Landbrugets muligheder for at reducere klimagasser

Præsentationer af emnet: "Landbrugets muligheder for at reducere klimagasser"— Præsentationens transcript:

1 Landbrugets muligheder for at reducere klimagasser
Professor Jørgen E. Olesen

2 EU’s klimamålsætning for 2030 – set fra dansk perspektiv
Målet for EU er 40% reduktion i 2030 i forhold til 1900: Kvotebelagte sektorer reducerer med 43% i forhold til 2005 Ikke-kvotebelagte sektorer reducerer med 30% i forhold til 2005 Ikke-kvotebelagte sektorer omfatter landbrug, transport og boliger Danmarks målsætninger for ikke-kvotebelagte sektorer: 39% reduktionsmålsætning (pga høj BNP/indbygger) 20% reduktion er opnået allerede i 2020 ETS fleksibilitet: 2% LULUCF kreditter: 4% Køb af kreditter i andre lande: ?

3 Landbrugets kilder til drivhusgasser
CO2, metan og lattergas. Landbrugets udledninger udgør nu 19 % af de nationale emissioner. Husdyrenes fordøjelse Metan (især fra drøvtyggere) Husdyrgødning Metan (gylle) og lidt lattergas fra stald og lager Lattergas fra udbragt gødning Kulstoflagring Marken Lattergas fra kvælstofgødning (direkte og indirekte) Kulstoflagring fra afgrøder og planterester (især græsmarker og efterafgrøder) CO2 fra kalkning CO2 og lattergas fra dræning og dyrkning af organisk jord

4

5 Kilder til landbrugets drivhusgasser (metan og lattergas)

6 Emissionen knyttet til bedriftens production for husdyr
Enhed Produkt Mælk Svinekød Samlet udledning -Pr areal (ha - Danmark) CO2 eq (kg) 9677 6769 -Pr dyr (DE) 5376 5073 -Pr produkt 1.20 3.1 Fordeling på kilder % -metan fra bedriften 52 22 -lattergas fra bedriften 24 31 -fossil energi (incl. maskinstation) 12 14 -foderimport 8 -gødningsimport 4 Estimeret ud fra diverse LCA studier af dansk mælk og svinekød

7 Mælkeproduktion i 2040 ???? Milk recording Holstein in Denmark Optimistic = reality?? Genomic selection Feed ration evaluation Cow specific information Housing facilities Health management Kristensen & Weisbjerg, 2015

8 Udledninger i 2040 – forskellige scenarier
Present (2010) I: Conser-vative II: Optimist III: Optimist + High herd efficiency 1) IV: III + Increased crop production (20%) Year 2010 2040 Yield per cow 9000 12500 14500 Efficiency - ECM / DMI (herd) 0.89 1.09 1.18 1.21 Stocking rate - ECM / ha (farm) 7372 8781 9494 9705 11630 CO2 eq. per kg ECM (no allocation) 1.20 1.01 0.94 0.92 0.87 1) 3 %-units Troels Kristensen

9 Mere mælk – mindre kød - effekt på drivhusgasser
O: Present (2010) I: Conservative II: Optimist Year 2010 2040 Yield per cow 9000 12500 14500 Meat per 1000 kg ECM 23.4 16.4 14.1 Beef from suckler cows, kg 7.0 9.3 160 213 CO2 eq. per kg 1000 kg ECM and 23.4 kg beef 1200 1170 1153 Troels Kristensen

10 Kan jordens kulstofindhold øges?
Planterester Planterester (halm) tilbageføres jorden (dvs. forbrænding må ophøre). Effekten på kulstoflagring er næsten den samme ved nedmuldning, tilbageførsel via husdyrgødning eller biogas Efterafgrøder Efterafgrøder kan kun indpasses bestemte steder i sædskiftet (forud for vårsæd). Medfører ofte mindre halmproduktion Græsmarker Græsmarker øger jordens kulstofindhold, men muligheder er begrænset af brug af græsset, fx erstatning af majs med græs I praksis er potentialet for øget kulstoflagring på mineraljord meget begrænset

11 Reduceret indhold ved direkte såning
Relativ ændring i jordens C-indhold ved dir. såning i forhold til pløjning Analyse af 43 forsøg (forskel i jordbearbejdning i mindst 5 år) Dybde, cm 20 40 60 80 100 1 2 -1 Reduceret indhold ved direkte såning Øget indhold ved direkte såning Powlson et al., 2014, efter Angers og Eriksen-Hamel, 2008

12 Kulstoflagring på mineraljord
4 per mil initiativet argumenter for at kulstofindholdet kan/skal øges med 4 promille årligt Med et gns kulstofindhold i DK på 100 ton C vil det betyde en årlig stigning på 0,4 ton C/ha (0,8 mio ton C på landbrugsarealet årligt, eller 3,1 mio. ton CO2) For at øge kulstofindholdet med 0,4 ton C/ha/år skal der tilføres biomasse på 6 ton/ha årigt Potentiale i Danmark Efterafgrøder: 0,04 mio. ton C/år Halm tilbageholdes: 0,04 mio. ton C/år Majs til græs: 0,12 mio. ton C/år

13 CO2-foodaftryk af økologiske og konventionelle fødevarer

14 Produktion af fødevarer og biomasse med lave udledninger
Biomasseproduktionen i marken skal optimeres/maksimeres (gødskning, efterafgrøder, m.v.) Kulstof skal i størst muligt omfang tilbageføres jorden (også fra bioenergi) Tab af kvælstof fra marken skal minimeres Foderudnyttelsen i husdyrholdet skal optimeres (både C og N) Dræning og opdyrkning af kulstofrige tørvejorder må ophøre (nye driftsformer?) Specifikke teknologier til emissionsreduktioner (tilsætningsstoffer til foder, behandling af husdyrgødning, nitrifikationshæmmere) Fremme af systemer med øget biologisk kvælstoffiksering

15 Hvordan løses klimaudfordringen?
Nye stald- og husdyrgødningssystemer, der minimerer metanudledinger: Hurtig udslusning af gylle fra stald Forsuring i gylletank eller biogas Tryllepulver i kvægfoder til at reducere metanudledninger Tryllepulver (nitrifikationshæmmer) i handelsgødning og husdyrgødning Ophør med dræning og dyrkning af organisk jord Fokus på opretholdelse af kulstofindhold i dyrkningsjord Med den nuværende viden bliver det svært at nå i mål – Der er brug for en betydelig indsats omkring forskning, innovation og incitamenter der virker.

16 Drivhusgasreduktioner fra hele landbruget (metan og lattergas) Et gæt på tekniske potentialer

17 I praksis er der mange barrierer der forhindrer udnyttelse af potentialet
Omfanget af gennemførelse af virkemidlet skal kunne opgøres, således at reduktionen kommer til at indgå i den nationale emissionsopgørelse Virkemidlet skal være dokumenteret i internationalt gransket litteratur, så det kan godkendes af det internationale reviewpanel under Klimakonventionen Virkemidlet skal være økonomisk konkurrencedygtigt med andre mulige tiltag. Altså må det ikke være for dyrt samfundsøkonomisk Virkemidlet skal kunne implementeres i praksis, og det skal gennem økonomiske eller reguleringsmæssige tiltag være muligt at sikre denne implementering