Mentorprogrammet – ” Fokus på frafaldet”

Thomas Bedsted 34 år Uddannet lærer. Arbejdet på ordblinde efterskole. Været leder af intern skole på socialpædagogisk opholdsted Har haft flere børn i aflastning/pleje. Nu vejleder ved UU Skive.

”Det, der virker, uanset om vi kalder det mentor eller ej, er nærværet, empatien og det at blive forstået/mødt – altså menneskeligheden – det kommer vi ikke uden om.”

For mange unge uden uddannelse - i amtet 22% (3% højere end gennemsnittet) SSP-samarbejdet i Skive opfordrer til særlig indsats så flere unge gennemfører ungd. Udd. 655 unge i UU Skives område i årgang 89 – 22% svarer til 144 unge!! Ungeindsats i Skive Kommune, med UU Skive som omdrejningspunkt.

Ca kr. fra mentorpuljen. Ca kr. egen finansiering. 2/3 af pengene går direkte til støtte af de unge. Den sidste 1/3 del går til kursus, opkvalificering af mentorer og unge rollemodeller samt administration. Ca. 250 timer pr. mentor fordelt over to år. Hver mentor er ansvarlig for ca. 7 unge.

9 mentorer.  2 på teknisk skole  1 fra handelsskolen  2 unge - henholdsvis en studerende fra seminarium og en fra erhvervslivet.  4 fra UU skive 62 mentees fordelt på HG, HHX, EUD, STX, HTX, SOSU og en enkelt fra 10’eren. Vi skal have 50 unge gennem ”systemet”.

Unge med personlige, sociale og/eller faglige problemer. Unge som vurderes i faregruppen for at droppe ud af en ungdomsuddannelse. Fortrinsvis 16 – 18 årige. Enkelte 19 – 25 årige. Enkelte 9. – 10. klasses elever. Ikke de allersvageste!! Unge som selv har lyst til at Have en mentor!

Sociale forhold Kulturelle og økonomiske forhold De opgivende Ustabil familiebaggrund og omsorgssvigt. Dårligt fungerende i sociale sammenhænge. Få eller ingen nære venner. Svage sociale kompetencer. Forældre med kort eller ingen uddannelse. Økonomisk smalhals i opvæksten bl.a. på grund af perioder med enlig forsørger og/eller misbrug. Ikke uddannelsesorienteret opvækst miljø. Svage boglige kompetencer. De praktiske Stabile familieforhold. Gode sociale netværk og relationer. Mange gode og nære venner. Gode sociale kompetencer. Forældre med kort eller ingen uddannelse og relativ lav husstandsindkomst. Ikke uddannelsesorienteret opvækstmiljø. Svage boglige kompetencer. De Vedholdende Ustabil familiebaggrund og omsorgssvigt. Dårligt fungerende i sociale sammenhænge. Få eller ingen nære venner. Svage sociale kompetencer. Forældre med kort eller mellemlang uddannelse og relativ god indkomst, dog perioder med smalhals på grund af enlig forsørger.Uddannelsesorienteret miljø. Relativt gode boglige kompetencer. De flakkende Relativ stabile familieforhold. Gode sociale netværk og relationer. Flere gode og nære venner. Gode sociale kompetencer. Forældre med kort eller mellemlang uddannelse og relativ god indkomst. Uddannelsesorienteret miljø. Relativt gode boglige kompetencer.

Motivation – Hvad ville kunne motivere dem til at gå i gang med en uddannelse De opgivende - det teoretiske stof er snævert knyttet til det praktiske arbejde med mulighed for ekstra støtte til det teoretiske, - det praktiske skal være indgangen til uddannelsesforløbet, - der var tilknyttet en ungdomsvejleder e.l., der sammen med familien kunne være med til at holde ham fast i et forløb og give ham troen på, at det nok skal lykkes, - der er plads til at udfolde et socialt liv på uddannelsesinstitutionen. De praktiske - det teoretiske stof er snævert knyttet til det praktiske arbejde med mulighed for ekstra støtte til det teoretiske, - det praktiske skal være indgangen til uddannelsesforløbet, - der var tilknyttet en ungdomsvejleder e.l., der sammen med familien kunne være med til at holde ham fast i et forløb og give ham troen på, at det nok skal lykkes, - der er plads til at udfolde et socialt liv på uddannelsesinstitutionen. De vedholdende - Det teoretiske stof skal derfor afstemmes efter den enkeltes tempo og formåen, og underviserne skal ofte komme med faglige tilbagemeldinger på den enkeltes indsats og niveau. - Det praktiske kan være indgangen til uddannelsesforløbet, men der må gerne være større teoretiske blokke. - Der er tilknyttet en ungdomsvejleder el. lign., der kan give personlig støtte, opbakning og vejledning gennem hele forløbet. - Der skal være sociale arrangementer og tryghedsgrupper på udannelsesinstitutionerne, der kan være med til at sikre tilknytning til uddannelsesstedet. De flakkende - et individuelt tilrettelagt forløb, der er skræddersyet til hendes ønsker og behov, og som sikrer optimal udfordring, - mulighed for kreative udfoldelser eller anden ikke boglig aktivitet i uddannelsesperioden, - sociale aktiviteter, der kan være med til at fastholde engagement.

