Styrket faglighed for alle elever 4. september 2012 Fagdidaktik og it Fra ide til praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Advertisements

[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Energi- & Vandværkstedet
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Læringscentret og nye vejledningsformer
Arbejdspladsudvikling
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Lærerprofessionen.
Almen studieforberedelse
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Introduktion til Det Praktiske Projekt Det Praktiske Projekt Udvikling og skriveproces.
Ekstra Bladet Redaktionen - Et PracSIP
De store underviser de små ved hjælp af it.
ARBEJDSGLÆDE, MOTIVATION OG ENERGI
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Kommunikation / it.
Kondenceret konceptudvikling DDK ITU F2007 John Paulin Hansen.
Inquiry based science education
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Ungemiljø på Rosengårdskolen 13. februar 2011
Relationer – børn og voksne
IT i undervisningen.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. Ph.d. Jeppe Bundsgaard
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Undervisningsforløb i 8. klasse.
Vejlederens kommunikation
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Fra vejledning til biologi c
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Velkommen til Green Field. Hvad er Green Field? På Green Field er alting muligt: Her er ingen restriktioner Her kan man udfolde sig Her er alle imødekommende.
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004 Måleovervejelser Overvejelser inden I beslutter jer for en måletype Præsentation af hovedmåletyper Oplæg til.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 3. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted
SKABELON.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Fremtidens teknologiske løsninger i folkeskolen 12. april 2012 Fagdidaktik og digitale læremidler for fremtidens samfund i fremtidens skole Lektor, ph.d.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Naturfag.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Design Thinking Consultant Agnete Design Thinking Consultant
Hvorfor dansk på GF1?.
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Styrket faglighed for alle elever 4. september 2012 Fagdidaktik og it Fra ide til praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

Fra vision til didaktisk praksis Hvordan it kan anvendes til at udvikle undervisningen i fagene gennem  fornyede didaktiske praksisser,  bedre læremidler og  forøgede relationer til den omgivende verden. Fokus på  faldgruber,  udfordringer og  muligheder.

Et relevant spørgsmål... Det mest relevante spørgsmål en elev kan stille:  ”Hvad skal vi bruge det til?” Et ugyldigt svar:  ”Det skal du bare lære fordi det er godt at vide... eller det skal du bruge til eksamen” Derfor:  Lad os tage udgangspunkt i de situationer eleverne står i og kommer til at stå i

Faser i en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik

En situation: Købe ny computer

Ny computer Hvor meget må den koste? Hvordan finder vi ud af hvilken computer der er den bedste til prisen? Hvor er det bedst at købe den?

Budget Med et regneark opstilles et budget (fiktivt eller reelt) over indtægter og udgifter  Hvordan gøres det smartest?  Hvad kan vi gøre med sådan et budget? Spørgsmål til overvejelse  Skal vi bare bruge alle vores penge til computeren?  Skal vi tage et lån for at have råd til en bedre computer?  Hvornår har vi så penge til bukser eller et besøg på cafe

Hvilken computer er bedst? Hvilke computere findes i prisklassen i dag? Søgning på tests af dem som umiddelbart tiltrækker Sammenligning af tests Bag om testen. Hvem er de? Hvad ved de?

Hvor kan jeg få den bedste computer billigst? Søgning på nettet efter priser  Herunder Pricerunner, Kelko, EDB-priser Er de billigste forretninger til at stole på? Skal jeg købe i udlandet eller i Danmark? Holder det sig inden for budgettet?

Tage en beslutning – og forklare den... Mor og far skal give lov – så argumenterne skal være i orden. Man kunne fx selv skrive en test af den valgte computer

Køb af computer - faglighed Matematik  Modellering (matematisering af privatøkonimi: Budget)  Regneark  Renter og afdrag Dansk  Søgning på nettet  Sammenligning af informationer  Kildekritik Økonomi/samfundsfag:  Køb af varer, købelov  Løn og lån. Skat. Investering. It bruges som redskab

En situation Følge med i samfundslivet

Dagens Update Dagen starter med at læren går ind på DR Updates hjemmeside på Whiteboardet Samtale om:  Hvorfor disse nyheder?  Hvad ligger bag?  Hvordan er nyheden vinklet?  Hvordan kunne den også være vinklet? Indimellem:  Eleverne vælger en nyhed og skriver en ny speak til en anden vinkel på nyheden.  Gives til kammerat som læser og kommenterer. Speaken redigeres.  Udvalgte speaks læses op for klassen og diskuteres.

