Sprog og fag Om sprogs betydning for faglig læsning og læsestrategier Anne Holmen CIP/KU

Plan for oplægget Sprogs betydning for læring og undervisning Fagenes sproglige registre Eksempel: ordforråd og læsning Opsummering om sprog og fag

Hvorfor er sprog vigtigt i forbindelse med studiemetodik? 1) Fordi sprog er et centralt element i alle lærings- og udviklingsprocesser: Man møder det nye i sprogligt formidlede situationer, man matcher det nye med det kendte bl.a. ved hjælp af sprog og man prøver sin viden af vha sprog 2) Fordi dialog og formidling er kernen i al pædagogik, og fordi fagene kan identificeres ved deres vidensformer og sproglige registre 3) Fordi mange elever har behov for pædagogisk opmærksomhed vedr. deres læring og udvikling gennem sprog

Ulriksen m.fl. (2008): Når gymnasiet er en fremmed verden Skolesprog adskiller sig fra hverdagssprog At ”bryde koden” i gymnasiet stiller krav til det sociale klima i klassen til de fagspecifikke kommunikationsformer i klasserummet til feedback og anden evaluering af elever

Sprog og læring ”Sprog er ikke noget, man har (eller ikke har). Det er noget, man bygger op gennem hele skoleforløbet” … ” og det gælder i øvrigt alle de sprog, børnene kender og møder” (Interview med skoleleder i EVAs evaluering 2007) 5

Anne Leth Pedersen, 2006: 53 Hvad vil det sig at være fagligt hæmmet pga sit sprog? Det vil sige at man ikke får fuldt udbytte af en forelæsning. Det sprog, der tales ved forelæsningen, er et andet end det, man taler på gaden. Men det vil også sige, at man har svært ved at få sig en læsegruppe. Og dermed er alt svært. Sidder man og løser opgaver, tør man ikke gå op til tavlen. Det er kommunikationen, der er problemet. De tosprogede er mere passive. Og så er der en risiko for, at man bliver hjemme og er mindre engageret.

Hiba El-Mohbi: ”Jeg virker nok bare dum” Som tosprogede elever har vi det svært i timerne, specielt i danskfaget. Læreren nævner fx som en selvfølge en ”kendt” dansk forfatter .... Mange tør ikke spørge. De tænker: ”Jeg virker nok bare dum. Jeg er lige begyndt at enes med klassekammeraterne og læreren. Et dumt spørgsmål vil bare ødelægge det”

El-Mohbi Et andet eksempel: Hvis gymnasielæreren spørger en etsproget elev, hvad han/hun mener om et læst Tove Ditlevsen-digt, kan svaret fx være: ”Tove Ditlevsens digt fokuserer på identitetskonflikter på en fængslende måde, og jeg kunne umiddelbart relatere mig følelsesmæssigt til det”. Når man som tosproget hører det og sammenligner det med, hvad man selv ville have sagt, lader man langsomt sin oprakte hånd synke.

El-Mohbi Diskussionerne i timerne og i grupperne kan virke meget afskrækkende på os tosprogede elever. Hvis man går i en klasse, hvor formuleringsniveauet blandt eleverne er højt, så forholder de fleste tosprogede sig helt tavse under diskussionerne.... Jeg synes, at læreren skal gribe ind. Men hvordan? Jeg mener, at det er vigtigt, at læreren tager hensyn til de sproglige forskelle, at læreren støtter og ikke kun kommenterer negativt.

Coyle et al. 2010: Content-and-language integrated learning(CLIL) Language of learning: det sprog, der hører til fagene, deres grundbegreber og vidensformer (fagenes sproglige register) Language through learning: det sprog, man lærer ved at beskæftige sig med fagene Language for learning: det sprog, der skal til, for at man kan deltage i sociale læringsprocesser , fx kunne indgå i gruppearbejde, stille spørgsmål, diskutere, reflektere over sprog

Fagets sproglige register En klynge af forbundne træk, der har en mere-end- tilfældig tendens til at optræde sammen Det naturfaglige register er bl.a. kendetegnet ved, at det organiserer fænomener i verden vha tekniske taksonomier, der klassificerer disse i forhold til over- og underordning eller i forhold til sammensætning, det vil sige hvordan dele indgår i en helhed. (fra Tore Sørensen i Laursen 2008) 11 11

