Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.1 – Introduktion

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Advertisements

Optimal anvendelse af STU i forhold til førtidspension
Temagruppen Sundhed på arbejdspladsen K RONIKERE PÅ ARBEJDSPLADSEN T EMAGRUPPEN
Arbejdsmiljø mellem sidevogn og mainstream
Langvarigt sygefravær
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Lærerprofessionen.
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Inklusion af personer med psykosocialt handicap - Det er logik Stig Langvad, Formand for DH 2. oktober 2010.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Handicap, idræt og social deltagelse
Kommunale Indsatsområder Oplæg til beskæftigelsesudvalgets møde d
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Projekt ’fra barriere til karriere’ DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer) ogArbejdsmarkedsstyrelsen.
Møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke? Hvorfor er der et misforhold.
Vidensnetværkets konference 8. december 2008
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
Rummeligt arbejdsmarked i turistbranchen
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Dansen omkring handicapbegrebet
Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK?
Mod en ny arbejdsmarkedspolitik Mogens Ove Madsen Fmd. Specialsektorudvalget Region Nordjylland.
JOBSØGNING (SMV) Hvorfor er SMV så interessante? % af alle job bliver annonceret % af alle job bliver besat via netværk og uopfordrede ansøgninger.
Det Sociale Kapitel
Lærerprofessionen.
Temadag for repræsentanter i De Regionale Beskæftigelsesråd d Birgit Hagen, DH repræsentant I Det regionale Beskæftigelsesråd i Region Midtjylland.
VIP2 5. november 2008 Historie om perlen. ”Pludselig var jeg meget dygtig” Målet med dagen – at I selv laver et KompetenceKort, dialog om muligheder for.
BPU Karen Il Wol Knudsen, beskæftigelsespolitisk konsulent Februar 2009 Kursusdag 1 for DH’s repræsentanter i LBR og RBR.
SYGEDAGPENGEREFORMEN – HVAD ER DET NYE FOR VIRKSOMHEDERNE (SAMT LIDT AF ”DET GAMLE”) Lejre Kommune 20. november 2014.
Infomøde cand.selv – cand.mentor
Helle Holt, 2008 Årbøgerne om virksomheders sociale engagement Spørgeskema til virksomheder i lige år Repræsentativ stikprøve stratificeret efter størrelse.
Arbejde for enhver pris? Hvordan kan man i kommunalt regi bruge lovgivningen til at sikre, at arbejdsliv og hverdagslivet i øvrigt hænger bedst sammen?
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Handicap og beskæftigelsespotentiale Jan Høgelund.
Sundhedsfremme og forebyggelse i kommunen
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 3.1 – Åbenhed og lukkethed Anders Dræby Sørensen,
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 3.3 – Muligheder Anders Dræby Sørensen, fagleder.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 3.2 – Positivitet og etablering Anders Dræby.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 4.1 – Forventninger og motivation Anders.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 4.2 – Målsætning og handling Anders Dræby.
Oplæg om de kompenserende ordninger
Titel og undertitel skal stå med store bogstaver (Versaler) og skal holdes indenfor de to vandrette grå linjer. Titlen kan stå i farve, eller der kan vælges.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 2.2 – Ressourcer og begrænsninger i et læringsperspektiv.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 2.1 – Strategier i vejledning af personer.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.2– Karrierevision Anders Dræby Sørensen,
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.4 – Udfordringer / begrænsninger i et læringsperspektiv.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 2.3 – Åbenhed og muligheder Anders Dræby Sørensen,
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.3 – Ressourcer i et læringsperspektiv Anders.
Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Rimelige tilpasninger for at afhjælpe funktionsbegrænsning.
Personalestyrelsen Ansættelse af personer med nedsat funktionsevne Tekst.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Minister mål og beskæftigelsesplan JC Frederiksberg 2012: Færre skal på varige forsørgelsesordninger = flere personer med varigt nedsat arbejdsevne skal.
Den økonomiske udvikling og nyorientering på arbejdsmarkedet -udfordringer og perspektiver for arbejdsmarkedspolitikken Michael Rosholm Handelshøjskolen,
DANSK ERHVERV Langvarigt sygefravær – en udfordring for virksomheder og samfund.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Jobcenterchefmøde 2010 Velkomst og nyt i beskæftigelsespolitikken V/ Karl Schmidt.
Brugen af virksomhedsrettede tilbud til personer med funktionsnedsættelse v/ Bente Ellegaard og Anne Lyders Gade Specialfunktionen Job & Handicap.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Sådan bruger du præsentationen af Vision 2025
Erfaringer med karrierelæring SIP 1b - HF v/ projektleder Caroline Vogelius Wiener og vicerektor Anders Wind, Gentofte HF.
Fokus på evner og værdi - Og håndter forhindringer Thomas Wibling Hørehæmmet, jobrådgiver, coach og kursusleder.
Mellem human kapital og social kapital Skismaer i det ufaglærte arbejdsliv og barrierer for udviklingen af læringsidentiteter Mads Peter Klindt, lektor,
Efterskoleforeningen
ArbejdsMarkedsCenter Fleksjob og ledighedsydelsemodtagere
Socialpolitisk statusmøde 2017 LO
BLINDE OG STÆRKT SVAGSYNEDES LEVEVILKÅR Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse Anna Amilon, Lena Bech Bojsen, Stine Vernstrøm Østergaard, Anna.
Regionale arbejdsmarkedsråd og borgere med funktionsnedsættelse
Præsentationens transcript:

Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.1 – Introduktion Anders Dræby Sørensen, fagleder Rådgivnings- og støttecentret, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Introduktion til karrierevejledning af personer med handicap Hvad er karriere? Hvad er karrierevejledning? Hvad er karrierevejledning af personer med handicap Beskæftigelse og handicap

Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Hvad er karriere?

Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Moderne forståelse af karrierebegrebet Den sekvens af væsentlige positioner, som individet er optaget af gennem livet – både før, under og efter aktiv varetagelse af job (Donald Super, 1976)

Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Altså, en bred moderne forståelse af karrierefænomenet Individets generelle livshistorie og livsprojekt Den del af livshistorien og livsprojektet, der omhandler karriererelaterede emner

Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 En eksistentiel forståelse af karrierefænomenet: ….et middel til selvopfyldelse og en måde at være til i verden på (Bloland & Walker, 1981) …en søgen efter autentisk eksistens gennem karriere, der giver mulighed for at realisere livspotentialer (Homan, 1986)

Hvad er karriereadfærd? Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Hvad er karriereadfærd?

Hvad er karrierevejledning? Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Hvad er karrierevejledning?

Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Læringsorienteret karrierevejledning En proces, som ikke matcher job eller diagnosticerer karriereevner og -muligheder men fasciliterer læreprocesser, der understøtter karriereudvikling og –interventioner ved at fokusere på stimulering af færdigheder, interesser, antagelser, værdier, og personlighed (John Krumboltz, 1996)

Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Hvad er karrierevejledning i et eksistentielt perspektiv? En læringsorienteret proces, som gør mennesker i stand til at anerkende, bruge og udvikle deres ressourcer og begrænsninger i forhold til at afklare og stimulere muligheder og barrierer i deres fremtidige karriereforløb og træffe meningsgivende valg omkring karrieremål ud fra en udforskning og stimulering af interesser, ønsker og mål for det gode liv

Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 …der har blik for ….at mennesket ikke suverænt kan bestemme, hvad der skal ske med det …men gennem handlinger kan bidrage til at skabe sig selv, tilvejebringe dets livsbetingelser og udvikle dets omgivelser

Hvad er karrierevejledning af personer med handicap? Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Hvad er karrierevejledning af personer med handicap?

Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 En eksistentiel forståelse af handicap Personens (og hans/hendes omgivelsers) oplevelse af handicappet er afgørende for handicappets omfang (Bøttcher & Dammeyer, 2010)

Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Muligheder Barrierer Kultur og samfund (ydre ansvar, Kultur og samfund (fordomme, valgmuligheder etc.) normer, ydre værdibetingelser Individ (individual options of how to Individ (hæmninger og andre indre enter the job market) barrierer) Ressourcer Begrænsninger Kultur og samfund (støtte, kompensation) Kultur og samfund (ydre vilkår) Individ (evner, kompetencer, motivation) Individ (indre/egne vilkår)

Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Det (drømmen om ikke at være handicappet) medfører, at den handicappedes frihed begrænses, idet han holdes fast i det umulige – det vil sige en eliminering af handicappet. Han vil ikke acceptere sig selv som handicappet, men prøver at erstatte det med en idealforestilling om den ikke- handicappedes tilværelse. Resultatet er ofte, at han kun halvhjertet investerer i de muligheder, som han i virkeligheden besidder (Hviid, 1972).

Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Karrierevejledning af personer med handicap har særligt blik for …vilkåret, som de begrænsninger, udfordringer og barrierer for formåen og deltagelse i karrieresammenhænge, som personens handicap opleves at involvere ….potentialet, som de ressourcer og muligheder i forhold til deltagelse i karrieresammenhænge, som personen med handicap opleves at indeholde …visionen, som forestillingen om det gode liv

Beskæftigelse og handicap Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Beskæftigelse og handicap

SFI: Handicap og beskæftigelse (2006) Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 SFI: Handicap og beskæftigelse (2006) 25% mellem 16 og 64 angiver at have et handicap eller længerevarende helbredsproblem 43% angiver at deres handicap er opstået på arbejdet 57% af personer med handicap er beskæftigede mens 79% af personer uden handicap er beskæftigede Beskæftigelsen er mindst blandt personer hvis handicap relaterer sig til ben eller adfærdsproblemer Personer med handicap har 3 gange så højt sygefravær som andre, er mere bekymrede for at miste job og mere bekymrede for ikke at kunne finde job igen

SFI: Handicap og beskæftigelse (2006), 2 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 SFI: Handicap og beskæftigelse (2006), 2 Personer med handicap oplever lige så stor tilfredshed med arbejde som andre Fleksjob øger beskæftigelsen af personer med nedsat funktionsevne Fysiske krav er det største problem Personer med handicap uden beskæftigelse angiver at have behov for justerede arbejdsforhold: 35% for hvileperioder, 8% for personlig assistent, 14% for transport, 16% for særlige hjælpemidler Blandt handicappede med høj selvvurderet arbejdsevne er 85% i beskæftigelse, med middel arbejdsevne er 51% og med lav arbejdsevne er 10%

SFI: Handicap og beskæftigelse (2006), 3 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 SFI: Handicap og beskæftigelse (2006), 3 Beregnet skøn for beskæftigelsespotentiale blandt personer med handicap uden beskæftigelse 56000 personer med middel eller høj arbejdsevne har lyst til arbejde, 36.000 personer angiver at kunne leve op til jobkrav hvoraf de 19.000 er arbejdsløse og 17.000 står uden for arbejdsstyrken, heraf 8000 langvarigt sygemeldte og 9000 på førtidspension eller efterløn De 19000 personer vil kunne arbejde i et omfang svarende til 12000 fuldtidsjob og 7000 deltidsjob

og det rummelige arbejdsmarked Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Employability og det rummelige arbejdsmarked

Det rummelige arbejdsmarked Mennesker med nedsat arbejdsevne Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Det rummelige arbejdsmarked (inclusive labour market) Fremme adgangen, fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet Mennesker med nedsat arbejdsevne

Beskæftigelsesministeriet Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Beskæftigelsesministeriet Det rummelige arbejdsmarkeds 4 komponenter: Kombination af handicap og job Løntilskud til ansatte i fleksjob Revalidering Virksomhedernes sociale engagement (VSE)

Europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked (2010) Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked (2010) Adgang til, fastholdelse på og tilbagevenden til arbejdsmarkedet m.h.p. fuld integrering på arbejdsmarkedet. Øget bevidsthed, forståelse og viden om fordele ved et rummeligt arbejdsmarked blandt arbejdsgivere, ansatte og ansattes repræsentanter. At give arbejdsgivere, ansatte og ansattes repræsentanter på alle niveauer en handlingsorienteret ramme for identificering og opløsning af barrierer for udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked.

Europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked (2010),2 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked (2010),2 Barrierer for udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked: Mangel på relevant information om jobmuligheder, karriereudvikling, efteruddannelse og generelt rådgivnings- og vejledningsmateriale. Rekruttering – manglende rådgivning og vejledning i.f.m. jobsøgning. Efteruddannelse – ikke tilstrækkelig investering i efteruddannelse, Holdningsmæssige barrierer hos arbejdsgivere, jobsøgende og deres organisationer. Arbejdsvilkår, der gør det vanskeligt at forene et arbejdsliv med et familieliv.

Europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked (2010),3 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked (2010),3 Faktorer der fremmer et rummeligt arbejdsmarked, bl.a.: Udvikle instrumenter og veje til at fremme mangfoldighed også i arbejdsstyrken. Udbrede information og kendskabet til stillinger og uddannelsesprogrammer. Samarbejde med den ”tredje sektor” og yde støtte til de, der har særlige vanskeligheder med at blive integreret på arbejdsmarkedet. Samarbejde med repræsentanter fra (efter)uddannelsessystemer. Implementere specifikke og effektive rekrutteringsværktøjer og sikre særlige arbejdsvilkår, Introducere individuelle kompetenceplaner, hvor kompetencer identificeres med henblik på udvikling. Bane vejen for flere og bedre praktikpladser og traineekontrakter.  

Vejledningsreformen (2004) Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Vejledningsreformen (2004) Vejlednings skal målrettes unge med særlige behov for vejledning og bidrage til, at den enkelte kan være selvhjulpen i sin informationssøgning