Skoleledelse Atuarfinni aqutsineq Skoleledere i udvikling, som også udvikler kollegaer. ”Aqutsisut ineriartortut, suleqatinillu ineriartortitsisut”.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Trivsel - et fokusområde
Advertisements

Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Danmark 3.0.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Kandidat speciale i almen pædagogik af Looqi Schmidt PI/SPS Ilulissat
Klarup Skole Hellasvej Klarup Tlf:
LÆSNING på Ahlmann - Skolen
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING En ny evalueringskultur Stof til eftertanke og handling på de enkelte prøveafholdende skoler og alle øvrige.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Opbygning af kapacitet til det videre arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere Resultater fra den eksterne evaluering af projekt Røgfrihed.
Frøslev-Padborg skole
Lærerprofessionen.
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Forældremøde X årgang.
- Et interaktivt kursus i forandringsledelse
Skolereform august 2014………………
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Lærerprofessionen - en definition.
Videndeling og ledelse
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Skolevæsenet. Geografiske, tekniske og økonomiske udfordringer De store geografiske afstande, tekniske udfordringer med Tele´s radiokæde og sattelit forbindelsen.
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Skolebestyrelsesarbejdet. Dagsorden for den 10. April Skolebestyrelsen på et overordnet plan Procedure omkring valgprocessen Hvad er så Skolebestyrelsen.
Kontaktforældremøde 20. marts maj 2012OS - Kontaktforældremøde: Støtte læring2 Mål og agenda Mål Kontaktforældrerne har opdateret viden og forståelse.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
- Hvad kan I forvente som forældre?
Hvordan får vi de sidste 20 % med på SkoleIntra? v/ Christina Harting.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Roller og ansvar i forandringsnetværket
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Arbejdsmiljø - Nye veje Årskonference Rikke B. Ørum Chef for HR og arbejdsmiljø.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Medalje til Høje-Taastrup
Qaasuitsup Kommunea bygder -bygdeskoler- Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Den inkluderende skole
It og informationsudveksling i Sundhedsaftale 3 Og 29 kommuner.
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Lærerprofessionen.
Bedre faglig læsning og skrivning i den faglige undervisning Ansøger EUC Nord og EUC Nordvest Har gennemført tiltag i den faglige undervisning for implementering.
Barrierer i og for forbedringsprojekter Udenom, indenom, henover eller igennem barriererne Hvilken vej vil du? 12. oktober C2E netværk.
Skoleledermøde den 17. og 18. april Midtvejsevalueringen og derefter Midtvejsevaluering i 2010 – Skab din fremtid II januar – Skatte- og velfærdskommissionen.
Nye udviklingsarbejder Ulfborg skole
Randers Kommune IT-udviklingsprogram Temadag for IT-afdelingen den 21. Maj 2007.
Skolen og den sociale arv
Jette Rasmussen Demenskonsulent
Udviklingen i Nalunnguarfiup Atuarfia Nalunnguarfiup Atuarfia Atuarfimmik inerisaaneq QANOQ ? SOOQ ? KIMUT ? KIKKUT ? Skoleudvikling HVORDAN? HVORFOR ?
LÆRERE ELEVER FORÆLDRE __________________ EKSEMPLER PÅ TILTAG En ledelse med fokus på naturfag - positiv naturfaglig kultur.
Digital forandringsledelse
BYRÅD SBU Skolebestyrelser Skoleforum Styrelsesvedtægt.
Implementering af FSR Inddragelse af skolebestyrelsen
Præsentation af egen institution En forudsætning for en konstruktiv erfaringsudveksling og sparring indenfor netværket er, at kendskabet til hinanden er.
Læreruddannelsen Silkeborg
Skoleledelse Atuarfinni aqutsineq Skoleledere i udvikling, som også udvikler kollegaer. ”Aqutsisut ineriartortut, suleqatinillu ineriartortitsisut”.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Input til retningslinje om håndtering af mobning.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Patientfeedback - Hvad siger patienterne? Udviklingssygeplejerske Jannie C Frølund - Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – det naturlige valg!!!
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Team Nordahl og Skibet Skole
DUBU Superbrugerrollen
CLARA Projektbeskrivelse
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Når alle er forskellige er ingen anderledes
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Broen til Bedre Sundhed Projektleder Sund Uddannelse, Gitte Porsmose
Nyhedsbrev 2 Fælles side om Syddjurs Kommunes implementering af Aula -
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

Skoleledelse Atuarfinni aqutsineq Skoleledere i udvikling, som også udvikler kollegaer. ”Aqutsisut ineriartortut, suleqatinillu ineriartortitsisut”.

 Alle skoler må og skal implementere Forordningens intentioner, som ”én stor pakke”. Med alle ”pakkens” dele.  Der er stor behov for fælles forståelse af for- ordningen og implementering af den. Det er også vigtigt forandringsprocessen bliver forstået af de enkelte personale og samarbejdende grupper, så de har medansvarlige for implementeringen. Undervisning i skolerne skal følge LFT nr.8 af 21.maj 2002.

 Der er stor forskel på implementeringen af forordningen.  Så er det vigtigt at de enkelte skoler får den ønskede og passende støtte mht. udviklingsarbejdet.  Der er også behov for at forvaltningen og skolerne bliver bedre til at kommunikere med hinanden. Skolerne i dag

 Ledelse  Strukture/Organisering  Evaluering  Fællesforståelser hos de enkelte personale og teams Vigtige emner i udviklingsarbejdet

 Skoleledernes egen motivation og viljen til at videre udvikle kolleger er vigtigt. (Er det Pligt – Nød – Lyst, der får en til at stå op om morgen?)  Inerisaavik ændring strategi mht. skoleudvikling skal sikre at skolelederne og Forvaltningen bliver involveret. (Inerisaavik  Forvaltningen  Skoleleder  Lærere  Elever/Forældre). Ledelse

 Skolelederne skal sikre medansvar og medindflydelse blandt alle i skolerne mht. udviklingsarbejdet.  Skolernes skal realisere visioner, fagmål, indsatsområder, som samfundet har stillet som krav. Strukture/organinsering

 Måler er at løbende evaluering hos skolelederne, trinledere, lærere og hos elever bliver med i det daglige arbejde i skolen. Evaluering

 Der er stor behov for Fælles forståelse for intensionerne i ” Den gode Skole”.  Fælles forståelsen skal gerne belyse/klarlægge, hvad forventninger til forskellige samarbejdsgrupper og de enkelte i skolen er.  Ved at sikre politikkerne følger med i hvad der sker og hvad skolerne ønsker af tiltag, kan/(skal) man opnå godkendelse/anerkendelse fra politikkerne. Så man opnå bevarelse eller undgå yderligere nedskæring af bevillinger. Fælles forståelse

 Skolerne kan lave projektbeskrivelse med Formål og baggrund.  Flere års målsætninger.  Med tidsplaner for det forskellige opgaver.  Med en ansvarlig for koordinering af skoleudvikling. Projektbeskrivelse