Aktuelle udfordringer for PPR Temadage for PPF-psykologer efteråret 2012 Bjarne Nielsen.

Præsentationer af emnet: "Aktuelle udfordringer for PPR Temadage for PPF-psykologer efteråret 2012 Bjarne Nielsen."— Præsentationens transcript:

1 Aktuelle udfordringer for PPR Temadage for PPF-psykologer efteråret 2012 Bjarne Nielsen

2 Hovedpunkter Småbørn Ændring af folkeskoleloven og konsekvenser for PPR PPR som organisation De store aktuelle udfordringer

3 Småbørn – miniundersøgelse om PPR-psykologer (1) 0 – 2- årige: 78% i formaliserede mødefora - 1 gang om måneden eller sjældnere Tvæfaglighed: psykolog, tale-hørepæd., sundhedsplej. og sagsbehandler Konsultativt/rådgivende indsats fremherskende

4 Småbørn – miniundersøgelse om PPR-psykologer (2) 0 – 2- årige: Herudover netværksmøder om indstillede børn 70 % vurderer, at det er tilstrækkeligt 30 % vurderer ikke helt tilstrækkeligt

5 Småbørn – miniundersøgelse om PPR-psykologer (3) 3 – 6-årige: 94 % deltager i formaliserede mødefora 1 gang månedligt eller sjældnere Tvæfaglighed: psykolog, tale-hørepæd., sundhedsplej. og sagsbehandler Større fokus på individuelle problematikker (observationer, visitationer, støtte, indstilling)

6 Småbørn – miniundersøgelse om PPR-psykologer (4) 3 – 6-årige 68 % vurderer, at indsatsen er tilstrækkelig 32 % vurderer: ikke tilstrækkelig

7 Småbørn – miniundersøgelse om PPR-psykologer (5) Fælles træk: Nogle kommuner – kun indstillede børn Supervision efterspørges Behandlingsarbejde efterspørges mindre (37%) Prioriterede arb.opgaver: supervision, konsultation, inklusion og tværfagligt arbejde Søger omprioritering fra skole til småbørn mange steder – kurser, fyraftensmøder, børnekonferencer og åben rådgivning

8 Ændring af folkeskoleloven - PPRs skal-opgaver Nyt specialundervisningsbegreb - specialskole - specialklasse - støtte i mindst 12 ugentlige timer (9 klokketimer) PPR involveret som sædvanligt; jfr. bekendtgørelse

9 INKLUDERING Børn og unge med særlige behov hjælpes indirekte gennem kvalificering af det almene miljø i dagtilbud og skole.

10 Elever støttes fremover gennem almenundervisningen Undervisningsdifferentiering To-lærerordning Holddeling Undervisningsassistenter Eventuelt supplerende undervisning Skolelederen påser, at elever får den relevante undervisning

11 Svar fra ministeren PPR skal kunne anvendes mere fleksibelt Skolelederne ønsker at PPR i højere grad end i dag er synlige og til stede på skolerne Skolerne skal fortsat have mulighed for at inddrage og få rådgivning af de nødvendige ressourcepersoner som fx læsevejledere og tale-hørepædagoger Kommunalbestyrelsen har mulighed for at bestemme, at forældre til børn, der har behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer kan henvende sig til PPR for at få rådgivning om deres barns skolegang

12 Antorini: (folkeskolen nr. 10, 2012) ”Noget af det som den her lovgivning medfører er, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal bruges på en anderledes måde. De skal ud og rådgive på skolerne i stedet for at sidde med sagsbehandling og udredninger. De skal ud på skolerne og rådgive direkte.”

13 PPRs fremtidige arbejdsopgaver Beror på kommunale beslutninger - ud over skal- opgaverne Vigtigt at sikre kommunale beslutninger, når det lovgivningsmæssige grundlag indskrænkes

14 PPRs opgaver i henhold til folkeskolelovgivngen Udredning - skal - elever i skolen (3 – 4 %) - småbørn Arbejdet med øget inklusion - kan - udvikling af almenundervisningen - småbørns udviklingsmiljøer

15 PPRs nødvendige kompetencer Videnskabelig viden og forståelse for udvikling af individer, grupper, organisationer, systemer og sammenhænge Indirekte indsats og intervention Direkte intervention Faglig udredning

16 PPRs betingelser PPR arbejder ikke på egne betingelser, men på skolens (plus småbørnsområdet) Tæt dialog med brugerne Helt afgørende, at PPRs arbejde altid er funderet på en grundig analyse og vurdering af skolers og daginstitutioners vilkår, tænkemåder og kultur

17 PPR-medarbejdere arbejder konsultativt lærereskoleledere PPR I høj grad16 %42 %60 % I nogen grad35 %42 %30 %

18 Betingelser for inklusion Eksempler på rammefaktorer og – betingelser for inklusion Kompetenceudvikling er essentiel - lærere (og pædagoger) - ledere på skoler og institutioner - kommunale ledere - PPR (inkl. ledere)