At støtte den enkelte unge i sit uddannelsesvalg. At støtte den enkelte unge i de sociale relationer han/hun indgår i. Bygge bro mellem ungdomsuddannelserne og den enkelte unge og mellem virksomhederne og den unge  Mentor kan være med til at ændre kulturen på udd. inst. Samarbejde omkring de unge – tænke i helheder.  Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.  De sociale myndigheder.  Erhvervslivet At støtte den enkelte unge i de faglige udfordringer. At være med til at opbygge netværksgrupper i gruppen af sårbare unge. At iværksætte sociale aktiviteter i netværksgrupperne. At sætte sig ud over sin rolle som ”lærer”, for i stedet at være mentor/”voksenven”/støtte. At være personlig vejleder/hjælper/støtte/rådgiver…..

Den første kontakt er vigtig!  Personlig henvendelse.  Tid til snak og spørgsmål. Afhængig af situationen har vi kontakt daglig, hver uge, hver anden uge.  Kontakten kan være ”face to face”, pr. mail, pr. telefon, pr. sms, brev, ….. Alt er muligt – afhængig af hvad der virker. Det er os der står for kontakten indtil den unge selv er kan/vil. Vi går ”i kødet” på de unge mennesker – VI PAKKER IKKE TINGENE IND – på nær hvis det er nødvendigt. Vi arbejder individuelt!!!! Vi holder mentormøde hver måned. Vi laver netværksarrangementer. Vi holder kurser for vore mentorer/unge rollemodeller. Vi arbejder løbende på, at implementere beskrivelser af vore mentees i fht. de kategorier som er beskrevet i vores projekt.

Unge på ungdomsuddannelserne, som har socialt sind.  Succeoplevelser for livet. Både for mentor, men også for mentee. Det kræver overskud at være rollemodel. Rollemodellerne bliver ansat ved ansættelsessamtale og bliver aflønnet. Unge snakker bedre med unge om nogle ting!  Selv jeg er for gammel! Rollemodeller overtager efterhånden mentors opgaver.

Hvad har den enkelte mentee brug for?  En ”erstatningsforælder”.  En kritisk ven.  En voksenven.  En ”oversætter”.  Storebror/storesøster.  Et skulderklap på det rigtige tidspunkt.  En personlig vejleder/hjælper/støtte/rådgiver. Hvilken mentor tror vi kan matche den enkelte mentee.  Hvad passer i fht. de mentees mentor har i forvejen, hvilken skole går mentee på, hvad vurderer vi, den enkelte mentee har brug for hos sin mentor. Hvordan tror vi mentor og mentee ”swinger” sammen. Evaluering i løbet af de første par måneder, afhængig af mødefrekvensen. Evt. ommatchning sker hurtigt…. Men sjældent.

Store eller små grupper – hvad er der brug for.  Tendensen er at de små grupper fungerer bedst. Mange af vore unge mangler sociale netværks/tryghedsgrupper  Mangler selv de sociale kompetencer. F. eks fire unge som mødes jævnligt for at se film, gå i biffen, snakke, spise pizza, etc. Målet: at skabe relationer som kan være med til at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne.

At være på kanten af uddannelsessystemet er ikke et bevidst valg!!!! ”Kan de ikke bare tage sig sammen” – Hvis de kunne det havde de nok gjort det…… Marginaliserede unge skal foretage valg de ikke er i stand til at foretage!!!! Unge fortæller sandheden – set med deres øjne….. Det sværeste af alt er er ikke at have succes!!!

Mentorgruppe som forankres i UU.  Der skal være en synlig markedsføring! Der afsættes midler til mentorarbejdet i fremtiden. Midlerne skal ”styres” af UU – centrene.  Midlerne skal ikke øremærkes til aflønning af mentorer, men skal også kunne bruges til netværksaktiviteter eller til at styrke en fritidsinteresse, etc….  Det skal være muligt at inddrage psykologbistand. Et korps af mentorer, som favner bredt.  Ingen aldersgrænse, dog min. 18 år.  Den enkelte unge kan også selv foreslå en mentor, som han hun er tryg ved….. Institutionsuafhængig. Alle skal i princippet kunne indstille til en mentor!! Der skal ikke være en min. eller max timegrænse.

Kan alle jobs forenes med mentorrollen?  Studievejleder på handelsskolen – hun oplever at det er meget svært at skelne mellem mentorjobbet og studievejledningen.  At skifte mellem de forskellige ”kasketter”. Hvordan måler vi vores succes?  Hvordan ville vores mentees have klaret sig uden os og omvendt?  Successikring – hvordan gør man det?  Frustrationen over at det et langt stykke hen af vejen er mentoren der bærer samværet/tager initiativet.

”Det, der virker, uanset om vi kalder det mentor eller ej, er nærværet, empatien og det at blive forstået/mødt – altså menneskeligheden – det kommer vi ikke uden om.”