Jørgen Dejgård Jensen jorgen@foi.dk Landdistriktsprogrammet 2007-2013 – får vi nok landdistriktsudvikling for pengene? Jørgen Dejgård Jensen jorgen@foi.dk.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Løn •Generelle lønstigninger i 2013: 0,70 % •Generelle lønstigninger i 2014: 1,21 % •Forbedringer af overenskomsterne pr. 1. januar 2014: 0,25 % •Reguleringsordningen.
v/ Carina Woollhead LAG-koordinator
NVF Organisation og marked Atkins Ørestad 8. Marts 2013
Det danske landdistriktsprogram - udfordringer og indtægter! Projektleder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Reform af førtidspension og fleksjob
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid Maks. 4 linjer Skift farve på forside >Højreklik på slidet >Layout >Vælg forsidelayout Overskrift her Størrelse 49 pkt.
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Hvordan bliver en boligsocial helhedsplan til ?
Vækstfondens medfinansiering af virksomheder
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Udvikling og Centerservice Nyt Landdistriktsprogram – nye muligheder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning,
Gennemførelse af EU´s nye landdistriktspolitik i Danmark
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Centrale initiativer vedr. stofbrugernes helbred Sundhedsministeriet by proxy.
Energibesparelser i offentlige bygninger
mulige reformstrategier
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Udfordringer i Europa Økonomi Miljø Social Romaer: Diskrimination, fattigdom og arbejdsløshed.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Landdistriktspolitik - i en ny forvaltningsstruktur?
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
Udbetaling af tilskud. Hvad er proceduren og hvad skal man huske Louise Ilum Sørensen NaturErhvervstyrelsen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
LAG Tønder LAG Tønder Om status i LAG Tønder Sommersted, den 19. august 2009.
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
Regionalpolitisk redegørelse 2010 TITEL DIAS Indsæt alternativt baggrundsbillede ved at højreklikke  Baggrund  Klik drop down menu  Effekter.
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Sted, dato, enhed, anledning mv. Dias 1 Effekter og omkostninger ved virkemidlerne i Landdistriktsprogrammet Jørgen Degjård Jensen og Lars-Bo Jacobsen.
Nye veje for landbruget i producentperspektiv Fremtidens landbrug – barrierer og muligheder.
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Oplæg fra EPOS på Augustseminar 2014 Nyborg 15. august
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Cykelkonference 2005 IDA, 14. oktober 2005 Thomas Krag Mobility Advice.
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
Landsbyudvalg Bidrager til at igangsætte og understøtte udviklingstiltag i Skive Kommunes landsbyer og landområder - med fokus på, at der sker en udvikling.
Grunde til at jeg elsker dig
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Integrationsministeriets puljer København, 27. august 2010.
Regler om drift af naturarealer
Et samlet overblik over landdistriktsordningerne
Af Tommy Dalgaard, Inge T
Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 1 Samhørighedspolitik ( ) Kommissionens nye forordningsforslag Den 14. juli 2004.
5 år med ESCO- hvad er erfaringerne og alternativerne? Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Susanne Balslev Nielsen,
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
Oplæg til LO Torsdag den 30. august 2007 Bedre vejledning og rådgivning.
Konsulentmøde Tilskud til skov juni Dagsorden kl – 9.45 Ankomst – kaffe og brød kl. 9.45Velkomst Kl Tilskud -Grønne driftsplaner -Landdistriktsprogram.
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
MVJ - Mål og forventninger
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Særligt politisk udvalg for erhvervsudvikling Møde den 14. marts 2007 Landdistrikter.
Tema: Landdistrikter og yderområder Arbejdsgruppe Regional Erhvervspolitik 26. oktober 2006.
Tema: Landdistrikter Arbejdsgruppe Regional Erhvervspolitik 18
Økologisk investeringsstøtte og LAG
Orientering omkring Budget
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
VIGTIGSTE RESULTATER SAMHØRIGHEDSPOLITIK FORDELE FOR BORGERNE VIGTIGSTE RESULTATER
Præsentationens transcript:

Jørgen Dejgård Jensen jorgen@foi.dk Landdistriktsprogrammet 2007-2013 – får vi nok landdistriktsudvikling for pengene? Jørgen Dejgård Jensen jorgen@foi.dk

Oversigt Udfordringerne i de danske landdistrikter EU’s landdistriktspolitik Det danske Landdistriktsprogram 2007-2013 Andre danske regional- og landdistriktspolitiske tiltag En vurdering af Landdistriktsprogrammets effekter Hvordan kunne Landdistriktsprogrammet blive mere omkostningseffektivt i forhold til værditilvækst og beskæftigelse?

