UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kursus for sygeplejersker i kommunen i IV medicinering og væskebehandling Kursusdag 1

Sygeplejerskens ansvar og kompetence ved observation og pleje i forbindelse med intravenøs indgift. Dagens plan  Introduktion  Lovgivning  Retningslinjer  Patientsikkerhed  Anafylaksi og behandling

Introduktion  Introduktion af Christina  Hvilke overvejelser har I gjort jer inden dette kursus? ♦ Hvis der skulle komme spørgsmål undervejs så stil dem. ♦ Der er tid til at drøfte jeres praksis i relation til dette kursus.  Intro til blog ♦ Et lille forsøg på at få tanker og ideer til at vokse og udvikle sig på tværs.

Perspektiver for sygeplejen i fremtidens sundhedsvæsen  Forandringstyper ♦ Opgaveøgning pga. flere ældre, øget komorbiditet, nye behandlingsmuligheder og øget forventning om behandling. ♦ Opgaveændring nye og bedre behandlingsmuligheder og teknologier ♦ Opgaveglidning Kortere indlæggelse, mere ambulant aktivitet, teknologisk udvikling eks.telemedicin  Det betyder nye og ændrede opgaver for hjemmesygeplejersken i relation til: ♦ Konkrete kliniske opgaver ♦ Koordinerende logistiske opgaver ♦ Information, vejledning og psykosociale opgaver

Lovgivning Vejledning af autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp.  Knytter sig til autorisationsloven og er en vejledning i forhold til hvordan man bedst lever op til kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.  Medhjælp skal forstås som jeres funktion, når I skal give medicin eller væske til borgeren ordineret af lægen.  Rammedelegation ♦ Når lægen har givet jer mulighed for at handle i forhold til en enkelt borger eller en defineret gruppe ud fra en bestemt ramme.  Eks rammeordination i forhold til måling af blodsukker og insulinbehandling  Videredelegation ♦ Når I delegere en opgave videre til en anden person.  Eks hvis I overgiver jeres opgave til en anden sygeplejerske, SSA eller hjælper.

Ansvar ved delegation  Ledelsens ansvar ♦ Ledelsen har ansvar for, at der er de nødvendige instrukser. ♦ At personalet har de fornødne kvalifikationer og kompetencer. ♦ At føre tilsyn med om instrukserne er opdaterede og at personalet er kvalificeret til at udføre opgaverne.  Den autoriserede sundhedspersons ansvar – Lægen som har ordineret ♦ Skal sikre en tydelig instruktion.  Dvs ordinationen skal være tydelig, og der skal ikke være tvivl om hvor rammen for ordinationen går.  Skal uddelegere opgaven med omhu og samvittighedsfuldhed.

Lægens ansvar jvf vejledning om ordination og håndtering af lægemidler stk  Lægen skal sikre, at en medicinordination er tilstrækkelig udførlig til, at den person, der skal varetage medicingivningen, er i stand til at udføre opgaven korrekt. Der skal anføres betegnelse for lægemidlet, styrke, mængde, dosis, dosseringshyppighed og eventuel administrationsmåde.  Når en medicinordination gives mundtligt, herunder telefonisk, til en plejeperson, skal både lægen og plejepersonen sikre sig at et præcise indhold i ordinationen er er forstået. Patienten identificeres ved både navn og personnummer, og lægen identificerer medicin som ovenfor beskrevet. Ved telefonordinationer bør plejepersonen nedskrive disse oplysninger og oplæse dem for den ordinerende læge, der bekræfter, at ordinationen er forstået korrekt.

Medhjælpens ansvar  En person der har fået delegeret en forbeholdt opgave er ansvarlig for at udføre denne opgave efter instruksen.  Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt.  Hvis I følger den givne instruktion vil ansvaret for udførelsen påhvile den autoriserede sundhedsperson –altså den der har uddelegeret opgaven. Ofte lægen.  Hvis I fraviger den givne instruktion har I selv ansvaret for opgavens udførelse.  I er ansvarlige for at dokumentere jeres virksomhed.

Ansvar ved videredelegation  Medhjælpen har ansvar for at sikre, at den person, som medhjælpen videredelegerer opgaven til, er kvalificeret til at udføre opgaven og er instrueret tilstrækkeligt i at udføre opgaven.  Medhjælpen skal tillige i fornødent omfang føre tilsyn med den person, som får opgaven videredelegeret.

