Tagg: Introductory Notes on the Semiotics of Music. Generelle semiotiske begreber: Semantik: Michel Bréal: opr. etymologi (læren om ords oprindelse), 2) studiet af fortolkning og betydning i kommunikationssystemer, 3) læren om tegn og deres betydning. Semiologi: Ferd. de Saussure: Studiet af tegn og deres betydning i det sociale liv. Semiotik: Charles S. Peirce: Studiet af tegnsystemer og symboler, særligt forholdet ml. de skrevne og talte tegn og deres reference til den fysiske verden eller ideplanet.

Charles S. Peirce’s tegntypologi Ikon: tegn som har fysisk lighed med det de repræsenterer, fx et fotografi eller portrætmaleri, kort, diagrammer, musikalske notationssystemer (noder). Index: tegn som relaterer sig i tid og rum eller årsagssammenhæng med det de repræsenterer eller er en del som repræsenterer helheden, fx røg i betydningen ”ild”, en krone i betydningen ”kongehuset”, en bestemt rytmisk figur i betydningen ”calypso”. Symbol: et tegn som kun er forbundet med det det repræsenterer i kraft af konvention, fx”trøje”, ”musik”. Semiosis: Den proces hvormed tegn konstrueres, forandres og opnår betydning, fx ændringer i opfattelsen af en pedal steel guitar (Hawaii til Country).

Betydningsdannelse Polysemisk: At betyde flere ting på samme tid, at have flere betydningslag, fx et musikstykke der kan tolkes vidt forskelligt af forskellige personer. Tegn- og fortolkningsmæssig inkompetence: når afsender og modtager ikke deler det samme musikalske vokabularium, fx brug af folkemusik Tegn- og fortolkningsmæssig interferens: når afsender og modtager deler det samme musikalske vokabularium, men ikke de samme sociokulturelle normer og forventninger, fx ”sort” hhv. ”hvid” jazz. Pointe: Afkodning af musikalsk betydning afhænger ikke kun af den musikalske struktur, men i ligeså høj grad af modtagerens forudsætninger og den kontekst musikken optræder i.

Hvad er musik? 1) Hvad er musik: et etnocentrisk begreb knyttet til den vestlige verden siden 1200-tallet. I andre/ældre kulturer er musik ofte knyttet til/indvævet i sproglige vendinger for sociale begivenheder. Knyttet til menneskelig aktivitet Sprog er ikke musik Sammenhængende forløb af (samklingende) lyde

Hvad er musik? 2) Musik henviser ofte kun til sig selv. OG 3) Musik er relateret til samfundet. 4) Musik benytter bioakustiske universalier relateret til menneskekroppen. 5) Musik har en kollektiv karakter

Hvad er musikalsk struktur? Afsenderen: sammensætning af specifikke ”byggesten” (rytme, tonehøjde, melodi, klang, harmonik, varigheder, form mv.) indenfor den musikkultur de er en del af. Modtageren: vekslende associationer, reaktioner, stemninger over tid. Musikalsk struktur i semiotisk fortand: både afsender- og modtagerside må inddrages, men afsenders struktur er ikke nødvendigvis betydningsfulde for modtageren.

Taggs tegntypologi Hvordan opnår musikalske strukturer betydning: Anafoner: brugen af eksisterende modeller i dannelsen af musikalske lyde. Soniske: stilisering af ikke-musikalske lyde, fx efterligning af sirener, fuglekvidder, regn, torden. Taktile: lyde relateret til følelsen af berøring, fx behagelige, bløde strygerklange der indhyller lytteren. Kinetiske: lyde relateret til menneskekroppens bevægelse i tid og rum (kan ofte visualiseres). fx lyde relateret til at løbe, gå, køre, flyve, svømme + bevægelser over, under, rundt om, ned etc. De fleste lyde indeholder er alle tre dimensioner.

Genresynekdote Genresynekdote: en samling af musikalske strukturer i en given musikalsk kontekst (musikstil) som refererer til en anden musikalsk kontekst (musikstil), fx et operacitat i et rocknummer. To slags betydningsdannelse: Reference til opera som en særlig ekspressiv vokalstil ledsaget af instrumentalmusik (orkester). Reference til den (musik)kultur som opera udspringer af og forbindes med.

Episodemarkør Episodemarkør: anticiperer eller peger frem mod en ny del/nyt afsnit af den musikalske (narrative) struktur. Fx korte opadgående melodibevægelser, rytmiske markeringer, accellerando/descellerando mfl.

Stilindikator Stilindikator: musikalske strukturer der indenfor en bestemt kulturkreds betragtes som en særlig kompositorisk norm, dvs. en bestemt musikstil. Fx saxofonsolist + trio-akkompagnement + AABA form + trioliseret rytme + pentaton harmonik = ”Blues”.

Musemer Musemer: mindste betydende enheder (byggesten) i musikalske strukturer. Musemstabler: Flere samtidigt klingende musemer (vertikal struktur). Musemstrenge: flere sammenhængende og på hinanden følgende musemer (horisontal struktur).

Intersubjektiv vs. interobjektiv Intersubjektiv konsistens: forskellige personer relaterer sig ens til et givet stykke musik. (kan undersøges kvantitativt gennem observation og interview). Interobjektiv konsistens: strukturel konsistens mellem forskellige typer af musik. (bruges til at placere/analysere et givet stykke musik i forhold til anden musik, udover lytterens private associationsramme).

IOCM IOCM: Interobjective Comparison Material 1) Find musikstykker der indeholder elementer der mindre om dem der er i det stykke musik der skal analyseres, fx melodisk vending, instrumentation, klang, rytme, vokalkvalitet. 2) Check om de lignende stykker musik bærer mere end strukturel lighed med hinanden (fx paramusikalske udtryk, titler, narrative indhold, publikum, visualisering. Afgræns til musik i samme sociomusikalsk kontekst. 3) Sammenfald i musikalske strukturer bruges som diskussionsoplæg til mulig betydningsramme for det oprindelige musikstykke der skulle analyseres. NB Musikalsk hukommelse = taktil og gestisk hukommelse (reptilhjernen): dvs. musikere gentager indlærte mønstre i meget af deres musik derfor findes der mange fællesnævnere musikstykker imellem. Erstat et givet musem med noget andet for at checke om en given betydningstilskrivelse er relevant.