Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile på nettet. Eleverne afleverer ikke til tiden. For lærerne er rettearbejdet stort og samtidig flytter det for lidt.

Mål At gøre det skriftlige arbejde mere motiverende. At gøre eleverne bedre til at skrive og sikre en udvikling i det skriftlige arbejde. At gøre eleverne mere bevidste om skriveprocessen. At imødegå snyd. Øget afleveringsprocent til tiden.

Tiltag At afprøve synkrone mødeværktøjers anvendelighed i forbindelse med skriftlighed At afprøve procesvejledning. Mere fokuseret retning. At bevidstgøre om sproglige strukturer. Bedre progression i skrivearbejdet. Forsøge at sikre at skriveprocessen kommer tidligt i gang i forhold til afleveringstidspunktet Målrettet vejledning i forhold til forskellige genrekrav. Træning af delkompetencer

Tegn Mere positiv indstilling til det skriftlige arbejde. Bedre stile. Øget indsigt i egne stærke og svage sider. Skærpet bevidsthed om sproglige strukturer. Mere målrettet arbejde med relevante hjælpemidler(f.eks. opslagsværker, egne noter, tidligere opgaver). Mindre snyd. Øget afleveringsprocent til tiden.

Problemer Eleverne forstår ret ofte ikke, hvad opgaverne går ud på og mange har ikke andre at spørge end lærerne Nogle elever aner ikke, hvordan de skal gribe skrivearbejdet an. I starten af gymnasieforløbet begynder de fleste arbejdet dagen før de skal aflevere. Nogle kan have svært ved at modtage skriftlig vejledning: ”Jeg synes altid du er sur, når du skriver”

Fordele Det virtuelle møde virker intenst og koncentreret. Her kan computeren noget som rigtige lektieværksteder eller ”skrivefængsler” ikke kan. Det er lettere for læreren at give mundtlig end skriftlig respons.

Man kan differentiere ved vejlede på forskellige niveauer Basiskompetence (fra retskrivning til tekststruktur) Diskurskompetence (fagspecifikke arbejds- og tænkemåder) Tekstkompetence (fagspecifikke genrekonventioner) Proceskompetence (håndtere deadlines, planlægge skriveprocessen, udnytte varierende skrivestrategier, modtage/bruge feedback mv.)

Fordele Vejledningen er uafhængig af tid og sted Tid til den enkelte – fordybelse Koncentreret arbejde med opgaverne. Eleverne fremhæver procesvejledning som mere koncentreret end almindelige lektievejledning Elever hjælper hinanden Læreren får bedre forståelse for den enkelte elevs tankegang. Bedre forståelse for hvad der er svært at forstå i opgaveformuleringer f.eks. Man undgår snyd. Afskrivning og oversættelsesprogrammer hærger især sprogundervisningen Færre røde streger Rettearbejdet føles meningsfuldt

De lærere, der har arbejdet med programmet, er tilfredse med dets faciliteter og ydeevne. Den gruppe som er aktiv nu, ønsker at arbejde videre med programmets muligheder og procesvejledning. Der er en tilgang af nye brugere på de skoler, hvor der er flest lærere med

Ulemper Tids- og planlægningskrævende. Man kan ikke gennemføre vejledninger af hele klasser hver gang. Det fungerer bedst, hvis vejledningen er et tilbud. I gennemsnit bruger omkring halvdelen af en klasse denne vejledningsform. Elevernes syn på afleveringer skal ændres Eleverne er undertiden nervøse ved den måde at arbejde på, for de ved godt eller har lært at: Gode ”produkter” ikke er et mål i sig selv. De skal produceres, fordi eleverne skal evalueres

Ulemper Stadig elever, der ikke kan nås. De har ikke tid til den form for vejledning. De har undertiden mangelfuldt teknisk udstyr, hvilket giver tekniske problemer. Indgreb i elevernes fritid Aftenarbejde – dårlige arbejdsforhold for visse lærere. Stor fare for merarbejde – læreren skal passe på at overholde sin rettetid. Det vil sige rette det færdige produkt mindre intenst.

Anbefalinger At ledelserne sikrer at procesvejledning kan lade sig gøre teknisk. Kræver omlægning af rettearbejdet. Vigtigt at sikre en hyppig erfaringsudveksling mellem de lærere – ofte fra vidt forskellige fag – der arbejder med denne retteform.

Lærerne som deltog vores seneste fællesmøde var enige i, at det vil være svært at gå tilbage til en klassisk retning af skriftlige produkter, når man har arbejdet med procesvejledning.