29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Bridging the Gap – foreløbige perspektiver vedrørende læreruddannelsen Af Helle Bjerg, lektor, ph.d. UCC, Lars Emmerik Damgaard Knudsen, ph.d. studerende, Aarhus Universitet 1

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Bridging the Gap – foreløbige perspektiver vedrørende læreruddannelsen ›Læreruddannelsen arbejder målrettet imod at skabe sammenhæng i uddannelsen – mellem uddannelse & praktik og mellem teori & praksis ›Feltarbejdet har imidlertid vist en række centrale brud, som kan være med til at forklare udfordringer i at skabe den sammenhæng. Centrale pointer – udfordringer for sammenhænge mellem teori og praksis 1.Studerendes forskellige teori-praksis forståelser udfordrer oplevelsen af sammenhæng 2.Skift mellem uddannelseslogik og praktiklogik er en udfordring for sammenhæng 3.Forskellige teori-praksis modeller skaber misforståelser 4.Oplevelser af brud kan forstås som kulturelle forskelle 2

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Baggrund: Professionsbacheloruddannelsen til lærer i folkeskolen er en vekseluddannelse ›I alt 4 årsværk – heraf 0,6 årsværk i praktik, fordelt over alle fire år Underviserne på læreruddannelsen har en akademisk uddannelse. ›En del har en også en læreruddannelse og praktisk lærererfaring. Praktikvejledere og praktiklærere er udøvende praktikere. ›Ansat på praktikskolen, men aflønnes af læreruddannelsen. Tendenser i udviklingen af læreruddannelsen: ›Øget professionsrettethed & øget akademisering. 3

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Teoretiske begreber om sammenhænge i læreruddannelsen Coherence: - I hvor høj grad deles grundlæggende målsætninger om undervisning og læring af alle parter involveret i undervisningen & - I hvor høj grad er uddannelsen indholdsmæssigt og organisatorisk tilrettelagt i forhold til disse målsætninger (Grossman 2008: 274) MEN OGSÅ: -Kontekstbundne, kulturelle og subjektive oplevelser af sammenhænge (Fibæk og Knudsen 2011) 4

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Praktisering af sammenhænge i læreruddannelsen ›Introduktion til læreruddannelsen sker også gennem forskellige praktikker - ’snusepraktik’, ’observationspraktik’, ’rigtig praktik’ ›Den første praktik er indlejret i et forløb med undervisning før og efter praktikken ›Undervisningen lægger op til forskellige teoritilbud og forskellige former for teori- praksis-sammenhænge ›Uddannelsernes arbejde med at skabe sammenhæng sker ofte i form af ’materialiseringer’ af praksis i form af skriftlighed. 5

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Case: Holdet er samlet til fremlæggelse af refleksioner over praktikerfaringer ud fra et særligt fokuspunkt. Tre praktikgrupper sidder sammen og skal diskutere de enkelte gruppers fokuspunkter. Det er efter frokost og en af grupperne fremlægger deres fokus på elevernes koncentration. Inden første praktik havde de observeret, hvornår eleverne blev ukoncentrerede og de diskuterer nu, hvordan man praktisk kan håndtere, at der er mønstre i, hvornår eleverne er koncentrerede. De studerende taler om, hvorvidt det mon er noget man tager hensyn til, når man lægger skema. En af de studerende henviser til, at han har været på en skole, hvor dansk og idræt skiftede til at have de sidste timer om fredagen, fordi de var ’de værste’. En anden siger ’godt det tager vi med i fremlæggelsen (i plenum), så har vi også nogle erfaringer’. 6

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Case – fortsat Underviseren kommer hen og spørger ind til fokuspunktet. Hun henviser til den litteratur om uro/disciplin, som hun anbefalede gruppen af læse. Artiklerne ligger på bordet foran gruppen, men inddrages ikke i diskussionen. En af de studerende fra ’koncentrationsgruppen’ siger, at de syntes ikke rigtig det handlede om det samme, fordi de artikler handlede meget om lærerens disciplin og autoritet – og han mente ikke at det var problemet i denne klasse. Det var mere et spørgsmål om elevernes koncentration i fht. hvornår timerne lå på dagen. Underviseren spørger om de kunne se, at de givne artikler repræsenterede forskellige syn på uro – at en artikel fokuserede på disciplin, mens en anden på motivation. Jae – siger de studerende tøvende, men det er ikke noget de bider på og underviseren fremturer ikke. Underviseren opfordrer dem til at få struktur på den fælles fremlæggelse og går. 7

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Pointe 1: Studerendes forskellige teori- praksis forståelser udfordrer oplevelsen af sammenhæng 8 Teori som handlingsforeskrivende Fx konkrete metoder til undervisning i praksis (1: 1) Teori som normativ Fx principper for gennemførelse af undervisning i praksis Teori som deskriptiv Fx til forståelse/forklaring af fænomener i praksis Teori som analyserende Fx begreber til kategorisering/generalisering/analyse af praksis Teori som abstrakt/ ’meget teoretisk’ / praksis uvedkommende Teori som forhåbning om handleanvisninger for håndtering af situationer i praksis

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Pointe 1: Studerendes forskellige teori- praksis forståelser udfordrer oplevelsen af sammenhæng ›Undervisningen lægger op til at de studerende kan veksle mellem forskellige former for teori-praksis forhold ›Det er særligt udfordrende for de studerende at skabe de sammenhænge, der ligger i tilbuddet om teori som redskab til analyse og praksis som empiri ›De studerende hjælpes ikke til at skelne mellem forskellige former for teori – praksisrelationer ›De studerende møder ikke altid de former for praktiseringer af teori som uddannelsen efterspørger 9

