Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker

Præsentationer af emnet: "Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker"— Præsentationens transcript:

1 Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker
Delegation, Dokumentation og mundtlige ordinationer 16. november 2018

2 Autorisationsloven kapitel 5
Omhu og samvittighedsfuldhed § 17 En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

3 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp - delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed

4 Sygeplejerskens virksomhedsområde
at udføre sygepleje at planlægge og lede sygepleje at formidle sygepleje at udvikle sygepleje

5 Lægers Forbeholdte virksomhedsområde
Behandle personer med veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom Foretage operative indgreb, som defineret ved gennembrud af hud og væv og indførelse af visse former for apparatur i de naturlige legemsåbninger, undtaget er f.eks. Temperaturmåling Fuldstændig eller lokal bedøvelse Yde fødselshjælp

6 Forbeholdt Virksomhedsområde
Anvende lægemidler, der kun må udleveres af apotekerne mod recept Anvende røntgen– eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, hvis anvendelse af uautoriserede personer Sundhedsstyrelsen har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed

7 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) I vejledningen anvendes ”medhjælp”. Der er tale om en juridisk terminologi, som anvendes til at beskrive forholdet imellem den person, som delegerer forbeholdt virksomhed, og den person, som udfører denne virksomhed.

8 Gruppen af autoriserede sundhedspersoner, som har forbeholdt virksomhedsområde er:
Læger Tandlæger Kliniske tandteknikere Tandplejere Kiropraktorer Jordemødre Optikere og Kontaktlinseoptikere.

9 Benyttelse af medhjælp (delegation)
Autoriserede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed kan delegere til andre at udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed.

10 En autoriseret sundhedsperson kan med enkelte undtagelser delegere opgaver inden for sit forbeholdte virksomhedsområde til både autoriserede sundhedspersoner og andre personer uanset uddannelse og baggrund.

11 Sundhedsfaglig virksomhed, der ikke kan delegeres (fortsat)
Udfærdige recepter Udfærdige dødsattester. Foretage ligsyn til afgørelse af, om døden er indtrådt. Dette indbefatter konstatering af de sikre dødstegn.

12 Sundhedsfaglig virksomhed, der ikke kan delegeres
Udfærdigelse af erklæringer til offentligt brug, herunder til politisager, til andre. Erklæringer til offentlig brug skal underskrives af en autoriseret sundhedsperson, for at erklæringen kan have retsgyldighed. Det betyder imidlertid ikke, at en autoriseret sundhedsperson ikke kan delegere til en anden at udføre de undersøgelser mv., der ligger til grund for erklæringen.

13 En læge kan ikke delegere
Beslutning om iværksættelse, efterprøvelse mv. af tvangsforanstaltninger mv. i medfør af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatriloven). Kosmetisk behandling (kan kun delegeres til andre i de situationer, som er beskrevet i §§ 10 og 11 i bekendtgørelse nr af 24. oktober 2007 om kosmetisk behandling.)

14 Konkret delegation Opgaver inden for lægens forbeholdte virksomhed delegeres til en medhjælp. En læge kan f.eks. konkret delegere til plejepersonale at foretage en blodprøve, suturere eller behandle med receptpligtig medicin.

15 Rammedelegation Den autoriserede sundhedsperson (læge) delegerer til en medhjælp inden for en forud fastsat ramme selv at vurdere behovet for behandling og gennemførelse heraf. Lægen har forud for delegationen taget stilling til delegationen i det konkrete tilfælde og til behandling af en veldefineret patientgruppe, uden at den autoriserede sundhedsperson forinden nødvendigvis har taget stilling til, om eller hvornår behandlingen iværksættes i forhold til enkelte patienter.

16 Rammedelegation til behandling af den enkelte patient
Ved rammedelegation til behandling af den enkelte patient beslutter den autoriserede sundhedsperson, som delegerer opgaver inden for sit forbeholdte virksomhedsområde til en medhjælp, at de forbeholdte opgaver kan iværksættes i forhold til netop denne patient. Den autoriserede sundhedsperson har således på forhånd taget stilling til behandlingen af patienten.

17 Rammedelegation til behandling af en defineret patientgruppe
I visse situationer kan en autoriseret sundhedsperson delegere til en bestemt personalegruppe at iværksætte behandling, uden at den autoriserede sundhedsperson forinden har taget stilling til, at behandlingen skal iværksættes over for de enkelte patienter. På skadestuer bemandet med behandlersygeplejersker kan den ansvarlige overlæge f.eks. delegere til personalet at behandle visse veldefinerede sygdomme/tilstande efter en instruks, f.eks. suturering af mindre flænger.

