Fremtidige tiltag til reduktion af DHG fra landbruget Ulla Blatt Bendtsen, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag, 9. oktober 2007, Landscentret

Oversigt Danmarks drivhusgasudledninger Allokeringsplanen CO2 binding i jorder og skove Nye hjemlige tiltag uden for kvoten Mulige fremtidige tiltag Klimatilpasning

Danmarks DHG udledninger (2005) 39% 20% 18% 15% 6% 2% Energy Transport Agriculture Industry Households Waste

DGH fremskrivning pr. sektor

Sådan når vi Kyoto målet!

Allokeringsplanen Manko13,0 Staten dækker: - Nye hjemlige tiltag i energistrategien og andre indenlandske tiltag - Klimaprojekter i Østeuropa og u-lande (JI/CDM kreditter) - CO2 optag i skove og marker - Dækning af evt. tabt basisårssag -7,8 -1,3 -3,2 -2,3 -1,0 Virksomhedernes forpligtelse: - Elsektoren - Øvrige kvoteomfattede virksomheder (netto) -5,2 -4,4 -0,8 I alt0

CO2 binding i jorder og skove Kyoto protokollens art. 3.3 og 3.4 Skove plantet før/efter 1990 – 0,18 mio. t/år plus 0,26 mio. t/år; jorder 1,8 mio. t/år – i alt 2,3 mio. t/år i mio. kr. til dokumentation og overvågning i perioden : - engangsudgifter i form af modelværktøj, analyse af satellitbilleder, nykartering af de organiske jorder, emissionsfaktorer, ekspansionsfaktorer, jordprøver, mv. samlet årlige moniteringsomk.

Nye hjemlige tiltag Tiltag uden for kvoten vedtaget ifm. den endelige allokeringsplan Øget brug af biobrændstoffer 5,75 % – forventet effekt: 0,49 mio. t/år i Bedre afregningspriser for biogas 0,65 kr./kwh alle anlæg, 60% inflationskorrektion, plus 0,06 kr./kwh for nye anlæg – forventet effekt 0,2 mio. t/år i Flere energibesparelser – 0,12 mio. t/år Kampagne for øget brug af varmepumper – 0,1 mio. t/år Omlægning af bilafgifterne – 0,04 mio. t/år Flere JI/CDM kreditter – 0,5 mio. t/år Samlet effekt: 1,45 mio. t/år i

Fremtiden På den korte bane: Evt. nye nationale miljø- og energitiltag som kan blive besluttet i forbindelse med energiforhandlingerne i efteråret – omlægning af CO2- og energiafgifterne? Øget anvendelse af biomasse til energiformål På længere sigt (landbrug): - Evt. klimaeffekt af implementeringen af vandrammedirektivet i DK - Øget viden om klimavirkemidler i landbruget (32,8 mio. kr. under regeringens fødevareforskningsprogram til klima, miljø og jordbrug) - En egentlig handlingsplan for reduktion af landbrugets DHG udledninger (herunder CO2 optag)?

Klimatilpasningsstrategien skridt for skridt Initieret af Miljøministeren i ministerier involveret 11 sektorer dækket 3 klimascenarier udvalgt (A2,B2,EU2C) En række baggrundsrapporter Katalog med forventede konsekvenser Udkast til klimatilpasningsstrategi i sept Offentlig høring indtil 18 okt Endelig udgave af national strategi inden udgangen af 2007 Se

Strategiens delelementer Videncenter incl. etablering af webportal for klimatilpasning Forskningskoordineringsenhed for klimatilpasning Koordineringsforum for Klimatilpasning (KOK), ministerier, KL og danske regioner En fokuseret kommunikationsindsats skal understøtte løbende tilpasning Hvis det ikke er nok, vil der - efter nøje samfundsøkonomiske analyser - kunne blive tale om yderligere tiltag

Ådale Udfordringer Øget vinternedbør og stigende vandspejl (såvel grund- som havvand) Oversvømmede ådale, marker og enge – større risiko for oversvømmede byområder Tiltag Konvertere landbrugsarealer til naturlige vådområder Etablere plads til yderligere oversvømmelser opstrøms Undgå lavtliggende byggerier