VURDERING AF KOSTFORSLAG

Følgende oplyses om en borger: Vægten er 97 kg Højden er 180 cm Han er 72 år Begrænset fysisk aktiv Du skal sammensætte en frokost, der tager højde for ovenstående oplysninger

BASALSTOFSKIFTET 97 * 100 Kj pr. dag ALDERSFAKTOR 0,91 Se skema ALDERSFAKTOR 0,91 Se skema AKTIVITETSFAKTOR 1,4 Se skema STRESSFAKTOR 1,0 Se skema BMI-BEREGNING 97 / 1,8 / 1,8 = 29,9 Se skema BMI VURDERING Bør reducere vægten Se skema Dagligt energibehov : 97 * 100 * 0,91 * 1,4 * 1 = 12.358 kJ Forslag til dagligt energibehov : 10.560 kJ

FORSLAG TIL EN FROKOST 1 Hvedebolle, grov med fedtrige frø stk 2 Rugbrød, fuldkorns skive 3 Smør, usaltet 4,5 g 4 Leverpostej, fedtreduceret 20 5 Agurk, rå skiver 6 Kylling, brystfilet, kogt, pålæg 7 Løg, rå 8 Torskerogn, konserves 9 Citron, rå 0,5 10 Vand glas 11 Juice, tomat, konserves 12 Gulerod, rå 13 Banan, rå 14 Æble, råt 0,3 15 Appelsin, rå 16 A38, acidophilus, tykmælk dl

Efter indtastning i Winfood, får du det resultat, du kan se på skemaet De enkelte linier vil nu blive gennemgået

Linierne i den røde ramme ser vi på først…

Den samlede mængde af energi på alle dagens måltider Indhold af energi i det valgte måltid Den energimængde, der endnu mangler at blive indtaget i løbet af dagens øvrige måltider Næringsstoffer Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Energi, kJ 10560,0 2328,1 -8231,9 22,0 Energi, kcal 2514,3 554,3 -1960,0 Energi kan måles i både kJ og kcal 1 kcal = 4,2 kJoule Dækningsprocenten fortæller hvor stor en del af hele dagskosten der er dækket af dette måltid

PROTEIN / ÆGGEHVIDE

Protein er et energigivende stof Det indeholder 17 kJ pr gram Protein bruges særligt til opbygning og reparation af nye celler og væv Vigtigt for vores : muskler, knogler, bindevæv, dannelse af blodlegemer, antistoffer, immunsystemet Er opbygget af lange kæder af 20 forskellige aminosyrer Heraf skal ca. ½-delen indtages via kosten

På et helt døgn skal personen indtage 124,2 g protein Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Protein i g 124,2 26,0 98,2 20,9 På et helt døgn skal personen indtage 124,2 g protein Frokosten giver ham 26,0 g protein svarende til 20,9% af hans dagskost – altså lidt under de 22 %, som frokosten indeholder Han mangler at spise 98,2 g protein Protein findes i : Kød og fisk Grovbrød, korn, gryn, bønner, linser, nødder Den samlede dagskost skal gerne bestå af mellem 10 og 15% protein 0,8 g protein pr kg legemsvægt

LIPIDER / FEDTSTOFFER

Fedt er et energigivende stof - indeholder 38 kJ pr gram Fedt bruges særligt som energikilde og som energidepot (!) Vigtigt for opbygningen af vores celler , opløsningen af visse vitaminer, dannelse af hormoner, isolation, stødpude

Fedt inddeles i 3 grupper afhængig af deres kemiske binding Fedt er opbygget af Glycerol og 3 fedtsyrer (det store E ) - visse fedtsyrer er livsnødvendige Fedt inddeles i 3 grupper afhængig af deres kemiske binding Mættet fedt animalsk Mono-umættet fedt vegetabilsk Poly-umættet fedt vegetabilsk

Fedt, momoumættet, g (min) 3,4 -25,1 11,9 Fedt, polyumættet, g (max)   Næringsstoffer Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Fedt, total, g 99,9 13,5 -86,4 Fedt, mættet, g (min) 28,5 4,8 -23,7 16,8 Fedt, momoumættet, g (min) 3,4 -25,1 11,9 Fedt, polyumættet, g (max) 3,2 -25,3 11,2 Kolesterol, mg 300,0 126,9 -173,1 42,3 Dagsbehovet for fedt er 99,9 g Frokosten indeholder 13,5 g fedt Derved er 13,5 % af dagsbehovet dækket De sidste 86,4 g skal indtages gennem dagens øvrige måltider De fleste dæknings%-tal er under frokostens 22% - der er altså plads til mere fedt

