Specialeseminarrækken 2012 på dansk

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kort metodeoplæg.
Advertisements

Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Problemløsningsteknikker
Metode i AT Religion.
Det Internationale Område Studieområde 3/
Arbejdspladsudvikling
Situationelle Metoder til Digitale Studier
Almen studieforberedelse
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
V ORES A GENDA  Os og vores speciale  Godt ved specialeprocessen  Knapt så godt ved specialeprocessen  Vejledning  Grupper  Gode råd.
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering
AT Opgaven  Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger udforme.
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Konsensusprocessen.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Mødeledelse og deltagelse
Teori, begreber, faglige metoder og undersøgelsesmetode
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Karl Henrik Flyums model
Vejledning i projektarbejde
Vt-9 kursus program 2. møde
Vt-speciale, 1. Møde program
Faglige mål for AT – forskellige metoder til komplekse problemer
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Problemer eller udfordringer.
Procesværktøjer.
Projektvejledning på performance-design
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering Sarah m. L. Krøtel
Vejlederens kommunikation
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Katastrofen – årsager og konsekvenser
Introduktion til opgaveskrivning
Formalia ved opgaveskrivning
Workshop 1 d. 9/ Humaniora Gry Sandholm Jensen
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
DUN-konferencen 2008, Hanne Nexø Jensen, IFS, 20. juni 2008 Dias 1 BA-projekt intro, 26. nov v/ HNJInstitut for StatskundskabInstitut for Statskundskab.
7-punktsmodellen Et eksempel på en heuristik
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
AT 3.2 Igangsættelse af tankeprocesser – at udvælge endelig sag og formulere problemformulering.
Velkommen til Green Field. Hvad er Green Field? På Green Field er alting muligt: Her er ingen restriktioner Her kan man udfolde sig Her er alle imødekommende.
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 3. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Synopsis.
Problemformulering En problemformulering er et sæt af åbne spørgsmål.
SKABELON.
1 Efter Karl Henrik Flyums modeller At formulere spørgsmål - led 1- 7.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 2: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
SRO SKRIV!.
Vejledertyper Indhold Form Problem Fag Proces Produkt Kontrol
Den naturvidenskabelige metode
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Velkommen til Metode i DIO.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
- og hvordan du undgår dem…
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Barnesyn og børneperspektiv
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Specialeseminarrækken 2012 på dansk Få styr på problemformulering og planlægning Litteratursøgning og referencestyring Spil et spil og få feedback på din tekst Metodespørgsmål og akademisk skrivning                    

Dagens program Emnevalg Udvikling af problemformulering På vej mod undersøgelsesdesignet Afhandlingsprocessens essens – hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? Planlægning og prioritering af tid Hvad giver energi i processen? Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces

Fra emnevalg til undersøgelsesdesign Emne- Problem- Arbejds- Metode- Undersøgelses Lad os så valg identifikation problemformulering valg - design komme i gang!

Valg af emne Klassiske faldgruber: • Ikke at betragte valg af emne som et stykke arbejde • At lade sig styre – og ikke inspireret – af andre Relevante overvejelser: • Formelle krav - Den akademiske profil • Interesse - Det mest interessante er det rigtige valg • Ejerskab – hvor er den interesante vinkel fra dit perspektiv • Kompleksitet - Er ikke lig med et stort emne • Originalitet - Noget vi ikke har set før, ikke forskning

Valg af emne Hverken emne eller problemformulering Relevante redskaber: Skriv fordele- og ulempelister Tegn mind maps, pilediagrammer Inspiration fra litteraturen Inspiration fra omgivelserne Specialeemner fra forskere og virksomheder på e-campus Notat på e-campus: Inspiration til emnevalg til kandidatafhandlingen Hverken emne eller problemformulering kommer dumpende af sig selv!

Fra emne til problemformulering To typiske situationer: Der er skrevet utroligt meget om mit emne, så jeg kan ikke finde den nye vinkel Løsning: Læs litteraturen efter hvad der ikke står: Hvilke metoder er ikke anvendt? Hvilke grænser af teorien er ikke udforsket? Hvilke typer af cases er ikke undersøgt? Hvilke andre teoretiske områder er emnet ikke undersøgt sammen med?

Fra emne til problemformulering Der er intet skrevet om mit emne Løsning: Flet teorier fra forskellige tilgrænsende områder. Skriv enten en forskningsdiskussion og anvend de forskellige teorier sammen og forskellige steder i analysen. Eller lav din egen analysemodel, hvor teorierne supplerer hinanden. Eksempel: Emne: noget med markedsføring af oplevelser via sociale medier. Relevante teoriområder: On-line markedsføring, oplevelsesøkonomi, sociale medier.

