Fastlæggelse af referencetilstand for overfladevande

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af slam på.
Advertisements

Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Katalog over nationale standarder på sundhedsområdet.
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Værdistrømsanalyser.
Omfattet af kvoteordningen?. Overblik Som hidtil •Alle med indfyret effekt > 20 MW •Dog ændret opgørelse •Energitung industri (cement, stål, tegl, kalk,
Orientering om Vandrammedirektivet
NOVANA - Naturtyper og Arter.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Regulering efter vandrammedirektivet
Biocidmidler og behandlede artikler
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vegetations – undersøgelser.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Biocidmidler og behandlede artikler. Godkendelsesordningen for biocider Aktivstofferne vurderes og godkendes/eller ikke godkendes på EU niveau Biocidmidlerne.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Ålegræs i fjorde Diskussionsoplæg til ålegræstema i NOVA-rapport 2003 Tina M. Greve.
Fiskeindeks til vandløb
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Lærerkompetencer 6. oktober 2014 Caroline Kearney Projektleder & Uddannelsesanalytiker.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Hvilke krav stiller Foderhygiejneforordningen til din virksomhed. v
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
Gudenå og Randers Fjord Udvikling og tilstand
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Status på vandplaner.
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
DMU – Afdeling for Terrestrisk Økologi og Afdeling for Ferskvandsøkologi Planteproduktion Plantebeskyttelse, overfladevand og natur Effekt af pesticider.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Miljømålsloven - planproces
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
Water bodies in Europe: Integrative Systems to assess Ecological status and Recovery MAR: Dorte Krause-Jensen, Karsten Dromph, Peter Henriksen, Berit Møller/Dorete.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
Kan økologiregler sikre dyrevelfærd?
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Collaborative Practice Research Lars Mathiassen eCommerce Institute, Georgia State University.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
SKABELON.
C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Copyright © Projektmodel for Beredskabsplan.
Nye arbejdsmiljøregler - fra sikkerhed til arbejdsmiljø august 2010.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
BREF-DAGEN 2015 J. Henrik Lous 30. November 2015.
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
HL7-FHIR DK profilering – governance?
Lovgrundlaget for overvågning i VVM
Præsentationens transcript:

Fastlæggelse af referencetilstand for overfladevande Vandrammedirektivet, miljømål og referencetilstand Vandrammedirektivets proces for interkalibrering Fremgangsmåder for fastlæggelse af referenceforhold Miljømål, dansk indmelding og forventede resultater ATV Jord og Grundvand 23. april 2008 Jens Brøgger Jensen

Miljømål Vandrammedirektivet og miljømålsloven Fastlægger miljømålet om god tilstand for overfladevande God tilstand for overfladevand er: både ”god økologisk tilstand” og ”god kemisk tilstand” Vandrammedirektivet Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer VRD bilag V

Økologisk og kemisk tilstand Økologisk tilstand Økologisk tilstand omfatter biologiske, fysiske og fysisk-kemiske forhold - incl. specifikke forurenende stoffer (miljøfarlige). Kemisk tilstand ”Kemisk tilstand” benyttes kun for vandrammedirektivets prioriterede stoffer og andre stoffer med Fællesskabskrav - til præsentation af om miljøkvalitetskrav er opfyldt

} Miljømål og referencetilstand Økologisk tilstand inddelt i fem klasser } Menneskeskabte ændringer i de biologiske forhold viser sig ofte gradvist. Overgange mellem de økologiske tilstande er glidende med en naturlig variation Vandrammedirektivet opdeler økologisk tilstand i fem klasser Ingen eller kun ubetydelig afvigelse fra uberørte forhold Høj tilstand Referencetilstand Uberørte forhold Svag afvigelse fra uberørte forhold God tilstand Vandrammedirektivets miljømål er mindst god økologisk tilstand Mindre grad af afvigelser Større afvigelser med væsentlige ændringer i de biologiske samfund Alvorlige ændringer hvor store dele af biologiske samfund ikke er til stede Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand

”god økologisk tilstand” Definition af ”god økologisk tilstand” VRD Bilag V Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold.