19 Inklusion kræver udvikling af almenundervisningen Krav til: Den enkelte lærers kompetence Lærerteamets dialog-og refleksionskultur Indragelse af faglige ressourcepersoner Forum på skoleniveau PPR skal agere på disse niveauer

20 Niveau 1 og 2 Niveau 1 = klasseniveau Niveau 2 = skoleniveau Skolens specialpædagogisk ressourcer skal kunne bringes i spil - skole, forældre, AKT og PPR

21 Samspil mellem PPR og de faglige ressourcepersoner Er samspillet med det pædagogiske område tilstrækkeligt udviklet? AKT Læsevejledere Andre

22 PPRs centrale opgaver Folkeskolen er den store arbejdsopgave for alle kommunale PPR’er - inkl. arbejdet med inklusion Småbørn skal opprioriteres - er også en skal-opgave for alle PPR’er PPR kan herudover variere i forhold til opgaver fra andre lovgivninger

23 Krav til PPR-lederen Skal sikre, at PPR agerer på alle niveauer: Elev Forældre Lærer/pædagog Skoleleder/institutionsleder Ledergrupper Familieafdeling/ Sundhedstjeneste Eksterne specialistsystemer, fx børnepsyk. Kommunale chefledelse Politiske ledelse

24 PPR som organisation Internt på PPR - fælles faglig platform - fokus på det interne teamsamarbejde - den enkelte PPR-medarbejder agerer på organisationens grundlag Eksternt i forhold til samarbejdspartnere - faglige medarbejdere - ledere - instanser

25 PPR som tværfagligt kompetenccenter I forhold til Inklusionsopgaven Børn med svære betingelser Børne- unge psykiatrien Generelle analyse- og evalueringsopgaver Interventionsopgaver på individ- gruppe og institutionsniveau Faglig kompetenceudvikling Andre arbejdsopgaver, fx i forhold til sociallovgivningen

26 Typer af indirekte i nterventionsformer Udvikling af en hensigtsmæssig og effektiv dialog- og mødekultur i lærerteamet Supervision og rådgivning – såvel generelt som i enkeltsager i forhold til lærere i almenundervisningen Observationer i klassemiljøet Medvirken i indsatser i den enkelte klasse Formidling af relevante forskningsresultater Udvikling af ressourcelærereres rådgivningskompetencer

27 Direkte interventionsformer - efter aftale med forældre Samtaleforløb med enkeltelever og grupper Medvirken til gennemførelse af konkrete øvelser i klassen - fx indarbejde rutiner og vaner Medvirken i kursusforløb med grupper af elever/hele klassen - fx udvikle sociale kompetencer Deltagelse i arbejdet i familieklasser

28 Risikoscenarier for PPRs udvikling Forskelligheden øges markant? Psykologer erstattes af dygtige specialærere, jfr. Norge, Sverige og Finland? PPR som organisation opløses gradvist?

29 Vigtige aktuelle problemområder for PPRs fremtidige udvikling Psykologernes synlighed på skolerne? Hvordan opprioriteres småbørnsarbejdet? Mere direkte intervention, fx psykologsamtaler som forebyggende indsats i forhold til psykiatrien? PPRs tværfaglige udbygning? Hvad med tale-hørelærerne? Hvordan sikres, at PPRs brugere i kommunen inddrages i dialog om PPRs prioriteringer af indsatsen? PPR og psykiatrien? PPR og de stille/triste børn

30 Litteratur Bergkastet,I, Dahl,L. Og Hansen, K.A. 2010. Relationsorineteret klasseledelse. Dafolo Gustafsson, Jan-Eric og Myrberg. Eva. 2002: Ekonomiska resursers betydelse för pedagogiska resultat. Skolverket. Nielsen, Bjarne. 2008. Problemadfærd i skolen. Dafolo. Nielsen, Bjarne. 2011. Inklusion i skolen – en opgave for mange aktører. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 3. Dansk Psykologisk Forlag. Nielsen, Bjarne(red.). 2011. AKT-vejledning i praksis – en del af skolens udvikling. Dafolo Nielsen, Bjarne m.fl. (red). 2011. Inklusion i klassens fællesskab. Dafolo. Nielsen, Bjarne m.fl. (red.). 2011. Ledelse i en inkluderende skole. Dafolo. Nordahl, T., Mausethagen, S. Og Kostøl, A. (2009). Skoler med liten og stor forekomst av atferdsproblemer. Høgskolen i Hedmark. Rapport nr. 3. Nordenbo,S.E., Søgaard Larsen,M., Tifkci,N., Wendt,R.E. og Østergård, S. 2008. Lærerkompetanser og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU. Specialundervisning i Folkeskolen. Juni 2010. KL, Undervisningbsministeriet, Finansministeriet. Vad påverkar resultaten i svensk grundskola? Stockholm 2009. Skolverket