RADAR i projektarbejdet 12. okt. 2006 C2E netværk.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lovlig sagsbehandling
Advertisements

Gode råd og eksempler på faldgruber
Excellence Netværk 2004 Indlæg om modellen, RADAR og resultatkriterier Jørgen Kjærgaard 15. juni 2004.
Opbygning af kapacitet til det videre arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere Resultater fra den eksterne evaluering af projekt Røgfrihed.
PRODUKTER – DEL 1. Ledergruppen • Melde ærligt ud og slå ihjel – i både drift og udviklingsprojekter gennem ledelsesmæssige prioriteringer • Skabe motivation.
Innovative Værksteder til udvikling af Akademiuddannelserne IVA
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Efter selvevalueringen Tovholderens rolle og opgaver 22. august 2007.
Thomas’ ledelsesværktøjer
Kvalitetsstyring som ledelsesværktøj.
Konsensusprocessen.
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
Nogle udgangspunkter, begreber og principper for at anerkende realkompetencer.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
At udforske sin egen praksis
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
- Hvad kan I forvente som forældre?
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Værktøjer i KVIK og opsamling på forbedringsprojekter Hvordan foregår en KVIK-selvevaluering?
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg for ledelsen m.fl.
Tematisk NGO evaluering -folkelig deltagelse og demokratisk udvikling Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer.
Struktur og processer I alle studier af innovationssucceser og fiaskoer er det konstateret, at de største årsager til manglende succes er: 1.Manglende.
Dan Zielke og 1.
DUBU oplæg til Interessentanalyse Kommunikationsplan
Opsummering af strategiske mål fra analysearbejdet Noter alle de strategiske mål, du/I er nået frem til i analysearbejdet Prioriter, sorter, saml og tilføj.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Resultatkriterierne i praksis Målinger er et must!
Struktur og processer Faseopdelt innovationsproces.
Efter konsensus. Det er spild af tid at gennemføre en selvevaluering uden at følge den op med klare forbedringsprojekter! Prioritering Alle forbedringsområderne.
Barrierer i og for forbedringsprojekter Udenom, indenom, henover eller igennem barriererne Hvilken vej vil du? 12. oktober C2E netværk.
v/ Mads Biering-Sørensen, SCKK
1 COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 ARBEJDSMILJØLEDELSE OHSAS Seminar 1 Arbejdsmiljøledelse OHSAS
Arbejdsmiljøledelse – hvad er det? Oktober Formål Arbejde målrettet og systematisk på at sikre medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsglæde.
Introduktion til KVIK - selvevaluering fra start til slut Temamøde 24
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Konsensusprocessen.
Det gode selvevalueringsforløb Oplæg i Committed Netværket 2006 Torsdag den 12. oktober Hvilke overvejelser bør man gøres sig før man begynder?
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Funktioner og roller i projekter
Skemaet er lavet som felter til indtastning af tekst
©SCKK - KVIK læringsmiljø om arbejdsgange Hvorfor måle? Tilfredsstille eksterne interessenters behov Få fokus på fakta Få overblik over hvad tid og ressourcer.
til implementering af retningslinjer i almen praksis
Status for arbejdet med KVIK Tal og fakta Hvad viser evalueringen af KVIK projektet og hvad siger I selv om arbejdet med KVIK? Hvad kan vi så lære af det?
Risikoanalyse (case 2) Hvorfor risikoanalyse
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
KVIK KvalitetsVærktøj til udvikling af Innovation og Kompetence
Strategi i Vindervirksomheder Kapitel 2
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
©SCKK 2005 Excellence Netværk 2004/2005 KVIK vs. Excellence – kan de kombineres og hvordan?
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Design af KVIK-selvevaluering Tovholderens rolle og opgaver 17. januar 2007.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Erfaringer med selvevaluering
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Business cases.
Formål med at deltage i netværket Sparring og kompetenceudvikling af tovholderen i forhold til at gennemføre en selvevalueringsproces optimalt Støtte og.
Collaborative Practice Research Lars Mathiassen eCommerce Institute, Georgia State University.
0 Tillid, samarbejde og effektive statslige arbejdspladser Oplæg den 7. marts 2014 Barbara Bertelsen Vicedirektør.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Introduktion til KVIK Selvevaluering fra start til slut 27. september 2007 SCKK temadag.
Socialtilsyn Nords årsrapport En vurdering af tilbuddenes kvalitet
IDEBESKRIVELSER a)Udviklingskraft i lokalområderne B) Inspirationsseminar om lokal udvikling - tilbud til lokalområderne om procesbistand til ‘hvidbøger’
Karakteristika i et projekt Kompleks, ny, unik konceptformulering
SUF - gevinstrealisering
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Den generiske kompetenceprofil
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
PRODUKTER – DEL 1.
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Forbedringsmodellen Test og læring Hvad ønsker vi at opnå? Mål
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Præsentationens transcript:

RADAR i projektarbejdet 12. okt C2E netværk

RADAR

Hvad er RADAR ? Resultater (Results) –Mål Fremgangsmåde (Approach) –Velbegrundet –Integreret Udbredelse (Deployment) –Implementeret –Systematisk Evaluering og Vurdering (Asessment & Review) –Måling –Læring –Forbedring

En scoringsmetode til Excellence Modellen –Den fælles ramme som assessorer anvender i forbindelse med assessment eller vurdering af institutioner Et udviklingsværktøj til eks: –Projektskabelon i forbindelse med forbedringsprojekter (C2E) –Individuel og fællesmetode til forbedringer (til alt fra organisationsændringer til madlavning og børneopdragelse) –Klarlægning af sammenhænge –Evaluering af projekter/ledere/medarbejdere –Kultur/rygmarvsrefleks Hvad bruges RADAR til?

