Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen Lisbeth Haastrup Per Fibæk Laursen

Rundt om sygeplejerskepraksis Fagligt og etisk fællesskab mellem undervisere på professionshøjskolen og i klinikken og de studerendes vordende profession De fleste sygeplejersker arbejder i store organi-sationer med hierarkier og naboprofessioner Klare markører for professionen: kittel, nål og navneskilt Synlig kamp for anerkendelse

Uddannelsen Modulopbygget national studieordning Teori med forskelligt videnskabsteoretisk grundlag Høje krav: ”Uddannelsen kommer man ikke sovende til” Store krav til personlig dannelse og refleksion Høje idealer om korrekt og begrundet praksis Nursing af de studerende – ”vi ved, det er hårdt, men vi tager hånd om jer”

Teori - praksis sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning i stedet for praktik Uddannede kliniske undervisere og vejledere Teori integreret i klinikken Teoretisk/praktisk prøve i klinikken Færdighedslaboratorium – ”tredje læringsrum” De fleste undervisere er selv sygeplejersker Casebaseret undervisning

Standarder og styring Detaljeret planlægning, styring og standarder I relationen uddannelse og praktiksteder. Fokuseret reflektion, koordinering og faglig udvikling mellem undervisere og kliniske vejledere. Forskellige vilkår og ressourcer blandt undervisere og kliniske vejledere.

Case – undervisning i færdighedslab. ”Underviserne markerer overgangen til færdighedslaboratoriet meget klart og introducerer de regler, der gælder for påklædning, hygiejne og opførsel i klinikken. De studerende skal bære kittel og have håret samlet med elastik, ellers kan de ikke komme ind i færdighedslab. Ved observation af undervisning i færdighedslaboratoriet blev holdet delt i tre med 5 studerende med hver sin underviser. De studerende skal på skift agere sygeplejerske og en patient, der skal sengebades. Dette rollespil, de studerende imellem, giver anledning til megen morskab, og ind imellem har de mulighed for at gå ud af rollerne og tale til hinanden som studerende. ”

Tre undervisere – tre forhold mellem teori og praksis ”Den første underviser, som også er klinisk vejleder for nogle af de studerende i praktik, giver konkrete praktiske instrukser, om hvordan vaskekluden skal foldes og holdes, ”nu skal du gøre sådan”. Den anden viser og forklarer ”hvordan man skal gøre” og at det kan gøres forskelligt, bare man overholder de grundlæggende hygiejneprincipper. Hun observerer, kommenterer og giver gode råd. Den tredje vejleder spørger ”hvorfor gør du sådan” og ”hvad kan der ske hvis du gør sådan” og prøver at inddrage elementer fra klasseundervisningen. Da de kommer til vask af benene, siger hun ”nu skal I bruge alt hvad I har lært i fysiologi” Hun opfordrer dem til at undersøge benet. ”Hvad ser du ved benet?” Den studerende ser først ikke noget, men vejlederen spørger til udseende, huden og temperaturen, og guider dem videre til at huske teori om puls og temperatur. De taler om tegn på huden, blodforsyning og en studerende måler puls, mens vejlederen fortæller om pulsen og dens betydning.”

Færdighedslab som kobling ”(…jeg synes færdighedslab er helt vildt godt(…)jeg synes i starten når man fik alt det der anatomi og fysiologi, jeg tænkte bare. Det er der jo ingen der kan huske, alt det der, hvad skal vi bruge det til, men hvor man, da man så kommer i færdighedslab, får man bare koblet det hele sammen.(…) Vi lærte også inden om sygeplejeteoretikere, hvor jeg tænkte, ej hold nu op, det her, det er da alt for bredt, og det går man da ikke og tænker på i hverdagen. Men det gør man egentlig. (…) Altså modul 2 prøven det var vendepunktet, hvor jeg sådan ligesom fik sat det hele i perspektiv, altså, (…) for nu fik vi en case, hvor man så kunne bruge det hele på kryds og tværs (…)hvor jeg tænkte, det var virkelig, det er derfor jeg er her, fordi at så kan man faktisk med den viden jeg har, der kan jeg faktisk gøre en forskel for en person.” (Interview med studerende).

Flere forståelser – manglende koblinger Biomedicinen s rationalitet vægtes. “Noget er rigtigt og noget er forkert” De praktiske færdigheder og håndværket vægtes. De personlige relationer og omsorg vægtes.

Livsformer Bekendtgørelsens begreber og krav om den gode uddannelse matcher den karriereorienterede livsform, professionens selvopfattelse og en del underviseres. Den stærke sygeplejefaglige etik og kultur forudsætter og almengør centrale begreber I den personorienterede livsform, men forholder sig kritisk til en personlig og fagligt ureflekteret tilgang. Studerende der tolker uddannelsen ud fra den personorienterede livsform, og lønarbejderlivsform har særligt svært ved at fortage den ”rigtige” kobling, mellem de forskellige teorier og udvise den ”rigtige” adfærd. De studerende sorteres håndfast på faglighed, men nurses til at blive “rigtige” sygeplejersker .