Faglighed Faglige begreber og tilgange  vinkling, nyhedstrekant, kommunikationssituation, interesser i kommunikation osv. Forståelse  Forstå hvordan fakta hænger sammen  Forstå hvordan jeg forholder mig til de sammenhængende fakta.  Forstå hvorfor de sammenhængende fakta er relevante for mig nu og her.

Tweet Gå ind på Twitter og opret en konto Tweet til #faglighedogit om alle de situationer I kan komme på, som kan indeholde væsentlige faglige aspekter

Hvad kan vi lære om læring af computerspil?* James Paul Gee  What Video Games Have to Teach Us About Learning and Literacy (2003)  Good Video Games + Good Learning (2007) *Det samme som læringsvidenskaberne allerede har lært os (hvis vi havde lyttet).

13 principper, bl.a.: Co-design  God læring kræver at de lærende føler sig aktive (producenter), ikke bare passive modtagere. Identity  God læring kræver udvidet engagement (commitment) – og det bliver særlig stærkt hvis personerne påtager sig en ny identitet, som de værdsætter og som de involveres i.

13 principper, fortsat Manipulation and Distributed Knowledge  Mennesker føler empowerment og udfolder sig når de kan håndtere kraftfulde værktøjer på komplicerede måder Well-Ordered Problems  De problemer lærende møder tidligt, er afgørende og skal være veldesignede for at lede dem til hypoteser der fungerer, ikke blot ifht. disse problemer, men også som aspekter af senere, sværere problemer. Information ”On Demand” and ”Just in Time”

13 principper, fortsat Skills as Strategies  Mennesker lærer og øver sig bedst i færdigheder når de oplever dem som del af et sæt af relaterede færdigheder som en strategi til at opnå et ønsket mål. System Thinking  Mennesker lærer bedst færdigheder, strategier og ideer når de ser hvordan de passer ind i et større system som giver mening. Meaning as action image  Mennesker tænker ikke gennem generelle definitioner og logiske principper. De tænker gennem erfaringer som de har haft og forestillede rekonstruerede erfaringer.

Recepten er simpel Giv folk veldesignede visuelle og kropslige erfaringer med et domæne – gennem simulationer eller i virkeligheden (eller begge dele). Hjælp dem med at anvende disse erfaringer til at bygge simulationer i deres hoveder. – Derigennem kan de tænke over og undersøge fremtidige handlinger og hypoteser. Lad dem handle og erfare konsekvenserne – men på en beskyttet måde. Hjælp dem derefter med at evaluere deres handlinger og konsekvenserne – på måder som får dem til at bygge bedre simulationer for fremtidige handlinger. (Gee, 2007, p. 81).

En situation Diskussion af klima-problemet Mål:  Eleverne skal blive mere nuancerede i deres holdning til klimaspørgsmålet  Eleverne skal udvikle deres kompetence til ansigtsløs kommunikation

Ide Flere klasser arbejder sammen via webben om at komme til klarhed over et emne, foreslå regler for eller ideer til fornyet praksis og fremlægge det for relevante personer. Alle elever har profiler – og derigennem identitet i det virtuelle rum – og adgang til social kommunikation Eleverne mødes som afslutning på projektet til en paneldebat

Tilrettelæggelse Der sker en grundig forberedelse før diskussionen på tværs går i gang (og undervejs). Der er konfliktpotentiale  Eleverne starter med at have for-imod-holdninger Der er klare rammer for samarbejdet  Der er grupper for og imod hvert delemne i hver klasse  Der er formuleret tids- og organisatoriske rammer for debatterne

Tilrettelæggelse Der debatteres efter webhøringsformen med en ordstyrer Der er et produktmål Der er et fremlæggelsesmål  Fx paneldebat med deltagelse af lokalpolitikere, embedsmænd el.lign.

Webhøring Der er klare deadlines En forberedelse, fx i form af debatoplæg En ordstyrer  der ikke tildeler ordet, men samler op og lægger op til de kommende diskussioner  Hvem har sagt hvad, hvad er vi enige om, hvad er vi ikke enige om, hvad mangler vi at tale om. Det er meningen at deltagerne skal komme til enighed – eller være enige om at være uenige. Der skal produceres et fælles produkt

Faglige muligheder Naturfaglighed  Undersøgelser af CO2-kredsløbet, energiproduktion, klimaforandringer osv.  Vurdering af løsninger energikilders fordele og ulemper, omlægning af livsformer Danskfaglighed  Faglig læsning  Informationssøgning, kildekritik  Genreskrivning læserbrev, argumenterende tekster  Samarbejde om skrivning af policy paper Responsgivning, korrekturlæsning  Ansigtsløs kommunikation Empatisk kompetence og scenariekompetence

Hvad er faglighed? Målsætning  Eleven skal kunne faget → basisfaglighed  Eleven skal kunne bruge faget → general skills  Eleven skal kunne bruge ting hun har lært gennem faget i sit møde med udfordringer i situationer → kompetencer Indhold Fagets stof & færdigheder Opgaver hvor fagets stof og færdigheder kan anvendes Situationer med udfordringer – hvor fagets metoder og vidensområde kan tages i brug

Hvad er faglighed? Forståelse  Kende fakta  Vide hvad fakta betyder  Forstå hvordan fakta hænger sammen  Forstå hvordan jeg forholder mig til de sammenhængende fakta.  Forstå hvorfor de sammenhængende fakta er relevante for mig nu og her. Handling Kunne en procedure Vide hvornår proceduren kan bruges Vide hvordan forskellige procedurer kan bruges sammen Vælge hvilke redskaber der skal bruges i en given situation Forholde mig til om redskaberne er gode at anvende – om udgiften står mål med udbyttet

En situation...?

Læringsspil

Forståelse  Kende fakta Faglighed i “læringsspil” Målsætning  Eleven skal kunne bruge faget Indhold  Fagets stof og færdigheder Handling  Kunne en procedure

Tid til at få ideer... Med sidemanden  Vælg en situation at sætte eleverne i.  Diskuter hvad situationen består i og af.  Diskuter faglighed.  Brug MindMaster. Præsenter for sidegruppen og diskuter

Ideer til køb en computer

En situation Undersøge og formidle viden

Video og billede Et besøg ved en å eller et vandhul Eleverne tager video/billeder af dyr  i vandet,  dyr i luften,  dyr på jorden

Teknik

Finde, behandle og formidle viden Undersøger de fundne dyr og planter  Med USB-mikroskoper Læser mere om de fundne dyr på  danskedyr.dk,  denstoredanske.dk  wikipedia.dk Arbejder med stoffet  Hvad er vigtigst?  Hvordan hænger det sammen?  Stemmer oplysningerne?

Producerer digital fagbog Videoen/billedhistorien tilrettelægges  Med Filmstudiet eller Filmlinjen Videoen klippes  med Kino, OpenShot eller Windows Movie Maker Billederne sættes ind  i et dokument eller i et slideshow til en billedhistorie Der sættes lyd til billederne  med Audacity eller Windows Lydoptager og  de lægges ind i filmen eller slideshowet

Kommunikér autentisk!

Eleverne går på opdagelse i hinandens fagbøger Elevernes bøger vises på det interaktive whiteboard for mini-venskabsklassen  Eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle venskabsklassekammeraterne om. Venskabsklassen arbejder videre med emnet  De giver feedback Og bøgerne vises frem til et forældrearrangement Fagbogen LÆSES

Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser Valg af genre og tiltaleform Informationssøgning og fokusering og problemformulering Naturfaglige undersøgelser og videnstilegnelse Skrivning og gensidig responsgivning Arbejde med digitale værktøjer i autentiske sammenhænge Faglighed Forståelse  Forstå hvordan fakta hænger sammen  Forstå hvordan jeg forholder mig til de sammenhængende fakta. Handling  Vælge hvilke redskaber der skal bruges i en given situation  Forholde mig til om redskaberne er gode at anvende – om udgiften står mål med udbyttet

Undersøg verden! Også den usynlige...

De store og de små ting Se alt med simulationer /

Og kroppen

Teknik... Med sidemanden  Hvilke tekniske redskaber kan anvendes i jeres forløb?  Skriv en liste – gerne med links – over redskaber. Præsenter for og giv sidegruppen gode ideer.

Inquiry based science education

Faglighed Faglighed er  at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden Faglighed er  at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer Faglighed er  at kunne genkende noget nyt som noget kendt Faglighed er  at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden

Beskriv jeres forløb Med sidemanden  Diskuter hvilke trin jeres forløb består i  Gå dybere ned i hvordan de enkelte faser skal forløbe  Lav et flowchart  Brug gliffy.com Præsenter for sidegruppen

At købe en computer - flowchart

Komplekse situationer Simulerér praksisfællesskaber!

