Tilbagevendende diskussion gennem mange år Hvad får vi for vores skattekoner? En dyr skole i forhold til mange andre lande Testresultater i diverse undersøgelser om elevernes færdigheder (Pisa, OECD mm.) ikke tilfredsstillende Betyder udfordringer i og for folkeskolen

For mange elever læser for dårligt (15% af eleverne har ikke funktionelle læsekompetencer, når der forlader grundskolen) Få elever læser godt (kun 5% vurderes til at være stærke læsere) Mange elever har problemer i matematik (17% af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer) For mange elever har dårlige naturfagsevner (17% af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer) Mange lærere har svært ved at yde en differentieret undervisning, der tager højde for forskelle mellem de enkelte elever Det kniber med at fastholde børnenes motivation og glæde ved at gå i skole gennem hele skoleforløbet Mange skoleklasser oplever uro og larm, der forstyrrer undervisningen

- når de har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats - når de træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre - når de arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og udenfor skolen - når de bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere

Skal bygge på folkeskolens nuværende styrker: At DK ligger i top i forhold til hvordan skolesystemet, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere Danske elever er gode til at forstå og deltage i demokratiske processer Både elever og lærere oplever en god debatkultur og et godt socialt klima på skolen (DK ligger i top i en international undersøgelse om klassens debatklima) Forældre har grundlæggende stor tillid til lærerne Skolelærere hører til blandt de mest troværdige faggrupper

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan (Måltal: mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests og andelen af de allerdygtigste elever i DA og MAT skal stige år for år) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater (Måltal: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning og matematik skal reduceres) Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis (Måltal: Elevernes trivsel skal øges)

1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål og regelforenkling

Flere undervisningslektioner i den fagopdelte undervisning (i bl.a. dansk, matematik, naturfag og fremmedsprog). Understøttende undervisning som supplement og understøttelse af den fagopdelte undervisning (kan varetages af lærere, pædagoger eller andre med relevante kompetencer). Der indgår lektiehjælp i den understøttende undervisning – vender jeg tilbage til. Motion og bevægelse i gennemsnit dagligt 45 minutter hver dag (indgår både i den fagopdelte undervisning som idræt eller i den understøttende undervisning) Bedre mulighed for to voksne i undervisningen

Frem til næste valg er lektiehjælp frivillig og skal placeres i ydertimerne. Derfor er det muligt for elever og forældre at vælge tilbuddet fra, og dermed få en kortere skoledag. Lektiehjælp bliver 2 ugentlige timer i indskolingen, 3 ugentlige timer på mellemtrinet og 2 ugentlige timer i overbygningen. Skoledagens fulde længde incl. lektiehjælp bliver: klasse: 30 klokketimer incl. pauser klasse: 33 klokketimer incl. pauser klasse: 35 klokketimer incl. pauser

Kan bl.a. omfatte tiden til at omfatte gennemsnitlig 45 minutters daglig motion og bevægelse Tiden til understøttende undervisning skal også omfatte aktiviteter, som tidligere lå i ”klassens tid” Omfatter tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp

Politisk er det besluttet i Vesthimmerlands Kommune, at den understøttende undervisning minimum skal består af 20% pædagoger og 20% lærere. De sidste 60% kan skolelederen råde over, og tage personale eller kompetencepersoner ind efter behov og opgavernes art (er til dels afhængig af de økonomiske tildelinger) På et skoleledermøde har diverse kommunale interessenter mm. præsenteret, hvad de kan byde ind med i forhold til den nye skolereform (Vesthimmerlands Museum, Limfjordsmuseet, Ungdomsskolen, Folkebibliotekerne, DGI, Kulturskolen) På nuværende tidspunkt har der været afholdt møde på Vester Hornum Skole for alle lokale interessenter (spejderne, fodboldklubben, håndboldklubben, badminton, gymnastik, pensionisterne og DGI. Der er planlagt nyt møde d. 12. nov. kl – alle er velkomne).