Lack of income to the municipality More difficult to change attitude Higer medical expenses Litter at the streets make more people to throw their litter Fewer tourists Could be injurious to health Konsekvenser Årsager Problemtræ til problemidentifikation It is not nice to look at It is a problem with litter in the streets of Copenhagen People just throw their litter at the streets To few people work with cleaning the streets There is a lack of dustbins There is more litter than there used to be Danes don´t care about their environment Authorities don´t priorities the litter problem Fastfood and coffee -to-go create more litter Change in attitude through time

Associationsøvelse - arbejdsgang 1: Lav associationsøvelse vha. brainstormspørgsmål om emnet 2: Giv dig selv lov til at være kreativ! 3: Er nogle spørgsmål underspørgsmål til hinanden? 4: Tegn spørgsmålene – hvordan hænger de (ikke) sammen?   5: Skriv 1. version af problemformuleringen Acceptér at den er håbløs! 6: Kik godt på den 1. version – rummer den al det og kun det, som du gerne vil undersøge?

Associationsøvelse - arbejdsgang Hvad mangler der? Skriv det ned i stikordsform   Skriv 2. version af problemformuleringen Acceptér at også den er håbløs!    Gentag evt. pkt. 7 + 8 indtil det skrevne matcher dine tanker. Hvordan passer 2. version til kriterierne for ’Den gode problemformulering’? 10. Hvad mangler der? 11. Skriv 3. version af problemformuleringen 12. Den er ikke perfekt – men du kan arbejde videre med den.

Reflektionsøvelse Ingen idéer: Inspiration hvor som helst fra! Én eller flere idéer: Skriv fordele- og ulempelister Foreløbig problemformulering: Analysér dine formuleringer 5 min i stille reflektion

Problemformuleringer er en logisk umulighed! Udfordringen! Problemformuleringer er en logisk umulighed!

Klassiske faldgruber: Ikke at betragte udvikling af problemformuleringen som et stykke arbejde At gøre problemformuleringen for bred Ikke at justere den tit nok At glemme at man bliver ’blind’ At tro, at man kan læse sig til en problemformulering

Den gode problemformulering - ER ÅBEN - ER BALANCERET - HAR ANALYTISK FOKUS Angiver problem Spændingsfelt Skisma Afgrænsning   Problem = Et akademisk spørgsmål, som vi ikke kender svaret på. Et akademisk spørgsmål = Et spørgsmål, der er kompleks nok til at svaret kræver teori og akademiske metoder Hypotese = Et lukket udsagn om én variabel

Den gode problemformulering Formel: Hvorfor anvender ledelsen i virksomhed X kommunikation på måden Y, når teori A og B anbefaler Z? - ovenstående sætning indeholder et skisma imellem kendt teori og observeret praksis Artikel (e-campus: Studie & læring - Kandidatafhandling): Vibeke Ankersborg: Problemformuleringer – en nødvendig logisk umulighed i Vibeke Ankersborg og Merete Watt Boolsen (red.)( 2007): Tænk selv! Videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab, Forlaget Politiske Studier.

Øvelse: Den gode problemformulering Diskuter med sidemanden om følgende problemformuleringer overholder kriterierne i ’Den gode problemformulering’ og hvordan problem-formuleringerne evt. kan forbedres. Problemformulering 1: What effect/s do the internal processes in IBM have on building and ensuring long-term client consultant relationship (e.g. CRM System, training, knowledge management decision-making, job design, ecruitment/ screening)? Problemformulering 2: Why are Private Military Firms increasingly used in conflict areas as military experts? Diskuter i 5 min. Vi samler op i plenum

Hvordan konstrueres Færøerne som ”fiskerisamfund” af landets politikere og erhvervs­liv, og hvilke konsekvenser har denne konstruktion for Færøernes ekspertise­politik?