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Pointe 2: Skift mellem uddannelseslogik og praktiklogik er en udfordring for sammenhæng 10 Pointe 2: Skift mellem uddannelseslogik og praktiklogik er en udfordring for sammenhæng 10 UddannelseslogikPraktiklogik Udfordring‘Hvad skal jeg?’ - At leve op til krav ‘Hvad kan jeg?’/’Hvad gør jeg?’ - At prøve sig selv af Deltagelse & Læring Være til stede som ‘elev’ Via mål, fokus, dokumentation, skriftliggjort viden Via iagttagelse / undervisning som eksemplarisk Være til stede som ‘lærer’ Via tilstedeværelse, handling, erfaring Via iagttagelse / undervisning som eksemplarisk GenstandGeneraliserede elever Planlægning af og forestillinger om undervisning og læring Specifikke børn Konkrete og komplekse situationer

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Pointe 2: Skift mellem uddannelseslogik og praktiklogik er en udfordring for sammenhæng ›De studerende orienterer sig i forhold til forskellige logikker ›Initiativer til ‘brobygning’ sker ofte gennem en uddannelseslogik – i form af skriftliggørelse af erfaringer og refleksioner ›Praktikstedet/praktikundervisere understreger en praktiklogik ved ikke at lægge op til teoretisk refleksion på praktikstedet 11

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Pointe 3: Teoretisk perspektiv: Forskellige teori-praksis modeller skaber misforståelser Forskellige forståelser af relationerne mellem teori og praksis forklarer misforståelser mellem studerende, undervisere og praktiklærer Et spørgsmål om underviserne savner en meta-didaktisk teori om teori-praksisrelationer i vejledning og undervisning? Kilde: FOUR PHILOSOPHICAL MODELS OF THE RELATION BETWEEN THEORY AND PRACTICE ESTELLE R. JORGENSEN.. I: Philosophy of Music Education Review, 13, no. 1 (Spring 2005) Teori og praksis er helt forskellige og absolutte modsætninger Dikotomi Teori og praksis er modsætninger men tvetydigt forbundne Polaritet Teori og praksis er uløseligt forbundne og relation er etisk funderet Fusion Teori og praksis er forskellige men relaterer sig til hinanden ved at uddybe hinanden Dialektik

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Pointe 3: Teoretisk perspektiv: Forskellige teori-praksis modeller skaber misforståelser ›Underviser – dialektik: Teorien er almen og kan anvendes til at forstå og uddybe partikulære erfaringer i en vekselvirkning. ›Studerende – fusion: Teorien kan ikke forklare enkeltstående tilfælde, fordi den er en abstraktion og mangler en forankring i den partikulære verden enten ved at være brugbar som et værktøj eller normativ som en etisk vurdering. ›Pointer: ›Studerende og undervisere kan have alle teori-praksis forståelser og de kan have de samme. ›Nogle misforståelser opstår, når teori og praksis forståelserne dels er forskellige og dels ikke bliver ekspliciteret af de enkelte studerende eller undervisere. ›Er det undervisernes didaktiske opgave at gennemskue, hvilke teori-praksis forståelser, der er på spil? 13

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Pointe 4: Teoretisk perspektiv: Oplevelser af sammenhænge og brud kan forstås som kulturelle forskelle ›Kampe om anerkendelse og etnocentrisme mellem livsformer – afspejles i praktik- og uddannelsesstedernes selvforståelser og teori-praksisforståelser: ›Uddannelsesstedet som en karrierelivsform: Undervisning er afgørende for udvikling af praksis – teori som refleksion over praksis: Abstraktion, universalitet, hierarki, personlig udvikling ›Praktikstedet som en lønarbejder- / personorienteret livsform: Konkrete erfaringer er afgørende for udvikling af praksis – teori som værktøj i praksis: Konkretisering, partikularitet, erfaring, etik, helhed, ›Pointe: Teoretisk refleksion fylder fortsat lidt i praktikken – praktisk erfaring fylder fortsat lidt i undervisningen (sammenlign fx med sygeplejerske-, ingeniør-, pædagoguddannelse.). Tegn på opblødning men fortsatte rester af dikotomi. 14

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Pointe 4: Teoretisk perspektiv: Oplevelser af sammenhænge og brud kan forstås som kulturelle forskelle ›En uddannelsesleder siger: ”Vi har stadigvæk studerende der siger til os, at ”vores praktiklærer [siger] at nu skal I bare glemme alt det der om teori.” Der håber jeg jo at vi med den nye læreruddannelse her, får nye lærere ud, som også har set nytten af øh, at udfordre deres oplevelser i praksis […] også ved teorier.” ›En praktiklærer siger: ”Jeg synes virkelig at praktikområdet også på seminarieregi men også på skolen altså begge steder de senere år er blevet kraftigt, kraftigt, kraftigt forbedret.” ›Interviewer: Har hun [praktiklæreren] diskuteret de teoretiske begreber med jer? Studerende: nej, det har hun sådan set ikke … det er bare os selv der, man sidder lidt og tænker lidt om, altså, hvad er det egentlig man skal bruge. ›En studerende siger: ”Hun bruger de der teorier, og dem kunne vi genkende.” 15

29. September 2011 Helle Bjerg & Lars E. D. Knudsen INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Centrale pointer og udfordringer 1.Studerendes forskellige teori-praksis forståelser udfordrer oplevelsen af sammenhæng 2.Skift mellem uddannelseslogik og praktiklogik er en udfordring for sammenhæng 3.Forskellige teori-praksis modeller skaber misforståelser 4.Oplevelser af brud kan forstås som kulturelle forskelle Udfordringer for læreruddannelsen: ›Behov for en meta-didaktik om teori-praksis forhold? ›Behov for undervisnings- og praktikformer, der overskrider uddannelses- og praksislogikker til undgåelse af gentagelse og kolonisering? 16