Fedt, momoumættet, g (min) 3,4 -25,1 11,9 Fedt, polyumættet, g (max)   Næringsstoffer Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Fedt, total, g 99,9 13,5 -86,4 Fedt, mættet, g (min) 28,5 4,8 -23,7 16,8 Fedt, momoumættet, g (min) 3,4 -25,1 11,9 Fedt, polyumættet, g (max) 3,2 -25,3 11,2 Kolesterol, mg 300,0 126,9 -173,1 42,3 MÆTTET FEDT findes især i mejeriprodukter, hårde margariner og kød Indtages for meget mættet fedt stiger blodets indhold af LDL-kolesterol, som giver øget risiko for hjerte-kar-sygdomme 1/3 af kostens fedt må være mættet

Fedt, momoumættet, g (min) 3,4 -25,1 11,9 Fedt, polyumættet, g (max)   Næringsstoffer Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Fedt, total, g 99,9 13,5 -86,4 Fedt, mættet, g (min) 28,5 4,8 -23,7 16,8 Fedt, momoumættet, g (min) 3,4 -25,1 11,9 Fedt, polyumættet, g (max) 3,2 -25,3 11,2 Kolesterol, mg 300,0 126,9 -173,1 42,3 UMÆTTEDE FEDTSYRER omfatter de livsnødvendige fedtsyrer, findes i planteolier og fede fisk Indeholder HDL-kolesterol, som sænker det farlige kolesteroltal i blodet Fordelingen af mono- og poly-umættet fedt er som ved mættet: 1/3 til hver

Fedt, momoumættet, g (min) 3,4 -25,1 11,9 Fedt, polyumættet, g (max)   Næringsstoffer Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Fedt, total, g 99,9 13,5 -86,4 Fedt, mættet, g (min) 28,5 4,8 -23,7 16,8 Fedt, momoumættet, g (min) 3,4 -25,1 11,9 Fedt, polyumættet, g (max) 3,2 -25,3 11,2 Kolesterol, mg 300,0 126,9 -173,1 42,3 Kolesterol er vigtigt: Kroppens celler har brug for kolesterol til deres opbygning Kolesterol indgår i dannelsen af hormoner og D-vitamin LDL = ”Lede”-kolesterol, der øger risiko HDL= ”Herlige”-kolesterol, der mindsker

KULHYDRATER / SUKKERSTOFFER

Kulhydrat er et sukkerstof, der indeholder energi Det indeholder 17 kJ pr gram Kulhydrat er kroppens vigtigste energikilde meget vigtigt for at holde blodsukkeret stabilt Simple sukkerformer omdannes til sammensatte , som lagres i lever og muskler Simple sukkerarter Monosakkarider Stivelse Disakkarider Fibre Polysakkarider

Glucose er så lille, at det kan trænge gennem tarm- og cellevæggene Glucosemolekylet (C6H12O6) , er byggestenen til de øvrige sukkerstoffer Glucose er så lille, at det kan trænge gennem tarm- og cellevæggene De to næste er hhv. Di- og polysaccharid Disse sukkergrupper kan ikke passere tarm- og cellevægge, så det er nødvendigt at ”klippe” strukturen over i mindre og mindre enheder Det redskab, der kan ”klippe” kæderne, er enzymerne, der er specifikke for hvert stof

Kulhydrat, tilgængelig, g 310,6 75,7 -234,9 24,4   Næringsstoffer Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Kulhydrat, tilgængelig, g 310,6 75,7 -234,9 24,4 Tilsat sukker, g (max) 62,1 0,0 -62,1 Kostfibre, g 31,7 12,4 -19,3 39,1 Vandopløs. kostfibre, g 10,6 4,2 -6,4 39,6 Dagsbehovet for kulhydrat er 310,6 g Frokosten indeholder 75,7 g kulhydrat Derved er 24,4 % af dagsbehovet dækket De sidste 234,9 g skal indtages gennem dagens øvrige måltider De 3 tal for dækning viser, at der er spist mere kulhydrat end de 22 %

Kulhydrat, tilgængelig, g 310,6 75,7 -234,9 24,4   Næringsstoffer Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Kulhydrat, tilgængelig, g 310,6 75,7 -234,9 24,4 Tilsat sukker, g (max) 62,1 0,0 -62,1 Kostfibre, g 31,7 12,4 -19,3 39,1 Vandopløs. kostfibre, g 10,6 4,2 -6,4 39,6 Tilsat sukker er industrielt fremstillet Findes i slik, kager, saft, sodavand, marmelade, desserter, melis m.m. Max. 10% af mængden af kulhydrat må være tilsat sukker Danskere indtager ca. dobbelt så stor en mængde