At være noget Journalist Filmskaber Forfatter Rådgivende ingeniør Kommunikationsrådgiver TV-producer Lærer Virksomhedsejer Politiker Økonomichef Forlagsredaktør It-supporter Turistchef...

Turistchef Vi får flere og flere unge turister til byen Hjælp os med at lave et spændende turistsite  Steder at se  Gode ture  Områdets historie og natur Producer  Hjemmeside  Video  Brochurer osv.

Udfordringer for læreren Flere grupper arbejder a-synkront med forskellige faser af forskellige delopgaver – det stiller krav til Strukturering af arbejdsstier Organisering af samarbejdsgrupper Introduktion af faglige perspektiver, metoder og tilgange

Storyline

Praksissimulering

Forståelse  Kende fakta, Vide hvad fakta betyder, Forstå hvordan fakta hænger sammen  Forstå hvordan jeg forholder mig til de sammen-hængende fakta.  Forstå hvorfor de sammenhængende fakta er relevante for mig nu og her. Faglighed i praksissimulering Målsætning  Eleven skal kunne bruge ting hun har lært gennem faget i sit møde med udfordringer i situationer Indhold  Situationer med udfordringer – hvor fagets metoder og vidensområde kan tages i brug Handling  Kunne en procedure, Vide hvornår proceduren kan bruges, Vide hvordan forskellige procedurer kan bruges sammen  Vælge hvilke redskaber der skal bruges i en given situation  Forholde mig til om redskaberne er gode at anvende – om udgiften står mål med udbyttet

Og så var der det der med fagligheden… Udfordringen for læreren:  At få faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det.  At kunne gennemskue hvad der er faglighed i  At kende alle de faglige aspekter

Interaktive assistenter Karsten Schnack 2000 Faglige loops i projektarbejde

o Tager udgangspunkt i en konkret opgave som eleven har o Leder eleven gennem arbejdsgangen eller erkendelsen o Computeren strukturerer – eleven tænker o Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke ”multiple choice” Faglighed: Interaktive assistenter

Interaktive assistenter II o Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre o Computeren integrerer elevens respons i den videre proces o Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs – integreret

Assistentrapport

En oversigt over svar på de vigtigste spørgsmål Kan vises til og diskuteres med læreren Kan fungere som rettesnor ifht. opgaven fx som interviewguide, disposition til artikelskrivningen osv.

Diskuter organisering og faglighed Udarbejd en interaktiv assistent til jeres forløb På Beskriv (fx I flowchartet) hvordan organiseringen af grupper er Gør klar til præsentation af jeres didaktiske design for os andre.

Kompetenceorienteret undervisning Undervisningen har fokus på  at eleverne skal udvikle kompetencer så de kan håndtere udfordringer i situationer i deres nutid og fremtid.  Ikke at de skal kende fagets fortid. Undervisningen er derfor mere initierende, understøttende, vejledende, udfordrende.

De 10 KOMPIS-bud Hvad kendetegner kompetenceorienteret undervisning? Projektorienteret – ikke facitorienteret Et fagligt (projekt- )fællesskab Produkt med modtager Lærer planlægger efter mål og produkt (SMTTE) Tillid til eleverne Elevaktivitet og -ejerskab – motivation der kommer indefra Autentisk lærer- /elevkommunikation (vejlederrolle) Åbne opgaver: Læreren sætter rammer (deadlines, proceskrav, produktkrav, lærings- og faglighedskrav) og eleverne fylder dem ud Dialog- og undersøgende spørgsmålsorienteret undervisning Lærer og elever reflekterer over læringsmål og kompetenceudvikling

Lærernes kompetencer Hvis vi vil forberede eleverne på en ikke mindre kompleks fremtid, er kompetenceorienteret og projektorienteret undervisning uundgåelig. Lærerne skal kunne svare på følgende spørgsmål:  Hvad skal eleverne lære i dette forløb og hvorfor? Hvordan bidrager det til udviklingen af deres kompetencer?  Hvordan understøtte eleverne i deres arbejdsproces? Hvilken faglig viden og hvilke metoder skal de lære?  Hvordan kan de støttes i dette? Hvilke faser/trin består deres arbejdsproces af? Hvordan kan deres samarbejde organiseres?

Et fagdidaktisk udviklingsprojekt Vi skal i gang med et fagdidaktisk udviklingsprojekt  Fagenes indhold og praksis skal nytænkes i lyset af nutidens og fremtidens udfordringer Vi skal anvende it til at understøtte progressive undervisningspraksisser  Ikke til at genindføre 50'ernes skole med ny teknologi

Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?