Udfordringer mht. aktivitet og beskæftigelse i de danske landdistrikter Vigende beskæftigelse Faldende indbyggertal Forskydning af aldersstruktur Erhvervsstruktur traditionelt forholdsvis stærkt præget af landbrug og fiskeri Afstand til økonomiske centre Lavere generelt uddannelsesniveau Forskellige typer landdistrikter (landbrugsafhængige, fiskeriafhængige, perifert beliggende…)

Market failures i landdistrikterne som følge af udviklingen Utilstrækkelige muligheder for udnyttelse af størrelsesøkonomiske fordele Risiko for lokal markedsmagt Eksternaliteter Påvirkning af miljø og natur fra lokale erhvervsaktiviteter Påvirkning af kritisk masse i grundlaget for lokal aktivitet

EU’s landdistriktspolitik EU’s landbrugspolitik har traditionelt bygget på prisstøtte til landbrugets produkter Siden starten af 1990’erne er prisstøtten gradvist blevet afløst af direkte tilskud til landmændene Generelle tilskud til alle landmænd Tilskud som er øremærkede til specifikke formål, fx miljøvenlig drift, landdistriktsudvikling (hvor der kræves en ”modydelse) En del af de ”øremærkede” tilskudsordninger er geografisk målrettede I Danmark udbetales ca. 7 mia. kr årligt i generelle tilskud (især enkeltbetalingsordningen) Der udbetales ca. 1 mia. årligt i øremærkede tilskud, heraf finansierer EU ca. halvdelen

EU’s landdistriktspolitik 4 akser Akse 1: Styrke konkurrenceevne i jordbrug, skovbrug og fødevaresektor Akse 2: Forbedring af miljøet og landskabet Akse 3: Beskæftigelse og attraktive levevilkår i landdistrikterne Akse 4 (LEADER): Implementering og lokal forankring af indsatsen

Forvaltning af EU’s landdistriktspolitik Hænger sammen med EU’s budgetperioder (igangværende periode er 2007-2013) For at få del i EU-midlerne skal medlemslandene have et nationalt landdistriktsprogram med opstilling af målsætninger på tre niveauer: Målsætninger vedrørende indsats Målsætninger vedrørende direkte resultater af indsatsen Målsætninger vedrørende effekter af indsatsen på programmets overordnede mål (konkurrenceevne, miljø, beskæftigelse osv.) Programmet består af en række mere eller mindre specifikke foranstaltninger, som retter sig mod delmål under de 4 akser Et omfattende evalueringsprogram skal sikre, at pengene bruges i overensstemmelse med disse mål: årlige evalueringer, midtvejsevaluering, slutevaluering

Landdistriktsprogrammet i Danmark Det danske landdistriktsprogram administreres af Fødevareministeriet og er tilpasset Regeringens Grøn Vækst handlingsplan Budget for Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Akse Offentligt bidrag,mio. euro Total offentligt ELFUL medfinans. (pct) ELFUL beløb Akse 1 247,7 54 133,6 Akse 2 537,3 60 320,7 Akse 3 76,8 50 38,4 Akse 4 112,9 55 62,1 Teknisk bistand 46,2 23,1 Total 1020,9 56,6 577,9 Kilde: Fødevareministeriet (2009)

Inddeling af kommuner efter ”landdistrikts-hed”

Landdistriktsprogrammet i Danmark Det danske landdistriktsprogram administreres af Fødevareministeriet og er tilpasset Regeringens Grøn Vækst handlingsplan Rent praktisk er programmet i Danmark udmøntet i en række ansøgningsordninger (som kombinerer én eller flere foranstaltninger), hvorunder fx landmænd kan søge om tilskud til forskellige typer projekter indenfor programmets rammer.

Foranstaltninger under akse 1 - konkurrenceevne Total omk (mio. €) Off. omk 111 Aktioner for erhvervsuddannelse og information 114,1 68,4 114 Anvendelse af rådgivningstjenester 1,4 0,8 121 Modernisering af landbrugsbedrifter 198,0 78,0 123 Forøgelse af landbrugs- og skovbrugsbedrifters værdi 151,1 51,8 124 Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren 23,7 16,7 125 Forbedring og udvikling af infrastruktur af betydning for udviklingen og tilpasningen af landbrug og skovbrug 3,4 126 Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og indførelse af passende forebyggende aktioner 0,001 132 Landbrugets deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet 0,9 133 Støtte til producentsammenslutninger med henblik på informations- og markedsføringsaktiviteter vedrørende produkter, der er omfattet af ordninger for fødevarekvalitet 28,4 19,9

Foranstaltninger under akse 2 – miljø og natur Total omk. (mio. €) Off. Omk. 212 Betalinger til landbrugere i områder med andre ulemper end bjergområder 11,6 214 Ekstensivering og miljøvenligt jordbrug 310,1 216 Ikke-produktionsfremmende investeringer 189,3 123,3 221 Første skovrejsning på landbrugsjord (i områder udpeget til skovrejsning) 83,9 59,5 225 Betalinger for miljøvenligt skovbrug (betalinger for bæredygtigt skovbrug) 12,7 226 Genetablering af potentialet i skovbruget og indførelse af forebyggende aktioner 7,2 227 Ikke-produktionsfremmende investeringer, skovdrift 12,9

