Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Undervisning i ”Relation”
Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
5 IT-didaktiske principper
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
De 5 knapper DriftEventTværfagligtEnkelt fag Kort tidLang tidGruppeIndividuelInduktivDeduktiv.
Interaktion med Digitalisering af læringsrummet, august 2013 Charlotte Højrup, EF Digital.
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
Lærerprofessionen.
Medborgerskab – på sporet
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Forældremøde X årgang.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
It og medier Folkeskolens formål Elevens alsidige personlige udvikling dansk, historie, sprog … matematik, natur og teknik … idræt, sløjd, billedkundskab,
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Deltagerstyret undervisning
At udforske sin egen praksis
Drejebogen til eksamen på idræt B
- Hvad kan I forvente som forældre?
HØR KØBENHAVNERNE Præsentation for IT Universitetet 6. september 2010.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Strategisk kompetenceudvikling
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Faglig overgang – Næstved Gymnasium og HF Dansk. Formål Primært at løfte det faglige niveau for alle elever, og herunder også at bidrage til at udligne.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Danmarks Læringsfestival 2014 Projektet etableres Interventioner Løbende implementering Interventioner.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Lærerprofessionen.
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
M EDIEPÆDAGOGISK OG ORGANISATORISK VEJLEDNING Intro Rikke Schultz
Nye veje i overbygningen Udgangspunkt i elevernes læringsmål og læringsstrategier Undervisningen tilrettelægges fleksibelt på tværs af klasser og årgange.
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
Planlægning, proces og evaluering
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Anden information Delprojekt III: IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Alice Nissen, VIA Birgitte Lund Nielsen, VIA & AU.
1 Skriftlighed på nye måder efter reformen Pædagogiske udfordringer: Bedre studiekompetence – større progression Mere fordybelse – bedre individuel vejledning.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
Sektor Karen Stæhr Personalet som brobygger mellem borger og ny teknologi – hvordan? 21. september 2012.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Kompetenceudvikling – fokus på forberedelse og effekt
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
Vidensbaseret praksis i botilbud
Velkommen til fagligt samspil
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Underviserne og LMS.
Præsentationens transcript:

Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne har forskellige it-kompetencer Forskel på lærernes viden omkring tablets muligheder Eleven kan have bedre it-kompetencer end læreren Modstand mod forandring

Løsning Startevaluering Vidensdeling i grupper på tværs af skolerne Fælles hjemmeside for implementering af ipads Katalog over tablets muligheder i hvert fag Apps oversigt under hver fag FAQ (besvares af mentorer) Mentorkorps Peer-to-peer, udnytte elevernes kompetencer Løbende kompetence udvikling Midtvejsseminar

Tidslinje for kompetenceudvikling TRIN 1 Beslutning af implementering af ipads i alle klasser Drejebog for forløbet Indhente erfaringer fra andre skoler TRIN 2 Introkursus Evaluering af alle lærere TRIN 3 Fælles hjemmeside igangsættes Vidensdeling på tværs af skoler – alle deltager Mentorkorps TRIN 4 Peer-to-peer, udnytte elevernes kompetencer Midtvejsseminar …slutevaluering

Begrundelse Vi har taget udgangspunkt i at der inden vores forløb igangsættes er truffet beslutninger om valg af tablet, introforløb er gennemført og andre skolers erfaringer bliver brugt Vi mener at lærerne kan udvikle deres kompetencer gennem vidensdeling, mentorkorps og interaktion med eleverne Forløbet understøtter lærernes kompetenceudvikling Tager højde for forskellige forudsætninger og it kompetencer Medtænker at der kan være modstand mod forandring

Processer og aktiviteter Mentorkorpset skal give støtte og sparring til underviseren i implementeringsperioden af tablets i undervisningen Læren kan bruge mentorkorpset når der opstår usikkerhed og tvivlsspørgsmål i forløbet Læren arbejder selv eller i lærerteams med implementering af ipads som redskab i undervisningen og mentoren giver støtte og sparring efter behov (praktisk) Ugentlige møder med fokus på implementeringen (refleksioner) Der er stor fokus på at lærerne udvikler deres kompetencer med ipads i undervisningen ved at eksperimentere og få praktisk erfaring og reflektere i teams og med mentor Iterativ proces, hvor der bygges videre på lærens kompetencer Udvikler Projektet kører 1 år Læringsvej: Hvilke processer og aktiviteter Hvilket syn på læring kan bringes i spil Brug teori eller læringsmetafor (deltagelse/tilegnelse) til at kvalificere læringsvejen Læringsscenarie Fænomenologisk perspektiv Hvordan forløber læreprocesserne?

Læringssyn Socialkonstruktivisme Erkendelses- og erfaringspædagogik Eksperimentel tilgang Viden  handling  refleksion  erkendelse  ny viden = ejerskab

Mentorens rolle Skal sikre at erfaringer fra lignende projekter bliver inddraget i processen Kvalitetssikring

Ejerskab Lærerne eksperimenterer og kommer selv frem til resultater – mentorkorpset støtter og sparrer gennem hele processen Udvikler personlige kompetencer og ejerskab gennem refleksion

Læringsmål Kompetencer Fortrolig med mediet Læreren skal kunne se anvendelsespotentialet Læreren skal kunne være med til at udvikle viden om ipads anvendelse Dannelsesidealer Læreren skal kunne give køb på autoritet og anerkende at eleverne kan bidrage med viden Lærerne skal være i stand til at kunne uddanne eleverne i at kunne anvende de medier som er nødvendige for at kunne indgå og navigere i et teknokratisksamfund. Vidensdeling via kataloget Ipads bliver brugt som kommunikationssystem Menneskesyn, identitet

Udfordringer og muligheder Det kan være svært for læreren at give afkald på autoritet Nogle fag kan have sværere ved at få it inddraget Muligheder Få skabt en vidensbank/katalog med didaktiske overvejelser som kan bruges inden for de forskellige fagområder

Projektforløb Mentorer henter erfaringer fra andre skoler Planlægning af forløbet Mentorer henter erfaringer fra andre skoler Videnskataloget etableres Implementering af ipads Introkursus for alle lærere Udvikling af individuelle lærerplaner Vidensdeling Arbejde med implementeringen i hvert lærerteam Mentorkorps Midtvejsseminar – erfaringsudveksling på tværs af skoler Alle bidrager løbende til videnskataloget Evaluering Slutseminar – erfaringsudveksling

Læringsmål Læreren fungerer som designer og fortolker Ejerskab Videns forankring Systematisering af resultater Fagdidaktiske og almen didaktiske overvejelser og refleksioner registreres i vidensbanken Den traditionelle lærerrolle kan og skal udfordres, så eleverne inddrages på demokratisk vis og bidrager med viden Lærerne skal kunne uddanne eleverne i at kunne indgå i et teknokratisksamfund Læringsmål Læringsforløb/aktiviteter Læringsteoretiske overvejelser Implementeringsproces Evalueringsmål

Evalueringsmål Fungerer Læreren som designer og fortolker, og opnår de ejerskab samt Videns forankning? Sker der en systematisering af resultater, gennem didaktiske overvejelser og refleksioner registreret i vidensbanken? Bliver den traditionelle lærerrolle udfordret, så eleverne inddrages på demokratisk vis og bidrager med viden? Kan Lærerne uddanne eleverne til at indgå i et teknokratisksamfund?