Temadage for PPF November 2014 Bjarne Nielsen

Præsentationer af emnet: "Temadage for PPF November 2014 Bjarne Nielsen"— Præsentationens transcript:

1 Temadage for PPF November 2014 Bjarne Nielsen
PPR udfordringer Temadage for PPF November 2014 Bjarne Nielsen

2 Mulige temaer PPR’s aktuelle situation og udfordringer
PPR og inklusion PPR og småbørnsområdet PPR og specialundervisningsområdet (specialklasser og specialskoler) PPR og behandling/intervention

3 Synspunkter om PPR Fra skolen - inklusion/udvikling af almenundervisningen Fra kommunen - faglig og økonomisk styring Fra forældre - koordinator for børn med de sværeste handicap/særlige undervisningsmæssige behov Inklusionslovgivningen

4 Bestyrelsens fokus Hvordan taler vi om PPR’s muligheder? - PPF-Nyt nr Kvalitetskriterier for PPR Kvalitetskriterier for inklusion PPR og skolen Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr

5 Dialog om PPR’s opgaver
Målgrupper og problemområder - individuelle og i konteksten Hvilke behov er der? - individuelle, kontekstuelle, aktør PPR’s muligheder Hvilke kompetencer er der brug for? Samarbejdsformer internt på PPR og eksternt i kommunen

6 Kvalitetskriterier for PPR. (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Kvalitetskriterier for PPR? (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Afsluttende rapport og handlingsplan Undervisningsministeriets PPR-projekt, 1997.) Præcisering af PPR’s opgavefelt Prioritering af PPR’s opgaver Lokale målbeskrivelser for PPR Tværfaglige sammensætning af PPR PPR som selvstændig enhed Psykologfaglig ledelse Synlighed Brugervenlighed Forebyggende indsats Lederuddannelse PPR-medarbejdernes faglige kvalifikationer Kvalitet i PPR Åben anonym rådgivning Tværsektorielt samarbejde/ koordinering med anden rådgivn.

7 PPR som en egen og synlig enhed (kriterie 5)
Kvaliteten i PPR øges, hvis den optræder i form af en enhed med samlet, administrativ og faglig funktion. En sådan enhed bør være et integreret led i den samlede kommunale forvaltning. Det er vigtigt, at PPR i forældrenes og børnenes øjne fremtræder som en neutral og tillidsvækkende faglig lokal instans. Forældrenes tryghed ved PPRs rådgivning er helt afhængig heraf. For forældre til de mest sårbare eller sværest handicappede er dette erfaringsmæssigt særdeles betydningsfuldt. PPRs gennemslagskraft styrkes ved, at det interne tværfaglige team i organisationen kan indgå som en integreret del af et tværsektorialt samarbejde på børn/unge området. PPRs tilbud om åben rådgivning af forældre, børn og unge, lærere og pædagoger er meget afhængig af tillidsforholdet til PPRs faglige uafhængighed. PPRs muligheder i det forebyggende arbejde hænger således nøje sammen med, hvorledes dette spørgsmål løses. Den konkrete indplacering af PPR i den enkelte kommune må bero på kommunens forvaltningsstruktur.”

8 PPR har psykologfaglig ledelse (kriterie 6)
I forlængelse af ovenstående er det vigtigt, at ledelsen af den pædagogisk-psykologiske rådgivning har fornødent overblik og viden om det arbejdsfelt, der i den enkelte kommune er tillagt virksomheden. Lederen er kommunens sagkyndige på området. Tilliden til PPR - fra forældre og andre brugere - er i høj grad afhængig af tilliden til lederen og dennes faglige kvalifikationer. Ledelsen udfører for kommunen/det kommunale fællesskab opgaver af overordnet karakter som fx: - planlægning af den samlede PPR-indsats – udarbejdelser af analyser og redegørelser over konkrete emner – deltagelse i planlægning af udviklingsprojekter på børn- og ungeområdet, herunder folkeskolen – statistiske opgørelser – Årsberetning/virksomhedsplan Hertil kommer den daglige ledelsesfunktion med bl.a. personaleledelse/-vejledning samt administrative arbejdsopgaver og mødevirksomhed i forbindelse med PPRs virksomhed i det hele taget.”

