Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Advertisements

Landbrugets perspektiv på referenceværdier
mellem Miljøministeriet og KL
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Organiseringen af rådgivningen V/miljøchef Hans Roust Thysen.
Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF
Gennemførelse af EU´s nye landdistriktspolitik i Danmark
Orientering om Vandrammedirektivet
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Vandmøller og vandplaner
Konsulent Niels Philip Jensen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Regulering efter vandrammedirektivet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
6. december 2012Lejre Vandråd Der bydes velkommen 19.05Leon Buhl fra Teknologisk Institut fortæller om tilbagestrømssikring 20.15Pause 20.35Westy.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
AGWAPLAN Green Network konference den 23. oktober 2006 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål 23. oktober.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vandplaner - Status.
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Status på vandplaner.
Et samlet overblik over landdistriktsordningerne
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Formål med projekt Baltic Deal Partnere i projektet Hjemmeside Demo gårde Miljøtiltag i Østersøområdet Rådgivning.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Miljømålsloven - planproces
Natura 2000 – status Landbrugets rolle i fremtiden Annette Pihl Pedersen, LRØ
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Spildevandsplan Det grønne Råd – møde
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
AGWAPLAN Ledermøde den 16. april 2007 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål Irene Asta Wiborg, Landscentret.
Miljøchef Hans Roust Thysen Regulering af arealerne Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
H:\EJO\Præsentationer\Planteko.ppt De danske marker om 5-15 år - set med de politiske briller Carl Aage Dahl Adm. Direktør, Dansk Landbrug.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
MVJ - Mål og forventninger
1 Regionernes bidrag til Europa 2020 benchmark af den danske vækstmodel Konference – Regionernes Hus – Mandag den 4. april 2011 Claus Kondrup Generaldirektoratet.
Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
” Dansk landbrugs påvirkning af miljøet” Maria, Signe, Lucas, Miriam & Iris Forandringer.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Ny målrettet regulering
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
Præsentationens transcript:

Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning

Disposition ► Hvor er vi i processen? ► Ensartet målfastsættelse (Interkalibrering) ► Overordnede udmeldinger fra flere EU lande ► Frankrig ► Holland ► Spanien ► Polen ► Storbritanien

Hvor er vi i processen ? ► 2004: Første basisanalyse udarbejdes ► 2006: Tidsplan og arbejdsprogram offentliggøre ► 2008: Udkast til vandplan sendes til høring ► 2009: Vandplan og indsatsprogram vedtages ► 2012: Indsatsprogram skal være operationelt ► 2015: Miljømål skal være opfyldt ► 2027: Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål efter 2x6 års fristforlængelse

Ensartet målfastsættelse (Interkalibrering) ► Landene har indmeldt vandløb, søer og overfladevande til EU  Høj økologisk tilstand  God tilstand ► Kommissionen skal sikre ensartede principper for fastsættelse af miljømål i sammenlignelige områder

Overordnede udmeldinger fra flere EU lande ► Krydsoverenstemmelse ► Landdistriktsprogrammet ► Godt landmandskab

Frankrig ► Landdistriktsprogrammet et middel til at beskytte vandressourcerne ► Udvælge virkemidler i forhold til omkostninger og effektivitet ► Økonomi spiller en vigtig rolle

Frankrig ► Virkemidler  Bufferzoner  Grønne marker om vinteren  Udvikling af rådgivningspakker til landmænd  Gå fra vandede afgrøder til afgrøder med mindre vandbehov

Frankrig ► Fokus på oplande, hvor der er identificeret specifikke problemstillinger ► Bedre samarbejde mellem nationale og regionale myndigheder

Holland ► Cirka 50% af Holland ligger under havets overflade ► Høj grundvandsstand ► Meget intensiv udnyttelse af alle landområder

Holland ► Satser på balance mellem  Menneskelige  Økonomiske  Planetens ► Under hensyn til Vandrammdirektivet ► Realistiske målsætninger ► Virkemidler er endnu ikke specificeret ► Godt samarbejde mellem, myndigheder, landbrug og naturorganisationer ► Spændinger mellem interessegrupperne er naturlige

Holland ► Integrere processen med implementering af Vandrammdirektivet og Habitatdirektivet ► Krydsoverenstemmelse er en motivationsfaktor ► Landdistriktsprogrammet er et af hjørnestenene i den hollandske politik

Spanien ► Vil anvende landdistriktsprogrammet ► Meget fokus på vanding ► Ingen informationer om mere konkrete tiltag

Polen ► 61% udnyttet til landbrugsland ► 27% skov ► Fokusområder  Uddannelse af landmænd  Udbredelse af godt landmandskab i hele Polen og ikke kun i miljøfølsomme områder  Tæt samarbejde mellem landmænd og myndigheder  Flere penge til miljøtiltag i landbruget  Erfaringsudveksling mellem EU landende

Storbritanien ► Vil overføre mere end 50% fra enkeltbetaling til miljø og natur via Landdistriktsprogrammet ► Fokusere på erosion og overfladeafstrømning ► Fremme brugen af virkemidler reducerer de diffuse påvirkning fra landbruget ► Motivere til miljømanagement ► Motivere til bedste landbrugsmæssige praksis ► Krydsoverenstemmelse skal bruges aktivt

Konklusion ► De fleste EU lande arbejder seriøst med implementeringen af Vandrammedirektivet ► Angrebsvinklen er forskellig økonomi/miljø ► Der er stadig lande, der endnu ikke for alvor er gået i gang ► Håber på mere konkret information efter interkalibreringen i 2006!