Lærebogsmateriale om fordøjelsessystemet Blodet i tarmene er rigt på næringsstoffer fra den fordøjede mad, og det løber til kroppens største kirtel: leveren. Den ligger … Leveren omdanner især skadelige stoffer til uskadelige, og det kaldes afgiftning. Et eksempel er rusmidlet alkohol i øl, vin og spiritus. Leveren afgifter alkoholen, så en del af dens skadelige virkninger fortager sig. 12 12

Lærebogsmateriale om fordøjelsessystemet Blodet i tarmene er rigt på næringsstoffer fra den fordøjede mad, og det løber til kroppens største kirtel: leveren. Den ligger … Leveren omdanner især skadelige stoffer til uskadelige, og det kaldes afgiftning. Et eksempel er rusmidlet alkohol i øl, vin og spiritus. Leveren afgifter alkoholen, så en del af dens skadelige virkninger fortager sig. 13 13

Blodet i tarmene er rigt på næringsstoffer fra den fordøjede mad, og det løber til kroppens største kirtel: leveren. Den ligger … Leveren omdanner især skadelige stoffer til uskadelige, og det kaldes afgiftning. Et eksempel er rusmidlet alkohol i øl, vin og spiritus. Leveren afgifter alkoholen, så en del af dens skadelige virkninger fortager sig

Typiske ord og udtryk i det naturfaglige register Enheder: lever, stoffer, rusmidler Relationer mellem enheder: består af, inddeles i, er sammensat af, indgår i Processer: omdanne, løbe, optage, nedbryde, opløse, også som nominaliseringer: afgiftning, nedbrydning, opløsning 15 15

Bronzealderen 1800-400 f.Kr. I bronzealderen steg befolkningstallet. Man fortsatte med at rydde skoven for at få græsning til kreaturerne og marker til korndyrkning. Man var bofaste, så længe der var udbytte at hente på de opdyrkede arealer. Men man kendte ikke til effektiv gødskning af jorden, så når jorden var udpint, måtte man rydde og opdyrke ny jord og måske også flytte bopladsen. Tegningen forsøger at vise, hvorledes en boplads i bronzealderen formentlig kunne se ud 16 16

Eksempel: ordforråd og læsning Sprogfærdighed indeholder mange delkomponenter Beherskelse af sproglige niveauer: Ord, grammatik, udtale, stavning, pragmatik, tekstsammenhænge, genrer De fire færdigheder: tale, lytte, læse, skrive Metaniveau (sproglig refleksion) Nu: ordforråd (efter Hanne Lindegaard Svensson, KVUC)

Ordforrådets betydning for læseforståelsen Ordforrådsstørrelsen (hos læseren) er den enkeltfaktor der spiller den største rolle for læseforståelsen (andre faktorer er f.eks. viden om emnet, brug af læsestrategier og hurtig ordafkodning og -genkendelse) Jo mere specialiseret ordforrådet i teksten er, jo stærkere er denne sammenhæng 95-98% af ordene i en given tekst skal være kendte for at læseren kan opnå en rimelig grad af læseforståelse og kan anvende læsestrategier Udover ordforrådsstørrelsen har også dybdeforståelsen af ordforrådet betydning for læseforståelsen

Ordforrådsstørrelsen hos en gruppe KVUC HF-kursister 55 kursister på i alt tre hold tog en dansk ordforrådstest (efter Henriksen et al.) Frekvensopdelt i fire niveauer: niveau 1(lettest) f.eks: hjemland, abort og afhøre niveau 2, f.eks.: prestige, bagatel og gavl niveau 3, f.eks.: afkrog, otium og glane niveau 4 (sværest), f.eks.: vasal, slev og annektere Korpusbaseret (aviser, blade, romaner ol.) Tester i alt 120 ord En score på 26 korrekte svar (ud af 30 mulige) betyder, at kursisten kan siges at beherske dette frekvensniveau.