Resultater (Results) Mål Der er sat et mål for forbedringsaktiviteten specificeret under Udbredelse (skema 6) Målet er nået Observationen er, at det ofte er svært at formulere præcise og evaluerbare mål ved projektets start – og derfor bliver målene nogle gange for ”processuelle”.

Fremgangsmåde (Approach) Velbegrundet forbedringsaktivitet Forbedringsaktiviteten retter sig tydeligt imod et forbedringsområde, der er identificeret gennem selvevaluering og er prioriteret op mod et velbegrundet kriterium (skema 1, 2, 6) Forbedringsaktiviteten er tydeligt og fuldt dokumenterede i det påkrævede format (ansøgningsskabelonen er anvendt på fornuftig vis som et værktøj) Forbedringsaktivitetens relevans for organisationen er tydeligt påvist (skema 4, 6) Den logiske begrundelse for udvælgelsen er tydeligt påvist (skema 2, 3, 4 og 6)

Fremgangsmåde (Approach) Integreret Forbedringsaktiviteten bakker op omkring de organisatoriske mål, virksomhedens resultater eller andre organisatoriske tilgange (Det omhandler politik & strategi, skema 2, skema 4 om betydning for organisationen, sammenhænge til andre fremgangsmåder samt effekt på organisationen samt skema 6) Observationen er, at det nogle gange er svært at forankre rationalet for fremgangsmåden i selvevalueringen – og at integrationen ift. organisationens øvrige praksis kan halte.

Udbredelse (Deployment) Implementeret Forbedringsaktiviteten er implementeret på alle målområder Der er udført evaluering af både kort- og langsigtede effekter (Fordele, der er realiserede på tidspunktet for site visit og forventede bidrag på længere sigt) Systematisk Udbredelsesplanen er implementeret på en struktureret måde og alle ændringer er dokumenterede Observationen er, at en effektiv udbredelse ikke kun handler om dygtig projektledelse – men mindst ligeså meget om den måde vi i det daglige arbejder sammen og den forbedringskultur vi har i organisationen.

Evaluering og vurdering (Assessment and Review) Måling Der foretages regelmæssige målinger af udbredelsen af forbedrings-aktiviteten Der foretages regelmæssige målinger af effektiviteten af forbedrings-aktiviteten Der anvendes et velbegrundet målingssystem til målinger af både udbredelse og effektivitet Læring Regelmæssig evaluering anvendes til opsamling og forståelse af læring igennem udbredelses-forløbet Sammenligning af målinger, benchmarking af fremgangsmåder og finjustering af fremgangsmåder

Evaluering og vurdering (Assessment and Review) Forbedring/revurdering Der er udført korrigerende tiltag (enten omkring fremgangsmåden eller omkring udbredelsen af fremgangsmåden) som et resultat af læring opnået gennem forløbsevaluering. Ovennævnte er fuldt dokumenteret Observationen er, at alle 3 elementer kan være meget svære at prioritere i en klar hverdag. Måske foretager vi revurderinger undervejs – men ofte er vi ikke omhyggelige nok med at dokumentere hvad baggrunden var for det – eller hvordan vi præcist har justeret vores planer

Valideringsmatrix - eksempel UdbredelseDokumentationskildeIngen dokumen- tation Nogen dokumen- tation Dokumen- tation Tydelig dokumen- tation Omfattende dokumen- tation Implementeret Forbedrings-handlingen er implementeret på alle målområder UdbredelseDokumentationskildeIngen dokumen- tation Nogen dokumen- tation Dokumen- tation Tydelig dokumen- tation Omfattende dokumentati on Systematisk Udbredelsesplanen er implementeret på en struktureret måde og alle ændringer er dokumenterede

Risikovurdering Tid –For store ambitioner –For snæver tidshorisont Ledelsens deltagelse og opbakning –Beslutningsprocesser –Relationer til andre i organisationen –Samarbejdsklima generelt Ressourcer –Økonomi Investeringer i uddannelse, teknologi mv. Finansiering (sponsor) –Menneskelige ressourcer Projektet –Projektlederens erfaring –Projektgruppens størrelse –Projektgruppens erfaring –Projektgruppens sammensætning –Manglende jordforbindelse Interessenter –Kritiske krav fra interne/eksterne interessenter –Lovgivning/myndigheder/