Udvikling af inkluderende grænsefællesskaber Hvad skal der til for at bevæge unge i udsatte positioner? Hvilken slags fællesskaber? Af Line Lerche Mørck,

Præsentationer af emnet: "Udvikling af inkluderende grænsefællesskaber Hvad skal der til for at bevæge unge i udsatte positioner? Hvilken slags fællesskaber? Af Line Lerche Mørck,"— Præsentationens transcript:

1 Udvikling af inkluderende grænsefællesskaber Hvad skal der til for at bevæge unge i udsatte positioner? Hvilken slags fællesskaber? Af Line Lerche Mørck, Personaletræf for klubberne på Fyn d. 26 marts, Kerteminde Ungdomsskole Grænsefællesskaber Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU

2 Dagens indhold Udfordringer, konflikter og handle-muligheder, når vi skal inkludere udsatte unge (ungdomsskole) klubberne Hvordan arbejde med overskridende læring, med udgangspunkt i konflikter Ideen om og arbejdet med gensidig respekt-produktion i kulturcoach; kokke-værkstedet som eksempel

3 Læring og overskridelse af marginalisering
udgør en kompleks, zigzag-agtig grundlæggende social proces, der foregår på tværs af handlesammenhænge og praksisfællesskaber, hvor der er tale om delvis overskridelse. Overskridelse kan understøttes med inviterende (grænse)fællesskaber, hvor andre tager del i ansvaret for at personens og fællesskabets potentielle ressourcer får substans (Mørck 2006, 2009) Grænsefællesskaber, interpellation, mv Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU

4 Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU
Grænsefællesskab overlapper to eller flere fællesskaber og skaber dermed nye forbindelser og samarbejdsmuligheder mellem de involverede fællesskaber. Et grænsefællesskab udgør en kollektiv måde at skabe forbindelser, som adskiller sig fra de mere udbredte individualiserede former, hvor det er op til den enkelte unge at mægle på tværs af modsætningsfyldte fællesskaber og sammenhænge. (se Mørck 2006: ) Grænsefællesskaber, interpellation, mv Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU

5 Hvordan gøres grænsefællesskaber
Grænsefællesskaber opbygges omkring engagement i noget fælles Meget forskellige parter, fx ’vilde’ gadeplansarbejdere og marginaliserede unge arbejder sammen om noget ’fælles tredje’ Tillidsprincippet: De unge mødes i øjenhøjde, og inddrages som nogen, som har noget særligt og værdifuldt at bidrage med (fx street wise medarbejdere, sport, nuancering af de unges handlegrunde under urolighederne) Nissen (2004): Man giver ikke normalt forbryderen nøglen til pengeskabet, men du – dig stoler jeg på – men du har så at leve op til ansvaret Grænsefællesskaber, interpellation, mv Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU

6 Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU
”Røddernes gadefællesskab Det vilde gadeplansarbejderpraksisfælleskab Det ”etablerede system” Indvandrerfamiliens fællesskab Det vilde socialarbejderpraksisfælleskab Eksemplificer med februar urolighederne Grænsefællesskaber, interpellation, mv Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU

7 Nørrebro-urolighederne, februar 2008
Grænsefællesskaber, interpellation, mv Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU

8 Interpellation i et Nørrebro-fællesskab
Appellerer til et ’vi’ på Nørrebro; ’vores interesse’ Gadeplansarbejdernes fællesskabsdannelse : Magt-markeringer; Til unge udefra: Det her går for vidt, smut; ”hvem er du; jeg husker dig!” Til ’systemet’: Det her er vores fritid, vi bruger, I har skåret timerne væk til arbejde og konfliktløsning på gadeplan, se hvor galt det går. Til egne unge; hvorfor smadrer I jeres eget bibliotek? Hvordan føles det, når din bil brænder og du ikke har forsikring Dialogmøde med de unge Organisering; der udpeges en unge-talsmand, der formidles kontakt til ’de rette kanaler’; Olav Hergel / Politiken og selveste Politidirektøren. (Mørck 2010, Mørck 2011) Grænsefællesskaber, interpellation, mv Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU

9 Fra ’os’ vs. ’dem’ til Gensidig Respekt
Både kritik/opposition/modbevægelse og samarbejde med systemet; politidirektøren, overborgmesteren (magtfulde personer skal bakke ændringer op) Fra mistillid og mistro -> Gennem indbyrdes forpligtende aftaler -> gensidig respekt (som vision) brud med tendenser til ensretning; plads til forskellighed, tilsammen kan man gøre en forskel, i kraft af deres forskellige positioner, adgang, netværk, ressourcer og placeringer (Grænsefællesskaber – plads til ’både og’-positioner) (Mørck 2010, 2011) Grænsefællesskaber, interpellation, mv Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU

10 Fra gadeplansarbejde, til produktionsskole, til ungdomsklubber?
Hvordan kan erfaringerne med grænsefællesskaber og overskridende læring omformes og dermed gøres relevant for produktionsskolen (Kulturcoach), og ungdomsklubberne? - erfaringerne kan ikke blot overføres, man skal diskutere forskelle og ligehder i præmisserne for arbejdet, og vurdere hvilke dele der er relevant.

11 Med baggrund i forskningen i Kulturcoach gives der bud på:
Hvordan udsatte unge i højere grad kan blive del af faglige og sociale fællesskaber? Hvordan kan aktiviteter og fællesskaber organiseres, så at udsatte unge i højere grad engageres, deltager aktivt og får en oplevelse at høre til? Hvordan kan man som medarbejder konkret forholde sig i hverdagens konflikter?

12 De marginaliserede eller udsatte unge?
Udsatte etnisk minoritets-unge, især de unge mænd De vilde unge, herunder unge i risiko for at blive rekrutteret til et voksende antal grupperinger, der er involveret i konflikter på gaden og i den aktuelle bandekonflikt Det voksende antal børn og unge med diagnoser, såsom fx ADHD.

13 Udsatte for hvad? – åbent spørgsmål
Meget forskellige unge; lær dem at kende gennem fællesskaberne! Vigtigt ikke primært at forstå dem og møde dem som ”ADHD”, ”etnisk minoritetsung”, eller ”bandemedlem” At komme til forståelse med de unge, vi og andre Møde dem som unge mennesker, hvoraf nogen har tunge kufferter, som man kan hjælpe dem med at forholde sig til

14 Produktionsskole-linien kulturcoach (Projektbeskrivelsen)
Respekt som Grænseobjekt (Garde et al, 2007) De unge laver ’Respekt-produktioner’ som del af community forankret praksis (RCYN) og udadvendte produktioner - understøttet af værkstedslærer, tovholder, rollemodeller. -> lokalkulturel ressource og prestige Gensidig læring / udvidelse af betingelser: Ikke bare de unge, der skal lære, også institutionerne, mentorer, tekniske skoler, produktionsskoler Skabelse af gensidig respekt, netværk og fællesskab på tværs, der kan bane vejen for den konkrete unges fremtid, og for nye unge Grænsefællesskaber, interpellation, mv Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU

15 Kulturcoachs arbejde med respekt-produktion
At skabe nye fællesskaber, der etableres på grænsen og dermed udvider ’grænselandet’ og nedbryder stereotyper og fordomme Hvad er det for ”vi’er”? Hvordan kan man understøtte aktiviteter på tværs, så ”os” vs. ”dem” gradvist opløses, og fællesskaberne åbner sig, med nye konstellationer? Flere etniske minoritets-rollemodeller, der kan formidle gensidig forståelse og bane vejen for andre. Både som ansatte og i anerkendte mellempositioner.

16 Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU
Respekt-produktion gensidighed og ligeværd; om at blive regnet for noget, at blive troet på og taget alvorligt og dermed komme til nye forståelser af sig selv og andre. Respekt-produktion noget som ledelsen og vi praksisforskere udforsker og inviterer til at tillægge en særlig værdi, ved bl.a. at spørge til det i interviews og månedlige praksisrefleksioner. (Jensen, Mørck & Pedersen, 2011) Hvordan gøres respekt-produktion i praksis – dvs. ikke bare i projektbeskrivelser, personalemøder og fællesrefleksioner. På kulturcoach producerer man også respekt, og respekt-produktion er skrevet ind i produktionsskole-linjernes projektbeskrivelse. Respekt-produktion er med andre ord noget som ledelsen og vi praksisforskere udforsker og inviterer til at tillægge en særlig værdi, ved bl.a. at spørge til det i interviews og månedlige praksisrefleksioner. De unge fortæller om, at respekten er afgørende for, at de har lyst til at deltage på en positiv måde. Respekt handler om gensidighed og ligeværd; om at blive regnet for noget, at blive troet på og taget alvorligt og dermed komme til nye forståelser af sig selv og andre. Respektproduktionen kan findes i den daglige praksis, der indebærer produktionen af god mad til hinanden, danserne og personalet på stedet, i konfliktløsning og diskussioner om fx opvasken og i omsorg og gensidig forpligtelse. Derudover er respekten på spil i større produktioner, der rækker ud af huset. Sådanne produktioner er fx teaterstykket Perlerækken og Kick-off-arrangementet, hvor de unge optrådte og lavede mad for andre børn, unge og voksne fra bl.a. Nørrebro. I sådanne sammenhænge handler det om at udfordre fordomme og forhandle respekt. Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU

17 Sparring fra ledelsen, og opbakning fra fx gadeplansarbejdere
Vigtigt at medarbejderen ikke står alene i arbejdet med at håndtere konflikt-situationer. Sparring og medvirken fra lederen af Ressourcecenteret og lederen af den Økologiske Produktionsskole; Værkstedlærer vurderer fx med støtte fra ledere, fx hvornår én elev skal smides ud (x som eksempel)

18 Undtagelsesvis bortvisning, eller overførsel til andre linjer?
”vi havde en elev, som også var lokal dreng, han går sammen med tre-fire af mine elever, dvs. de så hinanden efter skole også – han var simpelthen med til at starte al balladen, al kaos, alle skænderier, al hærværk på skolen. Jeg havde nogle møder med ham, og lederen tog også nogle møder med ham, men han blev simpelthen ved” -> forholdet mellem mit hold og de andre, det blev meget bedre efter han var smidt ud.

19 Samtaler alene – vi kører en tur – kommunikation i øjenhøjde
ikke sådan med at ’nu skal du fandeme til at opføre dig ordentligt’ eller ’fordi ellers smider jeg dig ud’. Men: ’hvad har du tænkt dig? Altså med dit liv, har du tænkt dig at være en abe resten af dit liv, har du tænkt dig at være idioten på din arbejdsplads eller din uddannelse?’ Altså sådan virkelig prøve at snakke med ham mand til mand. Det nytter jo ikke noget, at du har det på denne her måde, fordi der er ikke nogen virksomheder i hele verden, der gider at have sådan en kegle

20 Markere autoritet, fast struktur på dagen, og solidarisk autoritet
Værkstedlæreren tager en samtale på kontoret med alle de unge, før de starter. For at høre hvad den unge har af drømme, og han signalerer, at her er det mig, der bestemmer at balancere mellem at være de unges ven (men ikke blive udnyttet), dvs. ind imellem tydeligt og ofte via humor signalere at her går grænsen

21 Omid fortæller den ny elev om hverdagen på linjen
”Vi har det sjovt her… rigtig sjovt”, men der er også en grænse, du vil vide det, når du overskrider den. Omid fortsætter ”Du skal vide, at jeg rigtig gerne vil hjælpe dig – især fordi du er en mørk dreng fra Nørrebro, men du skal også tage dit ansvar...” Du må gøre din del, for at få noget ud af at gå på linjen. [..]i sidste ende ikke handler om at hakke løg, men tværtimod ”det handler om dine drømme, jeg kan hjælpe med fx at finde en vej ind i supermarkedsbranchen – det er muligt også uden en HG.

22 Omid fremhæver lederens RCYN-lederens håndtering
Solidarisk fremadrettet skideballe til de unge, der havde hærget køkkenet. Han forklarede de unge, hvordan det er det laveste man kan få på sine papirer, at blive smidt ud fra en produktionsskole. Og betydningen af papirer og hvordan de følger en.

