Viden - i - praksis Praksisudviklende humanistisk sundhedsforskning i et biomedicinsk domineret miljø Ved: Tove Borg. 5. december 2008 Viden, Politik og Sundhed Sundhed, Menneske og Kulturs 2. Nordiske Konference

Dagsorden DEL I: Et praksisforskningsprojekt på et neurorehabiliteringshospital, der ikke alene udforsker, men også søger at udvikle praksis DEL II: Projektet er baseret på en praksis-tradition DEL III: Gennemført på hospital, der - hvad udviklingsstrategier angår – er domineret af biomedicinske og naturvidenskabelige videnskabsidealer, en ”science”- tradition Oplægget drejer sig om: - at praksis-traditionen kan bidrage med forandringsorienteret forskning i bestemte sider af neurorehabilitering - en række forskelle mellem praksis-traditionen og ”science”-traditionen - at de to traditioner kan supplere hinanden i dagens sundhedsforskning

Del I

Den neurorehabiliteringspraksis, som praksisforskningsprojektet drejer sig om Et tilbud til en særlig gruppe voksne personer med erhvervet hjerneskade (med kognitive problemer) og vanskelige sociale forhold Tilbuddet består i: Behandling og genoptræning af kropslige og mentale funktioner og forskellige daglige færdigheder Træning i at håndtere egen daglige livsførelse med nye kropslige og mentale begrænsninger

Aktører Et dagligt team bestående af: 7 professionelle: - 2 ergoterapeuter, - 2 fysioterapeuter, - 2 sygeplejersker - 1 leder Et bredere team bestående af: læge neuropsykolog, talepædagog, socialrådgiver og diætist Tilknyttet forsker NB: Projektet strakte sig over to år

Udviklingsinteressen: Organisering og håndtering af den institutionelle kontekst for neurorehabilitering og læring Omfatter viden om forandringsprocesser, relationer og samarbejde – og om dynamiske og modsigelsesfyldte måder social praksis hænger sammen på

Det særlige fokus: 1. At tydeliggøre og udvikle den kendte viden – i – praksis, 2. At sammenligne den kendte viden - i - praksis med teori udefra m.h.p. at: - underbygge og tydeliggøre - udfordre - udvikle viden - i - praksis.

Nogle forskningsmæssige antagelser De professionelle oppebærer neurorehabiliteringspraksis, de reproducerer den og de udvikler den Når praksis ønskes udviklet, må vi have fat i de professionelles kompetencer og deres perspektiver Når de professionelle reflekterer og handler bliver deres viden - i - praksis present De professionelles refleksion kan bidrage til forandring af praksis og forandret forståelse af praksis (de professionelles positionerede subjektive perspektiver). Kan ske på mange forskellige måder! Her rettes et særligt fokus på teoretisk refleksion over praksis, og på at en sådan - beriget med teori udefra - kan tydeliggøre, udfordre og udvikle praksis

De forskningsmæssige antagelser hviler på en praksis-tradition En særlig teoretisk-metodisk tilgang Social praksisteori og kritisk psykologi (en mere omfattende teori) Wartofsky, Taylor, Lave, Dreier, m.fl.

Faser i praksisforskningsprojektet Fase 1 Udarbejdelse af en praksisbeskrivelse I forbindelses hermed individuelle og kollektive refleksioner og en skriftliggørelse = praksisportræt (Markard, Holzkamp og Dreier) Fase 2 Nu en mere struktureret bearbejdelse af materialet og teoretisk refleksion Omfattede egne teoretiske overvejelser og inddragelse af teori udefra

Et eksempel på teoretiske refleksion fra fase 2 1.Udgangspunktet for kollektiv refleksion var de professionelles kendte teori - i- praksis. 2. Teori udefra blev inddraget, bl.a. Lave & Wenger og Dreiers teorier om situeret læring og handlesammenhænge 2. De professionelle fandt at dele af disse teorier tydeliggjorde deres refleksioner, deres teori - i – praksis her ud over fandt de, at en særlig pointe fra Lave & Wengers og Dreiers teori kunne udvikle deres refleksioner: at læring finder sted i og imellem de handlesammenhænge, som patienten er en del af 3.Der var andre sider af de professionelles viden- i – praksis, som de måtte søge anden viden til belysning af

Tankeredskaber Et tankeredskab: giver teoretisk vejledning til de prof. Baseres på den bedste forskningsbaserede viden Fem tankeredskaber: 1.Neuropædagogiske principper (Fredens m.fl.) 2.Udvikling af en handlesammenhæng, der kan fremme rehabilitering og læring (Lave & Wenger og Dreier) 3.Udvikling af ”empowerment” (Townsend) 4.Udvikling af motivation og samarbejde om nærmeste udviklingszone (Vygotsky og Dreier) 5.Decentrering (Dreier) Repræsenterer den udviklede Viden – i - praksis

