Grænsefællesskaber som mulighed for marginaliserede unge Torsdagsbaren, KU, d. 30.11 præsentere hoved-resultaterne fra min bog > >praksisfællesskaber - og vise hvordan vi forsøger at bruge dem til > >udformningen af et nyt produktionsskoleprojekt for marginaliserede > >etnisk minoritetsunge (projektet som er på tegnebrættet hedder: "respekt") (jf. > >ka. 10 i bogen).

Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering Af Line Lerche Mørck 270 sider – 298 kr. (pris i dag, med studenterrabat 225 kr.) Roskilde Universitetsforlag 2006

Marginalisering ”en gennemgribende proces, der har begrænsende betydning for personens samfundsmæssige position på tværs af hverdagslivets handlesammenhænge, en position hvor såvel dominerende og lokale diskurser samt andre betingelser har betydning. Marginalitet forstås som en tilstand knyttet til konkrete situationer og praksisfællesskaber og dermed et alment menneskeligt forhold, som alle har erfaringer med. Det omhandler for eksempel at blive afskåret fra at have adgang til handlesammenhænge og muligheder, som ellers ville pege i en meningsfuld retning, set i relation til den deltagerbane, en person har interesse i at realisere. Jo flere eksempler der er på sammenhænge, hvor en person befinder sig i en marginal position, des mere er der tale om marginalisering.” (Mørck 2006: 29)

Overskridelse af marginalisering ”Overskridelse af marginalisering forstås omvendt som det, at en person gradvist bevæger sig fra en marginal position i retning af en legitim perifer og/eller ansvarsfuld position i gamle eller nye handlesammenhænge og praksisfællesskaber. Overskridelsen af en marginal position har, som vi skal se for eksempel i kapitel 2, i en eller flere sammenhænge betydning for den måde personen italesættes og forstår sig selv, sine fællesskaber og betydningsfulde andre på. De sociale (problem)kategorier og de overskridende positive narrativer om de unge har som del af italesættelsen som nævnt også betydning for, hvorvidt de unges marginale positioner overskrides i udvidende retning.” (Mørck 2006: 29)

Grænsefællesskaber og overskridende læring som prototyper for arbejdet med marginaliserede unge Hvad er teoretiske og praktiske forankring af prototypen? Hvordan er prototypen kritisk overfor sine forløbere? (fx overskridende læring vs. en individualiseret mønsterbryder-forståelse) Hvordan kan prototypen rekontekstualiseres i produktionsskole-regi – hvad kendetegner den konkrete sammenhæng, hvor den anvendes? (Mørck 2006, kap. 10, Mørck & Nissen 2005)

Prototypiske modeller: Læring og overskridelse af marginalisering Grænsefællesskaber som potentielt overskridende Grænseobjekter som potentielt forbindende på tværs Praksis relevans Teoretisk stringens Prototypen er prototypisk for, altså dens almenhed eller objektivitet, både er i relation til det bredere praksisfelt og i relation til den teoretiske praksis, altså både praksisrelevans og teoretisk stringens (som er den særlige form for relevans der gives med en særlig teoretisk praksis). odel-begrebet - der synes jeg at det er vigtigt, at vi medtænker, at modellerne også er konkrete fysiske artefakter - altså fx når modellen er "Grænsefællesskaber som potentielt overskridende", så mener vi dette begreb fastholdt med tekster, PP slides m.v., og ikke bare noget der svæver rundt i en særlig åndelig sfære. Prototypisk praksis Vilde gadeplanarbejderes grænsefællesskab Kevans overskridelse af marginaliseret position ’Det vilde’ som grænseobjekt

Prototypen om overskridende læring ’Overskridende læring’ i form af personlige deltagerbaner udgør en kompleks, zigzag-agtig grundlæggende social proces, der foregår på tværs af handlesammenhænge og praksisfællesskaber, hvor der er tale om delvis overskridelse. Prototypen understreger, at overskridelse understøttes af ideologisk interpellation i grænsefællesskaber, hvor andre tager del i ansvaret for at personens og fællesskabets potentielle ressourcer får substans

Kritisk alternativ i forhold til Mønsterbryder-diskursens objektivering af overskridelse som en relativt individualiseret bevægelse fra entydig negativ social baggrund til positiv ’middelklasse-agtigt’ liv (Mørck 2006, kap. 3) Diskursen om ’eksrødderne som sociale supermænd’; der ene mand med deres personlighed, kan løse meget komplekse samfundsmæssige problemer (Mørck 2006, kap. 8) Diskursen om ’unge 2. generationsindvandrere som problem’, der skal håndteres med faste rammer og konsekvens (Mørck 2006, kap. 8)

