FSUS konference, Ålborg, 4. november 2014 Peter Stray Jørgensen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

Overordnet målsætning:
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
TPG handleplans-skema
Hvad synopsen skal indeholde fremgår på de
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Metode i AT Religion.
Det Internationale Område Studieområde 3/
Større Skriftlig opgave •Orienteringsmøde v. Catherine Lønholdt.
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 4. undervisningsgang
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
(almene målsætninger)
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
naturvidenskabelige opgave
Selvevaluering ’It i folkeskolen’
Teori, begreber, faglige metoder og undersøgelsesmetode
Specialeskrivning og arbejdsprocesser
Karl Henrik Flyums model
Lene Tortzen Bager og Tine Wirenfeldt Jensen
Vt-9 kursus program 2. møde
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Faglige mål for AT – forskellige metoder til komplekse problemer
Om AKADEMISK SKRIVECENTER – de tre søjler
Teori og metode Stine Heger, cand. mag
Synopsis VIP3/2012.
Problemorienteret Projektmetode
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Grundkursus i synopsisskrivning Stine Heger, cand.mag.
Lynkursus i synopsisskrivning Stine Heger, cand. mag
Grundkursus i problemformulering Stine Heger, cand. mag
Kom godt i mål med masterprojektrapporten Stine Heger, cand.mag.
Grundkursus i analyse Stine Heger, cand.mag.
Lynkursus i akademisk sprog Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d.
Specialeworkshop 2/3 Helle Hvass, cand. mag
AT9 - 2g April-maj 2007 Formalia 16 moduler 4 timers elevtid Der arbejdes individuelt, i par eller i grupper (max 4 medlemmer) Individuel fremlæggelse.
Projektvejledning på performance-design
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering Sarah m. L. Krøtel
2. semester - informationssøgning 2004/br,ma Vidensøgning og informationshåndtering E69.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. SEPTEMBER 2014 MARIE KJÆRGAARD AARHUS UNIVERSITET AU WORKSHOP ATU, SEP
Vejlederens kommunikation
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
Kom godt fra start med masterprojektrapporten
Introduktion til opgaveskrivning
Workshop 1 d. 9/ Humaniora Gry Sandholm Jensen
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Velkommen til valgfaget: ”Kliniske retningslinjer – kvalitetsudvikling herunder implementering, sundhedsinformatik og evidens Udarbejdet af Lea D. Nielsen,
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Specialeworkshop 1/3.
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
Specialeworkshop 4/4 Rasmus Rønlev, cand. mag
EFTERÅR 2010 AKADEMISK SKRIVECENTER DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET skrivecenter.dpu.dk Opgaveworkshop for suppleringsstuderende.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 3. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Dagens program – ugens program
Henriette Lungholt Uge Akademisk skrivning - Opgaven som et argument.
Introduktionskursus i akademisk skrivning Rasmus Rønlev, cand. mag
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
Hvordan skriver man sin afsluttende opgave?
SKABELON.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Fra praktik til universitetsopgave Kapitel 12. Agenda At koble teori og praksis Mål for praktikopgaven Typiske krav til praktikopgaven Hierarkiet for.
SRO SKRIV!.
Sso SKRIV!.
Præsentationens transcript:

FSUS konference, Ålborg, 4. november 2014 Peter Stray Jørgensen Vejledning på studerendes tekster - udfordringer, fokuspunkter,  kriterier og praksis FSUS konference, Ålborg, 4. november 2014 Peter Stray Jørgensen

Hvem er jeg? Jeg er i dag lærebogsforfatter, pædagogisk konsulent, redaktør, kursusholder Tidligere arbejdede jeg på Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet, og på Aarhus Universitet Jeg arbejder med universitetspædagogik, akademisk skrivning og vejledning fra BA til ph.d. -- mest sammen med Lotte Rienecker Goda Jeg er Tidl. AS, KUA Ph.d.-kurser, vejlederkurser Kollega LR Bøger, artikelbogen, synopsis, bundne opgaver, SOS Skriver pt. på en sundhedsskrivebog sammen med en sundhedsunderviser Dgo, Vejledning, bøger til stud og lærere ved lærerseminarierne Vis bøger Nu: Universitetspædagogik Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

