Kampen mod ondskabens åndemagter, kap.10 (7-12)

Daniel 10:1-5 I perserkongen Kyros’ tredje regeringsår blev et ord åbenbaret for Daniel, som havde fået navnet Beltshassar. Ordet var sandt; det handlede om en stor krig, og han forstod det ved hjælp af et syn. På den tid holdt jeg, Daniel, sorg i tre uger. Jeg spiste ikke lækkert brød, der kom ikke kød og vin i mind mund, og jeg salvede mig ikke, før de tre uger var gået. På den fireogtyvende dag i den første måned, da jeg var ved bredden af den store flod Tigris, løftede jeg øjnene og så en mand iført en linned dragt, med et bælte af Ufaz-guld om lænden. Hans legeme var som krysolit, hans ansigt strålede som lynet, hans øjne som flammende fakler og hans arme og hans fødder var som blank kobber. Når han talte, lød det som en folkeskare.

Daniel 10:7-12 Kun jeg, Daniel, så synet mændene, der var sammen med mig, så det ikke, for en stor rædsel var faldet over dem, og de var flygtet og havde skjult sig. Jeg blev alene tilbage, og da jeg så dette vældige syn, forlod al kraft mig, jeg blev ligbleg og havde ikke flere kræfter. Så hørte jeg ham tale, mens jeg lå i en dyb søvn med ansigtet mod jorden. Da rørte en hånd ved mig, ruskede i mig og fik mig op på knæ og hænder. Så sagde han til mig: ”Daniel, du højtelskede mand, forstå de ord, jeg nu taler til dig, og rejs dig op, for nu er jeg udsendt til dig.” Og da han talte til mig, rejste jeg mig skælvende. Han sagde: ”Frygt ikke, Daniel, for fra den første dag du satte dig for at opnå indsigt og at ydmyge dig for din Gud, er dine ord blevet hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld.

Daniel 10:13-18 Fyrsten over perserriget har stået mig imod i enogtyve dage, men Mikael, en af de fornemste fyrster, kom mig til hjælp og jeg blev tilbage dér hos Persiens konger. Men nu er jeg kommet for at få dig til at forstå, hvad der skal ske med dit folk ved dagenes ende. For også dette syn gælder de dage.” Da han sagde det til mig, bøjede jeg mit ansigt mod jorden og blev stum. Men så var der en som lignede et menneske, der rørte ved mine læber. Jeg åbnede munden og kunne tale igen og jeg sagde til ham, der stod foran mig: ”Herre, ved synet fik jeg krampe, og jeg havde ikke flere kræfter. Hvordan kan jeg din tjener tale med dig, der er min Herre, når der ikke er mere kraft i mig og min livsånde forsvinder?” Men han, der så ud som et menneske, rørte ved mig

Daniel 10:18-11:1 igen og gav mig styrke, og sagde: ”Frygt ikke, du højtelskede mand! Fred være med dig! Vær stærk! Vær stærk!” Mens han talte til mig, fik jeg styrken tilbage, og jeg sagde: ”Nu kan du tale, Herre, for du har givet mig min styrke igen.” Så sagde han: ”Ved du, hvorfor jeg er kommet til dig? Jeg tager kampen op med Persiens fyrste, og når det er forbi, kommer Grækenlands fyrste. Men jeg skal fortælle dig, hvad der står i Sandhedens Bog – ikke en eneste vil støtte mig imod dem, undtagen Mikael, jeres fyrste. I mederen Dareios’ første regeringsår stod jeg som hjælp og støtte for ham (Mikael). Nu vil jeg fortælle dig sandheden: …

Åndelig krig -Jeg tager nu kampen op med Persiens fyrste. 10:20 -Mikael,… den store fyrste, der står ved dit folks side. Jeg stod som hjælp og støtte for ham. 10:21, 12:1, 11:1, -Territoriale ånder -To lige men modsatrettede farer

Fjenden -Fra et af dem udgik et lille horn. Det voksede sig stort, helt op til himlens hær, og styrtede en del af hæren og stjernerne til jorden og trampede på dem. 8:9-10 -Ondskabens ansigt -Ondskabens kilde -Ondskabens vilkår

Fjendens metoder - fristelse -Finder det svage punkt -Løgn og fordrejning Han mærker sig dem, der har svigtet den hellige pagt.... Dem, der har handlet ugudeligt mod pagten, bringer han til frafald med smiger. 11:30,32 -Anklage og fordømmelse

Fjendens metoder – forfølgelse - Mens jeg så på det, havde dette horn ført krig mod de hellige og besejret dem 7:21 - Han ødelægger uhyggeligt meget, han har held med hvad han gør, han ødelægger de mægtige og et folk af hellige. 8:24 - Det bliver en trængselstid, som der ikke har været magen til, så længe folkeslag har været til. 12:21

Guds modangreb - Jeg så en mand iført in linned- dragt. Med bælte af Ufaz guld. Legeme som krysolit. Ansigt som lynet. Øjne som flammende fakler. Arme og fødder som blank kobber. Røst som en folkeskare. 10:5-6 - Hornet rejser mod fyrsternes Fyrste. Men han skal blive knust dog ikke ved menneskehånd. 8:25 - Han rørte ved mig igen og gav mig styrke, og han sagde: ”Frygt ikke, du højtelskede mand! Fred være med dig! Vær stærk! Vær stærk! 10:19

Vore modangreb i Kristus - Dem, der kender sin Gud, står fast i ord og gerning 11:32 - De indsigtsfulde i folket bringer mange til at forstå det, selv om de en tid bliver offer for sværd, flammer, fangenskab og rov 11:33 - På den tid skal dit folk blive reddet, alle der indskrevet i bogen. Mange skal vågne, nogle til evigt liv … de skal stråle som stjernerne for evig og altid. 12:2,4