Veje til overskridelse af marginalisering (Mørck 2006 kap. 3) Uddannelsesbanen ledsages ofte af negativ medlæring i form af nederlagserfaringer og selvforståelse af ”ikke at høre til”, ikke at være ”god nok”. Manglen på positive skoleerfaringer og den deraf negative selvforståelse medvirker til, at disse unge mænd i udgangspunktet er tilbøjelige til at deltage enten i opposition eller tilbagetrukkent med et mål om at holde ud og bestå for dermed at få deres uddannelses-bevis. Alternative læringsrum som eksempelvis projektbanen eller institutionsbanen (hvor de unge arbejder og/eller deltager i meningsfulde aktiviteter i en institution eller i projekter) udgjorde vigtige forudsætninger for hovedpersonernes overskridende læring. Mulighederne i dagens Danmark for overskridende læring gennem ansvarsfuld deltagelse i projekter og i institutioner stort set fraværende, fordi uddannelsesfokuseringen til stadig øges, dvs. den politiske prioritering af uddannelse som den eneste vej.

Produktionsskole-projektet som potentielt grænsefællesskab Overskridelse af marginalisering kan fremmes gennem grænsefællesskaber, hvor de unges ressourcer og initiativer understøttes af magtfulde personer og instanser, dette ved at man arbejder sammen om at skabe arbejdende fællesskaber, som de unge kan blive en gradvis mere ansvarsfuld del af. De unge, tovholder, værkstedlærer, produktionsskolefolk, institutioner, praktiksteder, mentorer, forskere - alle er forskellige parter der skal lære gennem deltagelse i projektet Samarbejde omkring fælles tredje på forskellige planer I bogen Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering (Mørck 2006c) følger vi en række tidligere rødder med etnisk minoritetsbaggrund, der kæmper med at overskride deres marginale position. Forskningsprojektet viser, at der var mange forskellige veje til overskridelse af marginalisering, men også mange barrierer, frustrationer, kampe på vejen og at det er meget svært om end umuligt at overskride den marginaliserede position – kæmpende alene. Overskridelse af marginalisering kan fremmes gennem grænsefællesskaber, hvor de unges ressourcer og initiativer understøttes af magtfulde personer og instanser, dette ved at man arbejder sammen om at skabe arbejdende fællesskaber, som de unge kan blive en gradvis mere ansvarsfuld del af. Bogens konklusion er, at grænsefællesskaber rækkende på tværs af de unge rødders gadefællesskaber, indvandrerfamiliernes fællesskaber, de vilde socialarbejdermiljø og det etablerede system – udgør et særdeles vigtigt læringsrum for at unge rødder (herunder også de med pletter på straffeattesten) kan få mulighed for at overskride marginaliserede positioner. Forskningsprojektet viser også, at uddannelsesbanen, som er den bane den aktuelle regering overvejende prioriteter, ofte ledsages af negativ medlæring i form af nederlagserfaringer og selvforståelse af ”ikke at høre til”, ikke at være ”god nok”. Manglen på positive skoleerfaringer og den deraf negative selvforståelse medvirker til, at disse unge mænd i udgangspunktet er tilbøjelige til at deltage enten i opposition eller tilbagetrukkent med et mål om at holde ud og bestå for dermed at få deres uddannelses-bevis. (Mørck 2006c: kapitel 3.4). Alternative læringsrum som eksempelvis projektbanen eller institutionsbanen (hvor de unge arbejder og/eller deltager i meningsfulde aktiviteter i en institution eller i projekter) udgjorde vigtige forudsætninger for hovedpersonernes overskridende læring (jf. Mørck 2006c: kapitel 3). Desværre er mulighederne i dagens Danmark for overskridende læring gennem ansvarsfuld deltagelse i projekter og i institutioner stort set fraværende, fordi uddannelsesfokuseringen til stadig øges, dvs. den politiske prioritering af uddannelse som den eneste vej (jf. Mørck 2006a, Mørck 2006c: kap. 4). Det gælder også de mål og krav, der i stigende grad stilles til såvel produktionsskoler og til de unge.

Grænsefællesskab et praksisfællesskab overlapper to eller flere praksisfællesskaber og skaber dermed nye forbindelser og samarbejdsmuligheder mellem de involverede praksisfællesskaber. Et grænsefællesskab udgør en kollektiv måde at skabe forbindelser, som adskiller sig fra de mere udbredte individualiserede former, f.eks. mæglerens grænsedeltagelse, hvor det er op til den enkelte unge at mægle på tværs af modsætningsfyldte fællesskaber og sammenhænge. Begrebet grænsefællesskab er en videreudvikling af den social praksisteoretiske tradition og dennes udforskning af forbindelser, overlap og grænser mellem forskellige fællesskaber og sammenhænge. ”Grænsepraksisser” introduceres hos Wenger (2004: 137-138) som en form for fællesskaber/praksisser, der overlapper og forbinder to praksisfællesskaber. Bogen udgør en detaljeret analyse af grænsefællesskabet det vilde gadeplansarbejderfællesskab (figur 1.2) og udvikler dermed en teori, der kan anvendes til analysen af grænsefællesskaber på tværs af forskellige praksisfelter. (Mørck 2006: 258-259)

Det ”vilde” københavnske socialarbejdermiljø Analysen af det ”vilde” københavnske socialarbejdermiljø (Mørck 2006) viser hvordan grænsefællesskaber kan opbygges omkring engagement i noget fælles, der muliggør at meget forskellige parter, herunder marginaliserede unge, er velkomne og derfor kan bidrage samfundsmæssigt produktivt.

”Røddernes gadefællesskab Det vilde gadeplansarbejderpraksisfælleskab Det ”etablerede system” Indvandrerfamiliens fællesskab Det vilde socialarbejderpraksisfælleskab

Respekt som grænseobjekt Et grænseobjekt skal ifølge forskerne Bowker & Star (2000) på en og samme tid skal være plastisk og flertydigt nok til at kunne tilpasse sig forskellige involverede parters lokale behov, samtidig med det skal være robust nok til at opretholde en fælles identitet på tværs (Bowker & Star 2000: 297). Et grænseobjekt: ”noget”, der formidler, koordinerer og forbinder perspektiver eller erfaringer fra forskellige positioner og praksisfællesskaber på en åben, overskridende og gensidigt anerkendende måde. Et grænseobjekt opstår over tid på baggrund af vedvarende samarbejde mellem praksisfællesskaber, hvilket ”det vildes” opståen som grænseobjekt i det vilde socialarbejdermiljø var et eksempel på. (Mørck 2006: kapitel 4). I Mørck (2006c) introduceres et grænseobjekt, som ”noget”, der formidler, koordinerer og forbinder perspektiver eller erfaringer fra forskellige positioner og praksisfællesskaber på en åben, overskridende og gensidigt anerkendende måde. Et grænseobjekt skal ifølge forskerne Bowker & Star (2000) på en og samme tid skal være plastisk og flertydigt nok til at kunne tilpasse sig forskellige involverede parters lokale behov, samtidig med det skal være robust nok til at opretholde en fælles identitet på tværs (Bowker & Star 2000: 297). Et grænseobjekt opstår over tid på baggrund af vedvarende samarbejde mellem praksisfællesskaber, hvilket ”det vildes” opståen som grænseobjekt i det vilde socialarbejdermiljø var et eksempel på (jf. Mørck 2006c: kapitel 4). ”Respekt” (forsøgsprojektets titel) skal lidt tilsvarende forstås som et grænseobjekt. Konkret i produktionsskoleprojektet er det ideen, at selve organiseringen af projektet skal bygge på en respekt for de unge deltageres baggrund; deres lokale netværk og kendskab, deres erfaringer med gadelivet samt deres evne til at tale flere sprog mv.. Alt dette anerkendes som ressourcer, der skal bruges og udvikles lokalt som led i forsøgsprojektet. Respekt går igen som hovedbegreb i såvel røddernes praksisideologi, gadeplansarbejdernes og Indvandrerfamiliens fællesskaber. Respekt italesættes også bredere set på tværs af handlesammenhænge og fællesskaber, og det tillægges alle steder en positiv om end forskellig betydning (jf. Mørck 2006c: kap. 10). Respekt kan i udgangspunktet virke samlende, fordi de involverede i projektet kan identificere sig med respekt på tværs af meget forskellige fællesskaber. Grænseobjektets fælles identitet forudsætter dog et konkret forpligtende samarbejde over tid. Det fælles ideal om respekt kan på det grundlag blive noget, man kan minde hinanden om i situationer, hvor man oplever, at den anden ikke møder én med respekt og dermed noget, alle de involverede parter tilstræber og finder vigtigt. Det er med andre ord ikke bare de unge i projektet, der skal lære i og af projektet. Det er også de tilknyttede institutioner, praktikmedarbejderne, lederne, mentorerne, rollemodellerne og forskere, der gennem det fælles arbejde i projektet skal blive klogere på, hvordan vi udvikler alternativer i et tiltagende etnisk polariseret samfund og hvordan vi sammen opbygger flere positioner, så at marginaliserede unge uden ungdomsuddannelse kan få mulighed for at vende deres livsbane til en større samfundsmæssig involvering og ansvarsfuld deltagelse.