Akse 3-4: Beskæftigelse og levevilkår i landdistrikterne Total omk. (mio. €) Off. Omk. 311 Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter 14,0 7,0 312 Støtte til oprettelse og udvikling af virksomheder 313 Fremme af turismen 9,4 4,7 321 Basale servicefaciliteter for økonomi og befolkning i landdistrikterne 124,3 40,0 322 Fornyelse og udvikling af landsbyer 24,4 8,7 323 Bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og kulturarv 25,5 12,7 331 Uddannelse og information 7,4 3,7 41 Gennemførelse af lokale udviklingsstrategier 236,8 90,2 421 Gennemførelse af samarbejdsprojekter 0,1 431 Drift af den lokale aktionsgruppe, kompetenceudvikling og informationskampagne om området 22,6

Andre eksempler på regional- og landdistriktspolitiske foranstaltninger i Danmark Program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013 Tilskud til kommunal medfinansiering af EU-projekter i særligt vanskeligt stillede kommuner Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til særlig vanskeligt stillede kommuner Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder Kulturministeriets pulje til Kultur i hele landet …

Vurdering af Landdistriktsprogrammets effekter Stor diversitet i udformning og målretning af foranstaltninger Vi ser på to af de budgetmæssigt væsentligste: 121. Modernisering af landbrugsbedrifter mv 214. Ekstensivering og miljøvenligt jordbrug Tilskud til miljøvenlig drift Tilskud til afgræsning af vedvarende græsarealer Tilsammen repræsenterer de ca. halvdelen af de samlede omkostninger til Landdistriktsprogrammet 2007-2013

Moderniseringstilskud Der ydes tilskud til investeringsprojekter i nye processer og teknologier, som kan medvirke til at reducere miljøbelastningen og fremme grøn teknologi, biogas mv. Der ydes tilskud på op til 40 pct. af investeringsbeløbet. Der kan søges mellem 300.000 og 5 mio. kr. pr. projekt. Metode til effektvurdering: Investeringskalkule: Beregne årligt minimums-afkast af en investering til 35-38 pct. reduceret omkostning. Omregne minimumsafkast til årlig bruttoværditilvækst-ændring vha. gennemsnitlige sammenhænge fra Nationalregnskabet Omregne årlig bruttoværditilvækst-ændring til beskæftigede vha. gennemsnitlige sammenhænge fra Nationalregnskabet Samlet effektskøn: Bruttoværditilvækst: 200 mio. kr. årligt Beskæftigelse: 500 fuldtidsbeskæftigede i landbruget

Lokalisering af bedrifter, som kan finde moderniseringstilskud økonomisk attraktivt

Tilskud til miljøvenlig jordbrugsproduktion Tilskud til miljøvenlig (pesticidfri) dyrkning Kan fx søges af økologiske bedrifter, men også af konventionelle Årligt arealtilskud (750 kr/ha pr år) under en 5-årig aftale 125-150.000 ha vurderes at kunne blive omfattet Ordningen anvendes fortrinsvis af eksisterende økologiske bedrifter, hvorfor den ekstra effekt af foranstaltningen vurderes at være begrænset i forhold til den nuværende situation I øvrigt er effekterne af generelle omlægninger til økologi på værditilvækst og beskæftigelse ikke entydige

Lokalisering af bedrifter, hvor miljøbetinget tilskud kan være økonomisk attraktivt

Tilskud til afgræsning af vedvarende græsarealer Der gives tilskud til græsning og pleje af vedvarende græsarealer i udpegede områder med høj naturværdi og væsentlige habitater (såkaldte SFL-områder og Natura 2000-områder) Årligt arealtilskud under 5-årige aftaler. Tilskuddet størrelse afhænger af de aftalte forpligtelser. Ekstensiv græsning af fx ammekøer er ofte en oplagt mulighed Budgettet rækker til 100-150.000 ha Skøn for værditilvækst-ændring: 35-40 mio. kr. Skøn for beskæftigelseseffekt: 250 fuldtidsbeskæftigede

Lokalisering af bedrifter, hvor græsningstilskud kan være økonomisk attraktiv

Samlet vurdering af LDP’s effektivitet Årlige offentlige udgifter på 390 mio. kr. til de tre udvalgte foranstaltninger i Landdistriktsprogrammet skønnes at give anledning til ca. 250 mio. kr. i værditilvækst og 750 fuldtids-arbejdspladser i landbruget Vanskeligt at generalisere disse resultater til Landdistriktsprogrammet som helhed Det er også vigtigt at være opmærksom på Landdistriktsprogrammets øvrige målsætninger, herunder bl.a. miljø- og naturbeskyttelse, faciliteter for borgerne i landdistrikterne mv.

Diskussion Sektoriel målretning af Landdistriktsprogrammet: Store dele af programmet retter sig mod landbruget. Men er det muligt at skabe nævneværdig vækst i landbruget, sammenlignet med andre erhverv? Geografisk målretning af Landdistriktsprogrammet: Store dele af programmet retter sig mod landdistrikter generelt. Kunne en større grad af geografisk målretning øge effektiviteten af programmet? Instrumentering af Landdistriktsprogrammet: Programmet består i høj grad af tilskudsordninger. Kunne disse tænkes bedre ind i de øvrige økonomisk-politiske rammevilkår for landdistrikternes udvikling?

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN