DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.2– Karrierevision Anders Dræby Sørensen,

Præsentationer af emnet: "DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.2– Karrierevision Anders Dræby Sørensen,"— Præsentationens transcript:

1

2 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.2– Karrierevision Anders Dræby Sørensen, studielektor og fagleder Rådgivnings- og støttecentret, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

3 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Introduktion til første stadie: Vision › Karrierevalg og livsudvikling › Livshistorie › Livsprojekt › Karrierevision 2

4 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Karrierevalget og livsprojekt 3

5 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Karrierevalget i et udviklingspsykologisk perspektiv  Menneskets karrierevalg må ses i sammenhæng med de livsopgaver, livsroller og leverum, det befinder sig i F.eks. har vennerelationer, famileroller, fritidsinteresser, livsalder og karrierelivsstadie (etablering, opretholdelse eller tilbagetrækning) betydning for karrierevalg 4

6 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Eksempel på dimensioner i livsovergang fra studieliv…  Fælles forståelse af mål, og hvordan de opnås  Livet har en fast struktur bygget omkring studiekrav og undervisning  Mange valgmuligheder for den enkelte, hvilket giver følelse af kontrol  Alternative/originale tanke- og adfærdsformer er almindelige …til karriereliv  Arbejdsgiverens mål er at få så meget arbejde ud af dig som muligt  Man får løn for sin tilstedeværelse  Arbejdsgiveren har kontrollen  Den enkelte må tilpasse sig organisationskulturen  Den enkelte må ofte selv strukturere sit arbejde  Den enkelte må tilpasse sig organisationens behov og ikke omvendt 5

7 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Livsovergange i et eksistentielt perspektiv  Eksistentiel grænsesituation, der involverer uvished og livsforandring  Involverer eksistentielle valg og livsbeslutninger  Udløser eksistentiel angst, fordi det enkelte menneske tvinges til at blive bevidst om og konfrontere sig med forskellige eksistentielle temaer som mening, frihed, ansvar og livsønsker  Kan opleves som livskriser og kan medføre traumer eller udvikling 6

8 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 …karrierevalg og –skifte som livsovergang  Eksistentiel grænsesituation, der involverer livsforandring, dvs. en omstrukturering af en del af livet med reorganisering af visse livsroller og livsopgaver  Udløser eksistentiel angst, fordi det enkelte menneske tvinges til at blive bevidst om og konfrontere sig med forskellige eksistentielle temaer som mening, frihed, og livsønsker  Kalder på livsansvar, livsvalg og livsbeslutning (Cohen, 2003) 7

9 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Hvordan træffer vi gode livsbeslutninger?  Gennem forening af lyst og vilje (Rollo May)  Gennem formulering af egne ønsker og mobilisering af viljeskraft for at realisere dem (Otto Rank)  Gennem ønsker om selvaktualisering (Carl Rogers og Abraham Maslow)  Ved at virkeliggøre vores frihed gennem livsvalg, der involverer vedkendelse af et ansvar for os selv (Jean-Paul Sartre)  Ved at virkeliggøre det liv, der giver mening for os (Viktor Frankl) 8

10 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Hvordan træffer vi gode livsvalg og livsbeslutninger omkring karrierelivsmål? Valg for det gode karriereliv Karriervision Det gode livsprojekt Den gode livshistorie 9

11 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Livshistorie 10

12 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Hvorfor tematisere livshistorie i karrierevejledning?  Karriereudvikling er indvævet i individets generelle livshistorie  Menneskets forståelse af dets livshistorie bidrager til fortolkning af mening, fokus og mål i livet og påvirker oplevelsen af det gode karrierevalg  Livshistorien er den del af menneskets livsforløb, der udgør det langsigtede perspektiv på karriereudvikling og –valg  Menneskets livshistorie omfatter fortællingen om de ønsker og valg, der har formet vores motivation og vilje  Menneskets livshistorie omfatter fortællingen om, hvordan det set fra samtidens position har været i stand til at tilpasse sig forandringer og overgange i livet 11

13 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Hvad er livshistorie eksistentielt set?  Livshistorien forstås ud fra nutiden og ikke ud fra fortiden  Vi er i en vis forstand vores livssituation, livshistorie og livsprojekt  Vi er medforfattere til vores egen livshistorie 12

14 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Eksempler på handicap i livshistorien  Handicap som fornægtelse: Personen kan fornægte sit handicap, fordi det truer vedkommendes identitet og giver angst  Handicap som karriere: Personen lader sit handicap blive hovedbestanddel i sin livsfortælling  Handicap som isoleret ø: Personen accepterer at måtte leve med sit handicap som en del af sin tidligere og nuværende tilværelse 13

15 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Den gode livshistorie  Den gode livshistorie er fortællingen om, hvordan man har truffet vanskelige valg, fundet mening, gjort sig livslæring og påtaget sig ansvar for sig selv i sit liv  Den gode livshistorie knytter an til det autentiske livsprojekt gennem afdækning af en livsplan og de livsinteresser og livsønsker man har levet og lever efter  Den gode livshistorie er ikke en diagnosticering af ”hvorfor det gik som det gik” men et punkt for læring og udvikling for fremtiden 14

16 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Livsprojekt 15

17 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Støtte til uddannelse Livsprojekt  At have en plan for livet er tæt beslægtet med, når man giver udtryk for, hvordan man ønsker ens livshistorie skal være præget af ens personlige ønsker  Indeholder antagelser for hvad der vil være ønskværdigt  Skal gerne være i overensstemmelse med de realiteter som livsvilkårene påtvinger én (Broody, Sartre, Gasset) 16

