PBL… PokkersBesværligLæreformeller…? Introduktion til PBL-modulet på humaniora, efterår09 Marianne Georgsen, hum.inf. marianne@hum.aau.dk

Dagens program Kort om kurset – indhold, arbejdsform, prøveform Læring – grundlæggende forståelser Hvad er pædagogik og problemorienteret projektpædagogik? Hvorfor har vi valgt det på AAU? Hvad kan man lære af problemorienteret projektarbejde? Og hvordan gør man?

1. Om modul i PBL Modulet udgøres af: en forelæsningsrække en workshop en prøve I alt 5 ECTS, dvs. 5 x 28 timers arbejds-/studiebelastning for jer

1.1 Oversigt over kursets indhold 1. kursusgang Problemorienteret projektarbejde som læringsform – hvorfor og hvordan? Forelæsning, 2 timer, v. Marianne Georgsen, hum.inf. 2. kursusgang Problemformuleringer – hvad er det, og hvordan laver man en? Forelæsning + workshop, 2 x 2 timer, v. Claudine Haza Jensen, sprog og kultur 3. kursusgang Informationssøgning i projektarbejdet Forelæsning + demonstration, 2 timer, v. Thomas Vibjerg Hansen, AUB, og kolleger: 4. kursusgang Om akademisk skrivning og opbygningen af problemorienterede projekt-rapporter Forelæsning, 2 timer, v. Janne Bang, hum.inf. 5. Kursusgang Vejledning og gruppearbejde, herunder konflikter og løsning af dem Forelæsning, 2 timer, v. Mariann Sørensen, psykologi 6. kursusgang Social medier i projekt-samarbejde Forelæsning med præsentation af værktøjer, 2 timer v. Brian Møller Svendsen, eLL og hum.inf.

1.2 Mål for modulet (studieordning) Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden og forståelse: grundlæggende viden om problembaseret læring grundlæggende viden om metodevalg. Færdigheder i at: identificere og formulere et problem inden for det humanistiske område beskrive og begrunde metodevalg med henblik på det valgte problem indsamle og anvende relevant materiale i forhold til det valgte problem. Kompetencer: at designe og reflektere over et problembaseret projektforløb at indgå i fagligt samarbejde om at løse et valgt problem.

1.3 Hvordan består man? En intern mundtlig prøve i: Problembaseret læring (Problem Based Learning). Prøven aflægges samtidig med prøve 2. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Den mundtlige samtale skal demonstrere de læringsmål, som er angivet ovenfor. Prøve 2 = prøve i projekt/pilotprojekt

2. Læring – grundlæggende forståelser En moderne definition af læring 5 modeller, som viser forskellige læringsforståelser i ”praksis”

2.1 Hvad er læring? Fire hovedforståelser af begrebet (Illeris, 2000): 1. Resultaterne af læreprocesser hos individer (det der er lært) 2. Psykiske processer i individet (som fører til ændringer eller resultater) 3. Samspilsprocesser mellem individet og dets materielle og sociale omgivelser (som kan føre til ændringer/resultater) 4. Undervisning (baseret på en antagelse om at det der undervises i, er det der læres) Læreprocesteorier handler om hvordan man kan forstå refleksionens betydning for udviklingen (Hermansen, 1996)

2.2 Pædagogiske modeller Formidlingsmodellen Vækstmodellen Dialogmodellen Den kritiske model Mesterlæremodellen

2.3 Formidlingsmodellen Læreren formidler til eleven Envejskommunikation Viden som genstand, der kan flyttes og/eller overføres Forelæsningspædagogik

2.4 Vækstmodellen Eleven aktivt opsøgende Eleven finder selv frem til sine læringsopgaver Eleven er et subjekt og læring er subjektiv

2.5 Dialogmodellen Læreren og eleven som ligeværdige partnere Læreren tilrettelægger ud fra elevens interesser Gruppearbejde meget anvendt Stoffet må have med elevens virkelighed at gøre

2.6 Den kritiske model Bygger på elevens forhold til samfundet som motivation og afsæt Eleverne vælger selv hvad de vil arbejde med Fokus på skævheder eller anomalier i samfundet Ofte projektorienteret

2.7 Mesterlæremodellen Forskellig fra formaliseret skoleuddannelse, men ikke uden struktur og planlægning Den praktiske opgave, observation, deltagelse og feedback Eleven del af et arbejdsfællesskab

3. Hvad er problemorienteret projektpædagogik? Definition på pædagogik Hvad karakteriserer problemorienteret projektpædagogik?

