Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus 03.09.2012 Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus, 3-09-2012 Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Dagens Program 8.00 – 8.30 Kaffe 8.30 – 9.45 Inklusion og faglige selvforståelse Oplæg om inklusionens fordringer til tale-hørekonsulentens faglighed og rolle Paradigmeskift fra individperspektiv til ”det dobbelte blik” 9.45 – 10.15 Pause 10.15 – 10.50 Oplæg og dialog om kvalificering af det sproglige rum. 10.50 – 11.00 Pause 11.00 – 12.00 Inklusionen og det konsultative møde 12.00 - 13.00 Frokost 13.00- 15.30 Fra underviser til konsulent – ændring af talepædagogens kompetencer, selvforståelse og praksis. Pauser aftales 15.30 – 16.00 Opsamling og ønsker til supervisionsforløbet v. IMH

Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus, 3-09-2012 Rygsækken pakkes om Den specialpædagogiske faglighed Det særlige, der skal til Den pædagogisk psykologiske viden Den tale-pædagogiske viden Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Rygsækken pakkes om Dagens fokus på rygsækken – rammerne for vores arbejde Motivationen for at rygsækken forandres Inklusion Forholdet ml. special- og almenpædagogik Individ- og relationsperspektiv Det konsultative møde

Faglig selvforståelse Den ramme eller horisont, indenfor hvilken den professionelle handler og tænker Det filter, man ser og forstår sin faglige verden med og konstruerer således genstandsfeltet for ens virksomhed Filteret er grundlaget for, hvad man ser Sætter ramme for hvilke pædagogiske handlinger, der er mulige og giver mening Den faglige selvforståelse indeholder værdier og de logikker, man benytter

Faglig selvforståelse Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus, 3-09-2012 Identificerede fokusskift Fra at forstå barnets sproglige vanskeligheder som et funktionsmangel til at forstå sprogudviklingen som en del af hele barnets udvikling. Fra fokus på problemet og arbejde med det til fokus på barnets kompetencer og arbejde med problemet gennem barnets kompetencer i barnets kontekst Forældre Personale Som en del af almenmiljøet . For at kunne belys den faglige selvforståelse i forhold til inklusion har jeg set på forholdt mig til inklusion som fordring og til forholdet mellem special- og almen pædagogik Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Inklusionsfordringen inklusionsvisionens nøglebegreber Inkluderingsfordringen indeholder 4 faktorer, der skal være til stede: Fysisk tilstedeværelse i ’sin’ lokale institution Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter Rum for positiv selvudvikling (fagligt, socialt og personlighedsmæssigt) Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012

Inklusionsfordringen individ- og relationsperspektiv Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus, 3-09-2012 Inklusionsfordringen individ- og relationsperspektiv Individperspektiv Barnet har problemet Barnet bærer ansvaret for at deltagelse lykkes Relationsperspektiv Relationerne er vanskelighederne Barnets omverden har ansvaret for at deltagelse lykkes Det kategoriske, kompensatoriske, barnet skal laves om. lineær tænkning Miljøet forandres. Kravene, måder at være sammen på, det man laver sammen, måden man taler på. Det er samspillet, der bærer. Tænkning i kompleksitet Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Almen- og specialpædagogik Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis Almen- og specialpædagogik PPR, Århus, 3-09-2012 Almenpædagogikken: den vej man under almindelig forudsætninger går for at støtte en udvikling/læring Specialpædagogikken defineres I en psyko-medicinsk forståelse ud fra en diagnosetænkning (individperspektiv, liniær tænkning): en diagnose /funktionsnedsættelse udløser bestemte tiltag (Kirkebæk 2010) I en inklusionsforståelse (relationsperspektiv): det særlige der skal til for at undgå udgrænsning (Egelund, 2009) Læring Deltagelse Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Specialundervisning Specialundervisning: organisationsform Specialpædagogik: et blik / det særlige der skal til for læring og deltagelse Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012

Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus, 3-09-2012 Relationsfokus Med inklusionsparadigmet er der et fokusskift fra læring til læring og deltagelse eller læring gennem deltagelse Grundantagelse at man lærer i relationer og deltagelse er en nødvendighed for læring og samfundets sammenhængskraft Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Relationsfokus Relationer skal indeholde deltagelse Relationer er en væsentlig forudsætning for læring (Tomasello) Relationer skal indeholde deltagelse Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012

Specialpædagogik og inklusion Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus, 3-09-2012 Specialpædagogik og inklusion I en inklusionsforståelse (relationsperspektiv) At indrette barnets miljø så barnet med sine særlige forudsætninger kan være deltagende, accepteret, udvikle positivt selvbillede og være i læring Have blik for individet for at finde det særlige Inklusionskravet om at gøre det særlige alment Fordring om ændring af det almene At finde det særlige er den stringente analyse, hvor al fagligheden kommer i spil. Logopædens analyse for det særlige, er netop det faglige kendetegn. Det er her logopæden og enhver anden specialist har sin helt særlige berettigelse Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Egen undersøgelse peger på Undersøgelsen peger på, at logopæderne har alle inklusionens elementer i deres faglige selvforståelse logopæderne har i deres selvforståelse barnets læring i fokus med særligt blik for omgivelserne som medie for barnets læring. omgivelserne skal indrettes på barnet, som lærer gennem omgivelsernes indsats Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012

