Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan… bidrage til jordbundsfrugtbarheden ved bedre geografisk fordeling af P og org. N og C til arealer med stigende mangel og faldende humusindhold fremme udnyttelse af biomassens indhold af (CO2 neutral) energi ved fx bioforgasning eller forbrænding Måske kan de endda også… med nye energiteknologier, som fx pyrolyse, samtidig give øget lagring af organisk kulstof i jorden, øget frugtbarhed og mindre klimabelastning forebygge skadelige stoffers og organismers akkumulering eller spredning – men det ved vi ikke nok om endnu

Husdyrgødningsteknologier DK husdyrgødning 34 mio tons 200.000 tons N 55.000 tons P 150.000 tons K Energi 2 mio t Gylle 27 mio tons Biogas 1 mio t (=3% af gylle) Separation 30% Energi 150.000 t Fibre 15% vægt 60-90% af Norg & P 3% Forbrænding 26%?? 41% Direkte udbringning på landbrugsjord arealer uden N og P overskud arealer med faldende humusindhold (C) Gylleseperation Feb. 2007 (Birkmose et al)

Husdyrgødningsteknologier DK husdyrgødning 34 mio tons 200.000 tons N 55.000 tons P 150.000 tons K Eksport ud af jordbrug: Golf- og sportsbaner Have- og parkanlæg Skov og plantager Private haver Energi Gylle 27 mio tons Biogas Kompost + Halm/ strukturmat. Separation Energi Fibre 15% vægt 60-90% af Norg & P Energi 2. gen. bioethanol / pyrolyse Forbrænding Aske Deponering? Lav P opl. – ringe gødningsværdi Oprensning af P til handelsgødning? Direkte udbringning på landbrugsjord arealer uden N og P overskud arealer med faldende humusindhold (C)

Jordens frugtbarhed Jordens evne til at virke som vækstmedie for sunde afgrøder, inklusiv en passende og afbalanceret forsyning af vand og næringsstoffer. Jordens frugtbarhed afhænger af både ”medfødte” faktorer, som mineralogi og tekstur ”miljø” faktorer, som humusindhold, reaktionstal og næringsstofindhold, der påvirkes af dyrkningspraksis Jordforbedringsmidler Jordbearbejdning Handelsgødning Afgrøde & ukrudt Jordbunds- frugtbarhed Husdyrgødning Planterester Gasformige tab Udvaskningstab Efterafgrøder

Danske jordes fosfor niveau Middel 53% Pt (2006) P overskud / ha Lave 13% Høje 34% Andel af jordprøver P overskud reduceret 40% over de sidste 15 år I Jylland har 50-60% af jorde P status over middel Kun svag ændring i andel Stigende andel af jorde på Sjælland med lav Pt Pt udvikling Andel af jordprøver (Overs. Landsf. 1991-2007; Kyllingsbæk, 2007)

Fosfor – en uerstattelig ressource Selvom P er i overskud i Danmark, så er det vigtigt at vi fokuserer på recirkulering og effektiv genanvendelse P reserver afhænger af teknologi, forbrug og ikke mindst recirkulering Kendte reserver sand-synligvis kun til 100-200 år, men kortere ved højere forbrug Prisen vil stige og dermed stimulere teknologiudvikling for recirkulering

Jordens kulstof på langt sigt Kulstof i rodzonen (t/ha) (Saffih-Hdadi & Mary, 2008)

Halm og gylles kulstof input til jorden Gylleseperation betyder typisk mindre for kulstof input end hvorvidt halm nedmuldes eller fjernes Relativ forskel på svinebedrift ca. 15%, på kvægbedrift ca. 30% Gylleseperation vil på bedrifter med halmfjernelse og intet andet org. input give relativt lavt input af kulstof

Forskellig udvikling i jordens kulstof Målinger af organisk stof (C og N) 1986/87 og 1997/98 i jordprøver fra KVADRATNETTET Viser betydelige ændringer (-1% til +1.8%/år) Afhæng både af jordtype og arealanvendelse Gylleseperation vil altså på visse bedrifter øge faldet i jordens kulstof uhensigtsmæssigt

Nye energiteknologier med flere fordele? Flash pyrolyse kan omdanne biomasse, f.eks. halm eller gyllefiber til energi, bio-olie og bio-koks Bio-koks kan tilbageføres til jorden, er meget stabilt og påvirker jordbunds-frugtbarhed meget positivt (Lehmann, NATURE, 2007)

Andre effekter af nye gylleteknologier? Stor forskel på teknologiernes seperationseffektivitet for spormetaller (Cu, Zn, Cd) Kan sænke belastningen på dyrkningsarealet, men komplicerer genanvendelse af P Væske Fiber Separations teknologi Gylle (Møller HB et al. 2006) Anaerob opbevaring giver god overlevelse for patogener Udvaskning af patogene organismer er påvist for gylle udbragt på lerjord Vi ved endnu ikke hvordan nye gylleteknologier påvirker dette - nyt projekt (PATHOS) starter i år

Konklusion De nye husdyrgødningsteknologier kan… bidrage til jordbundsfrugtbarheden ved bedre geografisk fordeling af P og org. N og C til arealer med stigende mangel og faldende humusindhold fremme udnyttelse af biomassens indhold af (CO2 neutral) energi ved fx bioforgasning eller forbrænding på bedrifter med halmfjernelse og ensidigt sædskifte bør alternative C input til jorden sikres (efterafgrøder, slam) Måske kan de endda også… med nye energiteknologier, som fx pyrolyse, samtidig give øget lagring af organisk kulstof i jorden, øget frugtbarhed og mindre klimabelastning forebygge skadelige stoffers og organismers akkumulering eller spredning – det ved vi dog ikke nok om endnu Det er vigtigt at erhvervet er med på udviklingen hvis vi fortsat skal kunne være teknologisk i front