Skriftlig, videnskabelig præsentation af digitale koncepter John Paulin Hansen DDK ITU April 2007.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan og hvor formidler vi undersøgelsesdata ??
Advertisements

HUMOR ER NYTTIG… Medier og kommunikation F09 / lektion 6 / /
Opfølgning på obligatorisk opgave 1
Metode i AT Religion.
Det Internationale Område Studieområde 3/
Situationelle Metoder til Digitale Studier
Almen studieforberedelse
Præsentation: Obligatorisk opgave 1
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
Rasmus Damsø Johansen og Søren Menzer
Kondenceret konceptudvikling DDK ITU F2007 John Paulin Hansen.
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
At identificere resultater og skrive etnografi
1 The Case Research Strategy in Studies of Information Systems Af:Izak Benbasat, David K. Goldstein og Melissa Mead Publiceret: MIS Quaterly i 1987.
Almen sTudieforberedelse - AT
Artikel præsentation Kenneth Pedersen DESIGN SCIENCE IN INFORMATION SYSTEMS RESEARCH Hevner, A. R., March, S. T., Jinsoo, P. and Ram, S. (2004)
Praktisk om opgave og oplæg
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Synopsis VIP3/2012.
Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde Eksamensform og tips til eksamen og opgaver Steen E. Navrbjerg Dias 1.
Introduktion til Access (Access, del 1)
Opfølgning på obligatorisk opgave 1
Fællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium)
Case-studiets 7 skridt 1.Læs og forstå casen og afklar/tydeliggør ukendte begreber/ord 2.Opstil problemer/begreber som skal studeres 3.Brainstorm for at.
Generel introduktion til EC
Opfølgning på obligatorisk opgave 1 ONK1. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 Overordnet Flere gode opgaver De samme fejl går igen.. Alle der har afleveret.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
DREJEBOG: Titel på drejebog skrives her
Skriftlighed i biologi
Synopsis VIP13 HH3.
Opfølgning på obligatorisk opgave 1 ONK1. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 14 Overordnet Generelt rigtigt fine opgaver –Mange fyldt med gode overvejelser.
Reflektion over jeres egen praksis
Usability – øvelse 1: Kortsortering
Metaforik og alternative muligheder
Interaktionsdesign E2007 Lektion 14 Om delrapport.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
Tips og Tricks. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 15 Overordnet I: CW/HE/Design Typiske problemer ved afleveringer: –manglende referencer! manglende.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
DIEB14.1 Kursusgang 14 Tidsforbrug til en usability-evaluering Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktiviteter Erfaringer med tidsforbrug Instant Data.
Fællesfagligt emne: Fra Osmannerriget til det moderne Tyrkiet
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
Øvelser Usability Metoder. I dag Evaluering af opgaver.  Aflevering.  Strukturen – (se senere). Aftenens øvelse: Usability plan.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Organisering og navigation Ole Gregersen 22. Februar 2006 Usability.
Usability ITU, efterår Usability i designprocessen 25. september IT-Universitetet, efterår 2008.
Usability ITU, forår Usability metoder. Usability ITU, forår 2008 Overvej undervejs ”- Hvilke metoder kunne være relevante at bruge ift. til de.
Collaborative Practice Research Lars Mathiassen eCommerce Institute, Georgia State University.
ITAPC 1 Præsentation 6: Presentations. Agenda Motivation Hvordan.
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
DIEB12.1 Kursusgang 12 Feedback fra en usability-evaluering Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Feedback Are Usability Reports Any Good? Alternativer til.
/ 30 ETNOGRAFIC FIELD METHODS - and their relation to design.
Brugerundersøgelse Brugssituationen Dataindsamlingsmetoder Spørgeskema
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Få mest ud af opgaveskrivningen: For-arbejdet Opgaveformuleringen
SRO SKRIV!.
TEMA 6 Præsentation: Sælg idéen
Vejledertyper Indhold Form Problem Fag Proces Produkt Kontrol
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Videnskabeligt projekt
Naturfag.
SRO 2018 hHx.
SRO SKRIV!.
Skrivedag 7: Resumé, konklusion og henvisninger
Introduktion til mini-SOP 3. hhx
Præsentationens transcript:

Skriftlig, videnskabelig præsentation af digitale koncepter John Paulin Hansen DDK ITU April 2007

Hvor er vi henne ? Valeur 2005

Videnskabelig præsentation Teoretisk reflektion - erkendelsesmæssig kontekst Hypoteser - problemstilling Præcis fremstilling af materiale, metoder og resultater Diskussion Litteratur

Artikler Redskab til at reflekterer over hvad man har gjort Dokumentation og kommunikation af resultater

Fortjen og fokuser Hvorfor er vores koncept værd at skrive om? Hvilken en brik i puslespillet er vores bidrag? Hvad er vores hovedpointe ? - hvad er kun marginal-diskussioner?

Essentielle spørgsmål Hvad er vores problem-domæne? Hvad er problemet ? Hvilken en forskningstilgang har vi? - (Ikke bare bevidstløs kreativitet) Hvad har andre lavet inden for tilgrænsende områder? Hvad var vores væsentlige resultater?

Forskningstilgange AnalytiskKonstruk- tivistisk Teoretisk Litteratur-oversigtTeoretiske guidelines, taxonomi, model, begrebsrammer Empirisk Case-study, eksperiment, prototype design Empirisk baserede guidelines, metoder, begreber etc.