Egen undersøgelse peger på Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus, 3-09-2012 Egen undersøgelse peger på Logopædens fokus er det enkelte barns læring i et individperspektiv, hvor relationer primært er medie til individets læring. Individperspektivet er en barriere for inklusionstænkningen, da barnet i individperspektivet er bærer af problemet. Barnet skal laves om – ikke omgivelserne, så barnet ikke fremstår problematisk Med inklusionsfordringen kunne man tænke sig at det det faglige blik nærmere skulle initieres af manglende deltagelse frem for sproglige mangler Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus, 3-09-2012 Paradigmeskift Inklusionens forandringskrav Relationstænkningens logik med problem- og løsningsforståelse i relationer. Relationer har egenværdi. Manglende deltagelse initierer det specialpædagogiske blik Konsekvenser for undersøgelse, vurdering og foranstaltning Konsekvenser for undersøgelse, vurdering og foranstaltning. Specialisten skal være i stand til at vurdere, hvad der skal til for at ændre relationerne, så der skabes læring for barnet. Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Inklusionsfordringen inklusionens paradoks Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus, 3-09-2012 Inklusionsfordringen inklusionens paradoks Samtidigheden af det særlige og det almene er paradoksalt, fordi det særlige ikke kan opretholde sin særlige status, når det bliver alment (Tetler) Står i et stadigt foranderligt grænseforhold til hinanden, hvor det særlige netop er særligt, men det kan ikke opretholde sin status fordi det almengøres. Det evigt flydende forhold opretholder sin paradoksalitet fordi det ikke benytter samme logik Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Inklusionsfordringen inklusionens dilemma Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus, 3-09-2012 Inklusionsfordringen inklusionens dilemma Samtidigheden af hensynet til individet og fællesskabets opretholdelse og udvikling (Bent Pedersen). Det kan ikke løses Man kan leve i det og med det Der er grænse for hvor stor en diversitet et fællesskab kan bære – inklusionens grænse. Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus, 3-09-2012 Udfordringen At arbejde i dilemmaet : at etablere fællesskaber og bevare hensyn til det særlige En særlig fordring til specialisten Fokus på individet Fokus på fællesskabet 2 iagttagelsespositioner, som man ikke kan have samtidigt. Inklusionens fordring: specialisten skal skifte mellem perspektiverne Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Udfordringen Redefinere specialpædagogikken fra det kompensatoriske til et dilemmaperspektiv (Nilholm) Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012

Det dobbelte blik -dilemmaperspektiv Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis PPR, Århus, 3-09-2012 Det dobbelte blik -dilemmaperspektiv Inklusionens specialist kan Undersøge, analysere og vurdere et barns kompetencer i forskellige kontekster. Vurdere hvad der skal til for at barnet bliver deltagende og lærende - Kompensatorisk Skifte iagttagelsesposition til relationsperspektiv Bruge sin viden om barnet og sammenholde det med viden om barnets miljø for at kunne gøre det specielle, det særlige, alment Inklusionsfordringen ligger i karakteren af specialistens forslag til foranstaltning Sidste dot: historien om Maria. Den faglige individorienterede analyse viser, at Pia har er fint ordforråd og sætningsopbygning. I kendte situationer bruger hun gerne sit sprog. Det gør hun ikke i ukendte. Det betyder, at det er svært for Pia at være med til nye aktiviteter i samling. Den faglige analyse viser altså at han har nogle sproglige kompetencer, som hun ikke bruger kommunikativt i ukendte situationer. Med et skift i iagttagelsesposition skal man indrette Pias kontekst, så hun ikke oplever nye situationer som nye. Det kan man gøre ved, at lade Pia være iagttagende uden, at hun oplever sig eller opleves som ikke deltagende – altså en perifer legitim deltagelse. De voksne leger de nye lege bliver leget på legepladsen, hvor de der vil er med. Pia får derigennem en mulighed for at se på uden at der er en forventning om at hun deltager. Når legen introduceres i samlingen, har hun set den før, kender den og kan være med. Et andet pædagogisk eksempel. Ludmilla går i stå i sine aktiviteter – han en meget ringe tidsfornemmelse og har ikke drivet til at komme videre. Ludmilla har brug for et æggeur til at fortælle hvor længe hun kan være om at være på toilettet. I stedet for at lære Ludmilla at bruge uret, introduceres det for hele børnegruppen, hvor det bliver en del af en undersøgelse 7 leg om man kan nå at være på toilettet og få vasket hænder ingen sandet er løbet igennem. Det særlig bliver alment. Det opretholder sin særlige status fordi, der er nogle fagpersoner, det ved, at grunden til at det bliver gjort er fordi Ludmilla har brug for det. At bruge pictogrammer i hele børnegruppen er meget almindeligt velvidende, at det er nogle få, der har afgørende brug for det – det særlige. Det ved fagpersonalet. Resten af gruppen er det bare godt for Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Logopædens i et inklusionsperspektiv Analysen og vurderingen af det særlige i forhold til et barn i en udsat sproglig position Vurderingen af hvad der skal til for at skabe udvikling (deltagelse og læring) Vejlede om inkluderende praksis Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012