Nedbrydes ikke af fordøjelsessystemets enzymer   Næringsstoffer Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Kulhydrat, tilgængelig, g 310,6 75,7 -234,9 24,4 Tilsat sukker, g (max) 62,1 0,0 -62,1 Kostfibre, g 31,7 12,4 -19,3 39,1 Vandopløs. kostfibre, g 10,6 4,2 -6,4 39,6 Kostfibre er særligt grove kulhydrater fra vegetabilske fødevarer som frugt, grønsager og kornprodukter Nedbrydes ikke af fordøjelsessystemets enzymer

Kulhydrat, tilgængelig, g 310,6 75,7 -234,9 24,4   Næringsstoffer Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Kulhydrat, tilgængelig, g 310,6 75,7 -234,9 24,4 Tilsat sukker, g (max) 62,1 0,0 -62,1 Kostfibre, g 31,7 12,4 -19,3 39,1 Vandopløs. kostfibre, g 10,6 4,2 -6,4 39,6 Vandopløselige kan binde 15 gange deres vægt i vand Vandbindingen gør maden mere fyldig, hvilket sænker mavens tømningshastighed samt øger madens tid i tyndtarmen Mættende effekt Uopløselige fibre suger dog en del vand, samtidig med at de forgæres i blind- og tyktarm Øger madens hastighed i tarmen Ringe mættende effekt

VAND (ALKOHOL UDELADES)

Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% 2534,4 710,2 -1824,3 28,0   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Vand, g 2534,4 710,2 -1824,3 28,0 Dagsbehovet for væske er 2534,4 g heraf indtages 710,2 g gennem frokosten Frokosten dækker 28% af det samlede væskebehov, altså mere end de 22 % Kostfibrene kræver et godt væskeindtag for ikke at få forstoppelse, derfor er det fint med en højere dæknings%

MINERALER

Mineraler Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Calcium, mg 800,0 194,3   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Calcium, mg 800,0 194,3 -605,7 24,3 Jern, mg 9,0 5,5 -3,5 61,1 Natrium, mg (max) 2400,0 1685,6 -714,4 70,2 Kalium, mg (max) 3500,0 1496,5 -2003,5 42,8 Vitaminer og mineraler blandes ofte sammen, som kom det ud på ét. Man det er to vidt forskellige ting. Mineralerne er stoffer, der enten hjælper vitaminerne med at fungere eller er en slags byggesten i kroppen til for eksempel knogler og tænder. Men de kan også have andre funktioner, som for eksempel jern i blodets hæmoglobin eller til regulering af nervesystemet eller kroppens væske- og saltbalance

Mineraler Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Calcium, mg 800,0 194,3   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Calcium, mg 800,0 194,3 -605,7 24,3 Jern, mg 9,0 5,5 -3,5 61,1 Natrium, mg (max) 2400,0 1685,6 -714,4 70,2 Kalium, mg (max) 3500,0 1496,5 -2003,5 42,8 Calcium udgør sammen med magnesium og fosfor den faste substans i knoglerne. Derudover har calcium stor betydning for muskelsammentrækning, impuls-ledning i nerverne, størkning af blodet, blodtryk og måske vægtregulering. Herudover fungerer calcium som 'budbringer' inde i kroppens celler Udnyttelsen af kostens calcium er betinget af vitamin D, som kroppen kun selv kan danne, når vi eksponeres for dagslys

Mineraler Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Calcium, mg 800,0 194,3   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Calcium, mg 800,0 194,3 -605,7 24,3 Jern, mg 9,0 5,5 -3,5 61,1 Natrium, mg (max) 2400,0 1685,6 -714,4 70,2 Kalium, mg (max) 3500,0 1496,5 -2003,5 42,8 Jerns vigtigste funktion er at udgøre den centrale enhed i hæmoglobinmolekylet i de røde blodlegemer. Jernet er ansvarlig for at ilten transporteres rundt i kroppen og er derfor livsvigtigt. Findes i kornprodukter - samt kød og grønt Blodmangel udvikles først efter længere tids jernunderskud, da kroppens jerndepoter i lever, milt og knoglemarv først skal udtømmes. Symptomerne ved jernmangel kan udover træthed typisk være bleghed, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed og åndenød. Mange kvinder kunne opnå en bedre livskvalitet ved at korrigere jernmangelen

Mineraler Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Calcium, mg 800,0 194,3   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Calcium, mg 800,0 194,3 -605,7 24,3 Jern, mg 9,0 5,5 -3,5 61,1 Natrium, mg (max) 2400,0 1685,6 -714,4 70,2 Kalium, mg (max) 3500,0 1496,5 -2003,5 42,8 Mineral der blandt andet findes i bordsalt, dåseansjoser og gærekstrakter Virker sammen med kalium for at opretholde væskebalancen og elektrolytbalancen, og er essentielt for nervefunktioner og muskelfunktioner

