Sygedagpengereformen 2. september 2014 Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Program Grundlag for reformen Formål med reformen Forventninger til reformen Revurderingstidspunkt Genoptjening af retten til sygedagpenge Vurdering ved ophør af sygedagpenge Forlængelse af sygedagpenge Jobafklaringsforløb Visitation og opfølgning Fast-track-forløb Ret til at sige nej til lægebehandling Forlængelse ved livstruende alvorlig sygdom Digitalisering Beskæftigelseskrav Refusion Overgangsregler

Grundlag for reformen Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg, 2013 Politisk aftale om en reform af sygedagpengesystemet af 18. december 2013 Lovforslag L 194 af 7. maj 2014 – blev vedtaget i Folketinget den 11. juni 2014 Bekendtgørelser, vejledninger, pjecer m.v. (STAR) Følgende dele af reformen træder i kraft den 1. juli 2014 Revurderingstidspunkt efter 22 uger Indførelse af jobafklaringsforløb Forlængelse på grund af livstruende alvorlig sygdom Forsøgsordning med ret til at afvise lægebehandling De øvrige dele af lovforslaget træder i kraft den 1. eller 5. januar 2015

Grundlag for reformen 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge 8.000 personer får ikke forlænget deres sygedagpenge 1.400 mister deres forsørgelsesgrundlag

Formål med reformen At sikre sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under deres sygdomsforløb At sikre sygemeldte en tidligere indsats og opfølgning At målrette kommunernes ressourcer til sygemeldte, der er i risiko for en længevarende sygemelding dvs. til sygemeldte med størst behov At styrke den virksomhedsrettede indsats At forenkle sagsgange i sygedagpengesager At sygemeldte får mulighed for at sige nej til uønsket lægelig behandling At understrege at sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb er midlertidige ydelser

Forventninger til reformen En økonomisk besparelse på 385 mio. kr. pr. år i 2020 En forøgelse af arbejdsudbuddet på 1700 fuldtidspersoner i 2020 Årlige statusredegørelser fra 2016 og frem Hvis de økonomiske forudsætninger i den politiske aftale ikke holder, skal aftalepartierne finder løsninger herpå indenfor sygedagpengeområdet Efter 2 år skal der ske en evaluering af revurderingstidspunktets samspil med sundhedsvæsenet, herunder udredningstider

Revurderingstidspunkt Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder (§ 24 stk. 1) I de 22 uger medregnes arbejdsgiverperioden på 30 dage ikke (§ 24 stk. 3) Forinden ophør af sygedagpenge skal kommunen foretage en revurdering af sygemeldtes situation, herunder om sygemeldte er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27 (§ 24 stk. 1-2) Er sygemeldte ved revurderingen ikke omfattet af en af forlængelsesmulighederne i § 27 – og er sygemeldte fortsat uarbejdsdygtig på grund af sygdom – har sygemeldte ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (§ 24 stk. 2)

Revurderingstidspunkt Pensionister – de hidtidige regler om ophør af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder, bevares (§ 25)

Genoptjening af retten til sygedagpenge Den tidligere bestemmelse i § 26 om genoptjening af retten til sygedagpenge ophæves, hvilket indebærer: At alle sygemeldte skal opfylde beskæftigelseskravet, uanset om de tidligere har nået revurderingstidspunktet efter en sammenhængende sygedagpengeperiode eller efter flere sygedagpengeperioder At den sygemeldte ikke ved fornyet sygdom vil være berettiget til sygedagpenge, hvis der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de forudgående 9 måneder

Vurdering ved ophør af sygedagpenge Bestemmelsen i § 28 om vurdering ved ophør af sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen ophæves og erstattes af en vurdering efter RTL § 7a: § 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

Forlængelse af sygedagpenge Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden på revurderingstidspunktet (§ 27 stk. 1) Revalidering er overvejende sandsynlig Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges op til 69 uger Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet

Forlængelse af sygedagpenge Kommunen har vurderet, at sagen skal behandles af rehabiliterings-teamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende alvorlig sygdom At en arbejdsskadesag er rejst At kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag efter LSP § 17 stk. 2

Jobafklaringsforløb Er sygemeldte ikke – længere – omfattet af en af forlængelsesmulighederne i § 27 – og er sygemeldte fortsat uarbejdsdygtig på grund af sygdom – har sygemeldte ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (§ 24 stk. 2 og § 27 stk. 3 samt LAB § 68d stk. 1) Ny målgruppe i LAB § 2 nr. 14: ”personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter LAB kap. 12b modtager ressourceforløbsydelse efter AKL kap. 6b” Målgruppen i LAB § 2 nr. 14 forventes at være en ”lettere” målgruppe end til ressourceforløb Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed af 2 år (LAB § 68d stk. 5) Det gennemsnitlige jobafklaringsforløb forventes at have en varighed af 6 mdr. Pågældende kan tilbydes et eller flere jobafklaringsforløb ved fortsat uarbejdsdygtighed (LAB § 68d stk. 4)

Jobafklaringsforløb Personer i jobafklaringsforløb skal have en koordinerende sagsbehandler (LAB § 68g) Funktionen som koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden kommunal enhed end jobcentret i sager om: (LASAB § 15 stk. 5) Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Sygemeldte kategori 3 sager

Jobafklaringsforløb Visitation til et jobafklaringsforløb sker efter forelæggelse af sagen for kommunens rehabiliteringsteam – senest 4 uger efter ophør af sygedagpenge (LAB § 68d stk. 2) Dette omfatter ikke sygemeldte, som har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter SDP efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet – kategori 3 – i disse tilfælde videreføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb (LAB § 68d stk. 3 jf. SDP § 13d) Ved forlæggelse for teamet skal sygemeldte samt den koordinerende sagsbehandler deltage i mødet Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen vurdere personens arbejdsevne og mulighed for at vende tilbage til beskæftigelse, herunder: (LAB § 68e stk. 1) Om personen kan vende tilbage til arbejde Om personen fortsat er uarbejdsdygtig og i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb Om personen er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension

Jobafklaringsforløb Vurderer kommunen, at pågældende er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat er i målgruppen for jobafklaringsforløb, eller at pågældende er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet (LAB § 68e stk. 2) Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og praktiserende læge samt lægeattester fra praktiserende læge og regionens kliniske funktion (LASAB § 25c stk. 2) Vurderer kommunen, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpenge, skal der senest 3 ½ år efter ophør af sygedagpenge, udover jobafklaringsforløbet, iværksættes: (LAB § 68e stk. 3-4) En samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen Et intensiveret kontaktforløb med individuelle samtaler mindst 6 gange indenfor 6 kalendermåneder Evt. forelæggelse for regionens kliniske funktion forud for forelæggelse for rehabiliteringsteamet Jobafklaring svarer til ressourceforløb i forhold til en ansøgning om førtidspension (LSP §§ 18-19)

Jobafklaringsforløb Indsatsen i et jobafklaringsforløb skal indeholde en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats (LAB § 68f stk. 1) Indsatsen kan bestå af tilbud efter LAB kap. 9b-12 samt indsats efter anden lovgivning, herunder social- og sundhedslovgivningen (LAB § 68f stk. 2) Er personen i ansættelsesforhold skal indsatsen have fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiver – arbejdsfastholdelse (LAB § 68f stk. 3)

Jobafklaringsforløb Kontaktforløbet forudsætter som udgangspunkt individuelle samtaler med personligt fremmøde mindst 6 gange indenfor 6 måneder med henblik på en vurdering af: (LAB § 16 stk. 8 og § 18 stk. 2) Personens mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse Personens fortsatte uarbejdsdygtighed på grund af sygdom Personens mulighed for at fortsætte i jobafklaringsforløbet Personens deltagelse i tilbud m.v. i henhold til rehabiliteringsplanens indsatsdel (RP2) Om personens vej tilbage til arbejdsmarkedet fremmes