Eksempel fra testen 1 doven 2 lavmælt ____skrøbelig 3 overflødig ____unødvendig 4 salig ____uden lyst til at 5 sart bestille noget 6 skeptisk

Ordforrådsstørrelsen hos en gruppe KVUC HF-kursister   Julies hold (22 kursister) Stefans hold (15 kursister) Mettes hold (18 kursister) Alle tre hold Gns points 73,68 86,6 71,9 76,64 Laveste score 38 56 27 Højeste score 113 111 106 Score range 75 55 79 86 Antal kursister på:  Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 2 11 4 5 6 7  6 24 16 9

Dansksprogede og tosprogede kursister   Dansksprogede (44) Tosprogede (10) Gns/points 84,91 40,40 Laveste score 51 27 Højeste score 113 65 Score range 62 38 Antal kursister på: Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 20 15 9 6 4

Hvad så? Status: Vi har altså en gruppe kursister med et forholdsvist begrænset ordforråd. Vi har også en masse tekster (i alle fagene), som indeholder mange nye ord og ord, der bruges på en anden måde end kursisterne er vant til. Men hvad så? Lærer kursisterne ikke bare betydningen af disse ord, når de støder på dem under læsningen? Og så løser problemet vel sig selv eller hvad? Det er jo en kendt sag, at langt de fleste ord (bortset fra de hyppigste 2000) læres gennem læsning (Nation, 2001)

Hvad sker der, når eleven støder på ukendte ord, mens han læser? Det positive: Når kursisten møder nye ord i fagtekster, får han mulighed for (på sigt i hvert fald) at opbygge en dybdeforståelse af ordene og anden viden om ordene, som han ikke ville kunne få alene fra definitioner og ordlister. De gode læsere (dem med rimeligt stort ordforråd og gode læsestrategier) kan – hvis ellers der er clues nok at gå efter – godt regne sig frem til ”nye” ords betydning, når de møder dem under selvstændig læsning. Det knapt så positive: Gode som dårlige læsere ignorerer mange nye ord. Disse læres selvsagt ikke. Mange læsere kan – af flere årsager - ikke gætte sig frem til betydningen af nye ord Mange kursister kan ikke slå ordet korrekt op i ordbogen Den dygtige kursist, der har bemærket et nyt ord og gættet sig til den rigtige betydning (eller har slået ordet rigtigt op) under læsning, kan ikke nødvendigvis huske det senere.

Hvad betyder alt dette for os KVUC-lærere? Tekstvalg: Måske skal vi ikke altid vælge så svære tekster men på den anden side skal teksterne også have et indlæringspotentiale, også rent sprogligt. Glossering af tekster: Er nok en rigtig god idé. Man kan også finde illustrationer (ud over dem der allerede er i teksten) for at understøtte læseforståelsen. Introduktion til teksterne: Man kan gøre det nemmere for den ordforrådssvage kursist at læse lektien ved at give dem lidt viden om emnet i forvejen. Så det er godt at bruge lidt tid på lektien til næste gang i slutningen af timen. Decideret ordforrådsarbejde: Det er nødvendigt at fokusere direkte på ordforrådet, det faglige såvel som det ikke-faglige, hvis vi skal optimere kursisternes forståelse og læring. Tid til træning i gættestrategier og brug af ordlege og –øvelser vil være givet godt ud.

Sprog er vigtigt, men tages for givet I etsprogede sammenhænge er der tendens til bare at bruge sproget og ikke reflektere over dette – også når det blokerer for forståelse og forhindrer deltagelse I flersprogede sammenhænge melder sproget sig hele tiden som et særligt genstandsfelt

Sprog og fag følges ad I flersprogede sammenhænge er alle lærere også sproglærere: Fokus på elevernes skriftlige og mundtlige produktion af sprog Fokus på læse- og lyttestrategier Fokus på fagenes sproglige register Metasprog om læring, sprog og fag – italesættelse

Nyt stof og nyt sprog (efter Coyle et al. 2010) Forløb: Opvarmningsøvelse, fx brainstorm Kendt sprog, kendt indhold 2. Præsentation af nyt stof sprogligt Nyt sprog, kendt indhold (stilladsering af sprog) 3. Faglig kerne Kendt sprog, nyt indhold (stilladsering af fag) 4. Konsolidering af faglig viden og/eller færdigheder Bygger på 1-3, derfor kendt sprog og indhold Sikkerhed, automatisering af sprogbrug