23 Autoritet og adgang til mere erfarne rollemodeller
når [lederen] går ind og fortæller, så bruger han historiske eksempler, ikke nødvendigvis religion, men en meget betydnings person for folk i Mellemøsten, fx sige: jamen han har gjort sådan og han fortæller det gode i tingene, han fortæller tingene rigtig positivt, [.. ] han er rigtig cool og han er meget rolig, og det han siger, det er ud fra facts [.. ] hvor jeg har været [..]frustreret og forvirret, der kommer han ind, og der er han den, som ligesom har overblikket og erfaring

24 Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU
Udadvendte produktioner – danseværkstedets produktion af samfundsmæssig anerkendelse Danseværkstedet skaber forbindelser til fx teaterstykket Perlerækken og Imagene Nørrebro, og medvirker til at de unge også deltager på scenen til fællesproduktioner såsom Kick-off og UniversalGhet2-konference Danseværkstedet inspirerer også unge drenge fra kokkelinjen (til madteater og køkken-rap) De unge optræder og laver mad for forskere, professionelle, andre lokale, børn, unge og voksne fra bl.a. Nørrebro. Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi, DPU

25 Kick off – forberedelse af madteater
Niclas, sparker til køkkenbordet, da Omid beder ham om at synge mere med på rappen, ikke hænge ind over kaffemaskinen, men i stedet bevæge sig til rytmen ”Det nye” – nervøsitet til øve-sessionen; spændinger og nye dilemmaer bliver synlige -> at komme til forståelse med Niclas i praksisrefleksionen og efterfølgende at bruge konflikten til at bevæge Niclas i en udvidende retning

26 Omids praksisrefleksioner af konflikt-situationen
Niclas var nervøs, jeg var nervøs, men der var også andre ting på spil: Han havde ikke rigtig nogen venner. Så han er begyndt at hænge meget ud med de drenge her ude, og har fået nogen rollemodeller, som han gode kan lide. Han har sådan lidt adopteret deres adfærd. Fx Said som både kunne være verdens dejligste knægt, og så vende 180 grader. Så Niclas har haft nogen episoder her i det sidste stykke tid, hvor han er begyndt ligesom at opføre sig lidt som en badboy. Fordi han ligesom gerne vil være med på nogen områder, så begyndte han at snakke grimt til mig, og være lidt kæk ovenfor mig, men jeg havde ikke sådan fået gjort noget ved det.

27 Bruge konflikten til at understøtte respektproduktion
Niclas har også på nogle områder adopteret Saids måde at gå foran og være den der tager ansvar for fx at købe ind. O: Jeg vil sige til ham, at jeg kan se han har fået rigtig meget selvtillid, jeg synes det er fedt, han har fået det. Men jeg vil fortælle ham, at den måde han reagerer på her for tiden, det er ikke særlig godt. Og folk mister respekt for ham, når han gør det der, jeg mister respekt for ham. Så det sætter jeg ikke pris på, han skal ikke gøre sådan nogen ting. Hverken hjemme ovenfor hans mor, eller her inde, eller generelt for nogen, fordi at han er klog nok til at tackle situationen anderledes. Niclas har også på nogle måder adopteret Saids måde at gå foran, dvs. være ansvarlig

28 Markere grænser med brug af humor
En af drengene svarede i starten hårdt igen og var dominerende. I stedet for en verbal opsang, satte værkstedslæreren ham til at udføre små, men hårde opgaver - fx at piske æg til mayonnaise i hånden. Fyren klagede over, at det var hårdt, og værkstedslæreren markerede ved at tage pis på fyren: ”Nå, hvad skete der for gangsteren og hvad skete der for (…) bandemedlemmet, du kan ikke engang piske æg, altså hvad fanden sker der for dig (...) Og så kørte jeg lidt på ham ikke (...), kunne lave lidt sjov ud af det samtidig, så han ligesom selv kunne se det sjove i det ikke.”

29 Morten fremhæver Nehmeth, rollemodel med livserfaring
”Én man kan joke med, han er på vores niveau” ”Vi snakker til ham som om han er en af vores venner, men hvis vi så fucker up, så mander han sig også op og giver os en skideballe.” (Morten) Mellem jokes fortæller Omid konflikt-historier uformelt, fx mens de laver mad. Om hvordan han forholdt sig når han mødte diskrimination i sin skole-tid, som kok og eksempler på, hvordan han mener man må respektere håndværksfagets traditioner. War-stories=konflikt-historier

30 Morten på kultur-coach , og i hæren
Omid fortæller, at han synes, det var spændende at have Morten på holdet, fordi han var så anderledes. Morten kom med kors og var meget kristen. Han var meget anderledes end de andre drenge.

