Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008

 Hvordan blev den første kvalitetsrapport brugt?  Hvordan kan vi gøre den bedre?

Vores redskaber  Pædagogisk grundlag (skolepolitiske mål) oDen sammenhængende børne- og ungepolitikken oSkolepolitikken  Styring (operationelle mål) oInstitutionsaftalen  Evaluering oKvalitetsrapporten

Redskaberne skal: Give mening hos læreren/pædagogen Give mening hos skolens ledelse arbejdsmiljø undervisningsmiljø Den sammenhængende børne- og ungepolitik Skolepolitik Institutionsaftalen Kvalitetsrapporten Give mening hos elever og forældre

Kvalitetsrapporten  Rammebetingelser (arbejdsgruppe)  Pædagogiske processer (arbejdsgruppe)  Test og resultater  Kommunalbestyrelsens redskab til at føre tilsyn med skolen  I det samlede skolevæsen og på den enkelte skole

Tidsplan for udvikling af kvalitetsrapporten Forår 2008  Udarbejde grundlag for dokumentation for 3 fokusområder (opfølgning på kvalitetsrapportens anbefalinger) Skoleår 2008/09  Udarbejde grundlag for dokumentation for 6 fokusområder

DatoEmne 1.6 – 1.7Skolerne udarbejder kvalitetsrapport 2007/08. Som minimum evalueres de pædagogiske processer i forhold til de tre fokusområder. 1.7 – 18.8Der udarbejdes kommunal kvalitetsrapport – 5.9Skolebestyrelserne indsender udtalelse til den kommunale kvalitetsrapport 5.9 – 10.9Evt. korrektion af kvalitetsrapporten jf. udtalelser fra skolebestyrelserne 15.9Kvalitetsrapporten behandles i Børne- og Ungeudvalget 22.9Kvalitetsrapporten behandles i Økonomiudvalget 22.9Kvalitetsrapporten behandles i Byrådet 22.9 – 6.10Der udarbejdelse handlingsplan for skoler som ikke har et acceptabelt fagligt niveau 6.10 – 27.10Der indhentes udtalelse, fra de berørte skoler, til handlingsplan for de skoler som ikke har et acceptabelt fagligt niveau – 12.11Evt. korrektion af handlingsplan jf. udtalelser fra skolebestyrelserne 17.11Handlingsplan behandles i Børne- og Ungeudvalget 24.11Handlingsplan behandles i Økonomiudvalget 22.12Handlingsplan behandles i Byrådet – 31.12Den kommunale kvalitetsrapport, skolernes kvalitetsrapporter, udtalelser fra skolebestyrelser og evt. handlingsplaner offentliggøres på kommunens hjemmeside

Kvalitetsrapportens opbygning 2008 (24 sider)  1. Forside (1 side)  2. Forord. (1 side)  3. Indledning. (1 side)  4. Konstateringer (1 side)  5. Konklusioner (1 side)  6. Anbefalinger (1 side)  7. Rammebetingelser + kommentarer ( 9 sider)  8. Skolepolitikken – de 3 spind (3 sider)  9. Pædagogiske processer + kommentarer (5 sider)  10. Resultater + kommentarer (1 side)

10 fokusområder 1. Skole-hjem samarbejde. 2. Læringsmiljø. 3. Udvikling af faglighed. 4. Læsning. 5. Forpligtende fællesskaber. 6. Rummelighed. 7. Sammenhæng. 8. Organisation. 9. Netværk. 10. Politisk indsatsområde.

Skole-hjem samarbejde (1)

Læsning. Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Fokusområde 4 i skolepolitikken

Læsning (4)

Dokumentation af alle elevers læseniveau 1 Alle elevers læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests. 2 Alle elevers læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer. 3 Alle elevers læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen. 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats.

Kommentar/ vurdering Skolerne har kommunalt set et højt dokumenteret læseniveau. De fleste skoler finder alle 5 kvalitetskategorier vigtige. Det største udviklingspotentiale handler om udvikling af metoder indenfor læsning og udvikling af strategier for læsning for alle elever. Skoler med uddannede læsevejledere har her generelt et højere kvalitativt niveau end skoler uden læsevejledere. Begge kvalitetskategorier bør der arbejdes med kommunalt. Nogle skoler har desuden et udviklingspotentiale i at arbejde på etablering af stimulerende læsemiljøer. En del skoler har temaer indenfor læsning som egne indsatsområder.

Forpligtende fællesskaber (5)

Succesen afhænger af….  Dialog i teamet på skolen  Dialog mellem skolens ledelse og pædagogiske personale  Dialog mellem skolebestyrelsen og skolens ledelse  Dialog mellem skolen og Skoleafdelingen  Dialog mellem skolen og Byrådet

Tal og statistik  Skaber enkelthed  Synliggør ikke detaljen  Klar kommunikation  Giver et billede af virkeligheden  Giver et mål for kvalitet