Overvejelser om institutionsstrukturen i Region Midtjylland Styrelseschef Lars Mortensen Institutionsstyrelsen, Undervisningsministeriet.

Præsentationer af emnet: "Overvejelser om institutionsstrukturen i Region Midtjylland Styrelseschef Lars Mortensen Institutionsstyrelsen, Undervisningsministeriet."— Præsentationens transcript:

1 Overvejelser om institutionsstrukturen i Region Midtjylland Styrelseschef Lars Mortensen Institutionsstyrelsen, Undervisningsministeriet

2 Disposition De uddannelses- og institutionspolitiske målsætninger Styringen af udbud og institutionsstruktur Den nuværende institutionsstruktur Overvejelser på baggrund af blandt andet ”De unges vandring i uddannelsessystemet”

3 Uddannelsespolitiske målsætninger 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse 50 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse Høj faglig kvalitet Geografisk tilgængelighed til et bredt og varieret uddannelsesudbud Udviklingsorienterede og effektive uddannelsesinstitutioner

4 Mål for de seneste års institutionsstrukturreformer At skabe Fagligt brede, økonomisk bæredygtige og regionalt forankrede uddannelsesinstitutioner Institutioner, der fungerer som videncentre i samspil med bruger- og aftagersiden at levere relevante uddannelsesudbud af høj kvalitet og deltage i udvikling af professioner og erhvervsliv Institutioner som gennem samarbejde og arbejdsdeling opbygger fagligt stærke miljøer Institutioner med kompetente ledelser og effektive administrative og økonomiske systemer er i stand til at formulere, implementere og realisere visioner og målsætninger

5 Styringsredskaber Central godkendelse af oprettelse, sammenlægning og nedlæggelse af institutioner Økonomiske incitamenter, herunder via grundtilskud Dimensionering af uddannelserne og regler om optag Udbudsstyring af uddannelserne

6 Udbudsstyring 1 Udbudsstyringen skal sikre Bæredygtige og faglige miljøer Hensigtsmæssig geografisk uddannelsesdækning i forhold til uddannelsernes målgrupper At alle unge som udgangspunkt kan starte på en ungdomsuddannelse uden at være tvunget til at flytte hjemmefra. På erhvervsuddannelserne: dog en del hovedforløb af specialiseret karakter, der kun udbydes få steder i landet,

7 Udbudsstyring 2 Geografisk uddannelsesdækning Ungdomsuddannelserne udbydes - ligeværdigt - lokalt med størst mulig lokal og regional uddannelsesdækning. Der er attraktive videregående uddannelsesmuligheder for unge i alle regioner Der er relevante uddannelsesmiljøer i hver region til at understøtte den regionale erhvervsudvikling Efter- og videreuddannelse forankres regionalt i sammenhæng med grunduddannelserne – og understøtte virksomhedernes kompetenceudvikling

8 Ændringer i institutionsstrukturen Institutionsstrukturen er historisk betinget Ministeriet har godkendt en række uddannelser, udbud og uddannelsesinstitutioner. Ændringer i institutionsstrukturen sker ved, at bestyrelser træffer beslutninger –evt. med ministeriel godkendelse om institutionens udbud af uddannelser, sammenlægninger med andre institutioner m.v. nedlæggelse af lokale uddannelsessteder.

9 Ændringer i institutionsstrukturen De unges valg af uddannelse og uddannelsesinstitution har afgørende betydning Ingen søgning – ingen uddannelse – ingen institution. Taxameterstyringen indebærer, at ressourcerne allokeres hen til de institutioner og uddannelser, hvor der er søgning og aktivitet.

10 Htx

11 Hhx og htx

12 Stx, hf, hhx og htx

13 EUD (inkl. SOSU og landbrugsskoler)

14 EUD og gymnasiale udbud

15 KVU

16 MVU

17 LVU

18 Alle videregående uddannelser

19 Rapportens konklusioner 1 Overgang til ungdomsuddannelse Forskelle i uddannelsesmønstret inden for regionen, men overordnet adskiller uddannelsesmønstret i regionen sig ikke fra det, der ses på landsplan Ikke nævneværdige forskelle i overgangen fra grundskole til gymnasial uddannelse blandt unge fra kommuner med centerbyer, universitetsnære kommuner og øvrige kommuner

20 Rapportens konklusioner 2 Efter endt ungdomsuddannelse Efter afsluttet ungdomsuddannelse er der store forskelle i valg af uddannelse, også når der tages højde for de unges forældrebaggrund Forholdsvist mange vælger at påbegynde EUD efter gymnasial uddannelse Flere i universitetsnære kommuner vælger LVU Flere i kommuner med centerbyer og øvrige kommuner vælger MVU

21 Udfordringer i forhold til institutionsstrukturen jf. rapporten Ungdomsuddannelser Unges valg og gennemførelse afhænger af mange faktorer (forældrebaggrund, kultur, valgmuligheder m.v.) Tilgængelighed er én faktor og kan sikres på flere måder: Spredning af udbuddet på flere uddannelsessteder Samarbejde mellem uddannelser og uddannelsesinstitutioner it busruter

22 Udfordringer i forhold til institutionsstrukturen jf. rapporten Videregående uddannelser Den regionale forsyningsforpligtelse må vurderes i forhold til Den regionale udvikling De unges vandring i uddannelsessystemet Men der må også tages hensyn til Faglige miljøs størrelse Den demografiske udvikling Studiemiljøets størrelse/faciliteter

23 Udfordringer i forhold til institutionsstrukturen jf. rapporten

24 15-24-årige i 2018

25 Uddannelsesinstitutioner i udkantsområder Der bliver færre unge i en række områder: Lemvig, Norddjurs og Ringkjøbing-Skjern kommuner Færre unge betyder faldende søgning og aktivitet. Risiko for, at der kan opstå problemer som følge af aktivitetsfald Færre valgmuligheder Dårligere kvalitet Dårligere økonomi

26 Den videre udvikling af institutionsstrukturen Ungdomsuddannelsesområdet Leder- og bestyrelsesforeninger og ministeriet er gået i gang med at analysere, hvordan institutionsstrukturen bedst muligt kan understøtte de uddannelsespolitiske målsætninger, herunder også i udkantsområderne. Åben, dialog og analysebaseret proces, hvor leder- og især bestyrelsesforeningerne er ejere.

27 Den videre udvikling af institutionsstrukturen Videregående uddannelsesområde Professionshøjskoler og erhvervsakademier er forsøg på at styrke det regionale uddannelsestilbud Hver institution må overveje, hvorledes den regionale forsyningsforpligtelse sikres – samtidig med at der er fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer Hver institution må overveje, hvilke uddannelsesmæssige behov der er i ”forsyningsområdet ” Evaluering i 2013.