Hvilket undersøgelsesdesign kalder problemformuleringen på? Sammenhæng mellem problemformulering, vidensniveauer og metoder Selve formuleringen af problemformuleringen dikterer hvilken slags viden, undersøgelsen kan skabe, og hvilke metoder og data, der kan anvendes.   Klassiske fejl: At konkludere på et andet niveau end det undersøgte At bruge et teoritestende design, selvom undersøgelsens formål ikke er at teste en teori `

Undersøgelsesdesign En problemformulering, der lever op til de 3 kriterier for ”Den gode problemformulering”. Planlægning. En angivelse af og begrundelser for hvilke metoder og/eller former for empiri, der kan anvendes til at besvare problemformuleringen. En angivelse af og begrundelser for mulige analyser og diskussion. En angivelse af hvilke mulige konklusioner, undersøgelsen kan lede frem til. En angivelse af hvilke resourcer, der er til rådighed. Kilde: Merete Watt Booelsen

Mulige undersøgelsesdesigns Samfundsvidenskab: Casestudie Survey Eksperiment Longitudinal Teoritestende Registerstudier Observationsstudie Grounded Theory

Mulige undersøgelsesdesigns Humaniora: Etnografisk Arkivstudier/historiske studier Interviewundersøgelse Diskursanalyse Andre typer af tekstanalyse/billedanalyse (Komparative studier) Diverse blandingsformer

Eksempel: Problemformulering ”Hvordan og hvorfor har kommunikation betydning i en forandringsproces, hvor en produktionsvirksomhed skal rationaliseres og integreres i en vidensorganisation, og hvordan kan ledelsen anvende kommunikation i denne proces?” Kilde: Vibeke Ankersborg: Kapitel 1: Problemformuleringer – en nødvendig logisk umulighed i Vibeke Ankersborg og Merete Watt Boolsen (red.)(sept. 2007): Tænk selv! Videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab, Forlaget Politiske Studier.

Eksempel: Undersøgelsesdesign - casestudie Et miks af teorier: Organisationsteori Teori om forandringskommunikation Teori om forandringsledelse Videnskabsteori: Hermeneutik Metoder og data: Induktiv tilgang Semistrukturerende kvalitative forskningsinterviews med menige medarbejdere Semistrukturerende kvalitative forskningsinterviews med linjeledelsen Dokumenter om og fra organisationen interne kommunikation. Hermeneutisk fortolkning Vinkel: SID-Medarbejderne Mulig konklusion: Forklaring + forandringspotentiale

Eksempel: Afhandlingens struktur 1. Indledning Problemfelt Problemformulering med underspørgsmål eller -temaer Afgrænsning Specialets struktur/læsevejledning 1. sektion Begrebsdefinitioner Relevans Ved induktiv tilgang endvidere: Kort præsentation af litteraturen/teoretiske tilgange Kort præsentation af metodisk tilgang 2. Et rationaliseringstema 3. Et integreringstema 2. sektion 6. En ny strategi 7. Konklusion 8. Perspektivering 3. sektion 9. Bibliografi 10. Bilag

Hvad kalder problemformuleringen metodisk på? - eksempel Intranet Opstartsproblemformulering: Hvorfor anvender medarbejderne i organisation X reelt ikke Intranettet, og hvordan kan ledelsen integrere Intranettet i medarbejdernes daglige arbejde? Kalder på: Kvalitativ analyse af medarbejderne Kvalitativ analyse af Intranettets nuværende udformning og brug Kvalitativ analyse af organisationens behov Andres undersøgelser om digitale medier i organisationer Konklusion: kontekstafhængig viden om denne case

Hvad kalder problemformuleringen metodisk på? - eksempel Intranet Opstartsproblemformulering: Hvordan er udbredelsen af brugen af intranet i danske organisationer og hvordan er sammenhængen mellem brug af intranet og medarbejdertilfredshed? Kalder på: Kvantitativ analyse af udbredelse Egne og andres undersøgelser om medarbejdertilfredshed Andres undersøgelser om digitale medier i organisationer Statistisk viden om sammenhænge Konklusion: Generaliserende, deskriptiv viden om intranet

Hvad kalder problemformuleringen metodisk på? - eksempel Intranet Opstartsproblemformulering: Hvordan fremtræder begrebet Intranet og brugen heraf i litteraturen om digitale medier i organisationer og hvordan kan Foucaults begreb om magt bidrage til forståelsen af brugen af Intranet? Kalder på: Litteraturstudie af litteraturen om digitale medier i organisationer med særligt henblik på brugen af Intranet Diskussion af Foucaults tanker Komparativ analyse af ovenstående Konklusion: Et teoretisk ny blik på begrebet Intranet.

Hvad kalder problemformuleringen på? - Øvelse Fortæl din sidemand, hvad du gerne vil skrive om. Hjælp hinanden med at finde mulige metoder. Byt derefter rundt. 7 min. til hver.

Erkendelsesprocessens essens Når du ved, hvorfor du reagerer som du gør, har du nemmere ved at handle.  

Erkendelsesprocessens essens Vigtige beslutninger Mange Få Lille Stor Viden

Erkendelsesprocessens essens Den forkerte tilgang: PROBLEMFORMULERE LÆSE TEORI INDSAMLE EMPIRI ANALYSERE SKRIVE RAPPORTEN KONKLUDERE Også i teoritestende designs bør du skrive, mens du læser!

Erkendelsesprocessens essens Kendetegn: Du skal træffe en masse beslutninger på løst grundlag og uden at kende konsekvenserne Det er ikke muligt at styre alt Forvirring er godt! Føler, man er dum

Der er mange ubesvaret spørgsmål forbundet med at skrive speciale Der er mange ubesvaret spørgsmål forbundet med at skrive speciale. De ubesvarede spørgsmål er udtryk for viden, som du ikke har endnu, og som du undervejs enten vælger at afgrænse dig fra eller at undersøge og dermed besvare.

Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces Hav indblik i erkendelsesprocessen i større akademiske arbejder Det giver forståelse for reaktionsmønstre og værktøjer. Anerkend at specialeprocessen er netop en proces Der er mange ubesvaret spørgsmål forbundet med at skrive speciale. De ubesvarede spørgsmål er udtryk for viden, som du ikke har endnu, og som du undervejs enten vælger at afgrænse dig fra eller at undersøge og dermed besvare. Betragt specialestudiet som et stykke arbejde, der skal gøres Det er nemmere at få gjort dette arbejde, hvis du afsætter den nødvendige tid og energi til at lave det. Kilde: Vibeke Ankersborg (2011): Specialeprocessen. Tag magten over dit speciale!

Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces Specialeprocessen består af en lang række handlinger, fra du begynder at overveje valg af emne til den sidste redigering af manuskriptet Brug forskellige relevante teknikker til de forskellige handlinger. Vær bevidst om, at videnproduktion og tekstproduktion er to sider af samme sag Skrivning er en integreret del af det at skabe viden, ikke kun et middel til at afrapportere viden i det færdige speciale. Undgå at ophøje selve skrivningen af specialet til et mål i sig selv Hold fokus på den viden, som du vil skabe gennem blandt andet litteraturstudier, dataindsamling, analyse og skrivning. Kilde: Vibeke Ankersborg (2011): Specialeprocessen. Tag magten over dit speciale!

Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces Vær bevidst om valg og fravalg Du kan bedre styre hvilken retning, dit speciale skal udvikle sig i, hvis du er bevidst om, hvornår og hvorfor du vælger til og vælger fra. Afgrænsning, afgrænsning, afgrænsning Det er ikke meningen, at du skal undersøge alt af relevans inden for dit emne, så brug lidt tid i startfasen på at skrive forskellige versioner af problemformuleringen. Acceptér at du ikke kan lave den perfekte problemformulering i startfasen Fordi der er så mange ubekendte i specialeprocessen, er det meningen, at du skal udvikle problemformuleringen undervejs. Kilde: Vibeke Ankersborg (2011): Specialeprocessen. Tag magten over dit speciale!

Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces Skriv en skitse til et undersøgelsesdesign for hver version af problemformuleringen Undersøgelsesdesignene hjælper dig til at skabe overblik over, hvad det vil indebære at undersøge den tilhørende problemformulering. Når du har besluttet hvilken problemformulering, du vil arbejde videre med, kan du udvikle undersøgelsesdesignet Du kan bruge undersøgelsesdesignet som ramme for dine videre studier. Anvend metodelitteraturen med samme seriøsitet, som du anvender litteraturen om dit emne Det er betydeligt nemmere både at anvende metode og at skrive om metode, hvis du bygger metodediskussionen på relevant litteratur. Det gælder også, selvom det betyder, at du skal læse et par bøger mere. Kilde: Vibeke Ankersborg (2011): Specialeprocessen. Tag magten over dit speciale!

Tag magten over dit speciale – vejen til en god specialeproces Prøv ikke at læse al relevant litteratur, og du skal ikke sætte de første måneder af specialeprocessen af til kun at læse Du risikerer at læse dig selv ned i et hul, hvor du mister blikket for relevante problemstillinger inden for emnet. Formuler et formål med dit speciale, det vil sige den type viden, som du ønsker at skabe. Du kan bruge formålet som et målepunkt, som du arbejder hen imod Husk at der ikke kun er én rigtig måde at arbejde med specialet på Så prøv dig frem, indtil du finder arbejdsrutiner og teknikker, der virker. Husk at det er dit livs første speciale Det er ikke meningen, at du på forhånd skal kunne vide, hvordan du takler specialeprocessen, men at du skal lære det undervejs. Kilde: Vibeke Ankersborg (2011): Specialeprocessen. Tag magten over dit speciale!