31 Konflikter mellem elever, der håndteres i hverdagen
De første dage havde Morten sagt, at alle der ikke blive døbt kommer i helvede, og når de andre havde sagt, at det kunne han da ikke mene, hvad med babyer fx, som ikke var nået at blive døbt. Morten havde svaret, at det mente han også skete med babyer. Det var de andre drenge blevet meget provokeret af. Han havde også sagt, at han gerne ville i hæren, så han kunne komme på korstog i Afghanistan.

32 Konlikthåndtering og tilhørsforhold
Omid fortæller, at de andre unge kaldte Morten ”White boy” pga. hans ekstreme holdninger, Omid måtte hive Morten til siden og forklare ham, at sådan noget siger man ikke, og så blev det bedre. Omid siger det havde været samme, hvis det var andre, der viste ekstreme holdninger.

33 Morten om hans ændring M: Det kommer listende. Altså vi kan tage en tidslinje. Den første dag, der kan vi kalde mig ”fuck alle de der perkere” nu siger jeg: ”nu dømmer jeg dig ikke på din hudfarve, men på dine problemer eller fejl” (motto fra et teaterstykke ’Klassen’, holdet så sammen). Det kommer meget meget meget langsomt… og snigende ind. Det er lige pludselig vågner du op en dag og tænker: ”jeg kunne godt have en kæreste, der var muslim alligevel”.

34 Morten efter kulturcoach
Morten fortsatte i hæren, og han er efterfølgende løbende i kontakt med Omid, og fortæller det er hårdt. Men han klarer det. Morten kommer også på besøg i kulturcoach og fortalte de andre fra kokkelinjen om livet i hæren Fremtiden? Morten fortalte i interviewet at hans drøm på lang sigt var at blive pædagog, men han havde meldt sig til hæren, for at tjene penge, mens han ventede for at komme ind.

35 Målet er at skabe overskridende læring på flere niveauer
Anerkende konflikters potentiale: Klubber, uddannelser, ungdomsskoler skal blive klogere på konflikter sammen med de unge, fordi det konfliktuelle rummer muligheder for overskridende læring De unge skal ikke stå alene med at håndtere modsætninger og konflikter i og på tværs af deres sammenhænge: Det skal vi blive klogere på i fællesskaber, sammensat af deltagere i mange forskellige positioner.

36 Kulturcoach er støttet af: Fastholdelseskaravanen, Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet EU’s Socialfond Den Økologiske Produktionsskole Ressource Center Ydre Nørrebro

37 Line Lerche Mørck, lektor, ph.d. i pædagogisk psykologi, DPU
Litteratur Garde, B., Mørck, L. L. & Carelse, S. (2007). ”Respekt” – Et produktionsskole-forsøgsprojekt målrettet unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Vol. 7(2), Jensen, S. Mørck, L. L., Elholm Pedersen, N. (2011). Inklusion og fællesskaber bygger på respekt. Liv i skolen, januar nummeret. Findes også på hjemmeside: Lave, J.& Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag Kristensen, K & Mørck, L. L. (2011): Overskridende læring - ADHD-problematikken som eksempel. Hans Reitzel. I: Christiansen, J., Specialpædagogik - en grundbog. Mørck (accepteret, in press). Interkulturelle fællesskaber og produktion af gensidig respekt. I Mark: Kommunikation, Kultur og Dansk. Akademisk Forlag. Mørck, L. L. (1998). Fremtidens ungdomsskole. Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning. . Line Lerche Mørck, lektor, ph.d. i pædagogisk psykologi, DPU

38 Mørck, L. L. (2009). Kritisk psykologisk perspektiv på intervention
Mørck, L. L. (2009). Kritisk psykologisk perspektiv på intervention. Samarbejde omkring problemer og handlemuligheder. In K. Bro, O. Løw & J. Svanholt (Eds.), Psykologiske perspektiver på intervention - i pædagogiske kontekster. København: Dansk Psykologisk Forlag. Mørck, L. L. (2006). Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitets Forlag Mørck, L. L. (2010). Læring og overskridelse af marginalisering blandt udsatte unge i folkeskolen. Unge pædagoger, Temanummer om specialpædagogik. Mørck, L. L. (2011).Studying empowerment in a socially and ethnically diverse social work community in Copenhagen, Denmark . ETHOS: Journal of the Society for Psychological Anthropology. Nissen, M. (2004). ”Communities og interpellerende fællesskaber”. Berliner, P (red.). Community Psykologi. København: Frydenlund Grafisk,