Pædagogiske værksteder Eksperimenter Læringsspil Lektiehjælp Bevægelse og motion Sprogstimulering Dele af undervisning i de obligatoriske emner Dele af samarbejdet med forældre Sammenhæng mellem skole og LBO Udvikling og social træning af eleverne Elevadfærd Problemløsning og ro i klassen Samarbejde med irdæts-, kultur- og foreningsliv Ekskursioner Lejrskoler Fælles arrangementer på skolen Personlig støtte Opgaver på skolebiblioteket Andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolelederens nærmere anvisning Opsyn i pauser og før og efter skoletid

Ansættelse af et nationalt korps af ca. 40 læringskonsulenter på landsplan Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere Lærerne skal have kompetence svarende til linjefag i de fag de underviser i, og målet er, at det skal være gennemført i år Regeringen har afsat 1 milliard kroner i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Der foruden har Mærsk Fonden også øremærket 1 milliard til lignende formål, men det er endnu uvist, hvordan denne milliard kan og vil blive omsat i folkeskolen. For skoleledere gennemføres et nationalt program, som bl.a. skal indeholde redskaber i forhold til at lede, planlægge og organisere en skoledag, der ikke er styret af centralt fastsatte arbejdstidsregler. Der er afsat en statslig finansieret pulje til efteruddannelse på 60 millioner kr. i

Andre end lærere kan varetage skolebiblioteksfunktionen Dannelse af pæd. råd gøres frivilligt for kommunen Udvikling og forenkling af elevplaner og kvalitetsrapport Fleksible ramme for klasselærerfunktionen (timetalskrav udgår og funktionen skal nytænkes) 50%-reglen for holddannelse udgår Oprettelse af talentklasser i idræt og musik

Idræt kommer til at indgå i rækken af prøvefag til udtræk i 9. kl. (som skriftlig engelsk, kristendom, samfundsfag osv.) Øget digitalisering af afgangsprøverne i 9. kl. Målsætning at alle elever forlader skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Fokus på læring i stedet for undervisning. Tydelige mål. Flere tests. Øget brug af trivselsmålinger for eleverne (f.eks. Termometeret fra DCUM) Testning for tal- og ordblindhed (I 2015 skal der være udarbejdet en test til brug i indskolingen)

Politisk minimumskrav til lærernes tilstedeværelse i Vesthimmerlands Kommune bliver 32 timer i 40 uger. Lærernes undervisningstid hæves fra nuværende 660 timer til 740 timer (svarer til 2 ugentlige klokketimer = ca. 3 lektioner) Åbningstid i LBO: Nu 37 timer. Ændres til 23,5 timer. Betaling i LBO: Nu 1560 kr.. Ny pris bliver formodentlig omkring 1200 kr.

At eleverne på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de kan i dag i 9. klasse

Forældrene rolle styrkes ved følgende tiltag - Det præciseres i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil fx kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen til og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en afgørende rolle i. Det vil give ejerskab til principperne i forældregruppen og åbner dermed mulighed for, at der med succes kan fastlægges en klar beskrivelse af, hvad der forventes af forældrene. - Der iværksættes en kompetenceudviklingsindsats for medlemmerne af skolebestyrelserne. Denne indsats har til formål at ruste medlemmerne til skolebestyrelsesarbejdet og vil blive gennemført i samarbejde med Skole og Forældre. - For at sikre nærdemokratiet på skoler med afdelingsstruktur skal forældre fra alle afdelinger sikres repræsentation i skolebestyrelsen. Der er herudover ikke noget til hinder for, at forældrene på de forskellige afdelinger opretter forældreråd eller lignende.

Undervisningsministeriet: Aftaleteksten om folkeskolereformen: _se_aftaleteksten.PDF _se_aftaleteksten.PDF Fakta om folkeskolereformen fra KL: _l-se_fakta_om_folkeskolereformen.PDF _l-se_fakta_om_folkeskolereformen.PDF Inklusion: uvm.dk/I-fokus/Inklusion uvm.dk/I-fokus/Inklusion Vesthimmerlands Kommune: tekst/ tekst/

Trivselsambassadørerne har ordet

Tak til Vehid Tak til Trivselsambassadørerne Interesse for fyraftensmøder? (i forhold til folkeskolereformen, inklusion mm) Tak for i aften