Resultater 1.Tydeliggørelse og udvikling af en forskningsbaseret viden - i - praksis (blandt andet gennem de skriftliggjorte tankeredskaber) 2.Forandret praksis 3.Oplæg til flere forandringer i praksis (der forudsætter strukturelle forandringer eller økonomi) 4.Udvikling af de professionelles kompetencer (kritiske kompetencer m.v.) 5.En skriftlig rapport 6.Nye muligheder for formidling og diskussion med diverse samarbejdspartnere (internt og eksternt) 7.Oplæg til nye udviklings- og forskningsprojekter

Del II

Praksisforskning forstået som forskning I neurorehabilitering supplerer forskning i social praksis og forandringsprocesser den biomedicinske og naturvidenskabelige forskning Forskning i rehabilitering må omfatte hele spektret af problematikker og forbundne vidensformer Når de professionelle samarbejder med patienter om deres forandringsprocesser må deres perspektiver tages i betragtning sideløbende med biomedicinens perspektiver (gælder også patienternes) Praksisforskningen drejer sig om hvordan de professionelle håndterer denne komplekse virksomhed I håndteringen bringes forskellige vidensformer i spil HER har vi set hvordan viden udefra bliver prøvet som hypotetisk bidrag til udvikling

Del III

Det humanistiske praksisforskningsprojekt i et biomedicinsk domineret miljø ”Science”-traditionens værdier og videnskabsnormer Står ved siden af Praksis-traditionens værdier og videnskabsnormer Schwandt

Forskelle I forståelsen af viden og vidensformer I forståelsen af praksis, når man vil udvikle den Hvad der lægges vægt på, når praksis skal udvikles implementering / læring Den kompetence, der efterstræbes De forhold evaluering rettes imod

Viden og vidensformer ”Science”-traditionen Eksplicit og generel Objektiv og universel Fri af kontekster og personuafhængig Om objekter– adskilt fra subjekter Det at udvikle viden forstås som adskilt fra anvendelse Målet er fuld forståelse og fuld kontrol Praksis-traditionen Viden – i – handling Kropslig Plastisk og fleksibel Partsafhængig, influeres af sammenhænge, positioner og interesser Målet er at forstå dynamiske og modsigelsesfyldte måder som social praksis hænger sammen på

Forståelse af praksis Praksis er handlingernes virkelighed Hviler på intuition, emotioner, vaner, personlige præferencer, myter osv. Mangler kan udbedres ved at anvende evidensbaseret viden Målet er at styre praksis v.hj.a. instrumentel rationalitet Praksis er menneskers livsførelse som medlemmer af et samfund Er social, relationel, processuel Forandrer sig Forståelse og værdier er del af menneskers kollektive praksis Praksis forbinder menneskers livserfaringer kulturelt og historisk

Implementering - læring Undervise i generaliseret viden Viden er transferbar og overføres til den enkeltes bevidsthed Undervisning og ”implementering” forstås instrumentalistisk Læring er knyttet til handling og refleksion Er situeret i praksis Er kollaborativ Rettet mod forandret deltagelse og forandret forståelse samt individers transformation

Kompetencer, der stræbes efter Operationel kompetence Kritisk kompetence

De forhold evaluering rettes imod En mål – middel - rationalitet En videnskabelig evaluering, der kan opklare mangler i praksis -skal foretages af eksperter, der kan bidrage med objektiv viden om hvordan indsatser virker og om de virker effektivt Psykometri Kvalitetssikring Evidensbaseret praksis Proces-evaluering, der inddrager: - strategier og procedurer, -værdier af forskellige endemål - værdier og normer i praksis Skal omfatte følgende perspektiver: - brugernes, -de professionelles og -videnskabelige

Hvordan overskrides forskellene ? I praksis I forskningen i dag Erkendelsesteoretisk

I praksis og forskningsmæssigt Anerkende at kvalitativ forandringsorienteret forskning er en vej til at udvikle særlige sider af praksis og af professionel kompetence Forstå forskelle mellem traditionerne m.h.p. at udvikle dialoger om forskningsmæssige behov og fremgangsmåder Benytte forskningsmæssige design, der respekterer de forskellige tilganges styrker

Erkendelsesteoretisk Videnskabsfilosoffer beskæftiger sig med de grundlæggende spørgsmål: Marx Wartofsky Bruno Latour Isabelle Stengers Charles Taylor Jean Lave