Hvad har andre lavet? For ikke at genopfinde den dybe tallerken For at hjælpe den kvalificerede læser med at forstå jeres tilgang - det sker nemlig ofte ved FØRST at læse hvilken en litteratur som I refererer til - lige efter man har læst abstract. Nemt at refere hvis I bygger på andres arbejde Svært hvis det er et nyt felt Brug scholar.google.com til at finde relaterede artikler og til at identificere kerne- referencerne

Værdien af et form-forbillede Hvordan har andre gjort det? ”The friend locator: supporting visitors at large-scale events” som struktur-model Word template til videnskabelig artikel på kursushjemmesiden Kan I finde en fejende flot indledning - eller inspireres af andres gode indledning? Man skal gøre sig forjent til at kunne afvige fra normen!

Skrivning og redigering Peer-review er en videnskabelig kvalitetssikring og eksamen ”Kill your darlings” Vær hinandens dommere Læs-skriv-læs-omskriv Man kan næsten altid fjerne overflødige ord eller finde et mere præcist udtryk

En OK indledning ”According to festival visitors, the best way to expirience a music festival is to be together with friends. However, when at a crowded festival, visitors tend to lose each other, especially when a lot of people are in motion” Olufsson, Carlsson & Sjølander (2006)

Top-down skrivning 1. Titel, 2. abstract, 3. Introduktion osv. Et ideal som bør tilstræbes men afvigelser skal tilgives, fordi vi ikke arbejder liniært men erkender undervejs Men buttom-up må ikke blive en arbejdsmetode fordi det nemt leder til ”mange-artikler-i-en-artikel-fejltagelsen”

Indholdet og indpakningen More is less: Få ord med megen mening Kunsten at underspille Tænk på figurer og tabeller - de læses oftest som det tredie (efter abstract og refs.) Edward Tufte

Opbygning af jeres artikel (1) 1. Titel og forfatternavne, gruppe nr. 2. Abstract (max. 200 ord) 3. Nøgleord/tags 4. Introduktion: –Problemfeltet, motivationen, iagttagelsen, anledningen, historien, zoom-in, afslutning: ”Denne artikel beskriver/ønsker/fortæller..”

Opbygning af jeres artikel (2) 5. Tidligere arbejder/relaterede projekter/relevant teori: –litteratur fra pensum skal inddrages hvis det er relevant, anden litteratur kan inddrages, der bør ikke mangle henvisninger til kernereferencer

Opbygning af jeres artikel (3) 6. Koncept-beskrivelsen enten: –a) udformet som en systemgennemgang med omtale af de anvendte udviklingsmetoder undervejs –B) udformet som en proces-metode-gennemgang der ender op med en samlet beskrivelse af resultatet –Husk en klar angivelse af om konceptet er en demonstrator, en prototype, en beta eller en professionel løsning.

Opbygning af jeres artikel (4) 7. Evalueringer af konceptet –Brugerreaktioner på på prototyper –Peer-kommentarer på designs –Overvejelser over hvordan konceptet skal afprøves og evalueres på selve festivallen –(sidstnævnte afsnit skal erstattes af en endelig evaluering EFTER festivallen - afsæt 2 timer til dette)

Opbygning af jeres artikel (5) 8. Diskussion: En SWOT af jeres koncept 9. Konklusion 10. Referencer Bilag: –URL til gruppeblog med billeder, video og øvelses- resultater (magasin forsiderne, chindukoer m.m.) –Brugs-scenarierne vedlagt særskildt –Software, billeder af tidlige prototyper, brugertest- rapporter og andet

Omfang Max. 8 sider af 2400 anslag plus abstract, illustrationer og litteraturliste

Eksamen 20 minutters fremlæggelse fra gruppen –Husk artiklen er læst på forhånd 15 minutters diskussion og individuelle spørgsmål til hvert gruppemedlem 15 minutters votering og karaktergivning

To hovedtyper af evaluering Formative evaluation gøres på forskellige trin af udviklingen for at undersøge om konceptet modsvarer brugernes behov Summative evaluation afprøver kvaliteten af det endelige produkt

Hvornår skal vi evaluere? Gennem hele konceptudviklings- og designprocessen Fra de først beskrivelser, skitser af brug etc til det endelige produkt Udviklings- og designarbejdet løber gennem iterative cyclus’er af ‘design-test-redesign’ Evaluering er en nøglekomponent for succesfyldt design

Fire evalueringsmåder ‘Quick and dirty’ Usability testing Feltstudier Forudsigende evaluering (predictive evaluation)

Quick and dirty ‘quick & dirty’ evaluering beskriver den helt almindelige praksis, hvor designeren får uformelt feed-back fra brugere og eksperter for at bekræfte (eller afkræfte) at deres ideer stemmer overens med brugerens behov og at deres ideer er vellidte Quick & dirty evalueringer gøres gennem hele processen Fokus er på hurtigt input til designprocessen snarere end detaljeret dokumenterede resultater

Usability testing Usability testing indebærer at man registrerer typiske brugeres perfomance i kontrollerede omgivelser. Felt undersøgelser kan evt også anvendes Mens brugerne udfører specifikke opgaver overvåges de, optages på video og deres interaktion med computeren (taste- og musetryk etc) ‘logges’ Disse data bliver brugt til at beregne performancetider, opdage fejl, og til at forklare brugernes adfærd Spørgeskemaer og interviews anvendes til at belyse brugernes holdninger

Feltstudier Feltstudier udføres i naturlige omgivelser Målet er at forstå hvordan brugerne normalt agerer og hvilken indvirkning teknologi har på dem I produktdesign (og konceptudvikling!) kan feltstudier bruges til: –kortlægge den nye teknologis muligheder –fastlægge designkrav –beslutte hvordan man bedst introducerer ny teknologi –Evaluere ny teknologi i brug

Forudsigende evaluering Eksperter anvender deres viden om typiske brugere - ofte styret af heuristikker - til at forudsige usability problemer En anden tilgang indebærer teoretisk baserede modeller En central egenskab ved forudsigende evaluering er at brugerne ikke behøver at være tilstede Relativt hurtig og billig