Lærerarbejdet - i spændingsfeltet mellem intention og virkelighed Susanne Tellerup.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Svend Gønge-skolens værdier...
Medarbejderudviklingssamtalen
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Porteføljestyring
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Præsentation Pædagogisk konsulent Erik Hønge Uddannet fritidspædagog Leder af en børnehave Leder af et fritidshjem SFO-konsulent Freelancekonsulent bl.a.
Formåls-beskrivelsens betydning
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Lederudvikling.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Skolepolitiske visioner og mål
Introduktion til Sprogpakken
Evaluering.
Dannelsens indhold i det senmoderne samfund
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Hvad der er vigtigt for børns læring
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Ledelsesudvikling på Københavns Universitet
-gensyn med den professionelle lærer
Skolebestyrelsesmøde Den nye folkeskolereform
CSI i forsvaret.
Den lille Skoles vision 6. Skolens medarbejdere. 6. Skolens medarbejdere (bestyrelsens formulering) ”Medarbejderne agerer i overensstemmelse med skolens.
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Forandring og læring i organisationen
[AFD og dato] Forsvarets vision og policy for anvendelse af fjernundervisning 1.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Projekt Læringsmiljøer i Arbejdstilsynet
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Hvad vej skal vi?. Unge Med Anden Etnisk Baggrund End Dansk UMAEBED.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Boligsocialt arbejde hos Boligkontoret Danmarks medlemmer Et kig på de største udfordringer Katja Lindblad, udviklingschef
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
Carsten Lindorf Lean - kompetenceudvikling Ledelsen.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
- et udviklings- og dialogværktøj
Evaluering - metoder og værktøjer -
Hva er god klasseledelse ?
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Ledelsesmæssige og kvalitets- udviklingsmæssige overvejelser Ved udarbejdelsen af Handlingsplan for øget gennemførelse 2013 på SOSU C Oplæg på orienterings-
FAGLIG TRIVSELSMÅLING Om at bruge trivselsmåling som værktøj i strategisk kompetenceudvikling Oplæg ved Region Hovedstadens Uddannelseskonference Fredag.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
KVIK KvalitetsVærktøj til udvikling af Innovation og Kompetence
Efteruddannelse og kompetenceudvikling. Efteruddannelse før reformen Eksterne faglige kurser Kurser for hele faggrupper Skolebaserede kurser Pædagogiske.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Hvad ved vi om voksnes læring? Stavanger, 5. Marts.
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Drømmeskolen i fremtiden fra et lederperspektiv 10. Juni 2015 Thomas Smidt, skoleleder.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Introduktion til KVIK Selvevaluering fra start til slut 27. september 2007 SCKK temadag.
Lederskab og organisering - Om at skabe dynamiske rammer Børnechef Kirsten Pamperin.
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
TVÆRPROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER Oktoberkursus
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Lærerarbejdet - i spændingsfeltet mellem intention og virkelighed Susanne Tellerup

Lærerarbejdet - kort fortalt Gennemføre undervisning Planlægge undervisning Overveje sin planlægning og gennemførelse af undervisning kritisk Jf. Erling Lars Dale: Pædagogisk Professionalitet

Et fortsat arbejde Pædagogiske intentioner Pædagogisk praksis

Intentioner - på flere niveauer Samfundsmæssige intentioner - udfoldet i f.eks. reformer Organisatoriske intentioner - udfoldet i f.eks.organisationens værdigrundlag Teamets pædagogiske intentioner - f.eks. I teamets udviklingsmål Lærerens egne pædagogiske intentioner Lærerens egen pædagogiske praksis

Det ”vrimler” med gode intentioner Tilbagevendende reformering Utal af sammenligninger Tilbagevendende diskussioner af, hvad der bør læres - og hvad vi har lært i skolen Uendelige evalueringer - bl.a. af ”good” eller ”best practices”

Praksis bestemmes ikke kun af intentionerne Pædagogisk praksis Lokale muligheder i konteksten og lærerens egne kompetencer

Hva’ ska’ man ku’ i forhold til praksis? Se, forstå og bruge praksis! Anvende sin praksis som omdrejningspunkt for egen kompetenceudvikling

Der er altså brug for Øget sammenhæng mellem praksis og læring Etablering af sammenhængende strukturer omkring lærernes kompetenceudvikling. For at sikre tryghed, målrettethed og udfordringer

”Think Big, but Start Small” ”…omfanget af de ændringer, som kræves af en person er omvendt proportional med sandsynligheden for at de sker.” Thomas R. Guskey, 1995, Professionel development in Education

Den største faldgrube Den didaktiske forankring kan forsvinde i det krydspres der opstår, når vrimlen af intentioner bliver uoverskuelig og/eller de lokale muligheder uigennemsigtige Resultatet kan blive: Ren retorik eller metode-fix

Det stiller krav til læreren om At etablere kritiske venskaber - i praksis At undgå egen erfaringsimprægnering At arbejde mod misbrug af lokale forhindringer At erkende egne og anerkende andres værdier

Det stiller krav til ”skolen” Symboler, der signalerer læring Værdier og belønningsstrukturer, der handler om læring og udvikling Åbne magtforhold Synlige succes-kriterier Mangfoldighed og kreativitet fremmes og belønnes

Det kræver samlet set: både-og Valg og prioriteringer Individuelt frirum Klare og entydige strukturer Arbejdsdeling Kendskab til egne værdier Visioner og løbende dialog Kritisk venskab Kreativitet og variation Samarbejde Anerkendelse af andres ret til andre værdier