Udvikling af model for ressourceregnskaber Oplæg for Rådet for de Gymnasiale Uddannelser den 5. marts 2007.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
CBS’ Uddannelser Kvalitetsseminar 7. marts Formål med kvalitetsseminaret •Kvalitetsudvikling af uddannelser –Inspiration til fortsat udvikling.
Advertisements

Status for de lokale uddannelsesudvalgs rolle efter lovforslag om VEU-centre på Konference for Lokale Uddannelsesudvalg og repræsentanter fra udbydere.
Ressourceregnskabet Uddannelsesbenchmark.dk april 2010
Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne/
22. juni 2014 Status på projektet ’Kvalitetssikret IKV – et bidrag til løft fra ufaglært til faglært’
Udbud af bibliotekssystem 5. september 2012 IT faggruppens temadag.
SOSU i EUD: Nye rammer og opgaver Charlotte Netterstrøm Uddannelseskonsulent Afdelingen for erhvervsrettet ungdomsuddannelse Undervisningsministeriet.
Informationsmøde for koordinatorer i de faglige netværk – rammeaftalen for det specialiserede socialområde Konsulent Ann Kühnel Liljenberg, Sekretariat.
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Danmarks Pædagogiske Universitet Side 1 De nye VEU-centre fra januar i et rådgivnings- og vejledningsperspektiv Kontorchef Kirsten Overgaard.
KOMPETENCEmidt - 9.december Side 1 De nye VEU-centre fra januar 2010 Kontorchef Kirsten Overgaard Bach Kontor for livslang læring, Undervisningsministeriet.
Formål at videreudvikle Silkeborg som en attraktiv uddannelsesby med fremtrædende uddannelsesinstitutioner, der sikrer erhvervsliv og offentlige institutioner.
Hvad er et nationalt videncenter? Centrene er knyttet til CVU-erne/professionshøjskolerne Centrene er støttet af Undervisningsministeriet i en tidsafgrænset.
1 COPENHAGEN FINANCE IT REGION - Mere vækst og innovation i krydsfeltet mellem finans og IT.
Nyt fra Institutionsstyrelsen Gymnasieskolernes Inspektorforening Årsmøde, Nyborg Strand februar 2009.
KOMMUNALREFORMEN – VEU SOM BROBYGGER Ca medarbejdere på plejehjem og hjemmepleje i Vestsjællands Amt skal gennemgå et VEU - demenskursus. Projekt.
- et udviklingsprogram om forsøg med kompetencecentre Voksen- og efteruddannelse i centrum VEU-årsmøde 6. April 2006.
Overvejelser om institutionsstrukturen i Region Midtjylland Styrelseschef Lars Mortensen Institutionsstyrelsen, Undervisningsministeriet.
Perspektiver på voksen- og efteruddannelsesområdet
Velkommen til Repræsentantskabsmøde
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Den lange forhistorie. Fra aftale til nye love Boligaftalen mellem V + C + DF + RV ”Den almene boligsektors fremtid” 2006 Boligaftale
VEU-Centrenes rolle i løsning på voksen- og efteruddannelsesområde
Redegørelser for litteratur i matematikfaget – en delundersøgelse i rapporten “Læreruddannelsens faglige kvalitet” Oplæg ved Ellen Silleborg for SeMat,
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
11. december 2014 Workshop D Motivation og barrierer for virksomhedernes brug af VEU - bidrag til analysegrundlaget for Trepartsudvalgets arbejde udarbejdet.
Informationsformidling Brian Kjær Andreasen Hovedaktivitet 4. [ Viborg]
Landsorganisationen i Danmark LO-fagbevægelsens synspunkt på en styrket indsats i forhold til efter- og videreuddannelse af voksne Oplæg på opstartskonference.
Oplæg fra EPOS på Augustseminar 2014 Nyborg 15. august
Ny driftsstrategi for offentlige veje og parker i Københavns Kommune
”De bedste arbejdspladser” kan rekruttere, fastholde og kompetenceudvikle tilfredse medarbejdere – men hvordan? Personalepolitisk Messe 2010 – Bella Center.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Introduktion til Analyseenheden under FPC Oplæg for FSE den 7. februar 2008 Anette Dørge Jessen Lotte Faurbæk.
KVIK Kvalitet og evaluering Centre selvevaulerer Dec. inst. i gang Centre forbedrer Øget fokus på resultater og dokumentation Centre selvevaulerer.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Oplæg til LO Torsdag den 30. august 2007 Bedre vejledning og rådgivning.
Velkommen Første seminardag om RKV Den 23. februar 2010 i Silkeborg.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Uddannelsesudfordringer efter globaliseringsrapporten og velfærdsforliget Paneldrøftelse i Danmarks Vejlederforening d. 30. januar 2007 v/ Per B. Christensen,
0 Tillid, samarbejde og effektive statslige arbejdspladser Oplæg den 7. marts 2014 Barbara Bertelsen Vicedirektør.
Sundhedsaftale III status
Revision af Hjerteforeningens vedtægter V/ Peter Højland Ikke-lægelig næstformand i Hjerteforeningen.
Kvalitetsmål i uddannelsessektoren
Workshop om evaluering 19. januar FORMÅL OG PROGRAM Blive klædt lidt bedre på til at planlægge og gennemføre evalueringer Udgangspunkt i akkrediteringskravene,
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Introduktion til KVIK Selvevaluering fra start til slut 27. september 2007 SCKK temadag.
GYMNASIEFÆLLESSKABET Byggeprojekter GYMNASIEFÆLLESSKABET Gymnasiefællesskabet – historik og formål Historik GF er et barn af kommunalreformen.
Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser Uddannelsespolitisk oplæg.
HANDLING OG PLAN1 Kvalitetssystem – indsatser og selvevaluering Krav – ideer fra sidst: Kvalitetssystem udvikles i samarbejde mellem skoler og SIIP Systemet.
”En indgang til voksen og efteruddannelse” - et oplæg til temamøde i beskæftigelsesregionen 12. maj 2010 – Temamøde, Roskilde v/ VEU centerchef.
LUU konference d. 20. oktober 2009 Oplæg v. Gitte Vind, formand for EPOS Samarbejdet mellem EPOS og de lokale uddannelsesudvalg.
Forslag og konsekvens1 Brancheskolernes forandringsproces Modellerne på tværs.
Vejlederkonference Randers Tirsdag den Voksenvejledning.
Forslag og konsekvens1 Velkommen til Konferencen Forslag og konsekvens.
Personalemøde 29. april Agenda Ekstraordinært MR-SAM 19. april 2016 Nyt Norden 2.0: Status Nyt Norden 1.0: Hvad har vi nået og hvad kan vi opnå?
EN FÆLLES STRATEGI på kommunikationsområdet 7. oktober 2016.
Strukturreformen i Danmark
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
Værdi- og målsætningsproces Espergærde Skole
Brancheskolernes forandringsproces
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
KODEKS FOR STYRING AF AKTIVER
Workshop om Den tværkommunale løsning til automatiseringsegnede processer 26. januar 2018.
LO’s udspil ”Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse”
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
KODEKS FOR STYRING AF AKTIVER
Agnete Gersing Departementschef Uddannelses- og Forskningsministeriet
Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til Fremtiden
Velkommen til energikonference
Præsentationens transcript:

Udvikling af model for ressourceregnskaber Oplæg for Rådet for de Gymnasiale Uddannelser den 5. marts 2007

Forenkling, systematisering og målretning af af nuværende rapporteringskrav i én samlet årlig rapportering af finansielt regnskab og ressourceregnskab Mere relevant og sammenhængende vidensgrundlag i form af et ressourceregnskab Styringsanalysens forslag (1) Styrkelse af informationsgrundlaget

Styrkelse af bestyrelsens og ledelsens informationsgrundlag (ressourceregnskab) Formaliserede rammer for systematisk dialog og aftaler ml. UVM og institutionsforeninger om status, udviklingsbehov og særlige politiske målsætninger (”topmøder”) Styringsanalysens forslag (2) Roller, ansvar og samarbejdsformer

Ressourceregnskabets to hovedformål Styrke informationsgrundlaget for styring af uddannelsernes kvalitet Skabe mulighed for at forenkle eller helt overflødiggøre nuværende krav til institutionerne

Ressourceregnskabets primære målgrupper Bestyrelser Politikere Undervisningsministeriet

Styregruppe Lederforeninger: Gymnasieskolerne Handelsskolerne Tekniske skoler Landbrugsskoler AMU-centre VUC Sosu-skoler CVU Enkeltst. MVU-inst. UVM: Lars Mortensen (formand) Jarl Damgaard Roland Svarrer Østerlund Ivan Sørensen Villy Hovard Pedersen Jesper Rasmussen Søren Hansen Referencegruppe for bestyrelsesforeninger

Styregruppens fire projekter Ressourceregnskaber Brugerdeklarationer Bestyrelsesarbejde (kodeks) ”Topmøder”

Vicedirektør Michael Kaas-Andersen, Selandia Sekretariatschef Steen Kildesgaard, Gymnasieskolernes Rektorforening Administrationschef Jacob Velling, CVU Øresund Medarbejdere fra uddannelsesafdelingerne og Institutionsstyrelsen Projektgruppen vedr. ressourceregnskaber

Faglige kontaktpersoner (alle uddannelses-/inst.områder) Pilottestinstitutioner (alle uddannelses-/inst.områder) Organisering af arbejdet med ressourceregnskaber (fortsat)

Ressourceregnskaberne skal Belyse institutionernes ressourceanvendelse og -prioritering Muliggøre sammenligninger af resultater Belyse samspillet mellem institutionens a) input, b) aktivitet/resultat/output og c) outcome UVM udarbejder sektor-ressourceregnskaber (kommissoriet)

Ressourceregnskaberne skal have fokus på output, med en balance ift. input (ikke processer) indeholde et behersket antal indikatorer – ikke få, ikke mange indeholde narrative elementer i en balance med resultatindikatorer primært indeholde information af relevans for bestyrelserne (Workshop for bl.a. lederforeningerne og UVM, okt. 2006)

Uddannelsespolitiske målsætninger (1) 1.Højt fagligt niveau 1.1 Faglige mål 1.2 Personlige og sociale kompetencer 1.3 Styrket uddannelseskvalitet 2. Uddannelse til flere 2.1 Hensigtsmæssig adgang for målgruppen 2.2 Øget gennemførelse/reduceret frafald

Uddannelsespolitiske målsætninger (2) 3. Relevante udbud og samspil med arbejds- marked, erhvervsliv og off. institutioner 4. Stærke og udviklingsorienterede institutioner 4.1 Kvalitetsudvikling af uddannelser 4.2 Kompetenceudvikling af lærere 4.3. Regionale videncentre 4.4 Forskningstilknytning 4.5 Internationalisering 4.6 Effektiv institutionsdrift

En tænkt årsags-virkningskæde (eks. til illustration)

Analyseniveauer