PPRs aktuelle situation Regionale temamøder for medlemmer af Pædagogiske Psykologers Forening (PPF) november 2013 Bjarne Nielsen

Hovedpunkter Forventninger til PPR De tre hovedområder - spec.uv.bekendtgørelsen - inklusionsopgaven - småbørnsområdet PPR-psykologernes og inklusion Forventnings afstemning med brugerne PPR’s skriftlighed ved inklusionarbejdet Reform af folkeskolen

KLs 7 Pejlemærker (1) Fælles model for inklusionsarbejdet i dagtilbud og skoler - her fastsættes ambitionsniveau og forventninger til PPR Supervision og rådgivning - PPR skal medvirke til at udvikle rum for refleksion og læring om inklusionspraksis Behovstilpassede ydelser - PPR skal agere ”fødselshjælper” i inklusionsarbejdet ud fra de lokale behov for støtte og rådgivning

KLs 7 Pejlemærker (2) Øget decentral organisering - PPR-medarbejdere skal befinde sig størstedelen af arbejdstiden på den enkelte institution og skole, hvor de skal indgå aktivt i inklusionsarbejdet Tidlig indsats - PPR skal indgå i de lokale samarbejder mellem de forskellige fagligheder i institutioner og skoler og dermed være med til at sikre, at færre børn og unge udskilles fra den almene undervisning og de lokale fællesskaber

KLs 7 Pejlemærker (3) Forebyggende behandlingsforløb for børn og deres familier - PPR skal i stigende grad udnytte sine faglige ressourcer til at etablere psykologiske behandlingsforløb for børn og familier Kompetenceudvikling på tværs - PPR skal medvirke til, at der skabes tværgående kompetenceudvikling for kommunens dagtilbud og skoler, som kan give et fælles grundlag for inklusionsarbejdet

PPR og lovgivningen Folkeskoleloven - elever, der fortsat er omfattet af specialundervisningsbegrebet Folkeskoleloven i forhold til elever på interne skoler Lov om frie grundskoler og efterskoler Folkeskoleloven om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Folkeskoleloven om fremme af god orden folkeskolen Folkeskoleloven om inklusion af bl.a. de elever, der tidligere var omfattet af specialundervisningsbegrebet.

PPR’s opgaver Målgrupperne Hvilke behov er der? PPR’s muligheder Kompetencer – faggrupper Samarbejdsformer

Specialundervisningsbekendtgø-relsen – skal-opgaver Etik Specialklasser Specialskole Elever på interne skoler Arbejdsopgaver for PPR-psykologer?

Småbørnsområdet Tidlig indsats i forhold til de yngste Daginstitutioner - kultur og tænkning Ressourcecenter Samarbejds- og mødeformer

Hvad virker i inklusionsarbejdet? Klare målsætninger for inklusionsindsatsen Tydelige målsætninger og en klar struktur Ressourcepersoner til rådighed, bl.a. psykologer Spec.pæd. kompetencer ved to-lærerordning Didaktisk kompetencer hos lærerassistenter Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, 2013 (Viden om inklusion)

PPR: almenundervisningen/inklusion Krav til: Den enkelte lærers kompetence Lærerteamets dialog-og refleksionskultur Indragelse af faglige ressourcepersoner Forum på skoleniveau Skolelederens kompetencer PPR skal agere på disse niveauer

PPR-psykologen på skolen (1) Der efterspørges mere pædagogisk og didaktisk sparring Ekspert på undervisning, didaktik og skolekultur Psykologens viden først virksom, når den bliver relateret til lærerens virkelighed Hvad betyder det?

PPR-psykologen på skolen (2) Didaktik: - undervisningslære: overvejelser over mål, indhold, metoder og arbejdsmønstre – og rammerne herfor - elevforudsætninger: fx begavelse, motivation, sociokulturelle forudsætninger - undervisningens dannende og kvalificerende sigte

PPR-psykologen på skolen (3) Kræver et konkret kendskab til skolens kultur og lærernes faglige opgaver I de enkelte fag som skolens formålsparagraf Dialog og sparring i forhold til lærerens didaktiske begrundelser for sine valg i forhold til undervisningens tilrettelæggelse

PPR-psykologers faglighed Psykologens kompetencer? Konsekvenser for arbejdsfordeling? Modeller?

PPR-medarbejdere arbejder konsultativt lærere skoleledere PPR I høj grad 16 % 42 % 60 % I nogen grad 35 % 30 %

Forventningsafstemning Kommuneniveau Skoleledelsen Daginstitutionsledelsen Skoleniveau Daginstitutionsniveau Familieafdeling Sundhedstjenesten Forældrefora

Skriftlighed ved rådgivning og indirekte indsats Faktisk forvaltningsvirksomhed Ingen formelle regler – måske lokale? Ikke omfattet af aktindsigt Skal være relevant og tilstrækkelig til at sikre en fagligt professionel arbejdsform Er en del af almenundervisningens vifte af muligheder

Eksempler på rådgivning og indirekte indsatsformer Rådgivning/supervision Observationer i klasserummet Medvirken i indsatser i klassen Deltagelse i faglige mødefora Formidling af forskningsresultater Kursusforløb og professionsudvikling Medvirken i udviklingsprojekter Analyse- og evalueringsopgaver Observationer og samtaleforløb med enkeltelever eller grupper (aftalt)

PPR som tværfagligt kompetenccenter I forhold til Inklusionsopgaven Børn med svære betingelser Børne- unge psykiatrien Generelle analyse- og evalueringsopgaver Interventionsopgaver på individ- gruppe og institutionsniveau Faglig kompetenceudvikling Andre arbejdsopgaver, fx i forhold til sociallovgivningen

Reform af folkeskolen (1) Reformen bygger på tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Reform af folkeskolen (2) Der er aftalt tre overordnede indsatsområder: en længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere få klare mål og regelforenklinger

Reform af folkeskolen (3) Temaer, der skal præge skolen: Alsidig udvikling og læringsstrategier, viden og kreativitet Motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel Samarbejde mellem lærere og pædagoger Bevægelse og motion Kobling af teori og praksis Flere undervisningstimer Lektiehjælp Understøttende undervisning

Referencer Baviskar, S., Dyssegaard, C.B., Egelund, N., Lausten, M., Lynggaard, M. og Tetler, S. 2013. Dokumentationsprojektet: Kommunernes Omstilling til øget Inklusion pr. marts 2013. SFI og AAU. Dyssegaard, B.D., Larsen, M.S. og Tiftikici, N. 2013. Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk Review. Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning IUP, Aarhus Universitet. KL (Kommunernes Landsforening). 2013. Pejlemærker for Fremtidens Pædagogiske-Psykologiske Rådgivning. Rapport fra Implement Consulting Group for KL. Nielsen, Bjarne. 2008. Problemadfærd i skolen. Dafolo. Nielsen, B. (red.) (2011): AKT-vejledning i praksis – en del af skolens udvikling. Dafolo. Nielsen, Bjarne. 2011. Inklusion i skolen – en opgave for mange aktører. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 3. Forlaget Skolepsykologi.. Nielsen, Bjarne. 2014. PPR-håndbogen. PPR som et kommunalt kompetencecenter. Dansk Psykologisk Forlag (udkommer marts 2014). Tangaard, L. og Dahl, K. 2013. Det konsultative – tilbage til rødderne. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 2, 2013. Undervisningsmininisteriet., Lovforslag nr. L 51. 2013. Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførslel af en længere og mere varieret skoledag. Fremsat 31.oktober 2013.