Fra fritidspædagogik til dagliglivspædagogik Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Fra fritidspædagogik til dagliglivspædagogik Sfo, samfundstendenser og pædagogiske opgaver Minikonferencen SFO i fortid, nutid og fremtid. Køge Kommune den 11. december 2007 Fritidspædagogik, skole og samfund Udfordringer til sfo’en i dag: - ’skolificering’ af børnenes dagligdag - den sociale arvs påtvungne problematik - et kreativt læringsmiljø som ’varemærke’ III. Sfo for fremtiden: ’Sværmkulturer’, læring og pædagogik

”En målrettet indsats for udsatte børn i daginstitution og skoler rummer faren for, at disse børn ’stemples’. Men valget står mellem denne fare og at udsætte børnene for faren for langsomt at blive mere og mere marginaliserede, og så er stempling det mindste onde.” (’En god start til alle børn’, 2003, side 14). ”Der (skal) gøres op med den hidtidige pædagogik og læringsfilosofi. Vi skal ikke være bange for at stille håndfaste krav til, hvad der skal ske i børnenes hverdag. Alle børn skal udfordres og stimuleres. Leg og læring er ikke modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger.” (’En god start til alle børn’, 2003, side 17).

Tendens (samfundsdynamik) Modtendens (uddannelsespolitik) Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Et samfund i forandring – tendens og modtendens Tendens (samfundsdynamik) Modtendens (uddannelsespolitik) Individualisering Homogenisering (entydige læreplansmål) ’Originalisering’ Standardisering (nationale prøver- og test) Netværks-strukturer Hierarki-strukturer (disciplin og orden)

Forandringspræmisser 1. 'Det pædagogiske spørgsmål': - byggeklodser eller parallelspor som læringssyn? 2. 'Det psykologiske spørgsmål': - forskellige talenter eller de dygtige og de udygtige? 3. 'Det sociale spørgsmål': - social arv eller individuelle muligheder som fokus?

Sfo’ens professionspædagogiske dilemma Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Sfo’ens professionspædagogiske dilemma Undervisning Fritidspædagogik Psykologi Formelle læremål ? ’Helhedsteori’/ (teori- didaktisk teori metode grundlag) Undervisnings- Aktivitets- Vurdering/ (plan- tilrettelæggelse planlægning handlingsplan lægning) Undervisnings- Situationsbestemt Børnefokus/ (praksis) praksis samvær/aktivitet intervention

Enig/delvis enig Uenig I alt Skoleledere 52% 48% 100% Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole En høj grad af forskellighed i børnenes dagligdag er godt for børnene og samordning mellem skole og sfo bør derfor være ud fra koordination af forskelligheden i aktiviteterne i skole og sfo Enig/delvis enig Uenig I alt Skoleledere 52% 48% 100% Sfo-ledere 83% 17% 100% Allerede fra 1. klasse bør børnene opleve forskel mellem at være i undervisnings- og legesituationer Skoleledere 55% 45% 100% Sfo-ledere 76% 24% 100%

Enig/delvis enig Uenig I alt Skoleledere 65% 35% 100% Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole En høj grad af helhed og sammenhæng er godt for børnene, og der bør derfor ikke være skarpe overgange mellem aktiviteterne i skolen og sfo Enig/delvis enig Uenig I alt Skoleledere 65% 35% 100% Sfo-ledere 56% 44% 100% På de yngste klassetrin bør der være en glidende overgang mellem leg og undervisningsprægede aktiviteter Skoleledere 82% 18% 100% Sfo-ledere 84% 16% 100%

Enig/delvis enig Uenig I alt Skoleledere 39% 61% 100% Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Det er en fordel for børn, at de oplever samme fysiske rammer hele dagen i skole og sfo Enig/delvis enig Uenig I alt Skoleledere 39% 61% 100% Sfo-ledere 40% 60% 100% Så mange situationer som muligt, hvor lærere og sfo medarbejdere deltager sammen i aktiviteter med børnene, er at foretrække Skoleledere 70% 30% 100% Sfo-ledere 66% 34% 100% (Kun et fåtal af skoleledere (20%) og sfo-ledere (10%) mener, at ”Lærerne bør have det overordnede ansvar for koordinering af fælles aktiviteter med sfo-medarbejdere”.)

Børn i problemer (i skolen) Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Børn i problemer (i skolen) * Lærere oplever stor stigning i antallet af elever med behov for særlig hjælp og støtte (specialpædagogik) – og især på grund af socio-emotionelle vanskeligheder * Øget interesse for AKT-indsats (Adfærd, Kommunikation og Trivsel/socialpædagogik) * De specialpædagogiske ressourcer prioriteres i indskolingen og er næsten lig nul på de ældste klassetrin * Uddrag af Bekendtgørelsen om specialundervisning (LBK nr. 393, 2005): ”§ 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder: … Stk. 2) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse, men således at eleven modtager særligt tilrettelagt undervisning i et eller flere fag uden for den almindelige undervisningstid.”

