Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Forandringsteori for Frue i Eget Liv / Indvandrerkvindecenteret 2013
der var engang behandlingspsykiatri Idræt og motion – en ny vej
Opbygning af kapacitet til det videre arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere Resultater fra den eksterne evaluering af projekt Røgfrihed.
FRIVILLIGHED OG MEDBORGERSKAB
Et væksthus for børn og voksne
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
Forandringsteori for Venindenetværket2013
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
mangfoldighedens søgelys
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Forældremøde X årgang.
PR Kampagne for folkeskolen
”Udsatte unge med Sjældne Diagnoser” Oplæg til Sjældne Diagnosers repræsentantskabsmøde d. 15.september 2006.
1 Rekruttering og fastholdelse • Få fat i de rigtige folk til din afdeling • Skab en spændende arbejdsform, så de har lyst til at blive.
Chefanalytiker, Oxford Research
Nye veje Sundhedscafeen på Greve Bibliotek Formidlingschef Berit Sandholdt Jacobsen DB Kulturkonference - Brande den 16. september 2008.
Uddannelsesdag 26. februar 2011 V. Stine Røn Christensen
Profilskole og styrket social indsats i Høje Gladsaxe skoles skoledistrikt og i Værebro Gladsaxe kommune deltager i Socialministeriets projekt Styrket.
UU-Vestegnen Vognporten Albertslund Tlf
Højmeskolens Ungestrategi
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Bydelsmødrene udpeges og gennemfører uddannelsesforløb på CBSI og kompetenceudvikles herefter løbende. Kompe tencer SUD Erfarin ger fra andre projekt er.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Højmeskolens Ungestrategi August Vi laver strategien som en film om en terning.
Grundlæggende projektledelse og –styring Leder Delux Søndag d. 1. marts 2009 V. Stine Røn Christensen Red Barnet Ungdom Rosenørns Allé 12, 5. sal 1634.
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
. Projektleder . Red Barnet Ungdoms integrationsprogram
Oplæg til Strategi for kreds-FDF HB møde februar 2012, bilag 4.2 Status – februar 2012 Ver.2.5.
FORMÅL MED TUPVAK – OG KONKRETE EFFEKTMÅL Projektets hovedformål er følgende: 1.Formulering og forankring af en styrket strategisk prioritering af IKV-indsatsen.
Fem lærere på mentorkursus
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Målstyret læringsreform
Aktiviteter Resultater (kort/langt sigt) Effekter Forandringsteori for Frivillighuset 2013 Udfordringer: Brugernes behov ændrer sig løbende og aktiviteterne.
1 SOCIALE PARTNERSKABER I UDSATTE BY- OG BOLIGOMRÅDER.
Pulje: udbredelse af erfaringer fra forsøg med fritidspas
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved.
Kulturudvalgsmøde Ω Strategi for Gribskov biblioteker 2007 Ω Servicemål Ω Fælles fokuspunkter for bibliotekerne Ω Folke/skolesamarbejde Ω Portaler.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Samskabelse – forældre som ressource Rådet for Børns Læring, 8. April 2016 Rikke Slot Johnsen, konsulent Aarhus Kommune T: E:
Præsentation af resultaterne fra workshop 1 1. Workshop 1- hvad gjorde vi? Spor: Unge, uddannelse og beskæftigelse Tema 1 - Forebyggelse og sammenhæng.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Kampagne 3 Tiltrække og anerkende frivillige Navn Navnesen.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Evaluering i Rådgivningen resultater samt tiltag.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Vejlederkonference Randers Tirsdag den Voksenvejledning.
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
Fem lærere på mentorkursus
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Præsentation af projektet Udviklingsprojekt vedr
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.