18 Ansvar ved delegation

19 Videredelegation Der er tale om videredelegation, når en medhjælp overdrager udførelse af delegeret forbeholdt virksomhed til en anden person. Ved videredelegation skal medhjælpen sikre sig, at den person, som opgaven overdrages til, er kvalificeret til at udføre opgaven. Medhjælpen er ansvarlig for at videregive den relevante instruktion om opgavens udførelse.

20 Vurdering af hvem der kan varetage en videredelegation
På sygehuse, i hjemmeplejen mv., hvor ledelsen har det samlede ansvar for personalets faglige kvalifikationer, vil videredelegation ofte være forsvarlig på grund af personalets kvalifikationer og sammensætning. Regler for videredelegation skal fremgå af institutions retningslinjer og skal ikke nødvendigvis indføres i den enkelte patients journal.

21 Ledelsens ansvar Det er ledelsens ansvar at sikre, at der foreligger tilstrækkelige instrukser, og at personalet er kvalificeret til at udføre opgaverne, samt at føre relevant tilsyn hermed.

22 Den autoriserede sundhedspersons ansvar (Lægen)
En autoriseret sundhedsperson, der delegerer en opgave inden for sit forbeholdte arbejdsområde, har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udvælgelse og instruktion af samt tilsyn med den person, den autoriserede sundhedsperson delegerer opgaven til.

23 Udvælgelse af medhjælpen
En autoriseret sundhedsperson kan delegere en opgave inden for sit forbeholdte virksomhedsområde til både autoriserede sundhedspersoner og andre personer, uanset uddannelse og baggrund. Ofte vil den autoriserede sundhedsperson delegere den forbeholdte opgave til andre autoriserede sundhedspersoner, der som følge af deres uddannelse er kvalificerede i udførelsen af opgaven, f.eks. delegation af medicingivning til sygeplejersker.

24 Instruktion af medhjælpen
En autoriseret sundhedsperson (lægen) skal sikre sig, at medhjælpen har fået entydig instruktion i at udføre den delegerede forbeholdte virksomhed, og at medhjælpen har forstået instruktionen. Medhjælpen skal gøres bekendt med selve udførelsen af opgaven og skal instrueres i at kunne behandle eventuelle komplikationer, herunder gøres bekendt med hvornår der skal tilkaldes relevant hjælp. Det skal endvidere fremgå af instruktionen, hvor langt delegationen rækker, så der ikke kan være tvivl herom.

25 Tilsyn med medhjælpen En autoriseret sundhedsperson skal i fornødent omfang føre tilsyn med den person, den pågældende delegerer forbeholdt virksomhed til. Omfanget af tilsynet vil altid bero på en konkret vurdering. Omfanget af tilsynet afhænger af den delegerede opgaves karakter samt af medhjælpens uddannelse, erfaring og kvalifikationer i relation til den konkrete opgave. Der skal føres et mere indgående tilsyn med udførelsen af en opgave.

26 Medhjælpens ansvar Ansvarlig for at udføre denne opgave efter instruksen. Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt. Hvis en person, der har fået delegeret en forbeholdt opgave, følger den givne instruktion, vil ansvaret for udførelsen af opgaven påhvile den autoriserede sundhedsperson (lægen). Hvis personen ikke følger den givne instruktion, vil pågældende selv have ansvaret for opgavens udførelse.

27 Medhjælpen ansvar ved videredelegation
Har ansvar for at sikre, at den person, som hun videredelegerer opgaven til, er kvalificeret til at udføre opgaven og er instrueret tilstrækkeligt i at udføre opgaven. Medhjælpen skal tillige i fornødent omfang føre tilsyn med den person, som får opgaven videredelegeret.

28 Lægens ansvar Er ansvarlig for udførelsen af den delegerede opgave, hvis den pågældende ikke har instrueret medhjælpen tilstrækkeligt eller givet forkert instruktion, således at denne utilstrækkelig instruktion bliver givet videre i forbindelse med videredelegationen

29 Medhjælpen der får delegeret opgaven)
er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som de ikke kan udføre forsvarligt. Medhjælpen er ansvarlig for at udføre opgaven efter den skriftlige instruks. Går medhjælpen ud over instruksen, er den pågældende selv ansvarlig.

30 Information af patienter i forbindelse med delegation
Hvis en autoriseret sundhedsperson f.eks. i sin praksis delegerer til sin medhjælp at udføre et kompliceret operativt indgreb, som patienten kan have en forventning om, bliver udført af den autoriserede sundhedsperson selv, skal den autoriserede sundhedsperson forud informere patienten om, at den sundhedsfaglige virksomhed udføres på delegation, således at det kan indgå i patientens overvejelser, inden patienten samtykker til indgrebets udførelse.