3.1 Pædagogik… Pædagogik er: Læren (videnskab) om opdragelse, undervisning, pasning af mennesker Sprogliggørelse af en nærmere bestemmelig måde at organisere og tilrettelægge opdragelse, undervisning, pasning af mennesker på En pædagogik omfatter hensigt, principper, metoder og begrundelser

3.2 Hvad er projektpædagogik? Et bud på en metode, der ”sammen med bevidst anvendelse af andre uddannelsestiltag kan bidrage til at både almen samfundsmæssige og arbejdsmarkedsrettede kvalificeringsbehov kan dækkes, og at mere personlige, kreative og kritisk distancerende kompetencer udvikles” (Krogh, 2002).

3.3 Karakteristika/hovedprincipper Problemorientering Tværfaglighed Deltagerstyring Det eksemplariske princip

3.4 Problemorientering Problemformuleringen formuleres som en række spørgsmål eller hypoteser, som projektet bliver dernæst at undersøge og besvare/afklare disse spørgsmål IKKE primært et problem som udgangspunkt, men derimod den/de studerendes interesser og undren over fænomener (i samfundet/verden) som danner udgangspunkt for projektarbejdet.

3.5 Tværfaglighed Problemer løses ved hjælp af teori, metode og viden fra forskellige fag og områder Det er problemstillingerne og de konkrete problemformuleringer, der bliver afgørende for hvilke teorier, metoder og empiriske elementer der bringes ind for at løse/behandle dem.

3.6 Deltagerstyring Deltagerne i projektarbejdet = studerende, vejleder og evt. samarbejdspartner Deltagerne styrer i fællesskab projektforløbet under de rammer der gælder for uddannelsesaktiviteten Rammerne = studieordning + evt. tilføjelser hertil; evt. samarbejdsaftale med ekstern partner

3.6.1 Deltagernes roller og opgaver De studerendes opgaver: At være ansvarlige og aktive i styringen af egne uddannelsesforløb At udtrykke og præcisere deres interesserer At foretage konkrete valg vedrørende problemstillinger, metode- og teorivalg At opsøge vejledning ved behov

3.6.2 Deltagernes roller og opgaver Vejleders opgaver: At være en professionel igangsætter, rammesætter, facilitator At varetage den faglige ”kvalitetskontrol”

3.7 Det eksemplariske princip Der arbejdes med ”eksemplariske eksempler” Dvs. problemer der er mere end kun specifikke problemer De er også eksempler på problemer, der findes i lignende form i andre udgaver Der er således mulighed for overførsel af læring til andre områder Relevansspørgsmålet er forbundet hermed

4. Hvorfor har vi valgt det på AAU? Historien bag AAU – det pædagogiske valg Læringsteoretiske begrundelser for projektpædagogikken

4.1 Historien bag… AAU ville nå nye typer af studerende Særlig pædagogisk tilgang Stor interaktion og samarbejde med det omgivende samfund Filosofien afspejlede sig i bygningerne

4.2 AAU’s valg af projektpædagogik De studerende udvikler gennem projektarbejde især 3 kvalifikationstyper: Samarbejdskvalifikationer (forhandlingsevne, lydhørhed, tværfaglighed, etc.) Projektarbejdskvalifikationer (problemidentifikation, problemløsning, projektstyring, dokumentation, etc.) Faglige kvalifikationer (afhængige af det fag man studerer) Kan også beskrives som dobbeltkvalificering, dvs. man opnår både faglige kvalifikationer og handlingskompetencer, dvs. de kvalifikationer der efterspørges på arbejdsmarkedet. Arbejdsformen/læringsformen fremmer (og forudsætter) en selvstændig erkendelsesproces

4.3 Læringsteoretiske begrundelser for projektpædagogikken Læring er både social og individuel Det nye kobles til det eksisterende (erfaringerne) Den lærendes livshistorie har betydning for hvordan man lærer Læring har tre sider: social, kognitiv, psykologisk Læreprocessen er eksemplarisk Læringen er både rutiniseret og overskridende

4.4 Læring er både social og individuel En forståelse for, at læring ikke alene er en indre subjektiv proces eller ikke alene er en social proces. Læring er begge dele: både sociale processer og indre subjektive tilegnelsesprocesser.