BASELINEUNDERSØGELSEN 2015 – forældre til folkeskoleelever
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom Udfordringer: Rekruttering af frivillige og brugere en løbende udfordring Ofte udskiftninger i frivilliggruppen og begrænsede ’ud af huset’ aktiviteter Manglende forventningsafstemning i frivilliggruppen og begrænset synliggørelse af relevante redskaber Afhængige af samarbejdspartnere ift. lokaler mm. hvilket kræver løbende forventningsafstemning, omorganisering, ejerskab mm. Karakter gab i forhold til etnisk minoritetsunge samt lavere uddannelsesfrekvens Manglende hjælp til lektielæsning hjemmefra for etnisk minoritetsunge samt begrænset uddannelsesstøtte Sproglige udfordringer i forhold opgaveforståelse – og det er ikke ”cool” at læse lektier Forældrene har begrænsede netværk og har i mindre grad indsigt i tilbud, muligheder og rettigheder Det er svært at opbygge fortrolighed mellem frivillige og unge – kræver ressourcer ifm. brobygningsaktiviteter Forældreinddragelse er begrænset jf. dialog, fremmøde, tilladelser mm. Målgruppe: Børn og unge mellem 6-18 år fra udsatte boligområder, som primært har etnisk minoritetsbaggrund - og sekundært deres forældre Frivillige Samarbejdspartnere Ressourcer Aktiviteter Resultater (kort/langt sigt) Effekter Børn og unge i udsatte bolig-områder har styrket selvværd og har et positivt syn på fremtiden Koordinatorer/projektledere Lektiehjælpscafeer: Lektiehjælp Socialt samvær Uformel uddannelsesvejledning Målgruppen tilbydes fast lektiehjælp, virksomhedsbesøg, uformel vejledning mm. Børn og unge i udsatte bolig-områder fastholdes gennem et uddannelsesfokus i varig beskæftigelse eller uddannelse (mål om at 95 % unge gennemfører en ungdomsuddannelse) Red Barnet Ungdom SEKR Målgruppen opnår positiv voksenkontakt og opmærksomhed én til én Målgruppen føler bedre trivsel i skolen og har øget motivation til læring Kommunale aktører Øvrige samarbejdspartnere Ud af huset aktiviteter: Inddragelse af børn og unge Oplæg i huset Besøg virksomheder, udd.institutioner mm. Målgruppen har flere succesoplevelser i forhold til deres skolegang Forældre til målgruppen er i højere grad inddraget i deres barns skole og uddannelsesforløb Børn og unge i udsatte bolig-områder agerer som rettighedsbærere og ikke ofre – målgruppen har lige muligheder som alle andre unge og bidrager aktivt som medborgere til styrket sammenhængskraft i byen Målgruppen har styrkede netværk på tværs, herunder styrket indsigt og kendskab til hinanden på tværs af unge og frivillige Forældreaktiviteter: Udarbejde inddragelsesstrategi Sommerfest Mad arrangementer Målgruppen har styrket indsigt og evner at agere på baggrund i rettigheder ift. job og uddannelse Aktivitetsniveau: Indikatorer og succeskriterier Deltagelse af børn og unge i cafeen (min. 10 brugere pr. åbningsdag) Åbningstider (min. 2 timer pr. åbningsgang) Frivillige (min. 5 frivillige tilknyttet lektiecaféen) Deltagelse af forældre (1-2 forældreaktiviteter pr. år) Dialog med samarbejdspartner (1 møde halvårligt) Afholdelse af aktiviteter i og ud af huset (4 årligt) Kompetenceudvikling af frivillige (min. 2 frivillige deltager i kompetencegivende aktiviteter hvert halve år) Rekruttering og formidling Udarbejdelse af strategi Opsøgende arbejde Udarbejdelse kommunikations-materiale Styrket ejerskab i frivilliggruppen og deltagelse i beslutningsprocesser Der eksisterer en gensidig forståelse for hinanden blandt unge og frivillige Resultatniveau: Indikatorer og succeskriterier Faglige ressourcer for målgruppen styrkes (kvartalsvis kvalitativ vurdering af frivillige målt på de faste brugere) Stemning i lektiecafe og trivsel (kvartalsvis kvalitativ vurdering af projektleder/frivillige) Engageret og tilfreds frivilliggruppe (kvalitativ vurdering i kvartalsvise statusrapporter) Frivillige har fået kompetenceløft gennem løbende opkvalificering De frivillige er motiverede og fastholdes i projektet samt nye frivillige tiltrækkes automatisk Uddannelsesdage og møder med frivillige: Forventningsafstemning Redskaber Styrket profilering af projektet ift. målgruppen samt tydeliggjort profil eksternt og internt Frivilliggruppen har ressourcer til at rumme hele målgruppen og imødekomme de forskellige behov Koordinatorfunktion: SEKR understøttelse Ansøgninger/forankring Møder med projektledere Frivilligmøder efter behov Møder med samarbejdspartnere Mulige pulje/fondsansøgninger afklaret og fokuserede ansøgninger afsendt Tydelig forventningsafklaring til samarbejdspartnere og klar forståelse af ejerskab/ansvar