Logopæden i et inklusionsperspektiv Fokus forskydes i kontinuummet Undervisning, indsats Analyse, vurdering Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012

Logopædens kompetencer i et inklusionsperspektiv Logopæden tager sit afsæt i det særlige. Det inkluderende består i : Barnet øger sin læring og deltagelse primært gennem deltagelse i almenmiljøet eller midlertidig eksklusion. Almenmiljøet kvalificeres Sprogvejlederen tager sit afsæt i det almene Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012

Omlægning af den logopædisk praksis Fokus på Sprogsyn Analysen - udredningen Involvering i praksis Konsultativ tilgang

Sprogsyn Et strukturelt orienteret sprogsyn, hvor sproget ses som et system, der konstitueres af bestemte delelementer, som udtale, ordforråd, morfologi og syntaks Et interaktionelt orienteret sprogsyn retter sig mod barnets kommunikationskompetencer og sprogbrug i interaktion med andre

Den logopædiske udredning Egnet til formidling Krav til skriftlighed Anvisninger på omsætning af det specialpædagogiske til almenpædagogik Fokus på hvad, der skal til for at skabe udvikling Rummer både individ- og relationsperspektivet Hvad kan barnet i given kontekst Hvilke rammer skal skabes for barnet

Involvering i praksis Egen tilstedeværelse i praksis Institution /skole / forældre Modellæring Kvalificering af miljø og dermed barnet (rammen) Kvalificering af barnet i miljøet Iagttagelse og samtale Undervisning

Midlertidig eksklusion i et inklusionsperspektiv Den midlertidige eksklusion kvalificerer barnet til deltagelse (integration – lave barnet om) Bruge den midlertidige eksklusion til at lære barnets strategier at kende og lære barnet strategier. Bruge den viden til at øge deltagelsesmulighederne og kvalificere almenmiljøet, så konsekvensen bliver øget deltagelse / Inklusion . Viden om barnet inddrages i almenmiljøet – almenmiljøet indretter sig på barnet. Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 3-09-2012

Det konsultative møde Matcher inklusionsfordringen: Fysisk tilstedeværelse i ’sin’ lokale institution Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter Rum for positiv selvudvikling (fagligt, socialt og personlighedsmæssigt)

Det konsultative møde Kende til hinanden Samskabelsen Vælge fokus At finde en diskurs om barnet Inden for hvilken ramme kan vi tale om barnet Vælge fokus Aftale Organisatorisk læring

Narrativ teori i mødet Barnet præsenteres gennem fortællinger. Den narrative teori logopæden analyserer, hvordan forældre og pædagoger skaber mening adskille handlingslandskab og bevidsthedslandskab, = adskiller information og hvad der er tænkt om dem.

Iagttagelsesposition i mødet Fortællerne vælger forskelle til grundlag for fortællingen. Logopæden skifter mellem 2 subjektpositioner Første ordens analyse iagttager af de valgte forskelle anden ordens analyse iagttager iagttagerens position og antagelser i iagttagelsen, den blinde plet/hvordan ser jeg det, jeg ser, og hvordan ser de det, de ser. Logopæden har i forhold til forskellene det udeladte for øje.

Det konsultative møde Udfordringen at kunne bevæge sig mellem en 1. ordens iagttagelse af det der bliver sagt på mødet og være til stede i det og en 2. ordens iagttagelse. Altså både at være nærværende og forholde sig refleksivt i situationen.

Det konsultative møde Logopæden bidrager i processen med sin faglighed bruger sit dobbelte blik individperspektivet og relationsperspektivet analysere barnets kompetencer og almenmiljøets muligheder for at indrette sig på barnet. logopæden bidrager med nye forskelle. Nye forskelle er åbninger. Der vil altid være forstyrrelser, der laver åbninger. Åbninger kan f.eks. findes ved at have øje for det implicitte udeladte.

Det konsultative møde der er en udfordring eller et problem. dilemmaer og måske paradokser. nysgerrighed. holder kompleksiteten i live, hvor konstruktionen af diskursen er en reduktion af kompleksiteten, der er nødvendig for at kunne skabe handling.

Det konsultative møde Operationalisere det dobbelte blik laver noget sammen med barnet for at finde barnets kompetencer og deltagermuligheder gennem egen deltagelse i barnets almenmiljø - dagtilbuddet eller hjemme – finde muligheder sammen med barnet voksne. Diskursen prøves af og reguleres. De nye forskelle skal skabe forandring for barnet. Udviklingen af diskursen er en kontinuerlig uafsluttet proces