4.5 Kobling mellem eksisterende og nye erfaringer Individer i læreprocessen trækker på tidligere erfaringer og psykisk indlejrede strukturer Det vil sige individet kobler det nye til tidligere læringsresultater

4.6 Livshistorien har betydning for læringen I forlængelse heraf en forståelse for de livshistoriske forudsætningers betydning for læreprocessernes karakter og for at organisere læreprocesser

4.7 Læring er en sammensat aktivitet En forståelse af læreprocessens helhedskarakter af dens tre integrerede delprocesser Læringens tre ”sider”, som tilsammen betinger, hvilken læring der finder sted: den indre psykiske bearbejdningsproces den kognitive indholdsmæssige proces den sociale samspilsproces Den individuelle erfaring er altid indlejret i en social sammenhæng, der er medbestemmende for erfaringen og kan føres tilbage til samfundsmæssige forhold

4.8 Balance mellem rutine og overskridende læring Indeholder både rutiniserede og overskridende læreprocesser. Rutiniserede læreprocesser er forløb, hvor ny viden og nye muligheder for erkendelse lægges til eksisterende erfaringer og fortolkningsskemaer om verden. Overskridende læring er forløb, hvor ny viden bryder med eksisterende viden og fortolkningsskemaer og herigennem opnås nye forståelser af sig selv i relation til omgivelserne. Overskridende læring er psykisk krævende processer

4.9 Eksemplarisk organisering af læreprocessen At læreprocessen organiseres eksemplarisk Det vil sige den beskæftiger sig med eksempler og forhold, der er repræsentative for et udsnit af samfundets virkelighed og forstås og forklares i sammenhæng hermed

5. Hvad kan man lære af problemorienteret projektarbejde? Samarbejdskvalifikationer (forhandlingsevne, lydhørhed, tværfaglighed, etc.) Projektarbejdskvalifikationer (problemidentifikation, problemløsning, projektstyring, dokumentation, etc.) Faglige kvalifikationer (afhængige af det fag man studerer)

6. Og hvordan gør man? Faseinddeling som illustration Princip vs. Praksis Fiskemodel, tragtmodel, og andre…

6.1 Projektarbejdets faser 1. Igangsættende eller initierende problem/problemstilling 2. Problemanalyse og problemafgrænsning 3. Problemformulering 4. Løsningsfase 5. Løsning eller konklusion samt perspektivering

6.2 Igangsættende eller initierende problem/problemstilling En undren eller en interesse  hvad vil vi gerne arbejde med Hvad vil vi gerne lære Hvad er de formelle rammer

6.3 Problemanalyse og problemafgrænsning Hvad består problemstillingen af I hvilken sammenhæng optræder problemet Hvordan kan man undersøge det Hvad vil/skal vi arbejde med og hvad vil vi undlade at komme nærmere ind på

6.4 Problemformulering Hvad er det vi vil og i hvilke rammer Udarbejdes på grundlag af problemanalyse og afgrænsning Hvad skal projektet belyse/give svar på  hvad vil vi gerne vide noget om, når vi er færdige?

6.5 Løsningsfase/forskningsfase Hvad skal vi vide/lære for at kunne svare på vores problemformulering Yderligere afgrænsning af problemet/projektet Udarbejdelse af analyser, design, løsningsforslag Valg blandt løsningsforslag

6.6 Løsning/konklusion og perspektivering Konklusion = svar på problemformulering Hvad fandt vi ud af Hvilke nye problemstillinger rejser det Hvad lærte vi i forhold til: Problemstillingen? De valgte teorier? De valgte undersøgelsesmetoder? Det anvendte datamateriale?

HUSK til næste gang Problemformuleringsworkshop m. Claudine 1. Medbring 'farver' til workshoppen – tuscher eller hvad I har 2. Tænk over hvad du/I kunne lave projekt om på 1. semester Temaramme, engelsk og tysk: Moderne verden - kulturelle og sociale strømninger Musik og dansk: Ingen fastlagt temaramme – vælg et emne ud fra studieindhold og interesse