Referencetilstand fastlægges ved ”høj økologisk tilstand” uberørte forhold med værdier for biologiske kvalitets-elementer med ingen eller kun meget ubetydelige tegn på menneskeskabte ændringer i forhold til, hvad der normalt gælder for den pågældende type vandområde og med ingen eller kun meget ubetydelige menneske-skabte ændringer i de hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer i forhold til, hvad der normalt gælder for den pågældende type vandområde

Klassificering af økologisk tilstand Kvalitetselementer Klassificering af økologisk tilstand Biologiske kvalitetselementer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Bundfaunas sammensætning og tæthed Fiskefaunas sammensætning og tæthed (vandløb og søer) Biologiske forhold er afgørende Hydromorfologiske kvalitetselementer Eks.: dybdevariation, bundforhold (struktur og substrat), de dominerende strømmes retning, bølgeeksponering Fysisk-kemiske kvalitetselementer Eks.: sigtdybde, termiske forhold, iltforhold, salinitet, næringsstofforhold Fysiske og kemiske forhold er kun til støtte Tilstand for miljøfarlige stoffer indgår i den økologiske tilstand Specifikke forurenende stoffer Miljøkvalitetskrav for alle andre stoffer (excl. Prioriterede stoffer), som bliver udledt med betydning for vandområdet (Bekendtgørelse nr. 1669)

Interkalibrering - formål Vandrammedirektivet stiller krav om, at medlemslandenes vurderingsmetoder for den økologiske kvalitet i vandområder er sammenlignelige og interkalibreres (Annex V, afsnit 1.4). Formålet er: Fælles forståelse af ”god økologisk status” for overfladevand. Sammenligning og harmonisering af de økologiske kvalitetsgrænser for høj/god og god/moderat.

Vandrammedirektivet, bilag V, 1.4.1 EU interkalibrering Vandrammedirektivet, bilag V, 1.4.1 Medlemsstaterne: opretter overvågningssystemer for biologiske kvalitets-elementer til vurdering og klassificering af økologisk tilstand fastlægger i fællesskab typer af vandområder som de har til fælles og udpeger lokaliteter til interkalibrering meddeler deres opfattelse af værdierne for grænselinierne mellem høj/god og mellem god/moderat tilstand Vurderer og sammenligner i fællesskab de nationale overvågningssystemer og indstiller ensartede grænselinier til EU Kommissionens offentliggørelse

EU interkalibrering EU Kommissionen skal fremme informationsudvekslingen mellem medlems-staterne og udarbejder et register over interkalibrerings-lokaliteter skal sikre at grænselinierne (høj/god, god/moderat) er i overensstemmelse med VRDs definitioner og at der er sammenlignelighed mellem medlemsstaterne indbyrdes offentliggøre resultaterne af interkalibreringsarbejdet

Produkter i interkalibreringen 2004 CIS Guidance Document No. 6: Interkalibreringsnetværk og -proces Kommissionsbeslutning: Om interkalibreringsnetværk (lokaliteter/MS) CIS Guidance Document No. 14: Principper for interkalibreringen Indhold i interkalibreringsrapport Tidsplan og milestene 2005 CIS Guidance Document No.13: Klassifikation af tilstand Template for the development of a boundary setting protocol for the purposes of the intercalibration exercise Kommissionsbeslutning med resultater af interkalibrering Teknisk baggrundsrapport med teknisk-fagligt grundlag for interkalibreringsresultater Guidance Document om oversættelse af interkalibreringsresultater til nationale klassifikationssystemer og om fastsættelse af referencetilstand Udpegning af lokaliteter der repræsenterer ”Høj/god” h.hv. ”God/Moderat” tilstand

Protokol til interkalibrering Boundary setting protocol for the purposes of the intercalibration exercise For hvert biologisk kvalitetselement skal: Fastlægges metric (parameter) og interkalibreringsmetode Referenceforhold defineres og beskrives Etableres sammenhæng mellem påvirkning og tilstand Værdier findes for kvalitetsgrænser høj/god og god/moderat Værdierne udtrykkes ved økologisk kvalitets ratio (EQR)

Respons kurver For hvert kvalitetselement etableres respons-kurver for metric(s) for sammenhæng mellem påvirkning og tilstand

Brud på respons kurver Identificere brud på responsekurve og vurder om brud svarer til klassegænser eller klassemidtpunkt Eksempel: Chlorophyll-a koncentration i søer

Respons kurver Parrede metrics vurderes Eksempel: Nordsøen Kattegat Eksempel: Klassificering af tilstand for bundfauna i marine områder High - good boundary determined by reference criteria Good moderate In this example, the cross over equates to the moderate class centre Bad Descriptor of impact(s ) on relevant supporting elements

Respons kurver Liniær responsekurve

Fastlæggelse kan være baseret på: Fastlæggelse af referenceforhold Fastlæggelse kan være baseret på: Referenceforhold fastsægges for hver vandområdetype: udpegning af referencelokaliteter, historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, modelberegninger, prognoser eller tilbageskrivning eller ved en kombination af disse metoder. Hvor det ikke er muligt at bruge denne fremgangsmåde kan referenceforhold fastlægges ved ekspertskøn. For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, opretter medlemsstaterne et reference-net for hver type overfladevand. EU Kommissionen: Bør reflektere en tilstand - nuværende eller tidligere – der korresponderer til meget lave påvirkninger uden effekt fra større industrialisering, byudvikling og intensivering af landbrug

Referenceforhold for hver type overfladevandområde Typespecifikke referenceforhold Referenceforhold for hver type overfladevandområde typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarer til værdierne for hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type vandområde ved høj økologisk tilstand typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand

Økologisk kvalitets-ratio Referencetilstand 1,0 0,0 Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand Værdierne for tilstand og miljømål skal udtrykkes ved en økologisk kvalitets-ratio (EQR) EQR udtrykkes som en talværdi mellem nul og én, således at en høj økologisk tilstand repræsenteres af værdier tæt på én og en dårlig økologisk tilstand af værdier tæt på nul Observeret værdi for biologisk kvalitetselement Reference værdi for biologisk kvalitetselement EQR =

EU vejledninger i relation til refereceforhold EU Guidance dokumenter EU vejledninger i relation til refereceforhold http://circa.europa.eu/Members/irc/env/wfd/library?l=/framework_directive/guidance_documents&vm=detailed&sb=Title

Dansk indmelding af miljømål Afsæt i miljømålene i de daværende amters regionplaner og i foreliggende data fra forskning og overvågning. Der er en vis variation i både regionplanmålene og i datamaterialet som følge af den naturlige variation i økosystemerne. Danmark har valgt at lade denne variation indgå i de foreslåede grænser, som derfor er angivet som intervaller.

Kommissionens beslutning om resultaterne af interkalibreringen EU beslutning med miljømål Kommissionens beslutning om resultaterne af interkalibreringen Beslutning – med: EQR-værdier (økologisk kvalitetsratio mellem nul og én) for de enkelte kvalitetselementer Suppleret med absolutte værdier for H/G og G/M miljømål Nogle kvalitetselementer er kun repræsenteret ved enkelte parametre for andre kvalitetselementer mangler fastsættelse og interkalibrering af miljømålene. Teknisk rapport – med: Fastlagte referencetilstande Beskrivelse af bedømmelsesmetoder Guideline – om: Oversættelse til nationale vandområdetyper Interkalibrering af manglende parametre Fastlæggelse af referencetilstand for nationale vandområder

Status for EU - Interkalibrering EU beslutning med miljømål Status for EU - Interkalibrering Det teknisk-faglige arbejde i er afsluttet Maj 2008 drøftes og stemmes der om EU Kommissionens forslag til beslutning i udvalget under vandrammedirektivet Inddragelse af Parlamentet 3 måneder fra afstemningen EU Kommissionen forventes at vedtage beslutningen i slutningen af 2008 Miljømål fastlægges i bekendtgørelse Pga. EU forsinkelse: Miljøcentrene anvender DK indmelding fra juni 2006 som foreløbige mål i vandplanlægningen

Videre arbejde i relation til referenceforhold Det videre arbejde Videre arbejde i relation til referenceforhold Fastsættelse af referencetilstand og oversættelse af miljømål til nationale typer af overfladevande Opdatering af referenceforhold Forbedret videnskabeligt grundlag Bedre viden om påvirkninger i uberørt tilstand Strukturmæssige forandringer fra eksterne påvirkninger med effekt på biologiske forhold (tørke, oversvømmelse, klimaforandring) Etablering af vurderingsmetoder for manglende biologiske kvalitetselementer Rekonstruere overvågningsprogram så det får hovedvægt på vandrammedirektivets biologiske kvalitetselementer

Indflydelse på referencetilstand og grænser for miljømål Klimaforandringer Indflydelse på referencetilstand og grænser for miljømål + Climate Change + Climate Change RC2 RC2 RC1 RC1 RC1 RC1 RC2 RC2 EQR 1 EQR 1 = EQR 2 = EQR 2 Response Response EQR 1 EQR 1 = EQR 2 = EQR 2 = EQR 2 G/M 1 G/M 1 G/M 2 G/M 2 Pressure Pressure + Climate Change G/M1 G/M1 = GM 2 = GM 2 Pressure + Climate Change

Konklusion Vandrammedirektivet definerer hvad der forstås ved referencetilstand EU vejledninger og medlemslandene har konkretiseret hvordan referencetilstand fastlægges Resultater af interkalibrering af miljømål skal oversættes til nationale vandområder Værdier for referencetilstand og miljømål skal fastlægges for udestående kvalitetselementer

Tak for opmærksomheden