Formål og program. Punkter i fokus: Tag altid udgangspunkt i de studerendes tekster. Det er i teksten de studerende viser deres læring og udvikling (smuligheder). Brug den undersøgende, videnskabelige genre som forbillede. Genren som de studerende skal skrive i eller forholde sig til, er ret fast på tværs af fag og fakulteter – med få undtagelser (se fx Rienecker & Stray Jørgensen, 2012, Swales & Feak, 2007 oma.). Konventioner og skabeloner er grundlaget for udvikling af retorisk bevidsthed (Steinhoff, 2007) De studerende skal instrueres i og vejledes på det de bliver bedømt på (”alignment”, Biggs & Tang 2007). Etablér en fælles basis for både studerende og vejleder mht. læringsmål og kvalitetskriterier. Vis de studerende opgaveeksempler – og kommentér dem. Andre som bør med? Hvad er jeres skrive- og vejledningspædagogiske udgangspunkt? Det er hvad jeg har tænkt. Det beskriver mit skrivepædagogiske udgangspunkt. Hvad er jeres? Hvad er fx jeres forudsætninger for at vejlede på de studerendes tekster? Bryd bare ind med spørgsmål og kommentarer. Følge energien. Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

vejledningen bliver ikke hørt eller forstået Jeres udfordringer vejledningen bliver ikke hørt eller forstået studerende forfalder til referattekster (i stedet for analyse, diskussion, vurdering, refleksion osv.) vejlede mod mod, fantasi og kreativ tankegang systematisk litteratursøgning og -gennemgang forskellige vejledningspraksisser underviserne imellem udfordre de studerende Det har jeg fået fra jer. Er der mere? Sig til. Jeg noterer. Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

En studerendes udfordringer Her er så hvad jeg har skrevet ind til videre. Det er meget sporadisk stadigvæk, men det kommer af at jeg har svært ved at følge en rød tråd.  Jeg sender det meste, ikke for at du skal sidde og læse alt, men mere for at du får en idé om hvad jeg går efter.  Jeg skal have fundet nogle sygeplejeteoretikere, men da jeg snakker om magt og paternalisme (som et problem) så går jeg ud fra at det er her jeg skal sætte mine kræfter ind. Jeg har i "Klinisk sygeplejefaglig problemstilling" givet et forsigtigt bud på en problemformulering.  Ingen af punkterne anser jeg for at være skrevet færdige, jeg har bare skrevet lidt om hver, sådan efter hvad jeg har læst og været i humør til.  Jeg håber at det ikke er alt for langt fra hvad du havde forventet, hvis det er, så må vi tage den derfra. Her er hvvad en studerende skrive til Birgith som lledsagelse til 6 løse dokumenter i alt ca. 10 sider. Hvordan kan man hjælpe dennne studerende sådan helt ooverordnet? Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

Tekstvejledningens hovedopgaver At bistå studerende med at etablere undersøgelsens basis, grundlag, styrepinde, realiseringsmuligheder At give fremadrettet feedback til at forbedre teksten, rette og redigere forberede og begrunde bedømmelse, tage forbehold gå i dialog med den studerende, anspore til refleksion støtte og opmuntre give råd til næste skrivning, proces og produkt myndiggøre den studerende i forhold til kriterier så den studerende bevidst, selektivt og prioriteret anvender dem til sit formål. 3. Andre? Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