Jobafklaringsforløb En person i jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, som er uafhængig af formue samt ægtefælle- og samleverindtægt (AKL kap. 6b) Ydelsesniveau – ikke forsørger/forsørger er kr. 10.689/14.203 (AKL § 69j) Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse samt sanktioner (AKL §§ 69k-69q og 69s) Adgang til at indhente oplysninger om sanktioner fra tidligere opholdskommuner uden samtykke (AKL § 69r) Indtægter modregnes som udgangspunkt (AKL § 69j stk. 5-14) Erhvervsevnetabserstatning (EAL, ASK, VOE) – enkeltstående (formue)/løbende (indtægt) – (AKL § 68a) Samspil med udlændingelovgivningen m.v.

Jobafklaringsforløb Det forventes, at 25 % vil overgå til jobafklaringsforløb (14.700) Det forventes, at 75 % vil få forlænget deres sygedagpenge (43.000) Det forventes, at yderligere 6.600 vil overgå til anden forsørgelse på revurderingstidspunktet f.eks. a-dagpenge, fleksjob eller førtidspension

Visitation og opfølgning (§ 12 stk. 1) Kategori 1: Forventet fuld raskmelding inden for 8 uger efter første fraværsdag Kategori 2: Forventet fuld raskmelding senere end 8 uger efter første fraværsdag Kategori 3: Forventet fuld raskmelding senere end 8 uger efter første fraværsdag, hvor der udover de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes mulighed for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor det vurderes, at der er behov for en tværfaglig indsats efter § 13d Ministerens præcisering: ”omfatter også borgere, som på grund af deres alvorlige sygdom eller invaliditet ikke er i stand til at vende tilbage til deres hidtidige arbejdsområde, men som ikke har andre problemer end sygdom og problemer afledt af sygdom”

Visitation og opfølgning Kategori 1: Anslås at omfatte 88 % af alle sygdomsforløb (589.000) Skal have en minimal indsats Kategori 2: Ansås at omfatte 7 % af alle sygdomsforløb (43.200) Skal have en arbejdspladsbaseret indsats Kategori 3: Anslås at omfatte 5 % af alle sygdomsforløb (35.000) Skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats

Visitation og opfølgning Kommunen skal visitere til kategori 1 ved modtagelse af sygemeldtes oplysningsskema (§ 12 stk. 1) Visiterer kommunen ikke ved modtagelse af sygemeldtes oplysningsskema – skal kommunen visitere til kategori 2 eller 3 i forbindelse med den første opfølgningssamtale (§ 12 stk. 1) Kommunen skal revisitere ved hver opfølgning (§ 12 stk. 3) Kommunen fastlægger opfølgning, herunder form og hyppighed ved visitation og revisitation (§ 13 og § 13a stk. 2)

Visitation og opfølgning Kommunen skal holde opfølgningssamtaler og revisitere kategori 1 sager til kategori 2 eller 3, hvis sygemeldingen varer ud over 8 uger (§ 13a stk. 1) Kommunen skal rekvirere lægeattest fra den praktiserende læge (§§ 11a-b) Kommunen skal foretage en samlet vurdering af sygemeldtes situation, herunder behovet for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (§ 15 stk. 1) Kommunen kan tilbyde kategori 1 sager aktive tilbud efter LAB kap. 10-11 – det er frivilligt for sygemeldte at deltage (§ 13a stk. 3) Forsikrede ledige kategori 1 sager skal deltage i kontaktforløb og tilbud efter LAB i henhold til LAB kap. 7 og 9b-12 – der skal tages hensyn til sygemeldtes helbredssituation (§ 13a stk. 4) Kommunen kan placere opfølgning i kategori 1 sager i jobcentret eller ydelsescentret (LASAB § 15 stk. 4)

Visitation og opfølgning Opfølgning i kategori 2 og 3 sager skal ske første gang inden udgangen af 8 uge fra første fraværsdag og dernæst mindst hver 4 uge (§ 13b stk. 1) Opfølgning skal ske ved individuel samtale – kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, hvis sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, deltager i tilbud efter LAB, eller sygdommen er til hinder for individuel samtale (stand-by-ordningen ved alvorlig livstruende sygdom) (§ 13b stk. 1 og 4-5) Kommunen skal indhente lægeattest fra egen læge – STAR (§§ 11a-b)

Visitation og opfølgning Sygemeldte i kategori 2 skal have en arbejdspladsbaseret indsats på baggrund af aftale med kommunen – med henblik på gradvis tilbagevenden til arbejde, tilbud efter LAB kap. 11-12 samt evt. tilbud efter LAB kap. 10 med henblik på arbejdsfastholdelse (§ 13c) Kommunen skal foretage en samlet vurdering af sygemeldtes situation, herunder behovet for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (§ 15 stk. 1) Kommunen skal foretage en vurdering af , hvorvidt der skal iværksættes en indsats og hvilken indsats (§ 15 stk. 2) Sygemeldte i kategori 2 har ret til kursus i mestring af følger af sygdom i forhold til at fastholde et arbejde (§ 13c stk. 6)

Visitation og opfølgning Sygemeldte i kategori 3 skal have en individuel tværfaglig og helhedsorienteret indsats med henblik på at fastholde og vedligeholde sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet (§ 13d stk. 1) Kommunen skal foretage en samlet vurdering af sygemeldtes situation, herunder behovet for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (§ 15 stk. 1) For sygemeldte i kategori 3 forberedes sagen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet (§ 15 stk. 2) Inden indsats iværksættes skal rehabiliteringsplanens forberedende del (RP 1) udarbejdes og sagen behandles i rehabiliteringsteamet – senest 4 uger efter visitationen (§ 13d stk. 3) Indsatsen kan bestå af tilbud efter LAB kap. 9b-12 samt tilbud efter anden lovgivning (§ 13d stk. 2) Sygemeldte i kategori 3 skal have en koordinerende sagsbehandler, som sammen med sygemeldte skal udarbejde rehabiliteringsdelens indsatsdel (RP2) samt varetage opfølgning og koordinering – funktionen som koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed end jobcentret (§ 13d stk. 4-6 og LAB § 68g stk. 3)

Fast-track (§§ 7c-7e) Sygemeldte og arbejdsgiver kan anmode om tidlig opfølgning, hvis sygemeldte ikke forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger fra første fraværsdag – anmodningen skal fremsættes inden for de første 5 uger af fraværet Arbejdsgiver fremsender anmodning via Nemrefusion, hvorefter sygemeldte modtager underretning herom, herunder om de oplysninger som arbejdsgiver har afgivet Sygemeldte kan modsætte sig tidlig opfølgning, hvorefter opfølgning skal ske senest inden udgangen af 8 uge regnet fra første fraværsdag (§ 13b stk. 3) Er sygemeldte indforstået med tidlig opfølgning, skal sygemeldte oplyse kommunen om sygdommens betydning for muligheden for at arbejde, hvis ikke arbejdsgiver har oplyst herom – sygemeldte skal konsultere egen læge inden første opfølgningssamtale (digitalt fra 1. januar 2016) Kommunen skal afholde den første opfølgningssamtale med sygemeldte inden 2 uger efter sygemeldte eller arbejdsgiver har anmodet om tidlig opfølgning (§ 13b stk. 2) Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis lægeattesten ikke afleveres indenfor den af kommunen fastsatte frist (§ 21 stk. 1)(indførelse af sanktion overvejes i forbindelse med evaluering af reformen)

Ret til at sige nej til lægebehandling Forsøgsperiode fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016 Omfatter sager om ophør af sygedagpenge samt afgørelser om ressourceforløbsydelse, herunder i jobafklaringsforløb, fleksjob eller førtidspension (§ 21a, AKL § 110a, LAB § 70a, LSP § 18a og § 43B) Hvis pågældende afviser lægebehandling, skal jobcentret indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion om anden behandling kan anbefales – kommunen må ikke færdigbehandle sagen, før klinisk funktion har udtalt sig (LASAB §§ 25b-c) Hvis der foreligger en vurdering fra regionens kliniske funktion, har det i forsøgsperioden ikke betydning for forsørgelsesgrundlaget, at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling som regionens kliniske funktion har anbefalet Hvis pågældende ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunen afgørelse efter de almindelige regler

Forlængelse ved livstruende alvorlig sygdom Ændret forlængelsesregel for personer med livstruende og alvorlig sygdom i § 24 stk. 1 nr. 5 – også før terminalfasen (lægefaglig vurdering) ”begrundet tvivl om overlevelse” – sen fase? ”uklarhed om sygdommens forløb” – tidligere fase? Ministerens præcisering: ”forlængelsesmuligheden skal ikke kun være begrænset til personer med en sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der har en livstruende , alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser dvs. personer, hvor man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få” ”skal ske på baggrund af en konkret individuel lægefaglig vurdering af, om der foreligger en livstruende alvorlig sygdom, sædvanligvis i form af statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge – ikke fra en kommunal ansat lægekonsulent”

Digitalisering Administrative gevinster ved Nemrefusion Digital kontrol ved VAS (Validerer for Atypisk Sygefravær) Sygedagpengeområdet skal yderligere automatiseres og digitaliseres: Et nyt beregningsgrundlag – skal opgøres via e- indkomstregistret Et nyt beskæftigelseskrav – skal opgøres via e-indkomstregistret Forventet administrativ besparelse i kommunerne kr. 80 mio. pr. år

Beskæftigelseskrav (§ 32) Ret til sygedagpenge fra kommunen forudsætter At sygemeldte er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer indenfor de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag – og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer pr. måned At sygemeldte har ret til a-dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse i de første 14 dages sygefravær, men hvor retten til ydelsen ophører, inden udløbet af de 14 dage

Refusion Indenfor et rådighedsbeløb fastsat på finansloven er der 50 % statsrefusion af kommunens udgifter til målgruppen i LAB § 2 nr. 5, hvis pågældende er visiteret til kategori nr. 2 eller 3, og udgiften vedrører f.eks. tilbud efter LAB kap. 10 (LAB § 118a) 30 % statsrefusion af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb (AKL § 103b stk. 1) 50 % statsrefusion til kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse til personer i tilbud efter LAB § 32.1.1 eller kap. 11 (AKL § 103b stk. 2) Statsrefusion til og med 52 uge fra første sygedag i det aktuelle sygefravær – herefter afholder kommunen 100 % af udgiften til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb (AKL § 103b stk. 3) Arbejdsgiverrefusion i forbindelse med jobafklaringsforløb (AKL § 69t) En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb, modtager refusion for det antal timer, som arbejdsgiver udbetaler løn for Refusionen til arbejdsgiver beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, som pågældende modtager dvs. med sondringen mellem forsørger/ikke-forsørger dvs. et fald i refusionen til arbejdsgiver på kr. 3.455/6.689 pr. mdr.

Overgangsregler Revurdering og forlængelse, herunder jobafklaringsforløb – finder anvendelse på modtagere af sygedagpenge med første fraværsdag den 1. juli 2014 Omfatter også personer, som har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 22 uger eller derunder i de seneste 9 måneder før den 1. juli 2014 Omfatter også personer, som har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 22 uger eller derover i de seneste 9 måneder – dog med en varighedsbegrænsning på 52 uger indenfor 18 måneder