31 VEJLEDNING OM SYGEPLEJEFAGLIGE OPTEGNELSER

32 Dokumentationens Formål
Kommunikation og kontinuitet Forskning Patientsikkerhed Patientrettigheder (aktindsigt, information) Klagesager Erstatningssager Tilsynssager

33 Journalføringspligt Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har journalføringspligt, jf. bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.).

34 Hvad betyder en vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed?
Styrelsen for Patientsikkerheds vejledninger har en bindende effekt, fordi en vejledning beskriver, hvordan en given lovregel skal fortolkes. Vejledningen vil altid have hjemmel i en lovparagraf.

35 Supplement til Sundhedsstyrelsens vejledning
En vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed vil aldrig være udtømmende, derfor vil der altid skulle laves lokale instrukser, procedurer eller retningslinjer ud fra vejledningen, som tager højde for de lokale forhold.

36 Dokumentation af sygeplejen (Journalføring)
Den skal være entydig, systematisk, forståelig og fremstå overskueligt af hensyn til kommunikation både inden for egen faggruppe og med andre personalegrupper, der skal bruge journalens oplysninger.

37 Dokumentation af sygeplejen (Journalføring)
Det sygeplejefaglige personale skal på baggrund af journalen kunne redegøre for patientens tilstand, hvilke overvejelser der er gjort, hvilken pleje og behandling, der er planlagt, og hvilken pleje og behandling, der er udført samt resultatet heraf.

38 Dokumentation af sygeplejen (Journalføring)
Journalføringen skal foregå løbende og i umiddelbar tilknytning til planlægningen og udførelsen af den sygefaglige pleje og behandling af patienten. Dato og om nødvendigt klokkeslæt for notatet skal anføres.

39 Stamoplysninger 6.1 Stamoplysninger
Patientens navn, personnummer og bopæl/opholdsadresse og eventuelt telefonnummer. b) Patientens indlæggelses-/indflytningsdato. c) Oplysninger om patientens pårørende/kontaktpersoner. d) Eksterne samarbejdspartnere, f. eks. hjemmesygeplejen, sundhedsplejen, egen læge. e) Særlige forhold, f. eks. kendte allergier.

40 Konkrete Patientkontakter
a) Oplysning om årsag til henvendelsen eller kontakten og aktuel helbredssituation før kontakten. b) Dato for kontakten. c) Nødvendige observationer og oplysninger om patientens tilstand. d) Indikation for foretagne undersøgelser samt resultatet heraf. e) Planlagt indsats. f) Udført pleje og behandling, herunder opgaver udført på delegation, forebyggelsestiltag, lindring, rehabilitering, observation mv., herunder observation af virkning og evt. bivirkning af given behandling med henblik på tilbagemelding til ordinerende læge.

41 Indhold Der skal oprettes en sygeplejefaglig journal for hver patient, medmindre læger, sygeplejefagligt personale og andre sundhedsfaglige personalegrupper benytter en fælles journal. Journalen skal indeholde alle relevante oplysninger af betydning for observation, pleje og behandling af patienten:

42 Sygeplejefaglige problemområder for den enkelte patient
Det skal som minimum fremgå af journalføringen om den sygefaglige pleje og behandling, at der er taget stilling til, om patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer inden for følgende 12 sygeplejefaglige problemområder: Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. Ernæring, f.eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning.

43 Sygeplejefaglige problemområder for den enkelte patient (fortsat)
Hud og slimhinder, f.eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv – f. eks. muskler, hår og negle. Kommunikation, f.eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. Psykosociale forhold, f.eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring.

44 Sygeplejefaglige problemområder for den enkelte patient (fortsat)
Respiration og cirkulation, f.eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. Seksualitet, f.eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. Smerter og sanseindtryk, f.eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse.

45 Sygeplejefaglige problemområder for den enkelte patient (fortsat)
Viden og udvikling, f.eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. Udskillelse af affaldsstoffer, f.eks. inkontinens, obstipation, diarré. Søvn og hvile, f.eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile.

46 Hvis en eller flere problemområder ikke er aktuelle for den enkelte patient, skal det også fremgå af journalen. Det kan ske med en meget kort angivelse i patientjournalen, så det længe det blot tydeligt fremgår, at der er sket en vurdering af problemområderne.

47 Aktuelle problemområder skal nærmere beskrives i relevant omfang med hensyn til de identificerede og bedømte behov og problemer, planlægning, udført pleje og behandling og opnåede resultater.

48 Instrukser

49 Instrukser En instruks er en konkret anvisning til, hvordan personale skal udføre specifikke opgaver. Instruktioner henvender sig typisk til den enkelte ansattes udførelse af sine opgaver.

50 Af instruksen skal det fremgå
Hvornår skal handlingerne foretages Hvordan skal handlingerne foretages Hvilke symptomer der skal være til stede, inden behandlingen kan iværksættes af personalet på egen hånd Hvornår behandlingen er kontraindiceret, ligesom selve udførelsen af behandlingen skal være tilstrækkeligt beskrevet i instruksen Hvornår der skal være tilsyn eller tilkaldes læge

51 Begrebsafklaring Instrukser er ledelsens forskrifter for, hvordan sundhedspersoner skal forholde sig under givne omstændigheder. De omfatter: Retningslinjer for ansvars- og kompetencefordelingen mellem sundhedspersoner. Kliniske retningslinjer/vejledninger, som er systematisk udarbejdede anvisninger på, hvilke procedurer sundhedspersoner bør følge. Der tages hyppigt udgangspunkt i klaringsrapporter fra fx de videnskabelige selskaber og referenceprogrammer mv. Procedurer er patientrelaterede arbejdsgange og -processer i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje.

52 Instruksers retsvirkning
Den enkelte sundhedsperson har altid et selvstændigt ansvar for at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit faglige virke. Afvigelser fra instrukser vil ikke nødvendigvis være udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed. Det vil bero på en konkret vurdering af de givne omstændigheder, hvorvidt sundhedspersonen ved overholdelse af eller afvigelse fra en instruks har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed.

53 Ansvarsforhold Det er ledelsens ansvar, at der forefindes de nødvendige instrukser, og de afspejler autorisationslovenes bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed. Dette ansvar kan ikke uddelegeres. Derimod kan opgavevaretagelsen i forbindelse med udarbejdelsen af den enkelte instruks uddelegeres.

54 Ansvaret omfatter endvidere
At instrukserne løbende ajourføres At instrukserne har en sådan udformning, omfang og placering, at de er anvendelige i det daglige arbejde At nyansatte introduceres til afdelingens instrukser At påse, at arbejdet udføres i overensstemmelse med de udarbejdede instrukser

55 Formelle krav til instrukser
For at gøre instrukserne anvendelige i det daglige kliniske arbejde bør de udformes under hensyntagen til målgruppens uddannelse og erfaring, og de skal som minimum indeholde: En entydig og relevant fremstilling af emnet En præcisering af den personalegruppe instruksen er rettet mod Dato for ikrafttrædelse Dato for seneste ajourføring Udarbejdet af ….

56 Procedurer hvor det skal overvejes, om der er behov for instrukser:
Procedurer hvor undladelse eller forkert udførelse umiddelbart kan medføre alvorlig risiko for patient eller personale Procedurer hvor ansvars- og kompetenceforholdet ikke er naturligt afgrænset mellem de involverede sundhedspersoner Procedurer, som ikke kan forventes at være alment kendt eller afviger væsentligt fra det almindelig kendte.

57 Svendborgsagen

58 Afgørelse Højesterets flertal frifandt lægen med begrundelsen, at lægen havde bedt sygeplejersken om at måle blodsukker, at lægen kunne forvente, at sygeplejersken ville give besked, hvis der måltes faldende værdier ved undersøgelsen, og at lægen kunne forvente, at patienten ville få målt blodsukker i forbindelse med den sædvanlige morgenmedicin 4 timer senere.

59 Konklusion Lægen skulle kunne stole på det system hun arbejdede i. Hun kunne stole på sine kolleger og på aftalte arbejdsgange, som alle vedstår.

60 2.5.1.2. Mundtlig/telefonisk ordination af lægemidler
Vejledning nr af 12. februar 2015 om ordination og håndtering af lægemidler Mundtlig/telefonisk ordination af lægemidler Når lægen/tandlægen ordinerer et lægemiddel mundtligt, herunder telefonisk, skal både lægen/tandlægen og medhjælperen sikre sig, at det præcise indhold i ordinationen er forstået. Fremgangsmåden er beskrevet i identifikationsvejledningen.

61 Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet
Mundtlig ordination Patientidentiteten skal sikres når en ordination gives mundtligt/telefonisk, og ordinationen skal efterfølgende noteres i den elektroniske patient medicinering og/eller i journalen. Afdelingens instrukser skal angive, hvorledes fremgangsmåden skal være.

62 Spørgsmål