9 Kvalitetskriterier for inklusion
Læringsmiljøet Lærerne Skolelederen Lærerteam Forældrene Faglige ressourcepersoner PPR Samarbejdsstrukturer på skolen Evaluering/succeskriterier

10 PPR og inklusion Skal PPR arbejde med afgrænsede og konkrete arbejdsopgaver – hidkaldt af skolen? - eksterne eksperter Eller Skal PPR være en del af skolens samlede arbejde med inklusion og udvikling af almenundervisningen? - en del af skolens samlede indsats Konsekvenser for PPR?

11 PPR som en del af skolens indsats
PPR er skolens interne kritiske instans - legitimeres af lovgivning og praksis PPR-teamsamarbejdet sikrer, at dette kan ske uden misforstået solidaritet med skolen Kræver interesse og viden om skolens opgaver og vilkår PPR-psykologerne skal med sin faglige teoretiske og praktiske baggrund kunne være med til at kvalificere den didaktiske og pædagogiske tænkning ved komplicerede problematikker PPR skal informere om betingelser og sammenhænge

12 PPR-psykologen – en del af det sociale system
Hvis de(n) enkelte elev(er) skal nås, skal læreren nås Ændringer skal ske i det sociale system i klasseværelset med læreren Hvordan når psykologen læreren? Læreren er en del af det sociale system på skolen Psykologen må også gøre sig til en del af det sociale system på skolen for at nå den enkelte lærer – relationen til læreren er afgørende

13 Hvad er kompetenceudvikling?
Grunduddannelse (staten) Efteruddannelse (kommunen) Praksisnær rådgivning (skoleleder og PPR) - følger op og udvikler, hvad der er lært på grunduddannelsen og efteruddannelse i relation til konkrete undervisningsudfordringer - professionalitet udvikles indefra (ikke oppefra eller nedefra)

14 Praksisnær rådgivning i skolen
Pædagogisk og didaktisk sparring Samarbejdsstrukturer på skolen, fx - ressourcecenter - læsekonferencer - AKT-konferencer - trivselskonferencer Samarbejde i forhold til lærerteam Samarbejde forhold til den enkelte lærer Hvordan er PPR-psykologen/medarbejderen accepteret og involveret i arbejdet?

15 Praksisnær rådgivning
Hvordan vurderer I PPR’s aktuelle situation forhold til, at lærere/pædagoger opfatter PPR’s bistand som noget, der har betydning for dem i, hvad de gør i klasseværelset? Hvor tæt på skolens/daginstitutionens virksomhed kan/skal PPR komme?

16 PPR’s interne fungeren
Hvordan vurderer I mulighederne for at samarbejde fagligt kvalificeret på PPR og dermed udnytte hinandens faglige ressourcer? Konkrete problematikker?

17 Referencer Nielsen, Bjarne. 2008. Problemadfærd i skolen. Dafolo.
Nielsen, Bjarne Inklusion i skolen – en opgave for mange aktører. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 3. Forlaget Skolepsykologi.. Nielsen, Bjarne PPR-Håndbogen. Dansk Psykologisk Forlag. Tangaard, L. og Dahl, K Det konsultative – tilbage til rødderne. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 2. Fire aktuelle rapporter fra Undervisningsministeriet: Nielsen, J., Langager, S., Hedegaard-Sørensen, L. og Forsberg, H. Marts Afdækning af viden og forskning om særlige undervisningsmæssige behov Hedegaard Hansen, J., Bro Andersen, B., Højholdt, A. og Morin, A. Januar Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde Røn Larsen, M. (red.) Forældresamarbejde og inklusion. Afdækning af et vidensfelt i bevægelse Holstein, B., Mehlbye, J., Knoop, H.H. og Rabøl Hansen, H.. Juni Endelige anbefalinger fra ekspertgruppen om elevers trivsel i folkeskolen i relation til nationale trivselsmålinger