A) Professionens arbejdsområder og opgavefelt Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende får indblik i misbruger/ socialt udsatte, og.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Advertisements

AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
3. praktik: den pædagogiske profession
VUE - årsmøde Vejledning i Fællesskaber
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
Forandringsteori for Venindenetværket2013
Master titel: Gill Sans 40pt (ALL CAPS) Brug under titel til: Præsentation holders navn (Gill Sans 19pt) Afdelingsnavn (Gill Sans 15pt) KØBENHAVNS KOMMUNE.
Lærerprofessionen - en definition.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
At udforske sin egen praksis
Ekspert i Undervisning 1. delrapport Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i.
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Arbejdsmarkedsperspektivet i en behandlingsmæssig kontekst Succes i intensiv behandling KABS Viden, døgnkonference 3. november 2009 Marika Sabroe Vejle.
Tysk i felten Fokus på udvikling af Interkulturel kompetence.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET PÆDAGOGER OG FAGRESSOURCER.
Fra sanseindtryk til fagudtryk
Videre med praksis - fremlæggelse af praksisopgave
Undervisningsplan for 7. semester 40S Specialisering Linjefag tidsplan
Akademiuddannelse i Ledelse Februar 2010
Kulturpolitisk temamøde, Struer Byråd, 20. november 2007 STRUER KOMMUNE Møde den 29. november 2007 Til første møde om Udviklingsprojekt på Dagtilbudsområdet.
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg – hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende.
INNOVATIONSFORUM # 2 VIDENSFORMER OG VIDENSKILDER.
Pædagogfagets kernefaglighed
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
Velkommen til valgfaget: ”Kliniske retningslinjer – kvalitetsudvikling herunder implementering, sundhedsinformatik og evidens Udarbejdet af Lea D. Nielsen,
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Specialisering 271 UMD.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Præsentation af egen institution En forudsætning for en konstruktiv erfaringsudveksling og sparring indenfor netværket er, at kendskabet til hinanden er.
Sygepleje og fagidentitet
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
SKABELON.
LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Introduktion til KVIK Selvevaluering fra start til slut 27. september 2007 SCKK temadag.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Retspsykiatri Middelfart Rehabiliteringsafsnit P5.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Spændingsfelt Sygepleje, klinisk lederskab og ulighed i sundhed
…………Skal blive så dygtige som de kan
Bachelorprojektvejledning?
Elevguide Innovations-brobygnings-opgave
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Kodeks for godt arbejdsmiljø
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Fag, fagligt samspil og metode
Vidensbaseret praksis i botilbud
Kvalitet i uddannelsen
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Kickoff praktik 3 - dag 3 At modtage og vejlede elever på avanceret niveau på social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Barnesyn og børneperspektiv
&.
Præsentationens transcript:

a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende får indblik i misbruger/ socialt udsatte, og de problematikker og livskvalitet der følger med. Hvorfor: For at opnå større indblik og forståelse af borgernes livssituation, og kunne agere ud fra dette. Hvordan: At den studerende følger institutionens daglige praksis, reflektere via vejledning, og får tildelt relevante opgaver ift. Brugergruppen.

b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer at den studerende i samarbejde med institutionen møder borgeren der hvor de er, med udvikling for øje, og til gode ser den enkeltes borgers behov. Hvorfor: For bedre at kunne højne borgernes livskvalitet, og hjælpe med at tilføre borgeren kompetencer der på sigt kan selvstændiggøre den enkelte. Hvordan: I samarbejde med borger og institutionen og tværfaglige samarbejdspartner identificere borgerens ønsker og fremtidige målsætninger. Lære gennem aktiv deltagelse og samtidig have øje for borgerens perspektiv og handlemuligheder.

c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer at den studerende indhenter viden omkring praktikstedet og samarbejdspartners terminologi og kernebegreber. Hvorfor: Så den studerende kan forstå/læse f. eks handleplaner. Taler sammen sprog, så der ikke derigennem bliver misforståelser. Hvordan: Den studerende kan gennem vejledning og dialog, samt nedskrivning af observationer, træne brugen af fagsprog, samtidig øve sig i skriftlighed. Være aktiv til personalemøderne. Læse relevant litteratur.

d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniserings- proces og professionens historiske og kulturelle udvikling Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer at den studerende sætter sig ind i stedets historie og udvikling. Hvad betyder moderniseringsudviklingen for stedet og professionen. Hvorfor: For at få kendskab til stedets og professionens udvikling gennem tiden, og de samfundsmæssige modernisering. Hvordan: Den studerende opfordres til at læse relevant litteratur om emnet. Dialog med vejleder omkring moderniseringsprocessen.

e) Professions- bevidsthed og -identitet Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer at den studerende kan redegøre for egen professionsidentitet og handlegrundlag. Er bevidst om sin faglige rolle og indgår i den faglige pædagogiske debat på praktikstedet. Hvorfor: Så den studerende får en professions bevidsthed. Og indsigt i hvad er professionens handlegrundlag, arbejdsområde og opgavefelt. Hvordan: Deltage aktivt i personalemøder, temadage og i vejledningstimerne. Være kritisk reflekterende overfor pædagogiske beslutninger og tiltag. Læse relevant litteratur.

f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende læser evalueringer & statusrapporter på vores borgere, for at få indsigt i -og forstå sproget, så den studerende på sigt kan bidrage med observationer og refleksioner, der kan tilskrives fremtidige evalueringer/statusrapporter til brug af revisitation og udarbejdelse af handleplaner. Hvordan: Den studerende bør læse allerede eksisterende evalueringer & statusrapporter på vores borgere, for at danne sig et indtryk af hvilke terminologier og fagbegreb der bruges. Den studerende bør observere og reflektere på borgeren i det daglige samspil. Disse observationer fremlægges og drøftes eventuelt ved et evalueringsmøde, statusmøde eller vejledning. Hvorfor: For at den studerende får en forståelse for hvad, og hvilket arbejde der ligger til grund for de handleplaner som visitator har udarbejdet, ved visitering & revisitering med den enkelte borger.