Aktivitet : Hvordan er dine studerende informeret og indskolet i akademisk skrivning? Hvordan er dine/dit instituts studerende forberedt (af alle de har været i kontakt med på studiet) på akademisk skrivning og vejledning? Alle spørgsmål går på generelt, dvs. flertallet af de studerende, og så vidt du er orienteret. Sæt krydser ved de udsagn du mener passer (du kan ikke vide alt, men overvejende sandsynligt!) De studerende har skrevet opgaver med vejledning før du vejleder dem 2. De studerende har læst retningslinjer kriterier m.v. for opgaven fra instituttet/fakultetet/universitetet eller fra litteratur om akademisk skrivning De studerende har fået kurser i akademisk skrivning De studerende har læst/set/kommenteret på modeleksempler på afleverede (gode) opgaver De studerende har selv givet formativ feedback til andre skrivere (fx i kursusrum, på BA-hold, i feedbackgrupper) De studerende har skrevet udkast i en skabelon/formatteret form (underviserens eller fx Den gode opgaves) Vi starter lige med en lille aktivitet: Sæt jeres krydser, så hører vi lidt om hvordan status er rundt omkring på uddannelserne. Håndsoprækning. Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

1. Den videnskabelige genre dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise en fagfælle i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion. Her er en definition på den videnskabelige genre som forbillede for opgaveskrivning på BA-niveau og opad. Er der kommentarer til den? Mangler der noget? Andre mindre opgaver er undervejs mod denne BA, og træner fx færdigheder der skal kunne bruges her og i profession, fx refleksionsopgaver, analyseopgaver Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

Undersøgelsens 5 grundlæggende spørgsmål. Hvad kan vejlederen se efter? Mangel 1. Undersøgelsens spørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Gennemførlighed Bidrag 5. Undersøgelsesme-toden/fremgangsmå-den: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Pentagonen har vi udviklet som pædagogiske redskab både til de studerende skrivning ig til instruktion og vejledning. Nu har vi stof til afhandlingens basis: pentagonens spørgsmål som skal være repræsenteret i din afhandling til sidst. Nogle af jer har måske været udsat for pentagonen tidligere? Har nogen brugt den? Med evt. hvilket udbytte? 1. er fokus 2. er det kommunikative, retoriske, brugbarhedshjørne 3. er genstanden, datahjørnet 4. er redskabshjørnet 5. er proceshjørnet, det praktiske arbejde Her forsynet med hvordan hjørnerne svarer til mangel, bidrag, videnskabelighed og gennemførlighed Der kan udfyldes pentagoner for begge eksemplerne. 4. Undersøgelsens redskaber: Teori, begreber, faglige metoder: Hvad spørger du med? 3. Undersøgelsens empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? Analyse Videnskabelighed Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

Skabeloneksempler Vi har skabeloner for …. De findes på Dgos hjemmeside Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

Pentagon til refleksionstekst: Hvad kan vejlederen se efter? 1. Opgave: Refleksion over … 5. ”Skabelon”: jeg vil (1) reflektere over … (3) ud fra disse (4) begreber … for at … (2) 2. Formål: At pege på faglig relevans og udviklingsmulighed 3. Stof: Observationer, erfaringer 4. Begreber: Faglige og teoretiske Refleksion – definition overvejelser over praksis faglige begreber med henblik på udviklingsmuligheder i praksis, fremadrettet Fx også opgaver om sygeplejeintervention Fremstillingsformer Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

Aktivitet: Sæt en tekst du vejleder på, ind i pentagonen 1. 2. 5. 3. 4. Uanset om det er en BA eller fx en refleksionstekst Kan I se vejledningspotentialene? Hvad mangeler fx Hvad skal præciseres? Osv. Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

2. Videnskabelig grundstruktur: Hvad kan vejlederend se efter? observation af et "problem i verden" problemformulering, et relevant fagligt spørgsmål metode, fremgangsmåde til løsning teori (forklaringsmodel) som kan forklare og begrunde metode indsamling af data behandling, analyse af data resultat(er), løsning(sforsøg) vurdering, diskussion af resultater (løsning) konklusion i forhold til problem­formuleringen perspektivering, relevans i faget og "i verden" Er der de indholdselementer der skal være? Bemærk at det er punkter som ikke er nummereret. Rækkefølgen kan variere. Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