Værd at vide om retningslinjer  Kliniske retningslinjer ♦ Center for kliniske retningslinjer ♦ Evidensbaserede retningslinjer  Retningslinjer ♦ Indgår i Den Danske Kvalitets Model ♦ Systematisk udarbejdet anvisning, som anvendes af organisationen. Eks kommunen.  Instrukser/procedurer ♦ Konkret anvisning af ”hvordan gør vi her”

Kliniske retningslinjer Fordele  Evidensbaserede.  Sikrer den gode kvalitet for patienterne.  Kan hjælpe sundhedsprofessionelle i deres beslutningstagen.  Gode som grundlag for udarbejdelse af retningslinjer/instrukser Ulemper  Kan være lidt komplicerede at overskue –og gennemskue  Er ofte baseret på en medicinsk tilgang.  Kan være svære at direkte overføre til individuelle forhold.

Evidensbaseret sygepleje Forskningsevidens Patientens præferencer Klinisk ekspertise Ressourcer EBS

Retningslinjer  En retningslinje defineres af IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) som en ”systematisk udarbejdet anvisning, der skal anvendes af ledere og medarbejdere, når de skal træffe beslutning om rette fremgangsmåde”  Begrebet retningslinje anvendes i DDKM på trin 1 i hvert enkelt akkrediteringsstandard.  Eksempel på lægemiddelstandard i DDKM Eksempel på lægemiddelstandard i DDKM  Retningslinjer er typisk af generel karakter, hvor tingene er overordnet beskrevet.  Kan danne grundlag for procedurer i hver enkelt område.  Indeholder typisk anvisning omkring at patienten/borgeren skal informeres.

Instrukser - Procedurer Hvilken viden er nødvendig for jer, når I står ude ved borgeren og skal give iv. medicin, iv. væske og parental ernæring? Hvad skal en retningslinje indeholde for at du kan være tryg?

Patientsikkerhed Dansk Selskab for patientsikkerhed  Organisation som arbejder på at forbedre patientsikkerhed ♦ Kampagner og projekter målrettet borgerne ♦ Projekter målrettet sundhedsprofessionelle Patientsikkert sygehus Patient sikkert sygehus –et projekt fra med forskellige ”pakker”. Med det overordnede mål at reducere antallet af patientskader, der medfører hjertestop og hospitalserhvervede infektioner.  CVK pakken  PVK pakken

CVK-Pakken CVK = Centralt Vene Kateter. ( CVK, Picc-line, Port a Cath) CVK Pakkens 5 elementer  1. Valg af optimalt indstikssted.  2. Maksimal barriere og aseptisk teknik ved anlæggelse af CVK.  3. Huddesinfektion af indstiksstedet ved anlæggelse af CVK.  4. Håndhygiejne forud for enhver anlæggelse og håndtering af CVK.  5. Daglig vurdering af behov for CVK.

PVK-Pakken Elementer i PVK-pakken  1. Relevant indikation for PVK foreligger før anlæggelse  2. Daglig vurdering af indikation for PVK  3. Daglig vurdering af rødme, ømhed eller hævelse svarende til  indstiksstedet  4. Seponering af PVK, der er løbet subcutant, eller ved rødme,  ømhed eller hævelse svarende til indstiksstedet  5. Seponering af PVK, der har siddet > 72 timer Læs mere på

Patientsikkerhed Kommunikation  …er en proces for informationsudveksling mellem mennesker.  Formålet er, at modtageren forstår, hvad afsenderen mener  …sikrer teamsamarbejdet

ISBAR - en metode til at strukturere kommunikation om patienten

 Film om ISBAR (9.min) Film om ISBAR

Sådan giver man en ISBAR  Identifikation: Dit og patientens navn, afdelingsnummer / adresse, og patientens alder.  Situation: Kun overskrifter / vitalparametre 5-10 sek. i alt.  Baggrund: Sammenhængen, objektive data. Indlæggelsesdiagnose og –dato.  Analyse: Hvad tror du problemet er?  Råd: Hvad har du behov for? Hvornår?