18 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Støtte til uddannelse Livsprojektet handler altså om:  At leve og træffe sine livsbeslutninger i overensstemmelse med ens egne livsværdier og inderste livspotentialer  At leve efter en idé om, hvilket liv der er ønskværdigt og tilfredsstillende for én  At leve som om man er forfatter til sit eget liv og tage ansvaret for sine valg og handlinger på sig  At leve ved at lytte til sig selv og i harmoni med sine mål for livet ….og er knyttet til livshistorien og livssituationen 17

19 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Vision for karriere 18

20 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Vision for handicap, karriere og arbejdsmarked Erhvervsøkononisk vision:Corporate social responsibility Generel pol. vision:Lige muligheder og lige rettigheder Arbejdsmarkedspol.:Det rummelige arbejdsmarked Samfundsøkonomisk:Optimal beskæftigelse Samfundsvision:Det inkluderende samfund Kulturel vision:Mangfoldighed Social vision:Inklusion og deltagelse Personlig vision:Fra normalisering til ligeværd og livskvalitet med identitetsskabelse efter egen værdi (det gode liv) Karrierevision:? 19

21 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Formål › Gennem udforskning af en persons livshistorie, livssituation, livsprojekt og drivkræfter at formulere en karrierevision på basis af hvilken den enkelte kan foretage de næste investeringer og valg i personens karriere. › Alt dette bør føre til et spændende, udfordrende arbejdsliv på et sikkert grundlag og i overensstemmelse med personens værdier og holdninger og i balance med de andre sider af hans/hendes liv – familieliv og egne personlige interesser og udviklingsbehov udenfor arbejdslivet.. 20

22 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Definition af den gode karrierevision › En forestilling, et billede, der gør dig i stand til at se dit fremtidige arbejds- og karriereliv på den måde, der er personligt meningsfuld, stimulerende, insipirerende og selvopfyldende i overensstemmelse med det liv, du lever og ønsker at leve 21

23 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Støtte til uddannelse Karrierevision er ikke det samme som karrieremål I løbet af den første samtale kan det være nyttigt at få den vejledte til at udtrykke, hvilke muligheder de ser for fremtiden, og hvad de generelt ønsker at opnå i deres karriere 22

24 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Støtte til uddannelse I praksis: Påbegynd afklaringen af karrierevisionen på baggrund af en opsummering af de væsentligtste dimensioner i livshistorie, livsopgave og livsprojekt 23

25 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Støtte til uddannelse Fantasirejsen  Hvis du kunne gøre lige hvad du ville i arbejde eller karriere, hvad ville det så være?  Hvad drømmer du om at blive til?  Hvordan ser en god arbejdsdag ud for dig? 24

26 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Støtte til uddannelse Kvaliteter i en god karrierevision  Positiv: Altid et ønske  Ikke for stor, konkret og synlig  Betydningsfuld for den vejledte  Realistisk  Bevidsthed om, at det kræver en indsats  Se på begyndelsen og ikke på afslutningen 25

27 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Praksisredskaber til brug i udforskning af vision 26

28 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Den eksistensfænomenologiske grundtilgang At følge den andens oplevelser 27

29 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: S De eksistensfænomenologiske grundregler 1. Epochéreglen (parantesreglen) 2. Beskrivelsesreglen 3. Horisontaliseringsreglen (ligeværdighedsreglen) (Ernesto Spinelli, 2008) 28

30 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * › Uundersøgte antagelser, vurderinger og fordomme om verden og andre mennesker › Sådanne overbevisninger kan være teorietiske (f.x. fravær af faderfigur) eller personlige (f.x. folk jeg synes om må...) › Der er en fare i uudfordrede terapeutantagelser (klienten lærer dem for at blive opfattet som kureret) › Som en konsekvens giver parantesreglen en mulighed for at undersøge klientens narrativ som det er, snarere end som det bør være

31 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * › Naturvidenskaber anser erfaringsobjekter som passive og mekanistiske (årsag og virkning / HVORFOR) › Fænomenologi fokuserer på erfaringens HVAD og HVORDAN

32 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * 3. Horisontaliseringsreglen › Undgå sammenlignende vurdering › Enhver del er lige vigtig › Dette involverer at vi må sætte parantes om det, vi opfatter som vigtigt › Sand horisontalisering er umulig

33 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Støtte til uddannelse Trin 1: Livsprojekt: Eksempler på spørgsmål:  Hvad er vigtigt for dig, hvad er dine personlige værdier?  Hvad er dine personlige antagelser om indholdet af det gode liv?  Hvad giver mest mening for dig i dit liv? Hvad drømmer du om?  Hvor er du på vej hen lige nu og hvordan skal din fremtid se ud og hvad skal den indeholde for at give mening og være tilfredsstillende for dig?  Hvor lever du dit liv og hvordan vil du gerne leve dit liv i fremtiden?  Hvem lever du dit liv sammen med og hvem vil du gerne leve dit liv sammen med?  Hvad er vigtigt for dig, at dit liv indeholder og hvad vil du gerne opnå? 32

34 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Støtte til uddannelse Trin 2: Karrierevision: Eksempler på spørgsmål:  Hvor er du henne lige nu i dit job eller i din karriere?  Hvordan ser et godt og meningsfuldt arbejdsliv ud for dig  Hvad vil du gerne opnå i din karriere?  Hvilke behov har du til balance mellem arbejdsliv og privatliv, kolleger, prestige og status, økonomi etc. 33

35 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Noget at tale om…. › › Hvad er dit livsprojekt? › Hvad er din karrierevision?