Mineraler Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Calcium, mg 800,0 194,3   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% Calcium, mg 800,0 194,3 -605,7 24,3 Jern, mg 9,0 5,5 -3,5 61,1 Natrium, mg (max) 2400,0 1685,6 -714,4 70,2 Kalium, mg (max) 3500,0 1496,5 -2003,5 42,8 Over 95% af kroppens kalium findes inde i vores celler. Via en mekanisme i cellemembranen kaldet natrium/kalium- pumpen sørger cellerne for, at natrium forbliver uden for cellerne og kalium inde i cellerne, så der ikke ophobes væske og dermed skabes hævelser. Pumpen er også med til at opretholde en elektrisk ladning i cellerne. Dette gælder specielt nerve- og muskelceller, som hele tiden skal kunne stimuleres og aktiveres. Kalium er også involveret i omdannelsen af sukker i blodet til glycogen-lagre i musklerne og leveren

VITAMINER - FEDTOPLØSELIGE

Vitaminer (fedtopløselige) Anbefaling Indhold Resultat Dækn-%   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% A-vitamin, µg 900,0 1370,9 470,9+ 152,3 D-vitamin, µg 10,0 4,5 -5,5 45,0 E-vitamin, mg 7,3 -2,7 73,0 10-20 gram fedt om dagen er nok til at sikre en god optagelse af de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K Disse vitaminer skal opløses i fedt under fordøjelsen, ellers optages de ikke, men ryger direkte gennem tarmen og ud igen En af de første bivirkninger ved en ekstremt fedtfattig kost er, at optagelsen af disse vitaminer bliver mindre Overskud deponeres i kroppen, derfor er daglig tilførsel er ikke så vigtig Meget overskud kan have giftvirkning

Vitaminer (fedtopløselige) Anbefaling Indhold Resultat Dækn-%   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% A-vitamin, µg 900,0 1370,9 470,9+ 152,3 D-vitamin, µg 10,0 4,5 -5,5 45,0 E-vitamin, mg 7,3 -2,7 73,0 A-vitamin har betydning for: Synet , immunforsvaret, forplantningsevnen Slimhinderne , kroppens forsvar mod frie radikaler Mangel på A-vitamin kan blandt andet give: natteblindhed Rynker De bedste kilder til A-vitamin er: Indmad, gulerødder, æg, mørkegrønne grønsager

Vitaminer (fedtopløselige) Anbefaling Indhold Resultat Dækn-%   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% A-vitamin, µg 900,0 1370,9 470,9+ 152,3 D-vitamin, µg 10,0 4,5 -5,5 45,0 E-vitamin, mg 7,3 -2,7 73,0 Mange danskere spiser for lidt D-vitamin. D-vitamin kan dannes i huden, når man er ude i solen Men i vinterhalvåret er kosten særlig vigtig som D-vitaminkilde D-vitamin er vigtigt for: Knoglernes sundhed, immunforsvaret De betydeligste kilder til D-vitamin er: Sild , laks, makrel og solen

Vitaminer (fedtopløselige) Anbefaling Indhold Resultat Dækn-%   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% A-vitamin, µg 900,0 1370,9 470,9+ 152,3 D-vitamin, µg 10,0 4,5 -5,5 45,0 E-vitamin, mg 7,3 -2,7 73,0 E-vitamin har i særlig grad betydning som: fedtopløselig antioxidant, der beskytter cellemembranerne beskytter mod angreb fra de frie radikaler forebygger mod blandt andet kræft og hjertekarsygdomme De vigtigste kilder til E-vitamin er: Madolier, nødder, frø, mandler, ål, torskerogn grønkål , æggeblommer, hvedeklid

VITAMINER - VANDOPLØSELIGE

Vanskeligt af opnå meget overskud, som kan have giftvirkning Vitaminer (vandopløselige)   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% B1-vitamin, mg 1,3 0,6 -0,7 46,2 B2-vitamin, mg 1,5 0,7 -0,8 46,7 C-vitamin, mg 75,0 186,7 111,7+ 248,9 Overskud deponeres ikke i kroppen, men udskilles med urinen – derfor er daglig tilførsel vigtig Vanskeligt af opnå meget overskud, som kan have giftvirkning