Børn i problemer (i fritidsinstitutioner) Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Børn i problemer (i fritidsinstitutioner) Fritidshjemmenes lovbefalede opgaver - ’dagtilbudsloven’ (2007, §1 og §45ff.) §1 stk.1. Fremme børns trivsel, udvikling og læring §1 stk.2. Give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud §1 stk.3. Forebygge negativ social arv og eksklusion §1 stk.4. Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende

Eksempler på tegn på social udsathed hos børn (1) (N. Ploug: Socialt udsatte børn. SFI 2007, side 22) Tegn ved forældre Misbrug – møder gentagne gange påvirket frem i institutionen Ekstrem selvoptagethed – fokus på sig selv frem for på barnet Psykisk belastning – sygdom, arbejdsløshed Fysisk belastning – moderen udsat for vold Følelsesmæssig uformåenhed – systematisk adfærd, hvor barnet afvises/ignoreres, trues, beskrives krænkende, ikke trøstes Uforudsigelighed – barnet hentes ofte ikke fra institutionen, hentes af mange forskellige voksne Isolation – barnet holdes hjemme fra institution i længere perioder, hindres i samvær med andre børn uden for institutionstiden

Tegn ved samspil med andre (2) Antisocial adfærd – aggressiv, destruktiv Ukritisk kontaktsøgende Isolation – trækker sig fra børnefællesskabet, leger kun med meget yngre børn Uformåenhed – kan ikke følge/være med Tegn ved vækst og påklædning (forsømmelse) Ikke alderssvarende vækst – vægt og højde – uden at der er organisk årsag Hyppigt ikke årstidssvarende beklædning Forsømt hygiejne – snavset, uvasket, lugter, usoigneret Forsømt kost – barnet er ekstremt sultent Tegn på mishandling Uforklarlige blå mærker Uforklarlige brandsår Kropsmærker efter afstraffelse – bid, rivemærker, røde plamager Tegn ved barnets psykiske tilstand Usædvanligt frygtsomt, forstemt, forskræmt Indelukket Usædvanligt nedtrykt, apatisk, bedrøvet

Risikovurdering og negativ Social Arv Om reproduktion af ’negativ social arv’: ”Gennemsnitligt overvurderer praktikere groft den risiko, der er forbundet med at vokse op i et hjem, hvor forældrene har alvorlige sociale problemer fx psykisk sygdom eller kriminalitet.” (Ejrnæs 2005:247-258) Konklusioner fra ’Social Arv Projektet’: ”Baseret på Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af børn født i 1966 kan det bl.a. konstateres at: … … * Risikoen for selvdestruktiv adfærd er mellem 2 og 3 gange større for børn af misbrugere. * Risikoen for selvdestruktiv adfærd er dobbelt så stor for børn af forældre med mentale lidelser. * Risikoen for selvdestruktiv adfærd er 10 gange større for børn, der har været udsat for vold i deres barndom. Budskabet med disse faktuelle oplysninger er, at der er meget langsigtede konsekvenser for børns liv og levevilkår af at være vokset op med de sociale belastninger, der er undersøgt i dette kapitel.” (Vidensopsamling 2003 s. 39 – 40)

Ejrnæs’ kritik: * Alternativ opgørelse ud fra samme datamateriale: Bygger på odds-ratioberegninger (risikoen relateres til børn i ikke belastede familier) * Alternativ opgørelse ud fra samme datamateriale: - ”mellem 2 og 3 gange større” = ca. 3-4,5% - ”dobbelt så stor” = ca. 3% - ”10 gange større” = ca. 15% Konklusion: ”arv af problemer er en undtagelse” og at fokus ”flyttes fra de strukturelle forhold, der betyder mest for problemskabelsen til forældrenes personlige problemer”. (fra artikel i Dansk pædagogisk tidsskrift nr. 1, februar 2006)

”Sprogligt og socialt er der nogle af de udsatte børn, der har problemer både helt konkret med den sproglige udvikling og med den sproglige rigdom, og også nogle, der har problemer med den ikke-sproglige kommunikation. De har simpelthen svært ved at knække koden i det usagte i leg og socialt samvær.” (N. Ploug: Social arv. Sammenfatning. SFI 2005, side 8)

Social kodekendskab (socio-kulturelle normer og konventioner) Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitet Sfo’ens sociale læringsmål (udkast) Social kodekendskab (socio-kulturelle normer og konventioner) Sociale indstilling (opmærksomhed på andre) Social fremtræden (kropshygiejne m.v.) Social attraktivitet (tilvalgt af andre) ---------------- * Social attraktiv - kunne noget særligt (’færdigheder’) - give noget til fællesskabet (’kreativitet’) - nuancerede handlemåder (’netværk’)

Sfo og skolens pædagogiske dobbeltmål Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Sfo og skolens pædagogiske dobbeltmål (udkast) Være som de andre Færdighed/ Kunne (ensliggøre/’socialisere’) kulturteknik ’Det (’fælles mål’/ pædagogiske* ’trinmål’) Skulle gab’ Være forskellig fra de andre Kundskab/ Ville (forskelliggøre/individuere) kreativitet (’lokale mål’/ ’individmål’)

