Program – 09.45: Oplæg – 10.15: Refleksion i par/walk and talk (inkl. kaffe) – 10.45: Oplæg – 11.30: Refleksion i grupper (inkl. pause) – 11.45: Afrunding og evaluering

Temaer 1.Læringsmål - at gå fra ‘Hvad skal vi lave?’ til ‘Hvad skal I lære?’ 2.Viden, færdigheder og kompetencer 3.Lovens ånd og bogstav – den grundlæggende forståelse af lovgivers hensigt 4.Social kapital 5.Krav til ledelsen, autorisationsbegrebet

1. Læringsmål – uha, hvor er det svært Fra ”Hvad skal jeg sige?” til ”Hvad skal I lære?” Derfor: Læringsmål for mødet – men hvad er baseline?

Dagens læringsmål Når vi siger farvel til hinanden, har I øget viden om folkeskolereformens betydning for jeres lederrolle konkrete ledelsestiltag, som kan understøtte skolens arbejde med at nå målene Skolelederforeningens syn på kravene til skoleledelse

2. Viden, færdigheder og kompetencer - læringens byggesten Viden omfatter både viden om et emne og forståelse. Dvs. at være i stand til at sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både om teori og praksis. Færdigheder er det, som man kan gøre eller udføre. Fx praktiske færdigheder, kognitive færdigheder, kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder. Kompetencer er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber.

3. Lovens ånd og lovens bogstav Hvad er lovgivers intention? At arbejde i en politisk ledet organisation Hvor er vi i forhold til intentionen? Baseline – selvevaluering ”Hvis vores mål er..., skal vores første skridt være …” Indsatsteori Systematik

4. Social kapital Ved en satsning på tillid, retfærdighed og samarbejde om kerneopgaven kan skolerne  øge medarbejdernes trivsel  højne kvaliteten  højne produktiviteten  højne innovationsevnen.

Social kapital TillidTillid opbygges bl.a. ved konsistent adfærd, integritet, uddelegering af kontrol og demonstration af lydhørhed. RetfærdighedRetfærdighed opbygges bl.a. ved et ordentligt beslutningsgrundlag, hvor berørte parter høres og involveres, alle behandles med respekt og værdighed. Samarbejde om kerneopgavenSamarbejde om kerneopgaven opbygges bl.a. gennem koordinering af fælles sprog, fælles viden og gensidig respekt, samt hyppig, rettidig, præcis og problemløsende kommunikation.

Individuel og parvis refleksion Hvor skal jeg i første omgang sætte ind på min skole? Tillid? Retfærdighed? Samarbejde om kerneopgaven? Hvorfor er det tema det vigtigste? Hvad vil jeg opnå? (Mål) Hvordan vil jeg gøre det? Og hvorfor tror jeg, at det hjælper? Derefter sparring med sidemanden 30 min. fx. Walk and Talk.

Hvis du vil vide mere Væksthus for ledelse: De skjulte velfærdsreserver Niels Thygesen m. fl.: Tilliden i magten Kristian Gylling Olesen m.fl.: Virksomhedens social kapital - hvidbog Tage Søndergård Kristensen: Trivsel og produktivitet, to sider af samme sag Peter Hasle m.fl.: Ledelse med social kapital Jody Hoffer Gittell: High Performance Healthcare BAR-UF: Stærke samarbejdsrelationer (Arbejdsmiljøweb)

Tre nationale mål 1.Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i DA og MAT skal stige år for år 2. Mindske betydning af social baggrund i f.t. faglige resultater. Måltal: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og MAT skal reduceres 3.Styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Elevernes trivsel skal øges

4. Krav til skoleledelsen

Autorisationsbegrebet Evne til og mulighed for at bestemme (ledelseskraft og -magt) Autorisation kan komme ovenfra, nedefra, indefra og udefra. Ovenfra: Kommunen sørger for realistiske proportioner mellem opgave og ressourcer, og skoleledelsen gives det fornødne ansvar for beslutninger og sanktionsmidler. Nedefra: Opbakning og anerkendelse fra de ansatte. Indefra: Den enkelte leder tager opgaven og ansvaret på sig Udefra: Afhænger af organisationens resultater – selv den bedste leder er i vanskeligheder, hvis positive resultater udebliver!

Generelle ledelseskompetencer i forhold til reformen En stærk pædagogisk ledelse leder strategisk i forhold til udvikling af organisation og kultur skaber en fælles læringskultur på skolen prioriterer på baggrund af pædagogiske argumenter sikrer, at ressourcerne er knyttet til prioriteringerne leder et øget tværfagligt samarbejde (den åbne skole) skaber egne, kreative løsninger i konsekvens af øget frihed udnytter de flere beføjelser, skolelederen har fået

Målstyret skole En stærk pædagogisk ledelse har kompetencerne til at formulere vision og sætte retning sætter mål, som er specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsafgrænsede sikrer, at undervisningen tager udgangspunkt i Fælles Mål holder fokus på læringsresultater anvender data til at identificere trends, styrker og svagheder og agerer på baggrund heraf sikrer en systematisk mål- og evalueringskultur på skolen

Systematisk mål- og evalueringskultur Stærkt fokus på systematisk anvendelse af læringsmål i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning og en øget anvendelse af varierede og anvendelsesorienterede læringsformer. Skoleledelsen skal være i stand til at identificere eventuelle begrundelser for, at målene ikke nås, og have kompetencerne til at understøtte de lærere, som har behov herfor.

Medarbejdernes kompetenceudvikling En stærk pædagogisk ledelse udvikler medarbejderne og sikrer deres fortsatte motivation sikrer, at medarbejderne har fokus på elevernes læring, trivsel og udvikling går aktivt i dialog med medarbejderne om deres praksis udfordrer medarbejdernes praksis, lytter og giver feedback, som har en positiv indflydelse på elevernes læring og trivsel udarbejder kompetenceudviklingsplan for skolen og hver enkelt medarbejder på baggrund af dialog

Gruppearbejde Ja, det er meget godt, men hvordan?

Plenum Kort tilbagemelding fra grupperne

Evaluering Nåede vi dagens læringsmål? Øget viden om folkeskolereformens betydning for jeres lederrolle konkrete ledelsestiltag, som kan understøtte skolens arbejde med at nå målene Skolelederforeningens syn på kravene til skoleledelse

Livet er ikke en rejse mod graven, hvor man skal nå sikkert frem i en pæn og velbevaret krop. Nej, man skal komme fræsende sidelæns ind, fuldstændig brugt op, totalt slidt ned, højt råbende: Wow, sikke en tur!