Foretagsomhed i hverdagen Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Docent, faglig leder af entreprenørskab på VIA UC Ekstern lektor AU anki@via.dk

Foretagsomhed kan aflæres Blomsten er rød

Lært hjælpeløshed Lært hjælpeløshed optræder når vi mister troen på at vi kan påvirke vores omgivelser Peterson &Seligman: (1993).  Learned Helplessness: A Theory for the Age of Personal Control. New York: Oxford University Press.

FORETAGSOMHED Kompetencen til at iværksætte forandrende handlinger, som har positiv værdi for andre. Hjælpeløshed/ magtesløshed Et erkendt problem som opleves vigtigt, men som ikke opleves at kunne blive håndteret.

Definition af foretagsomhed Kompetencen til at iværksætte forandrende handlinger, som har positiv værdi for andre. Anne Kirketerp 2010

Skubmetoden Kirketerp, 2011

1 2 3 4 5 6 7 1. Succesoplevelser At lykkes med noget nyt er selvforstærkende og styrker handlekraften

Handlingstillid (self-efficacy) ”individets forventning om egen kompetence til at gennemføre en bestemt handling” (Bandura, 1993)

”… hvis folk ikke tror, ​​de kan skabe resultater, vil de ikke forsøge at få ting til at ske” (Bandura, 1997)

Mennesker med højt self-efficacy: Fejl= utilstrækkeligt indsats Mennesker med lavt self-efficacy : Fejl= dårlige evner ”Folk undgår aktiviteter og situationer, som de mener, overskrider deres mestrings-strategier” (Bandura 1994)

Succesoplevelser: Kræver at vi lykkes med noget svært! Er individuelle og afhængige af vores tidligere oplevelser Kræver (ofte) at vi får et kærligt skub for at ændre opfattelsen af det som opleves svært.

1 2 3 4 5 6 7 2. Udgangspunkt i midler Det eneste vi har kontrol over er os selv! Teorien om små skridt med fuld kontrol.

Målorienteret Middelorienteret Effectuation Causation Crazy quilts Puslespil Crazy quilts Saras Sarasvathy: 2001, 2008

CENTRE FOR ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION Hvad gør vi når vi møder en uforudset hændelse? CENTRE FOR ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION

Pilot in the plane – et middelstyret verdenssyn Teorien om de små skridts lov.

3. Selvindsigt og refleksion 1 2 3 4 5 6 7 3. Selvindsigt og refleksion Hvis vi kender os selv, ved vi, hvordan vi skal undgå, at vores fejl kommer til at hæmme os. Byg på styrker frem for at højne bunden

Ydre og indre motivation Eksternt reguleret Amotivation Introjiseret Indre-motivation Identifikation Integration Meningsløs selv-disciplin Kontrolleret motivation Meningsfuld selv-disciplin Autonomt motiveret Nydelse, Medfødt, Tilfredsstillelse Ingen kompetence Mangel på kontrol Straf/ belønning Ros fra andre Selvopsatte mål - Sammen- fald i egne mål og ydre mål Efter Deci & Ryan, 2000.

Interviewer spørger om det i kursiv og noterer KORT svarene ned: Øvelse: Hvordan man kan identificere egne ”styrker” Noget man er god til og som giver én energi inspireret af Alex Linley (2010). Sid to og to og interview hinanden på skift. Tag to omgange af 15 min. undgå at det udvikler sig til en ”samtale” men fokuser på at det er et interview. Efter interviewet giver interviewer et kort resume af de ting hun/han har skrevet ned max. 5. min. så skiftes der roller. Interviewer spørger om det i kursiv og noterer KORT svarene ned:

Lethed: Tjek hvilke aktiviteter som falder dig naturlige at udføre, og som du hurtigt bliver god til at udføre, uden at gøre dig særlig umage. (Disse er sandsynligvis dine styrker.) Opmærksomhed: Tjek hvad du naturligt retter opmærksomheden imod. Hvilke blade/artikler/bøger ville du automatisk tage ned fra hylden – hvad ville de handle om? (Du er mere tilbøjelig til at rette opmærksomheden mod noget, som spiller på dine styrker.) Hurtig læring: Hvad er det, du har lært hurtigt, næsten uden at anstrenge dig. (Stejl læringskurve afspejler ofte en underliggende styrke.) Motivation: Hvad motiverer dig? Hvad får dig til at gå i gang med noget? Er det når dine venner er sammen med dig om noget? Er det når du laver noget med hænderne? Er det når du kan se et resultat? (Når du finder aktiviteter, som du udfører fordi du elsker at udføre dem, er der typisk en styrke på spil).

Barndomsminder: Hvad gjorde du som barn, som du stadig gør I dag – men formodentlig gør bedre? Var meget fysisk aktiv? Lavede systemer? Talte meget? (Styrker har ofte dybe rødder fra vort tidlige liv.) Energi: Hvilke aktiviteter giver dig et energisk sus, når du udfører dem? Altså noget du glæder dig til at gøre.(Disse aktiviteter trækker med stor sandsynlighed på dine styrker). Autenticitet: Hvornår føler du dig mest som “virkelig dig”? Altså steder, områder, hvor du kan slappe af og ikke behøver ”tage dig sammen”(Sandsynligheden er, at du vil bruge dine styrker på den ene eller anden måde, når det sker).

Interviewer: vær opmærksom på følgende hos den du interviewer og noter når du lægger mærke til ændringer: Stemme: Læg mærke til stemmen. Når du bemærker et skift I passion, energi og engagement, tales der formodentlig om en styrke. Ord og sætninger: Læg mærke til de ord der bruges. Når der siges “jeg elsker at…” eller “det er simpelthen skønt, når…”, er det sandsynligt, at der refereres til en styrke. Anne Kirketerp sep. 2012

Karakterstyrketest. http://www.viacharacter.org/Surveys/SurveyCenter.aspx ”Positivity ratio” af Dr. Barbara Fredrickson: http://www.positivityratio.com

Billede af en fuld i hånden eller evt en illustration af nogle personlighedstype test??

4. Mod til at fejle Learn to fail or you will fail to learn 1 2 3 4 5 6 7 4. Mod til at fejle Learn to fail or you will fail to learn (Professor William B. Gartner, University of Clemson)

1 2 3 4 5 6 7 5. Ændring af vaner Vi ændrer vaner ved at opleve det nye som berigende og lettende

SOMATISKE MARKØRER er betegnelsen for, hvordan vi koder oplevelser som enten positive (ledestjerner) eller negative (sorte huller) Damasio 1999

1 2 3 4 5 6 7 6. Rollemodeller Vi har brug for en eller flere nærværende rollemodeller, som kan anvise de næste trædesten.

7. Belønning for foretagsomhed 1 2 3 4 5 6 7 7. Belønning for foretagsomhed Man får hvad man måler!

Skubmetoden Kirketerp, 2011

Foretagsomhed og skubmetoden Danskernes akademi - foretagsomhedsdidaktik

Foretagsomhed og skubmetoden Danskernes akademi – foretagsomhedsdidaktik Litteratur: Kirketerp, A. L. (2012): Foretagsomhedspædagogik og skubmetoden. Kognition og Pædagogik nr. 83 marts 2012 22. årgang   Kirketerp, A. L. & Knoop, H. H (2012): Foretagsomhedens psykologi. Kognition og Pædagogik nr. 83 marts 2012 22. årgang Kirketerp, A. L. (2011): Skubmetoden og foretagsomhedsdidaktik. In Kirketerp & Greve (Ed): (2011): Entreprenørskabsundervisning – en antologi. Aarhus universitetsforlag. Kirketerp, A. L. (2010): Pædagogik og didaktik I entreprenørskabsundervisningen på de videregående uddannelser I et foretagsomhedsperspektiv. Ph.d. afhandling. Syddansk Universitets forlag.