En studerendes udfyldning Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

3. Hvad skal være der i opgavesproget? Hvad kan vejlederen se efter? faglige begreber, terminologi, fx “transkulturel”, ”neonatal”, ”patientperspektiv” videnskabelige sproghandlinger, fx ”analysere”, ”forklare”, ”vurdere”, ”bruge”, ”begrunde” ord der viser en undersøgelse, fx fremstillingsformer ”vi undersøger”, ”jeg sammenligner” ord der viser hvordan skriveren bruger fagets teorier og metoder: videnskabelige metasætninger forbinderord, fx ”fordi”, ”for at”, ”derfor” kildereferencer, markeringer af hvornår kilden ”taler”, og hvornår det er skriveren præciserende, definerende og eksemplificerende ord, fx ”dvs.”, ”det ”betyder” osv. Stray Jørgensen 2007 Opgavesproget Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

Stadier i videnskabelig skrivning Postkonventionel (”professorskrivning” der sætter sig ud over konventionerne) –––––––––––––––––––––––––- Konventionel (videnskabssproglig praksis, normerne, genrekriterier) Prækonventionel (novicers manglende kendskab og færdighed i videnskabelig skrivning) Steinhoff, Torsten (2007): Wissenschaftliche Textkompetenz. Sprachgebrauch und Schreibentwicklung in wissenschaftlichen Texten von Studenten und Experten. Det overordnede pædagogiske rationale bag vores skrive og vejledninngspædagogik – som nogle finder meget firkantet, eller måske femkantet Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

Vigtige lærdomme fra feedbackforskningen Feedback er meget vigtig for læring Studerende foretrækker feedback fra global (vurdering) til lokal (dokumentation) Mange studier har vist at megen feedback er spildt, fordi den er for omfattende eller for implicit God feedback er er i rette tid forståelig, dvs. baseret på et fælles sprog konkret kriteriebaseret, formålsbestemt fremadrettet indeholder både ros og konstruktiv kritik, hjælper med at mindske afstand mellem forventning til, og faktisk præstation, prioriteret og ikke for omfattende – (”mine 3 bedste råd til dig…”) Feedback skal følges op (Metastudie over feedbackstudier findes i Burke & Pieterick (2010): Giving Students Effective Feedback) + Bl.a. Dysthe 2006 (konferenceoplæg) Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

Vejlednings/feedback-sekvens Observation i teksten – ”jeg ser” Diagnose/analyse – ”jeg forstår” Handlingsforslag – ”jeg foreslår” Kriterier – ”jeg begrunder” Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen

Aktivitet: Hvad så nu? Hvad kan man gøre for at forbedre vejledningen? man er vejlederne de studerende uddannelsen! Notér og diskutér muligheder for forbedringer for alle 3 man’er. Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen 19

Nogle vejledningsresurser Rienecker, Lotte under medvirken af Tina Buchtrup Pipa (2012, ver. 3.b): Scribo – problemformulerings- og litteratursøgningsværktøj Frederiksberg, Samfundslitteratur. Se http://www.scribo.dk/ . Ny udgave 10. nov. 2014. Rienecker, Lotte, Stray Jørgensen, Peter, Dolin, Jens Holten Ingerslev, Gitte (2013): Universitetspædagogik. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Harboe, Thomas; Stray Jørgensen, Peter (2005): Vejledning – en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Samfundslitteratur, Frederiksberg. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (1999): Opgaveskrivning på de videregående uddannelser – en læreRbog. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter, Skov, Signe (2012): Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur, Frederiksberg. Den gode opgaves hjemmeside med aktiviteter og skemaer: http://samfundslitteratur.dk/bog/den-gode-opgave#tab2 Skov, Signe: Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 , s. 18. Stray Jørgensen, Peter (2007): Teksten i vejledning – modeller for vejledning i videnskabelig opgaveskrivning. I: Skrive for nåtid og framtid. Oslo, Tapir. Vores egne, men der er henvisninger i bøgerne til grundlaget. Vejledning på studerendes tekster, FSUS, Ålborg 2014 – Peter Stray Jørgensen