være industriens vej.” (Elev). N = 54

”Jeg har meget været et tryghedsmenneske. Gjort alt hvad far har bedt mig om, jeg er fars pige. Derfor har det været svært at sige, at jeg gerne vil på htx - svært at sige, at jeg ville noget andet. Mine forældre forstod det ikke rigtigt. De havde aldrig hørt om htx før, og de havde aldrig set mig lave lektier. I folkeskolen var jeg rigtig dårlig, men her har mine karakterer rykket sig to karakterer op. Mine forældre kom op og snakkede med min vejleder om htx, og da de så havde snakket med hende, kunne de jo godt forstå, at jeg var glad for fysik, selvom jeg aldrig havde været det før. Det lå ellers i luften jeg skulle på handelsskole ligesom resten af familien.” Reflekterede valg Selvstændige og selvsikre valg

De unges billeder af industrien ”Vestas har ændret mit billede af industrien. Før tænkte jeg bare samlebånd, så de har været gode til at sige, at det er meget mere end det. Der er rigtig mange uddannelser, som der kan føre til, at man kan være på Vestas. Det gjorde mit syn lidt bredere i forhold til industrien” (Elev). ”Jeg tror, at virksomhederne skaber drømme hos de unge, derfor er det vigtigt, at de rette virksomheder vælges. Jeg er ligeglad med, hvor eleverne går i skole bagefter - det vigtigste er bare, at de vælger industrien.” (Lærer på Htx)

Industriprojektet og erhvervsorienterede overgange Læs mere på: temaer/Aktuelle-paedagogiske- projekter/Industriprojektet/Vejledningerhvervsorienteredeov ergange

Efterskole møder industrivirksomhed møder efterskole møder erhvervsskole…