Sfo’ens kulturelle læringsmål Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Sfo’ens kulturelle læringsmål Kulturens Gutenberg Moderne Lærings- grundpiller læringsmål læringsmål miljø Det gode Læse Udveksle Projekt (samhandling) Det skønne Skrive Udtrykke Kreativitet (individualitet) Det sande Regne Udforske Eksperiment (trial&error)

"Hvis børn udviklede sig uden nogen indblanding fra Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Kreativitetsbegrebet – den pædagogiske ’kortslutning’ "Hvis børn udviklede sig uden nogen indblanding fra omverdenen, ville en særlig stimulans af deres skabende arbejde ikke være nødvendig. Ethvert barn ville bruge sine dybt rodfæstede skabende impulser uden hæmninger, idet det ville stole på sine egne udtryksmidler ... Man begår ofte den fejl, at man vurderer børns skabende arbejde efter, hvordan resultatet ser ud, dets farve og form osv. Det er uretfærdigt ikke mindst overfor resultatet, men også og endnu mere ‑ overfor barnet." (Fra indledningen til Lowenfeld og Brittain Kreativitet og vækst 1971, side 16)

Et mindstemål af stabilitet og kontinuitet Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitet Kreativitetsfremmende læringsmiljøer Et mindstemål af stabilitet og kontinuitet Konkret ’kapital’, som kan understøtte værdifulde nyskabelser Tilstrækkelig kollektiv ’visdom’ Tilstedeværelsen af et ’hjem’ for kreative individer (Janik 2003)

Hensigt – sigter mod en målsætning eller produkt Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitet Kreativitetsbegrebets fire dimensioner Hensigt – sigter mod en målsætning eller produkt Moment – et ’tredje område’ mellem biologiske behov og ydre styring Originalitet – skabe nye ideer, produkter eller adfærd adaptivt Værdi – anerkendes og værdsættes af andre (T. Holck Grundahl 2007)

Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitet Kreativitet og læringsveje for fremtiden Monomedie-logikken (det æstetiske) - ’translationstænkning’ Serendipitive læringsveje (det legende) - ’det forventede uventede’ Augmentations-ressourcen (det dannende) - ’vide hvad man vil vide’ Factions-kontingensen (det tolkende) - ’viden på usikre præmisser’

Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ’Socialt udsatte’ børn i pædagogiske optik I. Marginaliserede børn - gruppen som vilkår - kultursammenstød som problem II. Kulturelt fastholdte børn - forbudet som skæbne - kulturelle normforskelle som problem III. Isolerede (ensomme) børn - alenehed som problematik - fællesskabsfravær som problem IV. Almindelige (moderne) børn - mobilitet som karakteristik - manglende social erfaring som problem

Digitale sværmere og sociale cirkler - børn og unge i en digital dagligdag

Børn i en digital dagligdag * Fra gruppe til forsamling (’sværm’) (sms'ens logik) * Fra stedbundethed til steduafhængighed (mobiltelefonens logik) * Fra social reference til selvreference (internettets logik) * Fra lineære til komplekse læringsformer (hyperlinkets logik) * Fra synkron til asynkron kommunikation (e-mailens logik)

Når børnene bliver ældre Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Når børnene bliver ældre - Afuk som tidsaktuel pædagogik * At gøre ildsjæle * Seriøsitet i omgangen med opgaverne og hinanden * Feedback og opbakning * Plads til at fejle * En praksis om tilpasse udfordringer

SFO’en og læringsmiljøer for fremtiden I lyset af de aktuelle skolepolitiske tendenser er koordination af faglig forskellighed mellem skole og sfo/fh ’værd at kæmpe for’. Læreplaners overordnede pædagogisk (’didaktiske’) mål er at etablere læringsrum for at kunne Udveksle, Udtrykke og Udforske. De pædagogiske miljøer må reflektere om de utilsigtet rummer krænkelsesformer ift. anerkendelsesdimensionen Børn og unge handlemåder må vurderes i krydsfeltet mellem samfundsmæssig ’fornuft’ og institutionel ’irritation’. De digitale lærings- og interaktionsveje skaber muligheder for ændrede læringsmåder – også for de børn, der i dag har svært ved de traditionelle læringsmiljøer. Kreativitet og den æstetiske dimension er – i kraft af samfundsudviklingen – på ny på dagsordenen, overordnet set!

Samfundsmæssige nøglekompetencer (OECD) - ’den samfundsmæssige didaktik’ * Kunne interagere i heterogene grupper skabe gode relationer til andre evne at samarbejde kunne løse konflikter * Kunne handle autonomt se sine handlinger i en større sammenhæng lægge planer for sit liv forsvare egne rettigheder, interesser, grænser og behov * Kunne bruge værktøjer interaktivt anvende sprog, symboler og tekst interaktivt bruge viden og information interaktivt anvende teknologi interaktivt Rychen & Salganik (eds.) (2003): Key Competencies for a successful Life and a Well-Functioning Society, side 58ff

Samarbejde mellem skole og SFO Pædagogiske aktiviteter I. II. Konvergent Komplementær samordning samordning III. IV. Fysiske lokaliteter