Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Norrlandsgatan Stockholm Sverige Oxford Research AS Østre Strandgate Kristiansand Norge Oxford Research OY Heikinkatu Kotka Finland Fortolkningsseminar vedr. midtvejsevaluering af Industriprojektet 30. august 2013

Program Velkommen og intro Resultater fra midtvejsevalueringen Opmærksomhedspunkter og perspektiver Afrunding og næste skridt

Evalueringens formål Midtvejsevaluering: At opsamle hidtidige erfaringer med industriprojektet, herunder implementering af indsatsen, involvering af projektdeltagerne og deres tilfredshed med projektet. På denne baggrund udarbejde anbefalinger til justering af vejledningsmateriale. Slutevaluering: At opsamle erfaringer, herunder dokumentation af projektets effekter samt forankring. Derudover udarbejde anbefalinger i forbindelse med udbredelse af projektet (”Model for det gode partnerskab”).

1. Desk research af eksisterende materiale 2. Spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne 3. Besøg på de 3 efterskoler, herunder interview med: Forstander Lærere Elever Virksomhed (er) Uddannelsesinstitution Vejledere Dataindsamlingsperiode: Maj - juli 2013 Metoder i midtvejsevalueringen

Midtvejsevalueringens resultater

Forandringsteori for Industriprojektet Etablering af samarbejde Fælles forståelse af formål Indgå formelle aftaler omkring samarbejdet Løbende forventnings- afstemning Etablering af samarbejde Fælles forståelse af formål Indgå formelle aftaler omkring samarbejdet Løbende forventnings- afstemning Bevidsthed og motivation De unge får øjnene op for de naturviden- skabelige og tekniske uddannelses- og karriere- muligheder Motivation hos de unge til uddannelse og job inden for industrien Bevidsthed og motivation De unge får øjnene op for de naturviden- skabelige og tekniske uddannelses- og karriere- muligheder Motivation hos de unge til uddannelse og job inden for industrien KONTEKSTFAKTORER  Organisering af samarbejdet  Eksisterende kompetencer blandt projektets parter og netværk  Opbakning til aktiviteten på deltagende skoler, uddannelsessteder samt virksomheder Ny model for partnerskab Aktiv beslutning om samspil mellem efterskole, uddannelses- institution og virksomhed Vejlednings- guide Ny model for partnerskab Aktiv beslutning om samspil mellem efterskole, uddannelses- institution og virksomhed Vejlednings- guide INDSATS RESULTAT Pædagogiske metoder Virkeligheds- nære cases Eleven oplever at blive mødt i øjen- højde i samarbejdet med virksom- heden Pædagogiske metoder Virkeligheds- nære cases Eleven oplever at blive mødt i øjen- højde i samarbejdet med virksom- heden MEKANISMER - PROCES Ændrede valg Reflekteret uddannelses- valg Større tilbøjelighed til at vælge uddannelse og job inden for industrien EFFEKT

Etablering af samarbejde Forventningsafstemning Forskelligt sprog og forskellige verdener Virksomhedskultur Virksomhedstyper

Sikre en forudgående forventningsafstemning i planlægningsfasen, særligt mellem virksomhed og efterskole, da efterskole og uddannelsesinstitution i højere grad opererer inden for samme område: Erkendelse af, at man opererer i forskellige verdener Sikre sig, at alle parter taler samme sprog: hellere spørge en gang for meget ind til det aftalte, end en gang for lidt. Strategisk forventningsafstemning skal prioriteres, dvs. at få talt projektets vision og formål igennem, så man har noget ’at falde tilbage på’, hvis tingene bliver svære Forventningsafstemning på forskellige niveauer: Leder/lærer- niveau, hvad skal vi hver især bidrage med? I de tilfælde, hvor noget ikke fungerer, er det vigtigt at italesætte det eksplicit og udvikle samarbejdet frem for at afvikle det Forventningsafstemning ”Det er et godt udgangspunkt, hvis man starter med at erkende, at det er to forskellige verdener, der skal mødes og samarbejde. Fx har skolen meget fokus på antal timer og timepriser, hvor ”vi gør det bare” her på virksomheden. Omvendt har folk her en travl hverdag, hvor vi rejser meget og vi skal bookes i god tid.” (Virksomhedsrepræsentant) ”Vi har oplevet, at der har været forskellige sprog. Vi taler mere som underviserne på erhvervsuddannelserne end som virksomhederne. Vi har nok mere samme tilgang til tingene” (Forstander)

Virksomhedskultur har betydning Virksomhedens kultur spiller meget ind i forhold til tilgangen til: de unge uddannelse generelt opgavevaretagelse hierarki osv. Får man fat i ”gammeldags” virksomheder, er der en risiko for, at man skræmmer flere unge væk, end man tiltrækker til industrien – særligt når de unge kun stifter bekendtskab med én virksomhed i løbet af projektet. Omvendt kan en virksomhed som Haldor Topsøe virkelig bidrage til, at skabe interesse gennem den meget anerkendende måde, de møder eleverne på og de interessante virksomhedscases. Klargøre fra start: hvad forventer virksomheden af eleverne, og hvad kan de forvente. Der er stor forskel på, hvordan man var ung/lærling for 20 år siden, og hvordan unge er nu. Dette er også en vigtig læring for virksomhederne, hvis de fremadrettet skal kunne tiltrække dygtige lærlinge.

Forståelse for virksomhedens virkelighed: En større virksomhed har ofte en bedre fornemmelse for vigtigheden af formidling, skabelse af projekter og ikke mindst kapacitet og tid til eleverne, end en lille eller mellemstor virksomhed. Hos de små og mellemstore virksomheder har efterskolen en større rolle i forhold til at klæde virksomheden godt på. Lokal forankring skaber ejerskab: For efterskoler i yderområderne har det været vigtigt at have lokale virksomheder med i projektet. Dels er lokale virksomheder motiverede for at sikre kvalificeret arbejdskraft i området fremadrettet, dels støtter efterskolen op om det lokale erhvervsliv. Virksomhedstypen Jeg tror, at man kan få noget ud af både store og små virksomheder. Scaniro har ikke så mange ressourcer at byde ind med i forhold til projektet, men de har virkelig bidraget med hvad de kunne, så vi er meget længere end de ”sodavandsfremvisninger”, som erhvervspraktik ofte kan være”. (Uddannelsesleder, Teknisk Gymnasium)

Identifikation af læringsmuligheder på virksomheden Cases fra ”virkeligheden” Pædagogiske metoder

Det har fungeret mest optimalt i de tilfælde, hvor skolerne har haft en lærer, som reelt har haft mulighed for at definere pædagogiske muligheder på virksomheden, fx på Han Herred, hvor den tilknyttede lærer også var udlært maskinmester. Uddannelsesinstitutionen kan med fordel bidrage til identifikationen i form af en faglærer, hvis efterskolen ikke selv har en oplagt mulighed. Konkrete ”håndværksopgaver” kan udføres på uddannelsesinstitutionens værksted Identifikation af læringsmuligheder

Altafgørende, at eleverne får konkrete opgaver at arbejde med i virksomheden, herunder fx nogle cases eller problemstillinger, de skal løse, så de ikke bare skal stå og kigge. Dette kan både være cases/ problemstillinger defineret af virksomheden (Topsøe) eller af eleverne selv (Scaniro). Det vigtigste er, at det er en reel problemstilling/case fra virksomhedens virkelighed. Cases fra ”virkeligheden” ”Der skal investeres noget i forberedelsen af cases. De kan så bruges flere gange, dog er dette også afhængigt af virksomheden, for det skal være konkrete nutidige problemstillinger - hvis det ikke er tilfældet, så skal de selvfølgelig ændres.” (Forstander)

Elevernes tilfredshed Generelt stor tilfredshed blandt alle elever, særligt blandt de fagligt dygtigste Elevernes engagementet påvirker, ikke overraskende, deres tilfredshed med projektet: tendens til at de mest uengagerede er de mindst tilfredse Hvor tilfreds har du alt i alt været med at være med i industriprojektet? ”Det fedeste var ude på virksomheden. Det virkede som om man rigtig arbejdede der: de snakkede til en som ligemænd. Man kunne høre, at de tog ens pointer til sig, lyttede til os. Man blev taget alvorligt, og kunne se at det man lavede kunne bruges til noget. Vi fik feedback, hvor de mente de kunne bruge det, det var virkelig sejt.” (Elev). ”Dejligt at det er undervisning på en anden måde med mere projektarbejde. At man selv får lov til at lave nogle ting. Det kan godt blive kedeligt med normal undervisning” (Elev) N = 54

Samarbejdet med virksomheden er det bedste ”Det fedeste var ude på virksomheden. Det virkede som om man rigtig arbejdede der, de snakkede til en som ligemænd. Man kunne høre, at de tog ens pointer til sig, lyttede til os. Man blev taget alvorligt, og kunne se at det man lavede kunne bruges til noget. Vi fik feedback, hvor de mente de kunne bruge det, det var virkelig sejt.” (Elev). Hvad har været det bedste ved at være med i Industriprojektet? ”Dejligt at det er undervisning på en anden måde med mere projektarbejde. At man selv får lov til at lave nogle ting - Det kan godt blive kedeligt med normal undervisning” (Elev) Samarbejdet med virksomheden er det bedste ifølge eleverne - det er fundamentalt anderledes end hvad de ellers oplever i skolen Over 2/3 dele oplever af have fået stort eller meget stort fagligt udbytte af både samarbejdet med virksomheden og uddannelsesinstitutionen N = 54

Elevers uddannelsesvalg ”Jeg fandt ud af at Htx eksisterer, Jeg havde aldrig hørt om det før, troede bare det var for en masse drenge. Men nu skal jeg så selv på htx. Jeg var sikker på, jeg skulle på handelsskolen inden. Så projektet var med til at omvende mig.” (Elev). Hverken elevernes tilfredshed eller faglige niveau hænger sammen med, hvorvidt deltagelsen har påvirket deres valg af uddannelse 2 ud af 54 elever har valgt EUX - Disse 2 udtrykker, at industriprojektet har påvirket deres uddannelsesvalg ”Før var jeg i tvivl om, hvad jeg gerne ville - det er jeg stadig, men nu har jeg været ude i virkeligheden og opleve jobmuligheder. Det har gjort mig klogere i forhold til mit kommende valg” (Elev). ”Jeg har længe vist, hvad jeg ville – industriprojektet har ikke haft betydning for det” (Elev). I hvor høj grad har Industriprojektet været med til at påvirke, hvad du skal efter efterskolen? ”Jeg vil gerne på DTU - før vidste jeg det ikke. Før tænkte jeg hhx, men industriprojektet klargjorde, at jeg skulle på htx. Jeg ville gerne være der før, men havde også tænkt jeg måske ville have en butik. Projektet har haft betydning, nu er jeg mere sikker.” (Elev). N = 54

Industrien som en mulighed? ”Jeg ved det virker mærkeligt, men nu har jeg set, hvordan der er ude på en industrivirksomhed, og der kunne jeg ikke forestille mig at arbejde som smed.” (Elev) De fagligt dygtigste elever er i højere grad dem, som er mere tilbøjelige til at vælge uddannelse eller karriere inden for industrien efter deltagelse Der er sammenhæng mellem elevernes bedre indsigt i industrivirksomheder og deres tilbøjelighed til at vælge uddannelse eller karriere inden for industrien Er du i dag mere eller mindre tilbøjelig til at vælge en uddannelse eller karriere inden for industrien, end før du deltog i Industriprojektet? ”Det har åbnet mine øjne for industriområdet. Tidligere har jeg været meget hooked på at blive politimand eller fysioterapeut – men hvis jeg ikke kan blive det og skal vælge noget andet, så kunne det godt være industriens vej.” (Elev). N = 54

Mødet med eleven De unges billeder af industrien Exit-delen Perspektiver på andre aktører og faglige områder Opmærksomhedspunkter

Mødet med eleven Møde eleven i øjenhøjde: Virkelighedsnært At bidrage med noget At blive taget alvorligt ”Det var ikke som om vi var i skole, men som om vi samarbejdede med dem” (Elev)

De unges billeder af industrien ”Vestas har ændret mit billede af industrien. Før tænkte jeg bare samlebånd, så de har været gode til at sige, at det er meget mere end det. Der er rigtig mange uddannelser, som der kan føre til, at man kan være på Vestas. Det gjorde mit syn lidt bredere i forhold til industrien” (Elev). ”Jeg tror, at virksomhederne skaber drømme hos de unge, derfor er det vigtigt, at de rette virksomheder vælges. Jeg er ligeglad med, hvor eleverne går i skole bagefter - det vigtigste er bare, at de vælger industrien.” (Lærer på Htx)

Exit-delen  Uddannelsesvalg  Efterskolens unikke rolle i forhold til at komme hele vejen rundt om den unge  Integration af vejledning/UEA- orientering ”Jeg har meget været et tryghedsmenneske. Gjort alt hvad far har bedt mig om, jeg er fars pige. Derfor har det været svært at sige, at jeg gerne vil på htx - svært at sige, at jeg ville noget andet. Mine forældre forstod det ikke rigtigt. De havde aldrig hørt om htx før, og de havde aldrig set mig lave lektier. I folkeskolen var jeg rigtig dårlig, men her har mine karakterer rykket sig to karakterer op. Mine forældre kom op og snakkede med min vejleder om htx, og da de så havde snakket med hende, kunne de jo godt forstå, at jeg var glad for fysik, selvom jeg aldrig havde været det før. Det lå ellers i luften jeg skulle på handelsskole ligesom resten af familien.”

Perspektiver for andre aktører og faglige områder Efterskole Ung-til- ungvejledning Mentor UU- vejledning Andre faglige områder Grundskoler ”Vi udvikler nu en sproglig klasse lidt ud fra de samme tanker om partnerskab, blot med handelsskole og en internationalorienteret virksomhed, så vi kan få udveksling. Jeg har ikke tænkt denne treenighed før, men modellen virker jo” (Forstander) Aktører, fx: Grundskole UU-vejledning Områder, fx: Sprog Kreative fag

Baselinemåling Planlægning af besøgsrunde 2 Evalueringens næste skridt

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Oxford Research A/S Falkoner Allé Frederiksberg Denmark Oxford Research AB Box 7578, Norrlandsgatan Stockholm Sweden Oxford Research OY Heikinkatu Kotka Finland Oxford Research AS Østre Strandgate Kristiansand Norway