Vitaminer (vandopløselige) Anbefaling Indhold Resultat Dækn-%   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% B1-vitamin, mg 1,3 0,6 -0,7 46,2 B2-vitamin, mg 1,5 0,7 -0,8 46,7 C-vitamin, mg 75,0 186,7 111,7+ 248,9 B1-vitamin (Tiamin) er vigtig i omdannelsen af kulhydrat til druesukker (glukose) B1-vitamin findes i kornprodukter, bælgfrugter og magert svinekød Vitaminet er følsomt og kan nedbrydes af: For høj stegetemperatur Alkohol (Det er derfor at alkoholikere tit mangler B1-vitamin) og kaffe Let mangel giver nedsat appetit, koncentrationsbesvær, træthed og irritabilitet

Vitaminer (vandopløselige) Anbefaling Indhold Resultat Dækn-%   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% B1-vitamin, mg 1,3 0,6 -0,7 46,2 B2-vitamin, mg 1,5 0,7 -0,8 46,7 C-vitamin, mg 75,0 186,7 111,7+ 248,9 B2-vitamin (Riboflavin) er en vigtig bestanddel af to enzymer, som er nødvendige, når der skal omsættes energi. Vitaminet er derfor vigtigt i omsætningen af især protein, men også fedt og kulhydrater B2-vitamin har også betydning for vækst, hud, negle, hår, læber og tunge samt for synet Højeste indhold af B2-vitamin findes i lever og nyrer, men de vigtigste kilder i danskernes kost er mejeriprodukter, fuldkornsprodukter, kød, blad-grønt, bælgfrugter og fisk Let mangel kan give mathed og træthed Alkohol og lys nedbryder vitaminet

Vitaminer (vandopløselige) Anbefaling Indhold Resultat Dækn-%   Anbefaling Indhold Resultat Dækn-% B1-vitamin, mg 1,3 0,6 -0,7 46,2 B2-vitamin, mg 1,5 0,7 -0,8 46,7 C-vitamin, mg 75,0 186,7 111,7+ 248,9 C-vitamin (Askorbinsyre) har betydning for kroppens immunforsvar, der blandt andet beskytter mod virus og bakterier. Sammen med jern er C-vitamin nødvendigt for dannelsen af en af de 20 aminosyrer, kroppen bruger til at opbygge protein. Denne aminosyre indgår i proteinet kollagen, der er den trækstærke del i sener, brusk, tandkød og knogler. Behovet for C-vitaminer øges ved fysisk stress og tobaksrygning Indgår i hormondannelse (Noradrenalin og adrenalin)

Kan man være tilfreds med denne kostsammensætning ? Iflg. Energiprocentfordelingen ser tallene for protein ud til at ligge indenfor det anbefalede Tilsvarende for kulhydrat – endda med ekstra af kostfibre, og ikke meget tilsat sukker Tallene for fedt er i underkanten, men det er næppe et problem, da der stadig er måltider tilbage denne dag

Basalstofskiftet / Hvilestofskiftet Den mængde energi kroppen bruger under hvile, for at alle organer (hjerte, lever, lunger….) kan fungere + opretholde en legemstemperatur på 370 C (tomgangskørsel) Basalstofskiftet = personens vægt i kg * 100 kJ pr. døgn TILBAGE

Aktivitetsfaktoren Sengeliggende Kørestolsbunden Oppegående Stillesiddende arbejde + Min. fysisk fritidsaktivitet Husholdningsarbejde / butik Tungt kropsarbejde 1,1 1,2 1,3 1,4 1,8 2,0 TILBAGE

Stressfaktoren Kræftsygdomme Større frakturer / infektioner Multiple traumer Forbrændinger Feber 380 Feber 390 Feber 400 1 -1,5 1,3 1,3-1,5 2,0 1,2 1,4 TILBAGE

For at vurdere om en person er over-, under- eller normalvægtig kan man benytte sig af flere redskaber BMI-beregning og Talje-Hoftemålet er to gode bud Beregning af BMI (Body Mass Index) er en af metoderne Vægten i kg BMI = (Højden i m)2 Eksempel : Vægt = 76,2 kg Højde = 178 cm 76,2 BMI = = 24,05 1,78 * 1,78 Husk at dele med alle tal i nævneren ! TILBAGE

BMI - skala Under 20 20 – 25 25 – 30 Over 30 Undervægtig Normalvægtig For personer under 65 år For personer over 65 år Under 20 20 – 25 25 – 30 Over 30 Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Fed (Adipøs) Under 24 24 – 29 Over 29 TILBAGE

Aldersfaktoren Vægtøgningsfaktoren Find skemaet i korridoren Find skemaet i korridoren Vægtøgningsfaktoren Hvis personen skal øges i vægt : 1,3 TILBAGE