Konsultative praksisformer i PPR Jette Lentz, cand. pæd. psych. Leder af PPR i Indre By

Program d. 12.10.07 PPUK Baggrunden for nye praksisformer i PPR København Udvikling indenfor konsultation i København Konsultation og socialkonstruktionisme i PPRs praksis Dilemmaer i arbejdet

Hvorfor konsultative forholdemåder i PPR Stigning i antal af indstillinger til PPR Afmagtsfølelse overfor børn i vanskeligheder Fra individualiserede medicinske diagnostiske forholdemåder Til holistiske og relationelle forholdemåder Øget krav til pædagoger og lærere

Hvad er konsultation i PPR En overordnet forholdemåde Betjeningskonteksten udvidet Det professionelle landskab udvidet Nye betjeningssystemer opstår efter opgavens art

PPRs konsultative praksis En aftalt og tidsbestemt interaktion mellem en professionel fag person og en bruger Formål er at øge brugerens kapacitet til at løse problemer Uden at konsulenten overtager ansvaret for løsning og resultat Uden at brugeren er forpligtet til at overtage konsulentens opfattelse af problemet og løsningen af det

PPRs konsultative praksis At omsætte hjælpebehovet til en handleplan – i skolens/institutionens praktiske arbejde At definere hvem der ansvar for hvad i problemstillingen At træde tilbage og reflektere sammen med brugerne At samarbejde på tværs At udfordre diagnosebegrebet

Supervision og konsultation Konsultation foregår altid i komplementære og ikke-hierarkiske relationer Supervision ledes af en supervisor, der er den bedst kvalificerede til at forholde sig til opgaven

Fag- og proceskonsultation Forskellige psykolog roller i PPR Faglig konsulent: fx i Marte Meo pædagogik eller i kognitiv testning Proceskonsulent: fx team udvikling, sorgarbejde, konfliktløsning, ledertræning

Erkendelsesgrundlaget i den konsultative praksis Socialkonstruktivismen: Der er mange sandheder om virkeligheden =perspektivskifte Virkeligheden skabes af mennesker, der interagerer og kommunikerer med hinanden gennem sproget = sociale konstruktioner

Erkendelsesgrundlaget Mennesker udvikles af passende forstyrrelser = udvikling sker i relationer PPR konsulenten må arbejde med, at de forskellige narrativer om barnet bliver hørt= menneskers læring forudsætter at der sker en ”sammenkobling”

PPR konsulentens position Etablering af refleksionernes frirum Skabelse af nye perspektiver, indgange og kreativitet Dekonstruktion: Flere narrativer om barnet. Skabelse af en ramme og valg af et udsnit af et problemkompleks

Sprog og handlemuligheder Sproget som skabende kraft Talen ses som en handling, der skaber noget i en social kontekst (jf Wittgenstein) Ændring af narrativer er kun muligt i fællesskab (inddragelse)

Dilemmaer i PPRs konsultative praksisformer Forskellige magtpositioner Noget er mere sandt end andet? Diagnosetænkning og liniære forklaringsmodeller overfor cirkulære forståelser af sammenhænge

Dilemmaer i PPR Indstillingerne til PPR har fokus på barnets vanskeligheder og mangler Pædagogiske psykologiske vurderinger støtter i for høj grad segregerende tilbud og i mindre grad inklusion Diagnoser og tildeling af ressourcer

Dilemmaer i PPR PPRs ressourcer: På udredning og testning og vejledning? Behandling af klagesager? På at være en del af det professionelle team i en Fælles Indsats omkring barnet? På tidlig og forebyggende indsats? Forventninger: Ekspert- / proceskonsulentrolle? Flerfaglighed / tværfaglighed? Udvikling af psykologers relationelle og kommunikative kompetencer: Temadage og fastlagte reflektionsrum i PPR?

Dilemmaer i PPRs praksis ”Den reflekterende praktiker” Domæneteorien: Etikkens, refleksionens og produktionens domæne. Hvor er PPR mest? Det professionelle ansvar, om hvilken diskurs, der benyttes i PPR arbejdet