Tjek-svar – closed loop  Anvendes ved ♦ medicinordinationer ♦ tal og numre ♦ detaljer ♦ Konkrete aftaler  Metode ♦ Afsender: Giver besked ♦ Modtager: Gentager og skriver ned og læser op ♦ Afsender: Accepterer

ISBAR Med SALSA  Indled med ISBAR

Øvelse  To og to: ♦ 1. person ’ringer’ ♦ 2. person ’tager telefonen’  Gennemgå ’ISBAR’ og ’tjek-svar’ vha. cases (udleveret)  Prøv derefter en ’ISBAR med SALSA’  Fokuser på kommunikation – ikke på klinik  30 minutter

Hvad er anafylaksi  Anafylaksi er en hurtigt indsættende, generaliseret, potentielt livstruende overfølsomhedsreaktion, der omfatter flere organsystemer.  Symptomerne varierer i sværhedsgrad og kan progrediere hurtigt til shock og evt. død.  Reaktionen skyldes frigørelse af mediatorer fra mastceller og basofile granulocytter via allergenets møde med specifikt IgE bundet til disse celler. (Frigørelse af histamin)  Man har tidligere mødt allergenet og dannet antistoffer.  Mediantiden for respirations eller hjertestop udløst af anafylaksi er; ♦ 30 min for fødevarer ♦ 15 min for insektstik ♦ 5 min for intravenøs indgift.  Sværhedsgraden er delvis relateret til den indgivne dosis

Shock

Anafylaksi - symptomer GradHudRespirationHjerte- KarMave - tarmNeurologisk MildUniversiel hudkløe Flushing Urticaria Angioødem Rhinitis Kløe i svælg Tæthed i svælg TakykardiKløe i mund Hævelse af læber Kvalme/opkast Milde smerter Angst ModeratDo.Astma Hæshed Irritativ hoste Stridor Synkebesvær Let hypotension Smertefulde spasmer Diare Gentagende opkasninger Konfusion SværDo.Svær Astma Cyanose Respirationsstop Kollaps Bradykardi Hjertestop Bevidstløshed

Anafylaksi behandling  Behandlingen afhænger af de kliniske symptomer.  Ved respiratoriske/kardiovaskulære symptomer behandles straks med Adrenalin.  Ved hurtigt opståede symptomer og hurtig progression kan der være behov for Adrenalin selv ved mildere symptomer.  1. Primær behandling  Afbryd tilførsel af mistænkt antigen  Giv straks ADRENALIN 0,3-0,5 mg = 0,3-0,5 ml Adrenalin dybt i.m.  Patienten anbringes i liggende stilling med eleverede ben  Hold frie luftveje  Puls og blodtryk observeres (samt respiration og bevidsthed)  Ring 112 eller vagthavende læge??

Anafylaksi behandling

Vejledning til hjemmesygeplejeordninger om behandling af akut allergisk shock med injektion af adrenalin.  Et svært, akut allergisk shock optræder oftest få minutter efter injektionen. Der skal i et sådant tilfælde straks injiceres adrenalin injektionsvæske 1 mg/ ml i følgende dosering:  patienter over 14 år 0,6 mg adrenalin = 0,6 ml adrenalininjektionsvæske  Adrenalininjektionen gives dybt intramuskulært omkring det sted, hvor lægemidlet er givet, dels for at modvirke absorptionen af det allergifremkaldende præparat, dels for at modvirke det allergiske shock. Inden adrenalininjektionen gives, bør man på sædvanlig vis kontrollere, at kanylen ikke ligger i en blodåre.  Herefter kontaktes læge eller ambulance tilkaldes.  Hvis patientens tilstand efter nogle minutters forløb ikke er bedret væsentligt, kan det være nødvendigt at gentage injektionen med endnu en dyb intramuskulær injektion af samme dosis adrenalin.  Ved livstruende allergisk shock vil der aldrig være tale om kontraindikation over for adrenalin.

Anafylaksi: HUSK  Man får typisk ikke en anafylaktisk reaktion første gang man får IV. Medicin ♦ Så I skal sikre jer at patienten har modtaget mindst to behandlinger på sygehuset ♦ Eller at patienten har fået medicinen tidligere i sit liv inden i selv starter op.  Adrenalin kan redde liv

Kilder  Krøll, Vibeke. (red). Kliniske retningslinjer –hvordan og hvorfor  _symptomer_og_behandling.htm _symptomer_og_behandling.htm    